Jaguar E nr. 926/927
Cabriolet
(jan. 1964-1972)
Hardtop
(april 1964-1972)
Fortalt af Peter Frandsen
Klik på billederne i artiklen for at gøre dem større.
Det har været et langt forløb med at få denne artikel om Jaguar E på plads. Den fylder rigtig meget i Teknos historie og alle, der har haft en andel i Teknos produktion, har på en eller anden måde været involveret i tilblivelsen af Jaguar E, på en eller måde.
Men mon ikke vi kan blive enige om, at Teknos model af Jaguar E Type er toppen af datiden modelbils produktion. Det er en model af Jaguar Cars “Series 1” bil, som kom på gaden i 1961. En uhørt flot næsten tidsløs sportsvogn, som stadig er vældig populær blandt de klassiske biler.
Jaguar E type er super klassiker og en eftertragtet bil som klassisk sportsvogn eller som investeringsobjekt og det en bilmodel som mange fabrikanter har ladet sig inspirere af, når de skulle designe en sportsvogn.
Dengang i 1961 og til den udgik i 1974 var det kongen af sportsvogne, som alle børn og voksne ønskede sig. Hvis vi tænker tilbage udkom Teknos Jaguar E i 1964, hvor den rigtige bil kun havde været på markedet i godt tre år.
Så Tekno gjorde det muligt at få en flot model af Jaguar E , mens den stadig blev produceret til gaden.
Modellens historie:
Den rigtige bil kom på gaden i 1961 og blev forhandlet af Sommer i Nærum. Den har sikkert vakt megen opsigt. Jeg ved fra salgschefen på Tekno, Poul Fjeldgaard, at Siegumfeldt og Tekno ikke ville lave bilen og Siegumfeldt gerne overlod den til Termax og dermed H. Lange, som var den direkte samarbejdspartner for Siegumfeldt.
Egentlig tror jeg heller på, at der har været en konstruktør på Tekno, der var dygtig nok til at lave bilen på det tidspunkt – ikke hvis den skulle leve op til den bil, som Termax endte med at præsentere.
Faktisk dukkede der for nogle år siden nogle pakker med Jaguar E op i et dødsbo, hvor den afdøde havde været repræsentant hos Sommer i Nærum. Jaguarerne var pakket med 5 stk. i hver pakke i brunt papir. Jeg købte selv en pakke og var desværre så dum at åbne pakken. Bilerne var i øvrigt alle grå cabrioletmodeller, hvilket også fremgår af nummeret på pakken.
Modelbilen kom på markedet i starten af 1964, hvor den i januar måned blev præsenteret som nyhed i Legetøjstidende for forhandlerne. Det var cabriolet udgaven, men modellen med hardtop fulgte efter allerede i april, hvilket var meget hurtigt efter. Bilen kostede 11,85 kr. i Danmark og 10,25 skr. i Sverige.
Ovenfor annoncerne i Legetøjstidende med reklamer for blandt andet Jaguar E.
Ovenfor annonce i Politiken fra den 25. januar 1964, hvor cabrioleten præsenteredes som nyhed og nedenfor annonce fra samme sted den 2. maj 1964, hvor hardtop modellen blev præsenteret.
Nedenfor artikel i Politiken fra 26. december 1963.
Man kan konkludere, at når Jaguar E kom på gaden i 1961 og Termax først var klar med modelbilen i 1964, så har det godt nok også taget lang tid at få den færdig. Men den var værd at vente på. Til gengæld var det en bragende succes og den fortsatte med at fylde hylderne helt frem til 1972, hvor det hele sluttede.
(For forståelsens skyld benævner jeg fremover Termax Jaguar som en Teknomodel)
Fjeldgaard oplyste i et interview i den forbindelse, at produktionsomkostningerne i 1964 var på 150.000 kr. Jeg ved ikke hvad 150.000 kr. i 1964 svarer til i dag, men det er adskillige millioner kroner. Men ser vi på resultatet har det været alle pengene værd og vi, der sætter pris på disse små vidundere, skal være Tekno og Termax folkene taknemmelige for, at de dengang gjorde det store svære arbejde færdigt.
Billederne viser den originale model som Jaguar E blev bygget op efter. Den er i dobbeltstørrelse og bygget op i elementer efter en pantograf. Bemærk spanderne, der holder delene sammen. Den blev kun fremstillet en model som denne til hver bil. Herefter lavede man en tilsvarende model til alle enkeltdelene i bilen. Typisk endte det hele med at de farvede plastikdele blev støbt i en form, metaldelene i en anden og så er motorhjelmen støbt i sin en form, ligesom med karosseriet. Ruderne blev støbt for sig. Se flere eksempler på modeller fremstillet til brug for Jaguaren nedenfor. Det er ret fantastisk, at disse modelelementer er bevaret endnu.
