Værktøjsmaskiner 701 – 714 mv.

Værktøjsmaskiner ca. 1939 – 1966 (september)

Fortalt af Peter Frandsen

Nr. 701 Motor 4-6 volt vekselstrøm

Nr. 702 Transmission lille

Nr. 703 Transmission stor

Nr. 704 Hammerværk

Nr. 705 Rundsav

Nr. 706 Excenterpress

Nr. 707 Drejebænk

Nr. 708 Shape maskine

Nr. 709 Fræsemaskine vertikal

Nr. 710 Søjle boremaskine

Nr. 711 Tromleafgrater

Nr. 712 Bænksliber m. to skiver

Nr. 713 Vandslibemaskine

Nr. 714 Vindmølle i træ

Beskrivelsen af værktøjsmaskiner er meget vanskelig dels fordi de er lavet af flere omgange og dels fordi Tekno abdopterede Langes produktion på et tidspunkt. De er ikke særlig grundigt beskrevet og for Tekno “var de der bare”. Det var ikke deres egne udvikling og de var set med Tekno briller ikke været særlig interessante.

Beskrivelsen kompliceres også af, at disse ting ikke er særligt godt markeret med logo og der var en enorm produktion fra mange forskellige fabrikanter, både i Danmark og i udlandet, så det er vanskeligt at skelne fabrikanternes produkter fra hinanden. Men de er en vigtig del af Teknos historie og var dengang til stor glæde for børnene dels som tilbehør til dampmaskiner eller som elektrisk legetøj tilsluttet en lille motor.

De var ikke Teknos kernelegetøj, men når nu Tekno fik dem forærende af Langes Legetøj uden at skulle udvikle dem selv var det oplagt at sælge dem som en del af sortimentet. Det lykkedes også ganske godt. Der er solgt virkelig mange af dem. De mest kendte er de røde værktøjsmaskiner, som der findes rigtig mange af – de øvrige maskiner fra Teknos egen udvikling er ældre og ret sjældne.

Det er et vanskeligt område at beskrive, da der ikke findes meget sikker data, men noget har jeg da fået gravet frem.

Maskinernes historie:

Som så ofte før i Teknos tidlige barndom kiggede de mod syd til Tyskland, som var førende på legetøjsområdet. Der var Märklin, Trix o.s.v., som var meget langt fremme med det traditionelle drengelegetøj og ovenikøbet noget man kunne sætte strøm til.

De første spæde forsøg fra Tekno med at lave legetøj i 1930.erne var koncentreret omkring bliklegetøjet. Først og fremmest ingeniørsættene, men også køkkenserien til pigerne, blik Falckbilerne, diverse lidt større blikkraner, møller o.s.v.

Men også en lille serie af mindre tilbehør dels til dampmaskiner, men også til de små elektriske motorer. De ældste var i blik, men der kom også ting, som var metalstøbt.

Jeg våger den påstand, at de ældste værktøjsmaskiner eller maskinmodeller, som Tekno kaldte dem, var den blå og den grønne serie fremstillet i Siegumfeldt yndlingsmateriale, nemlig blik eller en kombination af blik og trykstøbt zink.

Til sidst i artiklen vil jeg vise billeder af de forskellige varianter.

Jeg har ingen sikker viden om ovenstående blikudgave. Men det første og ældste materiale som jeg kan finde er fra Teknos eget katalog fra 1939, med en fin beskrivelse af dels et giftsæt dels de løse dele man købe købe.

Ovenfor annoncen fra Teknos katalog fra 1939, hvor man til højre kan købe et giftsæt nr. 5 med 5 dele og en pose med skruer, tråd og ledning til 10 kr. Nr. 6 er et tilsvarende sæt uden motor til dampmaskine brugere. Til højre de fire maskiner som løsdele.

Ovenfor til venstre den blå serie monteret på plade. Motor og transmission er ikke originale fra den blå serie. Til højre den grønne serie som Tekno kaldte den “Den lille Fabrik”. Foto Poul Nielsen, Nørreballe.

Med indgåelsen af kontrakten mellem Tekno og Langes Legetøj i 1949 besluttede Siegumfeldt formentlig at satse på den serie af værktøjsmaskiner som Langes Legetøj producerede og solgte.

