Forum Replies Created
- Indlæg
PULLMASTER TRAKTOR.
Forhandles af Reisler. Faldt lige over den. Kan ses hos Tohan.dk
hilsen
Hans JørgenGodt Nytår
Det var en god artikkel. Der kom vi ellers rundt i mange kringelkrove ud i fremstillingen af modelbil forme.
Jeg tænker bare på at der må være en der er kommet med ideen til bilen fx. Vi skal lave en MB 230SL, den skal samles uden brug af skruer og nitter. Den skal dreje på en naturlig korrekt måde og alle døre og klapper skal kunne åbne. Næste trin i udviklingen vil så være at finde nogle brugbare principper for fx. styretøjet. Jeg mener bare der må have været noget brugbart på bordet inden arbejdet sættes igang. Men det kan jo være at den stille mand på bagerste kontor sad og trak i trådene der. Men der er kommet en langt bedre forståelse, for bilernes design og anden udvikling. Nogen brikker er faldet på plads.
Det var en af de gode julegaver 😉Hilsen Hans Jørgen
Hej alle :
Det ser ud som den er hjemme malet ved nogen af vinduerne, og A-stolpen ser underlig ud. Når jeg trækker billedet ud og sidder og redigere på det, bliver det ved med at se hjemme malet ud. Jeg har spurgt sælger om bilen er hjemme malet. Sælger er en kenne useriøs og svare — aner det ikke — Det burde ellers være relativt nemt at se når man sidder med bilen i hånden.
hilsen Hans JørgenHa — Ja børn har styr på detaljerne 😉
Jeg har jo været så usansynlig heldig at min computer lige fik sig en reklame pop up tingest der hedder — onley search — og i forsøget på at fjerne den helt væk, endte det med at jeg måtte geninstallere min maskine. OG så røg alt ud også min liste. SÅ KAN JEG ELLER LÆRE AT TAGE BACKUP kan jeg 😉 Jeg har opdateret listen løbende på nettet også heldigvis. Sorte biler ses ikke tit. Grå/hvid top eller gråt interiør er som hoved regl til de sorte biler. De grå/hvide toppe og interiør bliver så endnu sjældnere, fordi sorte biler ofte ses med rødt interiør.
Jeg har en endnu ikke færdig liste på Google sites, hvor jeg i forvejen er ved at lave en side med Matchbox mv. Hvis linket ikke virker — søg : wagner´s tekno showroom — og klik for neden, på støbte biler, og så på 928.929,932 Mercedes SL… Der mangler stadigt nogle oplysninger, så kom gerne med dem du har 😉hilsen Hans Jørgen
Ja men det ser nok mærkeligt ud, ik ?. Vi havde en skole lastbil her i byen. han havde en anhænger på der var alt for smal i forhold til lastbilen. Det så underligt ud.
Egentligt underligt at Tekno ikke gjore så meget ud ad lastbiler og trailere. Corgi havde en del men bilerne var lidt mindre, nærmere 1:55, svarende til Vilmer lastbilerne.Hej kimBS .
Det er jo også to forskellige chassiser. Din gamle er med åbent chassis og er revnet ved nitten som 9 á 10 er. Den anden er med et U formet chassis der tillige er længere end på den gamle model. Et langt bedre chassis der har elimineret nogen at de fejl bilerne havde. Mon ikke trækøjet så har forts. på det nye chassis til den bitre ende. Man kan formentligt hægte en Tekno hænger på.
hilsen Hans JørgenHa ja den var god Ole. Det minder mig om Solido brochurer på qxl der sælges som FRANSKE TEKNO. Uha Uha hvor fint. Den snu snyder den mindre snu især når handlerne går på samler objekter.
hilsen Hans JørgenMacau — De laver da også alt der ude. Det lige op ad Lledo, Matchbox, Mattel, Cararama, schuco og hvad de nu hedder alle sammen.