Originale prægedorne i størrelsesforholdt 1:43½, som blev brugt til at præge emnet ned i støbeformen. De er ikke en del af støbeformen, og blev som regel kun brugt en gang.
Model af bagrude og kaleche.
Modeller til fremstilling af sæderne.
Diverse ubrugte prøvestøb til jaguaren. 2 af delene er torpedostykket, som er støbt for sig selv og nittet på karosseriet, hvad mange ikke er klar over. Læg mærke til bundpladen, den er støbt uden logo.
Ovenstående karosserier i farven grøn og rød er farveprøver fra Termax. En skam de ikke forsøgte sig med den grønne variant.
Der er flere oplysninger om fremstilling af modellen og markedsføringsmateriale sidst i artiklen.
De engelske modelfabrikanter var noget hurtigere på banen. Corgi kom med en rød og en grå model i 1962, men den kunne ingenting andet end at tage plastikhardtoppen af.
Det samme gjorde Dinky Toys og det var begge relativt små modeller ca. i størrelsesforholdet ca. 1:60. Året efter sendte Corgi en guldfarvet sportsracer på markedet og først i 1968 kom de med en acceptabel model, der kunne snappe efter Teknos sådan rent kvalitetsmæssigt. Og så alligevel slet ikke. Corgis Jaguar E 2 + 2, der er med hardtop er en fin bil.
Den kan åbne fronthjelmen, dørene og bagdøren ligesom på Teknos model. Den kan fjedre på alle hjul og det virker fint. Der er hjul med trådeger, som er ganske godt lavet, sæderne kan vippes og der er løse dørpaneler og sidevinduer, som ellers er meget sjældent hos Corgi. Der er også blevet plads til spejle på skærmene og et broncefarvet dobbelt udstødningsrør. Bilen er nittet sammen.
Nedenfor Corgis 1962 – 1964 modeller.
Billede 1 – 3 Corgi modeller med den senere gule Whizzwheels i midten.
Billede 2 og billede 3 med en Teknobil blandet ind imellem.
Flot lavet Corgi – men detaljerne, der for alvorlig skiller Tekno fra Corgi, de mangler. Jeg tror folkene på Corgi har luret på Teknos modeller og de har sikkert været ikke så lidt skræmt af den kvalitet som Teknobilerne kom med – navnlig Jaguar E. Derfor tror jeg, at Corgi har valgt at gøre noget ekstra ud af deres Jaguar model for bedre at kunne konkurrere med Tekno. Der kan også være andre grunde til at Corgi gjorde sig umage, de mødte hård kritik fra en motorsportsredaktør – det kan du læse om sidst i artiklen.
Hvad er det så, som Teknos model kan. Jo det er først og fremmest det faktum, at den kan skilles ad. Det sætter enorme krav til at alle enkeltdelene skal sidde superpræcist og ikke må kunne gå i stykker.
På en færdigsamlet nittet model kan man jo bare fastgøre tingene og de kan være i blødere og tyndere materiale. Det kommer særligt til udtryk ved fronthjelmen, som skal kunne skilles ad og samles igen og samtidig fungere. Det kan den i høj grad.
Derudover er fronthjelmen en tro kopi af den rigtige bil med de buede skærme, hvor den er støbt i et stykke hele vejen ud til kølergrillen. Det har betydet, at der har været en sideforskydning af værktøjet ellers har man ikke kunne få emnet ud af formen. Det er en meget svær og dyr teknik, navnlig den gang, hvor det hele stort set var håndlavet.
Tværsnit af fronthjelmen, hvor man tydeligt kan se, hvordan skærmene buer.
Hvis man kigger på Corgis løsning har de støbt fronthjelmen ad 2 gange og samlet den med plastikkofanger og lygter i et stykke. Det gælder også bagpå, hvor Teknos løsning er en del af bilen, som i tilfældet med Jaguaren virker rigtig, fordi kofangerne er meget smalle. Begge modelbiler har et meget detaljeret instrumentbord, hvor Corgi har valgt at fremhæve deres med en sølvgrå flade.