Det gode ved fx Teknos kataloger og prislister er, at de som hovedregel ikke lyver – det som er vist er fremstillet og årstallet passer.

Nedenfor annonce i fagbladet “Dansk Legetøj” fra december 1946, hvor Lange første gang præsenterer sine egne produkter.

Denne serie var i lagt bedre kvalitet og den var ensartet, hvor Teknos egen var meget forskellig og med få varianter. Det var sikkert også spillet ind for Siegumfeldt, at han kunne bruge kræfterne på andre ting fx koncentrere sig om at få de støbte biler udviklet og solgt. Navnlig Langes 4-6 volt motor var langt bedre en Teknos hestesko motor, dog kom Tekno med en tilsvarende motor nr. 66 ca. 1950.

Serien fra Langes Legetøj er den mest kendte serie i Danmark og den man forbinder med Teknos værktøjsmaskiner.

Nedenfor en annonce i fagbladet “Dansk Legetøj” fra september 1947 fra Lange Legetøj. Læg mærke til den flotte annonce nærmest i farver og over en hel side.

Ingen tvivl om, at Siegumfeldt var godt og grundigt skræmt af de produkter som Langes Legetøj i samarbejde med Termax sendte på markedet. Kvaliteten var i højsædet og det gik hurtigt. Langes Legetøj startede i 1946 og på bare 2-3 år havde de udviklet mange gode produkter.

Siegumfeldt plejede at starte en krig op mod sine konkurrenter, men dels har H. Lange været for stærk og han havde penge i ryggen. Adressen på Vimmelskaftet tilhørte H. langes nye kvindelige bekendtskab, som var søster til Alice Scavenius. (Statministerfruen)

Siegumfeldt har indset at et samarbejde var bedre en en handelskrig med Lange.

Sådan blev det, og aftalen, der løb over 20 år, blev indgået i 1949.

Allerede i oktober 1950 indrykkede Tekno en annonce i Legetøjstidende med illustrationer af de “nye” Teknomaskiner, som blev solgt i Tekno æsker og for nogle af dem med Tekno logo i bunden, men ikke dem alle.

Ovenfor annonce i Legetøjstidende fra oktober 1950. Som man tydelig kan se er der tale om Langes produkter. De valgte ikke at medtage transmissionerne i annoncen, men de fandtes naturligvis også.

Der er tale om det fulde sortiment. Der kom ikke flere til gennem årene.

Ovenfor annonce Politiken fra Magasin fra 1950. Der var Teknos egen lille elektromotor også på markedet og til venstre en boremaskine uden logo.

Langes Legetøj var mærket med et vandoverføringsmærke og på nogle af produkterne var der trykt “Made in Denmark”.

Maskinerne var også med i Teknos store katalog fra 1958, som vises nedenfor.

Nogle få af Langes maskiner havde også logo støbt i metallet, det gælder fx for rundsav og hammerværk.

Ovenfor Langes bænksliber med påtrykt “Made in Denmark” i bunden.

Fra november 1950 var hele serien også medtaget i pris- og bestillingslisterne fra Tekno og det var de egentlig helt frem til september 1966, hvor nogle få af produkterne er nævnt. Men Tekno har sikkert solgt ud og har ikke fornyet lageret efterhånden som det blev udsolgt.

Beskrivelsen ovenfor viser egentlig meget godt, hvor svært det er at skelne produkterne fra hinanden og vi har ikke engang berørt de udenlandske maskiner endnu.

Jeg har en del materiale fra 1940.erne og der er Teknos egne maskiner ikke nævnt, så de formodes at være udgået i starten af 1940.erne.

Derfor må konklusionen være at Teknos egen maskinserie kom i 1930.erne og udgik i starten af 1940.erne. Herefter udgav Tekno Langes produkter i 1950 og frem til 1966. Ikke så underligt, at Tekno serie fra 1930.erne er så sjælden.

Mange gode år og en masse leg for børn og voksne med disse maskiner, som der er solgt masser af.

Maskinernes detaljer:

Det bliver en general beskrivelse af maskinerne og ikke en beskrivelse af hver enkelt model.

De ældste modeller i den blå serie var fremstillet fortrinsvist i hvidblik. Remhjul med videre var tryktstøbt i zink og de små remskiver var som regel drejet i messing. Tekno fremstillede også en grøn serie – den som er vist ovenfor – fra 1939. Her er ligeledes tale om en kombination af hvidblik og trykstøbte dele.

