Forum Replies Created
- ForfatterIndlæg
peter frandsen
KeymasterHej Ole
Den er blevet rigtig flot. Der er ligesom en mandomsprøve for Teknofolk selv at få en Jaguar E sat sammen igen. Den er solgt i samlesæt og jeg tænker hvor mange fædre der har bøvlet med den Juleaften.
peter frandsen
KeymasterHej alle
Meget interessant diskussion vedr. prisansættelse og mit indlæg står helt for egen regning. Teknobiler er i bund og grund noget gammelt legetøj – nogle ville sige ragelse – som kun har en selvstændig værdi fordi der er nogen der værdsætter det. Det er ikke som hus, en lejlighed eller en ny gryde, hvor man kan sammenligne beliggenhed og kvalitet. Teknobiler handles for en stor del på følelser. Jeg får 2 – 3 henvendelser om ugen, hvor jeg får tilbudt legetøj mest Teknobiler. Der er enormt meget Tekno på markedet og i de tilfælde, hvor det ejeren selv, der har fået bilerne af moster Karen o.s.v. er der ofte så mange følelser til stede at det er umuligt at argumentere imod. Ofte søger sælgeren på nettet og finder biler magen til deres til den højst udbudte pris. I den forbindelse har bilens stand ingen betydning.
Derfor undviger jeg ofte at vurdere tingene men afgiver et bud, hvilket ofte er dumt, fordi det medfører en diskussion om, at “jeg” blot er ude på at snyde flok. Derfor er det nemmeste, at sælgeren spiller ud med en pris. Fx købte jeg jo en Lloyd til næsten 17.000 kr, som jeg solgte igen kort efter og købte en anden lettere brugt i Tyskland for 800 kr. Alligevel er der folk der skriver og tilbyder mig Lloyd – med det velkendte kølergrill til svimlende summer ????? Det hænger jo ikke sammen.
Hvis man kan sælge en Scully tankbil, som den der har været vist her til fx 1500 kr er det fint, men det er langt fra sikkert at det lykkedes anden gang. Til auktionerne sælges ofte biler til store beløb, men når de så kommer igen – falder prisen tit betragteligt, nok navnlig fordi de mennesker der vil betale 5, 10 eller 25000 kr for en Teknobil kan tælles på få fingre. Har de bilen køber de den jo ikke igen.
Jeg synes det er vigtigt, at understrege, at Hedegaard selv indtager den holdning, at priserne i hans bøger er bedst egnet til at sammenligne sjældenheden modellerne i mellem. En MintBox Scully vil til auktion sagtens kunne opnå en hammerslagspris på 8-9000 kr., men den kan også gå for 3.000 kr. Det er umuligt at forudsige. Jeg har selv købt den store Teknogarage til blikbilerne for 2500,- kr – den samme model blev solgt samme sted 1 år tidligere for 24.000 kr. Manden døde- og prisen styrtdykkede.
Men – penge fordærver altid alting – derfor glæder alle de mange nørdede indlæg på dette Forum mig meget, fordi det afspejler den passion som vi alle har – nemlig at vi elsker de små biler og vi elsker at dele det med andre. Hvorfor er det så vigtigt, hvad de koster? Han der fandt Scullyen har jo bare fundet den og vil have så meget for den som overhovedet muligt. Det er jo hans problem.
Han kan jo bare selv nævne en pris – det er vel det letteste.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej – jeg har også en bil magen til og den er også med urværk. Jeg har også en lidt større model som også har optræk.
Jeg kender ikke meget til dem, men Wittrock var legetøjsgrossist og overtog faktisk grossistvirksomheden af tekno Holland bilerne. Det lå i Glostrup og navnet eksistere endnu hos et firma i Viborg.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterDu har ret Ole – og Alfaerne er der faktisk ikke så mange af.
peter frandsen
KeymasterHej Thomas
Begge dele er sikkert originale men det er lige så sikkert at de ikke passer sammen. Det er jo ret nemt at bytte motorhjelmen ud-der for kan bilen jo sagtens være original.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej Ole
Send mig en mail på peter4825@hotmail.com så sender jeg dig instruktion. Men det kan være vanskeligt at få motorhjelmen sat på.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej Kim
Bilen kan aldrig være i mint stand, hvis den har en uoriginal rude. Det er svært med Teknobilerne, fordi de ofte har fejl fra fabrikken og 90 % af bilerne ikke var mint da de forlod Tekno. Men kan man komme op på, at de absolut pæneste fra Tekno er mint er det vel også ok. Det er også vigtig at huske på at Mint ikke behøver at have noget med prisen at gøre. En Mint Mercedes 280 i hvid med hardtop har ikke den store værdi.