Men det stopper ikke her. Teknomodellen har en ualmindelig detaljeret motor i metal, løs kølergitter og løse flotte plastiklygter. Den har baglygter graveret i bagklappen og så har den reservehjul. Bunden er naturligvis meget detaljeret. Hjulene har trådeger uden huller, hvor Corgi faktisk har lavet nogle meget flotte metalhjul med “rigtige” trådeger.
Corgibilen til venstre og Teknobilen i midten og et Teknohjul til højre.
Teknobilen kan ligeledes styre og styretøjet på en Jaguar virker fint. Teknos model er i øvrigt venstrestyret, hvilket jo er typisk for Tekno ikke at fedte for nogen – og slet ikke for englænderne, som nok havde foretrukket en højre styret bilmodel.
Tekno valgte på dette tidspunkt at kalde bilen for en “10-stjernebil”. De gjorde det samme med Mercedes Benz 230 og det betyder, at bilen har følgende funktioner benævnt som stjerner.
- Motorhjelm, der kan åbne
- Motor
- Finger-tip-styring
- Trådhjul
- Døre til at åbne
- Vinduer i dørene
- Bagklap til at åbne
- Reservehjul
- Affjedring
Illustration over de 10 fremhævede ting bilen har med sig.
Jeg tror Corgi på deres 1968 model har satset på at matche denne 10 stjernebil. Hvis man kigger på deres program i øvrigt har de ikke rigtigt andre biler, der på den måde skiller sig ud og kan sammenlignes med de ting som en Tekno kunne. Corgis biler satsede mere på farverne og legeværdien og ikke så meget på detaljerne.
Blandt andet er de flotte hjul med trådeger en ting som afvigede fra Corgis standardhjul.
Ghia modellen kan lidt af det samme, men den kan ligesom Corgis Jaguar ikke styre. Det kan undre lidt, fordi Corgi allerede i 1961 sendte Bentley Continental Sport Saloon på markedet. Den har et simpelt og effektivt styretøj. På Teknobilerne ligger forbindelsesstangen foran styreklodserne, hvor forbindelsesstangen på Corgis Bentley sidder bag styreklodserne og det virker rigtigt godt. Faktisk har det givet plads til en affjedring, som ligner et MC Pherson ophæng med en spiralfjeder. Det er enkelt lavet og det fungerer godt, men Corgi videreførte det ikke, hvilket er synd, fordi det er simpelt og det virker rigtigt godt.
Måske har det taget for meget plads, hvis der også skulle være plads til at motorhjelmen skulle åbne og der også skulle være en motor, men økonomi har sikkert også spillet ind.
Ovenfor styretøj på en Corgi Bentley Continentel Sport Saloon.
Dinky Toys sendte også en Jaguar E på markedet i 1968 – en noget klodset og ikke særligt vellykket bil, blandt andet sidder hjulene meget langt inde under bilen, hvilket gør at den kører meget mærkeligt.
Ovenfor to Dinky modeller og Dinky + Corgis model.
Lesney har også ville være med og udgav en fin lille Jaguar.
Ovenstående model er fra italienske Politoys. Læg mærke til at fronthjelmen ikke buer som skærmene skal. En typisk “overspringshandling”, som nedsætter kvaliteten og respekten for mærket og produktet.
Teknos model er samlet med en 1/8 tommeskrue, som går op i motorblokken og holder bilen samlet.
Hvorfor navnlig konstruktørerne på Termax på den måde har gjort livet svært for dem selv er en gåde. Det har været dyrt, langsomt og besværligt og det har jo ikke for alvor forbedret bilens legeværdi, at de har valgt alle de svære løsninger- men det har forøget dens værdi som modelbil.
Fx har det for børn jo ikke været en mulighed at skille bilen ad. De har aldrig fået den samlet igen. Jeg har gennem tiden købt et utal af Jaguar E modeller, som har været skilt ad og samlet forkert. Hvis ikke fjederen, som holder motorhjelmen sidder rigtigt, bliver bilen meget sølle at lege med. En mærkelig slasket motorhjelm – det er rigtig øv.
To eksempler på Jaguar E, som ejerne ikke har været i stand til at samle rigtigt.
Men det siger alt om kulturen i værktøjsafdelingen på Termax, at folkene udfordrede sig selv hele tiden. De accepterede ikke, at de skulle gå på kompromis med noget. De elskede de svære udfordringer og de løste dem som regel på den yderst tilfredstillende måde.