Det er tydeligt, at der både i den blå og den grønne serie er tale om meget gamle maskiner, der var tidssvarende i 1930.erne. Flere af dem har ikke selvstændig motor, men blev drevet af den motor der typisk stod på loftet, hvor remmene gik ned til maskinen.

Lange-serien er udelukkende tryktstøbt og maskinerne er mere moderne end den blå og grønne serie. Faktisk lignede værktøjsmaskinerne meget de maskiner man stadig bruger, men dog ikke i produktion, hvor computer og CNC – maskiner for længst har taget over.

De er alle røde og har mange detaljer, navnlig fræser, drejebænk og søjleboremaskine har mange detaljer og fine små håndtag som på de rigtige maskiner.

Jeg har helt klart en svaghed for disse små maskiner, måske også fordi jeg selv har stået og arbejdet med dem i mange timer.

Hvad skal jeg passe på:

Man kan jo se, hvis maskinen er defekt og det er der mange der er. Dele mangler og håndtag er brækket i stykker, men ellers er der ikke så meget at være nervøs for. Der er mange af dem og de er billige. Jeg har ingen erfaring med den grønne og den blå serie, men uanset hvor sjældne de er koster de formentlig ikke mange kroner.

Æsker:

De ældste maskiner fra den blå og den grønne serie ligger i standard brune papæsker med et klistermærke som logo fra Tekno og en påskrift på enderne med nr. som fortalte om indholdet, som fx den på billedet nedenfor.

Teknos maskiner lå ligeledes i bruge ensfarvede æsker med “Tekno Made in Denmark” – indholdet af æsken og et nummer. Indholdet var beskrevet i den ene ende på dansk og i den anden ende på engelsk.

Tekno sprang også her over hvor gærdet er lavest for det var nøjagtigt det samme layout som det Lange brugte.

Nedenfor billeder af Langes og Teknos æsker.

Det er pudsigt, at maskiner i æsker faktisk er sjældne.

Modellerne:

Nedenfor vil jeg beskrive først den blå og den grønne serie, med det sparsomme materiale jeg har og herefter Lange/Tekno serien.

Den blå og den grønne serie.

Jeg har ganske lidt materiale om de meget tidlige modeller fra Tekno, som helt klart er flotte, men der er ikke mange af dem og de er formentlig kraftigt inspireret af tyske og engelske fabrikanter.

Den blå serie:

Produkterne er fremstillet i blik og er større end produkterne, som er trykstøbt.

Boremaskine:

Heldigvis genbrugte Tekno mange af deres enkeltdele, således at de er nemmere at identificere. På boremaskinen er håndtaget på siden det samme, som blev brugt som rat til blikbilen, håndtag til hejseværket til blikkranbilen og som håndtag på Ford V8 cementbil. det gør det lettere at fastslå, om det er et Tekno produkt. Fremstillet i blik.

Excenterpresse/stansemaskine:

Fremstillet i blik.

Rundsav:

Rundsaven har logo i bunden, hvilket er dejligt. Den er lavet både i den blå og i den grønne serie, men den grønne har ikke logo i bunden.

Mølle:

Møllen og bænksliberen er med på billedet fra Teknos katalog fra 1939. Trykstøbt i zink.

Bænksliber:

Trykstøbt i zink.

Transmission:

Billede mangler

Den grønne serie:

Nogle af delene minder og den blå serie, men der er forskelle. Fx har den grønne bænksliber firkantet fod, hvor den blå har rund fod.

Bænksliber:

Trykstøbt i zink.

Vindmølle:

Trykstøbt i zink.

Rundsav:

Fremstillet i blik.

Transmission:

Billede mangler.

Lange-serien:

Jeg har valgt at kalde maskinerne Lange-serien fordi Tekno jo blot adopterede hele bunken og udgav den i eget navn. De ændrede kun logoet alt andet forblev som hos Lange, som iøvrigt også producerede maskinerne. De viste modeller nedenfor er Teknos – umiddelbart efter Tekno afsnittet har jeg et afsnit med Langes maskiner.

Nr. 701 Motor 4-6 volt

En rigtig god maskine, som var monteret på træplade med klips til ledninger og afbryder.