Nu er jeg jo nysgerrig Peter 😉 Hvad er foreskellen på dine hjul og Holland hjulene ? For de er monteret løst på akslen begge to såvit jeg forstår. Jeg forstår dine er boret op og akslen er monteret, som lastbilhjul nr. 3. Hollænderens hjul er nok bare støbt med et større hul fra starten. Mit spørgsmål går lidt ud på om man kan se forskel et eller andet sted. Jeg har en hollænder trailer og den har alm. 6 møt. hjul.
Det virker som om man har fundet nogle gamle hjul, som er brugt op på en mindre serie til Nibe Sparekasse, og måske også til andre reklame biler.
mvh. Hans JørgenHæ Hæ — Du skal godt nok arbejde hårdt for at få den Dinky bus til at ligne en Tekno Volvo bus.
Jeg ved intet om spare busser. Men hjulet var interessant hvis det sidder løst på akslen. OG SÅ blev det jo ganske interessant med Kim BS hollandske model også.Hej . Mange tak for de oplysninger vedr. Joal. Jeg mener også generelt der er formange forskelle på Joal og Tekno til ar man kan sige at de er samme modeller. Jeg vil derfor ikke tage Joal med i en variations liste. Dalia er en anden sag. Det jeg kommer til i forbindelse med søgning, og de mange oplysninger der er kommet ind her, er. Dalia modellerne givet vis er fremstillet hos Termax og det helt frem til 1980 hvor Termax lukker, og sælges, og flytter. Hvad jeg ikke ved er hvad der står i bunden på de sidste Dalia modeller.
Interessant med det sorte instrument bord i politi modellerne. Det har jeg kun set en gang blandt de mange jeg har fundet på bla. nettet i denne forbindelse. Min egen er en 230SL med rødt instrument bord, og rødt interiør.
De fleste 280sl poilti biler jeg er kommet frem til har sort eller hvid bund. Person biler, kan også være grå. 250sl politi biler har sort eller hvid bund. Person biler har hvid bund. 230sl alle har hvid bund.
Har du en produktions tid/år på Joal modellen ?Hej Teknohans :
Det er ikke en tidlig Volkswagen. De tidligste vw forsøgs biler fra 1931/32 og til 1937, har ingen bagrude undtagen den der blev lavet først, hos NSU. Bagruden kom først omkr. 1938. Der var bagrude i vægen bag bagsædet, som man kunne kikke igennem og der fra ud gennem motorens luftindtags riller i bagklappen, som på de store Tatra modeller i trediverne. Dermed er Tatra også udelukket, for de havde ingen bagruder, og var forøvrigt 4 dørs.
Porsche typ 64 fra 1939 var baseret på VW, men den har ikke skærme og heller ikke delt bagrude, men den kunne måske ligne lidt. Der blev vidst kun bygget 3, og kun en findes i dag. Den kom ikke til væddeløb men blev brugt som postbil af porsche mellem hans virksomhed og Berlin.
Men de har jo alle sammen strømlinie biler i 1930´re Det er oppe i tiden. Adler, DKW, Audi men også fra andre lande som Frankrig og Italien er der noget, interessant. Og så skal man jo endeligt ikke glemme Amerikanerne i fyrrene. Tænk bare på Ford og Disney der mente de kunne lave en perfekt verden, og General Motors, Utopia mv. Men jeg vil da sige at en Adler med Gläser karosseri i racer udgave kunne ligne helt godt faktisk. Men det kunne jo være interessant at vide hvem der har lavet modellen. Og ud fra det kan man jo relativt nemt finde den bil der er hentet inspiration fra.
Jeg vil tro at ville man med i propaganda bølgen og tjene penge på en Volkswagen model, så var navnet patenteret fra 1932, og modellen garanteret ikke frigivet før man havde det endelige resultat omkring 1938. fra 1938 – 1941 har vi til gengæld også modellen af glas, porselæn, som julepynt, og papirklip, masive ler og jern ting, af blik, kunststof og metal støbte modeller, fra både de kendte og de ukendte.