Modellens øvrige detaljer:
Teknos modelbil er udviklet og konstrueret hos Termax i Nyrnberggade på Amager og uden tvivl konstrueret af Bent A. Nielsen, (Bananen) som var konstruktør hos Termax. Værktøjet til karosseriet er lige så sikkert fremstillet af Christian Andersen og resten af løsdelene af Eivind Jørgensen, som var det 3-kløver af superdygtige fagfolk, som fremstillede Teknobilerne hos Termax. De har ikke lavet det hele, men de havde ansvaret. En del blev lavet af andre værktøjsmagere, lærlinge mv.
Ovenfor “Bananens” indledende originale skitser af Jaguar E.
Jaguar E var en svær bil at lave – ingen tvivl om det. Den er ikke ret stor – størrelsesforholdet er 1 : 41,7, som er lidt større end idealet på 1:43½. Det er en lille sportsvogn, som ikke levner ret meget plads til bevægelige dele, så værktøjsmagerne har formentlig lige givet den nogle ekstra millimeter, så de har fået plads til det hele.
Derudover har Jaguar E den for en værktøjsmager meget vanskelige fronthjelm, hvor skærmene buer indad, som umuliggør at få den ud af formen.
Kigger vi lidt nærmere på bilens deltaljer har den faktisk flere flotte detaljer og funktioner end de 10, som stjernebilen indikere. Den har klare plastiklygter, den har ruder helt oppe på cabriolet modellen og ½ nede på modellen med hardtop -eller opslået kaleche, som det retteligt vel er, den har flotte graveringer til luftindtag, benzindæksel og logo på bagklappen. Der er graveringer til dørhåndtag og ikke mindst bundpladen, som har en masse detaljer.
Motoren er ligeledes meget detaljeret. Der er afstøbninger til blinklys både for- og bag – det er ikke bare malet på bilen. Jeg tror vi skal takke Eivind Jørgensen for hans sans for detaljer og ligeså meget konstruktøren og Leager Larsen for, at han fik lov til at bruge den tid som detaljerne krævede.
Bilen består af 53 dele, hvilket er ret mange og de er alle i god kvalitet. Den er 106 mm lang. Bemærk, hvor perfekt vindspejl og kaleche passer sammen. Noget af det bedste ved Jaguaren er den måde motorhjelmen smækker på. Der er virkelig kraft i den måde fjederen virker på. Bemærk bilen er venstrestyret ikke noget med at fedte for englænderne og lave en højre styret model. De måtte leve med den europæiske udgave – hvis de ville køre Tekno.
Modelbilen kom i de originale farver og der er ikke forskel på om det er cabrioletmodellen nr. 926 eller hardtopmodellen nr. 927. Den blev leveret fra starten i farverne, hvid, gul, rød og den særlige koksgrå farve. Senere kom der en speciel udgave i lyseblå. Der er ikke solgt mange i gul, hvilket nok skyldes, at børnene hellere ville have den i de andre farver. Hvornår den blå er kommet ved jeg ikke, men den er ret sjælden, så den er formentlig kommet til en særlig lejlighed eller over en meget kort periode.
Farven er rigtig i forhold til den rigtige bil. Hvorfor i alverden, der så ikke er kommet en i Jaguars berømte grønne farve ved jeg simpelthen ikke. De engelske modeller er heller ikke grønne, så måske er der en forklaring.
Interiøret er rødt eller gråt. Det grå sidder i den røde bil og resten har rødt interiør. Kirks grå modeller havde dog også gråt interiør. Den er ligeledes lavet med rødt og gråt rat. Bunden er hvid/beige på Tekno modellerne, mens de på Kirk som regel er grå. Walcos modeller, som har Tekno logo kan også være grå. Det siges, at Walco også har samlet Jaguar E med Kirk logo i bunden.
Ovenstående viser bunden fra Tekno, Kirk og fra tyske Walco.
Modellen har stort set været uændret fra den kom på markedet i 1964, til hele festen sluttede i 1972. Den blå model kom til, ellers er det ikke rigtig modificeret på bilen med enkelte undtagelser. På bagsiden af interiøret er der på et tidspunkt støbt en lille knop – der låser interiøret i et hul i karosseriet og sædet til instrumentbordet. Hvornår denne ændring er kommet vides ikke, men de første modeller har en tendens til at interiøret springer op især på den lukkede model. Derfor har det været nødvendigt at sikre interiøret. Det er vigtigt, at man er opmærksom på det, hvis der skal udskiftes reservedele, delene til de sidste biler passer ikke umiddelbart til den ældste model. Så enten skal der bores lidt huller, eller “knopperne” skal fjernes. Det er nemt at se forskellen, hvis man kigger ind i bagagerummet. Se billederne.
Den røde er den gamle model uden hul til at sikre interiøret.