Nr. 702 Transmission lille

En lidt kedelig ting, men helt uundværlig, når tingene skulle køre. Med 5 drivhjul.

Nr. 703 Transmission stor

Med 8 drivhjul.

Nr. 704 Hammerværk

En lidt primitiv maskine, men det var hammerværket jo også.

Nr. 705 Rundsav

Som med hammerværket en lidt primitiv ting, men det har sikkert været de første som blev udviklet og Termax var jo aldrig helt tilfreds, så de har udvidet sværhedsgraden på emnerne fremover.

Nr. 706 Excenterpresse

Man kan fornemme at sværhedsgraden tager til.

Nr. 707 Drejebænk

Drejebænken er min favorit. Der er så flot med både løs slæde og pinoldok.

Nr. 708 Shape maskine

Det er undskyldeligt, hvis en eller anden ikke ved, hvad en shapemaskine eller en “shaper” som de blev kaldt bruges til. Det er en maskine, som kører frem og tilbage og flytter “shapestålet” lidt ned for hver gang indtil man har en rille eller lignende i emnet. Det er en slags forløber for fræsemaskinen. Vi havde en, der hvor jeg blev udlært og alle lærlinge skulle lære at bruge den, men ellers blev den aldrig brugt.

Nr. 709 Fræsemaskine

Shaperens afløser og i Langes udgave utrolig flot udført – se blot på rillerne i fræseplanet.

Nr. 710 Søjle boremaskine

Det er nok den mest detaljerede af maskinerne.

Nr. 711 Tromleafgrater

Den er med i reklamerne fra Tekno i starten, men sidste gang den er nævnt er i en prisliste fra februar 1953 – hverefter nævnes den ikke mere. Den er sikkert udgået og årsagen til, at der er ikke så mange af dem. De fleste tromler man støder på er fra Langes og måske skyldes det, at den er ret svær at lave. Den sekskantede tromle er støbt i et langt stykke med en endebund, som monteres efterfølgende. Hertil kommer et låg, der kan åbnes og en lås.

Nr. 712 Bænksliber m. to skiver

Nr. 713 Vandslibemaskine

Nr. 714 Vindmølle i træ

Den sidste i rækken af Langeserien er vindmøllen i træ. Den er jo lidt ved siden af de andre maskiner, men det var altså det valg de træf hos Lange. Imidlertid er den sidste gang nævnt i en prisliste fra august 1954. Den er formentlig udgået fordi den ikke passer ind i maskinprogrammet.

Maskinerne fra H. Langes Legetøj:

Jeg har beskrevet maskinerne i artiklen, men jeg vil alligevel bringe billeder af Langes maskiner, som jo er de originale produkter. Teknos er blot de samme produceret hos Lange. Langes maskiner har en mørkere rød farve end Teknos.

Motorer:

Jeg har aldrig haft til hensigt at bevæge mig ind i Tekno Ingeniørsættenes verden, som jeg har meget lidt indsigt i. Jeg kan i stedet henvise til hjemmesiden www.lojhoj.dk som har fantastiske beskrivelser af netop den verden. Dog vil jeg vise nedenfor en billedserie af de af Teknos motorer, som jeg har.

Nr. 50 Hesteskomotoren:

Den nok mest berømte af Teknos motorer, men vel også den svageste. Denne motor var standard udstyr i ingeniørsættene og det påstås, at der er solgt over 1.000.000 af dem. Det er nok tvivlsomt, men Poul Nielsen fra Nørreballe har selv lavet en jubilæumsmotor, som ses på billedet nedenfor til højre.

Hesteskomotoren har været i produktion fra sidst i 1930.erne til det sluttede i 1972, så der er produceret masser af dem. Måske det Tekno produkt, som har været i produktion længst. Nedenfor til venstre en motor i en moderne “Tivoliæske”. I midten en Metallo motor – den til højre kender jeg oprindelsen på, men det er ikke Tekno.

Nr. 64 EL-RU 4 volt motor i plastik:

Nr. 65 plastik 3 – 12 volt:

Nr. 65 3 – 12 volt:

Nyere udgave af nr. 65 motoren.

Nr. 66 førkrigs udgave:

Nr. 66 4,5 – 8 volt

Motoren kom omkring 1950 og kunne måle sig med Langes motor.