I øvrigt er der en international skala der beskriver hvad mint er og som er udviklet til auktionsverdenen.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej
Det er flere bolde i luften. Er bilen opmalet eller har den været skilt ad for at udskifte dele. Jeg ser ikke tegn på at bilen er opmalet. Både karosserifarve og bundfarve ser ægte ud. Kofangerne er originale, ruder og hjul er også orignale. Lygterne så ofte sådan ud og limresterne er jo gule hvilket indikere at det er gammel lim.
Hvad så med nitterne? Den bageste nitte har simpelhen fået for meget og har jo nærmest brændt nitten væk. Ridsen kan være opstået på mange måder, men den ser ikke frisk ud. Det kan sagtens være nitteværktøjet der har lavet den. På den forreste nitte er det tynde stykke helt yderst faldet af og det er også set før.
Jeg mener bil og æske er ok. Men en anden ting er bilens stand. Den er jo langt fra i Mint stand. Nitterne, ridsen og de anløbne kofangere trækker jo voldsomt ned. Æsken er ligeledes lidt nusset. Mint er ting med ubetydelige fejl og de beskrevne skader er ikke ubetydelige, alene det at bilens oprindelse kommer til diskussion er et problem.
Det kan også være klogt at kigge på, hvad sælgeren ellers har solgt/til salg.
Jeg vil vurdere bilens værdi til 800 – 1000 kr. Men ellers en fin ting.
Til OSLOfalk – spørg på Forum, hvis du finder noget du er interesseret i inden du køber. Du bliver meget nemt snydt på Ebay.
mvhPeter
peter frandsen
KeymasterHej
Der var en underskov af små fabrikanter navnlig i København der lavede legetøj, men også alt muligt andet. Jeg har en del annoncer fra Blue Sun, som havde adresse på Jægersborg Alle 56 i København. Flyvemaskinen Boing B 17 blev forhandlet af Hartvig Samson, som var en endog meget stor grossist. Jeg ved ikke hvem der fremstillede flyvemaskinen – det kan være Hartvig, men jeg tror egentlig blot det har været et værksted i lighed med så mange andre, som satsede på legetøjsproduktion lige efter krigen. B 17 maskinen er formentlig fra 1946.
Blue Sun har udover B17 også lavet en mekanisk bakelitbil, et mekanisk skib i træ og formentlig en U-båd (U13) samt en sprøjtestøbt bil i 5 farver.
Men de dør ligesom ud i starten af 1950.erne.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej Alle
Herfra skal der også lyde et rungende godt Nytår til alle Teknosamlere. Det er en fantastisk viden der er samlet i alle de tråde som er opbygget gennem ret kort tid.
Faktisk har der været 17.000 besøgende på hjemmesiden i 2015.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej Hans Jørgen
Tak for hjælpen – godt med alle de gode kræfter her på Forum. Skjoldungerne lavede forskelligt legetøj i bla. metal fx nogle rigtig fine landbrugsting som høriver mv.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej alle
Jeg har fundet lidt til den endeløse række af fund til Mercedes 230-280, nemlig denne sjove Teknoæske med en Mercedes 230. Bilen er fra Kirk og det er æsken også i det der er sat klistermærker over Teknologoerne. Hvorfor nu det kan man spørge? Forklaringen er nok, at æskerne er brugt i den overgangsperiode i 1969, hvor aftalen med Tekno ophørte og hvor Kirk havde brugt for at sælge biler indtil de havde deres egne æsker klar. Samme nummer er lavet på Jaguar E æskerne.
De er sjældne – jeg har aldrig set dem før og denne model blev solgt på auktion i lørdags sammen med 2 andre biler i mint stand til over 3000 kr. + 25 % i salær. Immervæk en slags penge.
mvh
Peter
Attachments:
peter frandsen
KeymasterHej H.J.W
Du har fuldstændig ret – tiden er da løbet fra mig. Det jeg kalder 2011 er 2007 udgaven. Med andre ord det er noget vrøvl jeg har skrevet. Den du kalder Danske Modelbiler er ikke den samme. Det kan godt være den har samme biblioteksnr, men det er ikke den bog. Den jeg taler om er fra 1984 og ligner 1988 udgaven. Men de har også udgivet en bog over alt der er lavet af personbiler i 1.43. Jeg har haft den flere gange.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej
Jeg har lidt nyheder til reservedelslisterne.