Her kan du se forskellen på bagsiden af sædet.
Den lille forhøjning der låser sædet til instrumentbordet.
Faktisk har Termax ændret på en anden lille detalje som ingen tænker på. Dørene på de gamle modeller har en tendens til at “falde” ind i bilen. Det har Termax rettet ved at lave en lille stopper på sædet, så det forhindres.
Alt sammen detaljer, som man ikke lige tænker på, men som er blevet taget alvorligt hos fabrikanten, som har rettet op på tingene efterhånden som klagerne er kommet ind fra de små krævende drenge.
Kirk overtog selv forhandlingen af Jaguar E i 1969, da aftalen med Tekno om rettigheder til at forhandle Kirks produkter udløb. Den blev markedsført som Model Products/Action 1:43 i sin egen velkendte sorte æske, hvor bilen havde fået et hul i bunden til at hæfte den i kassen og i øvrigt Kirk logo i bunden. Det sluttede dog brat igen i 1971, da Kirk gik konkurs og Tekno/Algrema købte rettighederne til Kirks biler. Så kom bilen i en af Teknos nye røde og hvide udsigtsæsker, hvilket kun var virkelighed i få måneder da Tekno – Algrema også gik konkurs i starten af 1972. Det var faktisk også Kirk, der lancerede Jaguar E som byggesæt i de såkaldte “Take á part” – “put together” eller Strip´n Steer æsker. Guderne må vide, hvor mange frustrerede fædre, der Juleaften har kæmpet i en lille rødvinsbrandert med at få sat Jaguaren sammen til junior. De ved vi alle – det er stort set umuligt.
Kirk brugte også i stort omfang de gamle Tekno papæsker, hvor de så klisterede et sort label over Teknonavnet.
Kirk´s modeller med 3 forskellige farver i bunden. Den lukkede model fra Kirk blev leveret med gråt interiør, men det er jo nemt at bytte bundpladen ud med en Tekno version, så ingen har mere overblik over hvem der lavede hvad.
Bilen var fra dag 1 en bragende succes – jeg ved fra sælgere, at alle ville have Jaguar E. Den optræder også i stort set alle kataloger på fremtrædende pladser og der er fremstillet en masse billeder o.s.v. til brug i markedsføringen. Det tager dog lidt af i slutningen af 1960.erne, da der er mange andre nyheder, der skal fremhæves, men bilen solgte fortsat godt. Der blev solgt 2050 stk. i Sverige i 1969, hvilket var nr. 3 på listen over Langes modeller. Et flot salgstal for en bil, der havde været på markedet i over 6 år.
Med hensyn til produktionen er det opsigtsvækkende, at uanset hvem, der har ejet rettighederne til Jaguar E, er det udelukkende Termax, der har været stabile nok til at få støbt alle delene og serviceret værktøjerne. Det er også sandsynligt, at de har været de eneste, der har haft kompetencen til det.
Så Jaguar E har været samlet i kælderen hos Langes Legetøj i Nyrnberggade på Amager – Hos Kirk i Glostrup og til sidst hos Tekno Algrema i Hjørring, men alle har været afhængige af Termaxs ekspertice for at fremstille stumperne og vedligeholde værktøjerne.
Spanske Joel har lavet en kopi af Jaguar E og de taget den grønne med i programmet. Joel har forsøgt at efterligne Teknos model, hvilket ikke er lykkedes ret godt. Den har ikke lidt samme størrelse og flere detaljer er ikke med. Fagfolk vil betegne det som en ikke særlig god kopi. Det tyske Walco, som var importør af Tekno i Tyskland, har også forhandlet bilen, men den er samlet af Tekno stumper og med Tekno logo i bunden. Jeg kender ikke meget til Walcos historie, men det forlyder, at Kirk eller Tekno Holland fik stoppet salget af Walcos Teknomodeller.
Teknos model i Joels udførelse.
Ovenstående viser en Tekno bil og Joels model. Der er forskel men ikke meget. Størrelsen er ikke helt den samme og graveringerne er forsvundet.
Billederne viser bunden på en Joel og Tekno modellen. Der er sket en lille ændring i forhold til styretøjet på Joel modellen.
På billede til højre kan man se, at graveringerne til benzindækslet og på bagklappen mangler.
Walco
Walcos udgave af Jaguar E tager sig flot ud synes jeg. En super flot æske, som beskytter bilen rigtig godt.