Den forgyldte motor til højre er lavet af Poul Nielsen.

Type A Jævnstrøms motor:

Nr. 701 Langes motor:

Nr. 67 omskrifter:

Nedenfor til venstre den ældste udgave og til højre den seneste udgave.

Nr. 91 Kraftstationen:

Fremstillet i to udgaver, hvor den med den gule bund og den ældste 66 motor er den ældste. Bunden på den gule er fremstillet i hvidblik.

Andre “Tekno” motorer:

Når det er så svært at finde ud af Teknos egen produktion skyldes det blandt andet at Tekno også var grossist og solgte andres produkter som mellemhandler. Men disse ting opfattes ofte som Teknos egne. Af motorer solgte Tekno produkter fra Lindberg, Lilleput og ikke mindst de japanske Mabuchi motorer, som kunne bruges i biler, både mv. Tekno forhandlede Mabuchi motorer fra 1962 – ca. 1967.

Nedenfor Mabuchi M65 motor.

Ovenfor indlægsseddel fra ca. 1940.

Nedenfor bagsiden af samlehæftet til et ingeniørsæt.

Andre danske fabrikanter af værktøjsmaskiner og motorer:

Tekno var grossist eller agent om man vil for mange andres produkter, men der var en underskov af fabrikanter og grossister, som solgte lignende produkter. Mange beskrev blot den effekt, som blev udbudt til salg – andre oplyste dog, at det var egen produktion. Så kunne man se, at de var dansk fremstillet, men ellers kunne det lige så godt være importeret eller der kunne være tale om kopiprodukter.

Jeg vil nedenfor nævne nogle danske fabrikanter, som producerede værktøjsmaskiner. Der findes sikkert flere.

Vilhelm Balling:

Fremstillede den velkendte “Ghom” motor allerede i 1947 med op til 12 volt.

Winner:

Finn Hollesen:

Dansk producent, som oplyser, at hans maskiner var malet i farven blå. Annoncen nedenfor er fra Legetøjstidende fra januar 1947 – det er meget tidlige modeller.

Erik Willumsen (EWI):

Erik Willumsen er et navn, som lavede en del legetøj. Han oplyser i sin annonce i Legetøjstidende fra november 1947, at maskinerne er lakeret røde, grønne eller blå.

Jeg har helt tilfældigt en lille blåmalet mølle og en søjleboremaskine fra EWI.

Toron & Nachum: (Viking)

Fuldstændigt ukendt fabrikant som lavede en lille motor.

“Energi”:

Jeg har ingen oplysninger om denne motor.

“Chris”:

heller ikke en fabrikation jeg har kendskab til, men de har da været så venlige at skrive “Made In Denmark” på dem. Chris kunne jo være en forkortelse af Christensen.

Ukendte fabrikanter:

Jeg har en lille samling af maskiner, som jeg ikke kender fabrikanten på.

Poul Nielsen Nørreballe:

Jeg besøgte Poul Nielsen i hans hjem i Nørreballe på Lolland. Jeg har sjældent set noget lignende – Poul samler på stort set alt man kan sætte strøm til – navnlig Tekno ingeniørsættene, hvor Poul har bygget de mest utrolige modeller og bygget flotte trækasser til dem alle. Alt virker med Tekno motorer. Han har også bygget sin egen model af en Nimbus motorcykel. Det er virkelig en samler af høj kvalitet. Søg ham på Internettet – der ligger en del gode udsendelser med Poul.

Men det ville føre for vidt at begynde at skrive om Poul, men nedenfor har jeg samlet nogle billeder af hans ting., som han selv har bygget /ombygget.

Bemærk ovenstående, som alle er åbnet så man kan kigge ind og drejebænken har fået gearkasse.

Efterskrift:

For os bilsamlere siger indholdet af denne artikel os ikke så meget, men alligevel er det fascinerende at sidde og nørde i denne del af historien og jeg forstår godt, at der er nogle, som finder det enormt spændende at bygge noget op af maskiner, motorer o.s.v. En anden ting er, at det er ting, som stort set ikke koster noget. Mange af mine maskiner har kostet 20 kr. og går man efter ingeniørsættene kan man få rigtig meget for pengene. De er stort set værdiløse i dag.