Decal:
Scania 446 KarolineOriginale reservedele:
Håndtag med tandhjul til boggien til Scania nr. 451. Glideskinnen er desværre udgået, men jeg har fået lavet en i uoriginal.Volvo kranbil: umalet ophalerhus.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej Flemming
Det er rigtigt hvad HJW skriver, men den sidste udkom i 2011 som en rigtig bog. Bogen fra 2007 foreligger i 2 udgaver. Men der er en anden fra 1980.erne som omhandler alle de modelbiler i 1:43 som der er lavet. Faktisk udkom bogen som biblioteksbog under internnr. 62.7225. Billederne i bøgerne igen i flere udgaver.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej
Fin opridsning af indholdet af tasken. Der indgår også en vejledning, 2 stykker tavlekridt og en lille svamp, der lå på ladet af Scania nr. 451. Jeg er enig i at der formentlig kun er anvendt de samme figurer. Jeg er ret sikker på at der er lavet sådan ca. 5000 kufferter. Derfor har Corgi selvfølgelig leveret det antal de skulle og de har ikke byttet om på noget. Efterfølgende kan der jo være sket alt muligt, hvilket også vejledningen opfordrer til. Corgi figurerne blev i øvrigt lavet i Hongkong.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterDet er rigtigt svært at vide hvorfor Tekno/Lange/Kirk valgte at lave netop den eller den model. På Tekno var det helt sikkert Siegumfeldt, der tog beslutningen. Se både Konstruktørens og Salgschefens beretning her på siden.
Vedr. de andre er det mere usikkert, men jeg tror ikke Tekno har haft indflydelse på de modeller som Lange/Kirk/Termax lavede. Tekno solgte dem bare videre. Man skal tænke på at det er en lang periode vi taler om på godt 20 år og tingene kan godt have ændret sig en del. Jeg tror faktisk Termax har haft en del indflydelse, fordi de har haft den tekniske indsigt til at vurdere om det var svært/nemt at lave modellen. De kunne jo svært godt lide de amerikanske modeller til sidst og jeg tror dels det amerikanske marked har tiltrukket dem, dels at de er lidt større og dermed lidt nemmere at arbejde med i forhold til døre, styretøj o.s.v. Jeg har materiale om valg af et nyt fly og der diskuteres udelukkede på Termax og det er en model som det danske forsvar vil købe, eller om det teknisk er muligt at støbe det. Værktøjerne til Toronado er med stor sikkerhed lavet hos Belewa som var et selvstændigt selskab ved siden af Kirk i Glostrup. Men Termax var indeover, det er helt sikkert. mvh Peter
peter frandsen
KeymasterHej
Super god forklaring HJW – det er jo egentlig den eneste mulighed man har. Jeg har dog været været heldig at finde ruder på Hotwheelsbilerne som kan bruges med lidt tilfiling.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej Sven
Den kan være meget vanskelig at få ud uden at ødelægge bilen. Jeg plejer at skære det i stykker med en Dremersliber og en skæreskive og sætte noget nyt på.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej Henrik
Kan du ikke købe den hos samlerbørsen?
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej Knut
Hvis du tænker på de VW reklamebiler som Tekno producerede er de mest almindelige solgt i legetøjsforretningerne. Firmaerne betalte ofte for decalerne og de var selvfølgelig interesseret i at få så meget reklame som overhovedet muligt. Men firmaerne har helt sikkert fået en del selv som de har uddelt som reklame. Blandt andet fik Volvo og VW del i bilerne så autoforhandlerne kunne give en modelbil når far og mor købte en ny bil.
De er jo ikke udkommet samtidigt men over en lang årrække. Nogle er kommet til og andre er udgået. Prøv at læse “Salgschefens beretning” – Fjeldgaard forklarer i den artikel hvordan det foregik med reklamebilerne.
Endelig var der en lille særproduktion, hvor firmaer kunne bestille et begrænset antal biler til en bestemt lejlighed. Det er ofte de sjældne.
De norske biler er sikkert kun lavet i et meget begrænset antal og i en meget kort periode og kun i Norge og derfor er de sjældne.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej Knut
Det er ikke muligt at prissætte dem. De er så sjældne at der ikke er noget at sammenligne med. Jeg tror ikke værdien i penge er så høj når de er i så dårlig stand. Men jeg er ikke i tvivl om at det er i Norge de er flest penge værd. Mit bud vil være 5- 800 kr. pr. stk. og lidt mere for de pæneste. Men det er et rent gæt.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterHej Knut
Du kan sagtens bruge dele fra Teknobilerne – det er nøjagtig de samme biler, men det ville jeg nu ikke gøre. De er utroligt sjældne, så jeg synes det ville være synd at gøre noget ved dem.
mvh
Peter
juli 10, 2015 kl. 22:32 in reply to: Salg af Dinky Rolls Royce Phantom og Kirk Toyota 2000 GT #29815peter frandsen
KeymasterHej Rasmus
Du skal nok skrive din mailadresse og et telefonnr., så folk kan kontakte dig direkte.
Det er flotte biler, men nok ikke de mest eftertragtede. Men tak fordi du valgt at sætte dem til slag på dette Forum.
mvh
Peter
peter frandsen
KeymasterSuper – tak for det.
- ForfatterIndlæg