Jaguar E´s værdi:
Der er mange af dem og de er ikke særligt dyre. Der er ikke den store forskel i prisen uanset farve eller om det er en cabriolet, eller en lukket model. En pæn Jaguar koster 3 -400 kr. og 6 – 800 i den originale æske. Lidt mere for en unik flot bil i en næsten uåbnet æske. En slidt bil med skader fx uden ruder og vindspejl ligger på 50 kr. Kirkmodellen er ikke så almindelig, men heller ikke så eftertragtet, hvilket jeg ikke helt forstår. Den er jo en del af familien. Den gule er noget dyrere og den blå har jeg aldrig set solgt, så jeg ved ikke hvad den kan indbringe.
Hvad skal jeg passe på?
Den er ingen fare for at blive snydt med en restaureret model. Det kan ikke betale sig at restaurere Jaguaren med videresalg for øje. I øvrigt synes jeg godt den kan forsvares i andre farver end dem Tekno valgte, fx den grønne. En brugt bil kan godt være slidt i styretøj og i fjederen til fronthjelmen. Pas på med at skille den ad, hvis du ikke er lidt fingernem. Den kan være pokkers svær at samle igen, hvis man ikke har prøvet det før. Man kan se, at mange modeller slasker i motorhjelmen, fordi den er sat forkert sammen. Følg vejledningen, det er den nemmeste måde at sætte den sammen på. Det bemærkes, at man sagtens kan tage sæder, interiør, ruder og døre ud og sætte det på plads igen uden at skrue bilen fra hinanden.
Tekniske data:
Ruder: | Ja | |
Affjedring: Ja/ | Ja | |
Styretøj: | Ja | |
Interiør: | Ja | |
Løse lygter | Ja | |
Løse kofangere | Nej | |
Bevægelige dele: | Ja | |
Blink: | Nej | |
Decaler: | Nej | |
Samlet med: | Skrue 1/8 tomme 9,5 mm lang | |
Tofarvet | Nej | |
Blist-car model/billigmodel | Nej |
Særlige decaler:
Der er ingen decaler på Jaguar E.
Æskerne:
De første æsker var papæsker med numre på endeflapperne henholdsvis 926 for cabriolet modellen og 927 for den lukkede udgave. Æskerne fremhæver 10-stjerne modellen og samarbejdet med Solido, hvad det så end gik ud på. Senere kom Kirk med deres bil i en Teknoæske med Kirk label over Teknonavnet. Jeg er ikke sikker på, at jeg har set Jaguar E i deres sorte Action æske. Samleæsken – Strip`n Steer – til eksport er fra Kirk. De sidste modeller var Teknos rød/hvide udsigtsæske (Tivoliæsken). Den er nummereret med nr. 926 – jeg har aldrig set en med nr. 927- men jeg kan ikke afvise at den findes.
Modellerne:
Rød:
Hvid:
Grå:
Gul:
Forholdsvis sjælden.
Blå:
Den blå model er sjælden.
Udsigtsæsker:
Strip`n Steer:
Der er ikke så mange af dem – de er svære at få fat på, navnlig i usamlet stand, men de er ikke ret dyre, når de endelig dukker op.
Jeg har desværre ikke et billede af et Strip´n Steer samlesæt.
Kataloger:
Katalog fra 1963-1964, hvor Jaguar pryder bagsiden.
Katalog fra 1965 – 1966, hvor samme billede som tidligere er flyttet ind i kataloget.
Katalog fra 1968-1969, hvor Jaguar i delvist i farver.
I kataloget fra 1971-1972 er der kommet et fuldt farvebillede til Jaguaren. Bemærk – det er Kirks billede fra deres katalog, som Tekno meget bekvemt har genbrugt.
Kirks brochure fra 1970 – 1972. Tekno/Algrema genbrugte en del af billederne, da de overtog Kirk sidst i 1971.
Originalt billedemateriale fra Termax, som har været anvendt ved fremstilling af katalogerne.
Samlevejledninger:
Jaguar E var en af de biler, hvor der var vedlagt en samlevejledning i kassen. De kan godt have forskelligt layout, men tegningerne plejer at være de samme.
Samlevejledning, som var vedlagt bilerne i Teknoæskerne. I de biler som er nævnt ovenfor i artiklen, som kom fra Sommers i Nærum, var der ikke vedlagt samlevejledning. De er kommet direkte fra Tekno/Lange og har aldrig været pakket ud, så det må være noget, som markedsføringsfolkene har fundet på senere. Derfor tror jeg ikke, det har været meningen fra starten, at bilen skulle skilles ad. Det var jo ikke fremmed for Termax at samle bilerne med skruer, det var alle de forgående biler også. Jeg mener, det var en rigtig dårlig ide at skille bilerne ad, hvilket vel også fremgår tydeligt af denne artikel.
Samlevejledning som fulgte med Kirks modeller herunder Strip´n Steer.
Ovenfor Strip´n Steer i samleæsken, hvor der mangler en del af smådelene.
Diverse:
I resten af artiklen har jeg samlet diverse produktionsmateriale med videre, som fremhæver, hvor meget Jaguaren har fyldt i Teknos produktion.
Billederne er originale billeder, som sælgerne havde med ud til legetøjsforretningerne for at vise især nyheder frem. De stammer fra Berico (Den svenske Teknoimportør) i dette tilfælde.
De næste billeder er fra en original brochure over Jaguar E fra 1961 – altså den rigtige bilmodel. Termax har selvfølgelig anskaffet et til at kigge efter. Det er utroligt at sidde og bladre i noget materiale, som man ved nogle meget dygtige mennesker har studeret med henblik på at skabe en modelbil. De har været fuldstændig ligeglade med sportsvognen, men har udelukkende diskuteret kurver og problemstillinger i forhold til fremstilling af værktøj og forme. Gid man kunne have været tilstede og lyttet med. Som man kan se på et af billederne er det stemplet Termax.
Næste billede viser en håndtegning af gearstangen på en Jaguar E. Det fortæller jo alt om den næsten hysteriske præcision, som disse mennesker har lagt i at få alle detaljer med. Godt nok valgte de til sidst en stift som gearstang, men den har været under overvejelse og der er brugt tid på at tegne den.
For hver produktion blev der udfærdiget et produktionsark med angivelse af hvor mange stk., der skulle støbes og hvormeget det vejede. Arket er underskrevet af E. Leager Larsen, så jeg gætter på, at det er udfra det ark, Termax har fået betaling for deres arbejde. Samtidig viser det også ud fra datoen 1. april 1970, at bestilling har været afgivet af Kirk. Bemærk at sædet til roasteren vejer mere end til den lukkede udgave – det har været det lille hak der er skåret ud til kalechen, der har gjort en forskel ved 1000 stk.
Arket er originalt.
Reklame fra Winthers Legetøj i Horsens.
Nedenstående er en artikel i et blad/avis, hvor en journalist besøger Tekno. Der understreger nok Fjeldgaards lidt specielle facon.
I en artikel i Søndags-Politikken den 11. december 1967 beretter redaktør Edward Clausen om dansk legetøjs position på verdensmarkedet. Her henviser han blandt andet til en engelsk artikel i “Motor Sport” hvor den berømte engelske motorsportsekspert D.S. Jenkinsson, havde været en tur i Italien i sin Jaguar E. Måske er det denne artikel, der har fået Corgi til at gøre noget ekstra ud af deres model som kom i 1968 – hvem ved, de har næppe synes, at det har været spændende læsning og det har de formentlig heller ikke hos Jaguar. Prøv at læse med her, som er et uddrag af artiklen.
“Han havde været i Italien i sin Jaguar type E – dog uden Sterling Moss, som han flere gange har kørt motorløb med – og mødte en lille italiensk dreng, der fremviste hele 2 Jaguar-modelvogne. Drengen sammenlignede – og fandt en masse fejl på den ene. Den anden var fejlfri.
Begge modeller var i samme skala, skriver Jenkinsson. Men den korrekte var fremstillet i Danmark. “Forstil Dem min ærgrelse, hr. redaktør, da jeg så, at den elendige model var fremstillet i England af et meget kendt firma”.
I brevet fortæller han, at han sammen med den italienske dreng havde kontrolleret hele vognen – ved at krybe under den og svine sig godt til -men kun Tekno-modellen var rigtig. Det er den slags detaljer, der tæller”.
Nedenstående er originalt materiale, som har været brugt til at fremstille/trykke æsker og kataloger.
Link:
Link til en lille film på Youtube, hvor en dreng finder en Tekno Jaguar på gaden.
Hej Peter,
Fantastisk lærerig artikel, du har skrevet. Det er en fornøjelse at fordybe sig i de mange illustrationer.
Jeg gik på jagt i Politikens arkiv efter artikelen om dansk legetøj på verdensmarkedet og fandt den, men den er fra året før – søndag d. 11. december 1966.
Avisartiklen om “Legetøjsbil til 150.000 kr” har jeg også været på jagt efter. Den må også være fra Politiken, da den er skrevet af samme journalist, men hvornår? Dit udklip har nogle mangler, og måske kan jeg fremstille en bedre kopi til artiklen fra Politikens arkiv.
Venlig hilsen
Ole
Hej Ole
Tak for din kommentar. Det ville være super, hvis du havde hele artikel, så kunne jeg lægge den ind.
mvh
Peter
Kan du give mig et hint om, hvornår artiklen “Legetøjsbil til 150.000 kr” blev bragt i Politiken? Måske bare et årstal?
Vh Ole
1964 måske 1965 vil jeg tro
Det viste sig at være 1963, d. 26.12. Jeg sender udklippet til dig med email.
Peter,
En utrolig flott artikkel, og interessant lesning.
Hej Peter.
Det er en meget interessant og faktamættet artikel, du har skrevet.
Interessant som man har rettet interiøret til efterhånden, som behovet opstod.
Det er en af de bedste biler, som Tekno har lavet – hjulene falder nok lidt igennem, synes jeg – men det er måske fordi resten er så pletfrit ?
Hvad størrelsesforholdet angår, så er der lidt divergerende meninger om det; i The Great Book of Corgi angives deres E – type til, at være omkring 1 : 46.
Hvem der har mest ret, ved jeg ikke, men når jeg møder en rigtig E – type, slås jeg af, hvor lille den egentlig er.
Teknos virker måske lidt stor sammenlignet med nogle af de andre 1 : 43 1/2 biler ?
Også sjovt at tænke over, hvad det vil koste i dag, at udvikle en bil i den kvalitet herhjemme.
Mvh.
Gunner.
Skala er vel rimeligt nemt at måle sig til. Wikipedia nævner at den virkelige Jaguar XK-E er 4453 mm. mellem de yderste punkter. Så er det blot at dele modellens længde med nævnte tal. Men der vil nok al tid smutte nogen cm. hist og her. En Tekno Jaguar -E burde være 102,37 mm lang. (4453:46 =Corgi 96,8mm)
Jeg tror faktisk ikke man skal størrelsesforholdet helt for pålydende. Hvis man formidsker bilerne helt stringent ser de mærkelige ud. Ruderne vil bue forkert og det samme vil skærme o.s.v. Derfor tilpassede konstruktørerne modellerne så de så ordentlige ud. Er Teknos Jaguar ikke smukkere, fordi den er lidt længere?
JO — Og det du nævner mener jeg også at have læst i en artikel et sted, tror der er foto af en Amazon herregårdsvogn.. Friedrich Peltzer (wiking) sagde direkte. Bilerne skal ikke være kopier af virkelige biler, men de skal se ud som vi opfatter dem.
Hmm – Hvad mon de Italienske drenge har ment om Corgi´s Ferrari Berlinetta ? Den ligner tilsyneladende, sit forbillede, men også kun tilsyneladende. Men jeg sled to af dem op i sin tid. Der var nogen Jaguar detaljer jeg ikke har lagt mærke til, men jeg ynder heller ikke at skille den model ad. Den er ik´ til at samle igen. En god informativ artikel. tak for den 😉
Mht. til den grønne farve så kan man se om dem her :
http://www.xkedata.com/catalog/colors/
British Racing Green har været virkelighed på bilen 1961-1974, så det er nok bare fordi den grønne farve ikke har vundet indpas hos børn. Jeg mener heller ikke at Tekno havde andre modeller i den grønne farve.
Men meget sjovt er måske at den grønne farve ikke var på MG-A i virkeligheden, heller ikke på fabriks racere. Det var det faktum der lige fik mig til at kikke Jaguarens farver efter.
The black circle on the box says “Solido license for opening doors” in French”!
150.000 kr. 1964 svarer til 1.607.000 kr. i 2016
Hej Hans-Henrik
Interessant – det er dog en slags penge.
Meget grundig artikel igen om en af de flotteste Teknobiler der er lavet. Jeg er særligt glad for 927 i rød og med sort tag ( hardtop). Den er virkelig flot og kan så meget.
Hej, ja flot og grundig artikel, så nu er jeg forsigtig, har en 927 i meget fin stand med lidt skadet kasse, men front hjælmen er løs, hvad gør jeg? Jeg hat ikke delene til at sætte den på med.
På forhånd tak
Hej
Din jaguar har formentlig været skilt ad og det kan være meget vanskeligt at samle den igen. Du kan bruge at følge linket til en samleinstruktion.
Jeg har reservedele i mine lister.
mvh
Peter
https://www.teknosamleren.dk/samleinstruktioner/
så kom linket også på