Har lånt et par fotos, af rigtige biler..Hilsen Hans Jørgen
Hej : Det var hjuler det drejede sig om. Og hjulet er mærkeligt. Den type hjul sidder normalt fast på akslen, så hjul og aksel drejer rundt sammen. Plade hjulet er første hjul, Det næste hjul er med ti møtrikker er fast monteret på akslen, og drejer som nævnt rundt med akslen. Det tredie lastbil hjul er med 6 møtrikker og sidder løst på akslen. Hjulet drejer selv om akslen.
Det viste hjul er en mellem ting, der sådan set er som hjulene burde have set ud. Ti møtrikker og drejer selvstændigt om akslen
Har jeg forstået det rigtigt ? — OG har bussen, den type hjul på over alt ?
hilsenHans Jørgen
Nej har ikke set det før. Har den 4 af en type ? Nååå ja hvad er det for en ? Lusegul bul fra hvor ? :-0
Hej Ib :
den ser da alt for pæn ud til at begynde at friske på ! mine, både Tekno og Vilmer, er vildt smadret i laken —- NÅ men kassen sidder ikke meget bedre fast end ladet plejer på de der der tekno/vilmer ting. Var det mig der skulle igang ville eg først forsøge mig med hurtig sliberen med en sten på, og se om ikke der kunne slibes lidt om kanten af tapperne. Ladet har de der tappe støbt på. Så kan man lige slibe lidt i kanten af den så har man samtidigt redet monteringen til senere. (( En træklodse ind i ladet og så en lille d-DUK med en dorn og en hammer, så sidder det fast igen)) Samme måde man skifter hjul på en lille Matchbox tingest og andre med gennemgående aksler. En rind dorn til rundede ender og en flad direkte mod skruestikken til dem der er klemte. Og helst en 4-5 arme og 20-30 finger og 8 hænder 😉Yep — En gammel koge plade i værkstedet er næsten ikke til at undvære. En gammel popkornsmaskine til at riste kaffe bønne i,fordi den gør det fantastisk. OG så lige en gammel Nilfisk med sprøjte glas til at lakere antikke møbler med. Hvorfor det ? Jo man justere selv lak mængden med tomlen, så det kan næsten ikke undgå at blive perfekt. 😉
Ja den er da ikke så tosset. Men mærket bag på virker lidt stort. Lledo hjulene virker for store, men sån er de jo. Kapsler svarende til dem Tekno havde kan du finde i en hobby bix fx, panduro. Helt alm. blanke palietter til at stryge på. Findes i flere størrelser. Man skal bare ikke stryge noget, men lime dem på hjulet. Vupti fine buede krom kapsler til 5 øre stk. eller der omkring.
Til alle andre — de kan limes uden på en godt rusten Tekno kapsel, og det kan ikke ses. Men kapslen bliver som ny.Hej . Vw brødet findes reelt. Ja… hvor tænker du på ? Ude i virkeligheden, så kan du finde næsten alle sammen på gamle billeder hos Samba.de /tysk eller på “the vw barndoore page” / Dansk m.m.f. sider Jeg tror siderne er nævnt tidligere. Måske ikke lige SR men mange andre. Der har du både ambulancer, siddende og liggende syge transporter, jernlunger, og rugbrød udstyret med div. transportable pumper, generatore osv. Binz frembragte en del vw biler til rednings virksomheder. Men der er mange andre om budet. De lavede jo ikke kun campingbiler, og bilerne var i VW programmet, og blev leveret hos VW forhandleren.
Mht. om den findes som Tekno. Sansynligvis, og på samme måde som de andre SR og andre lign. svenske tekno modeller. Købt af de respektive selskaber direkte hos Tekno.Hæ Hæ — NÅ men det forklare noget jeg egentligt havde tænkt at tage hul på senere. At man har beholdt langes navn på firmaet kan der være flere grunde til. rent skatte teknisk er virksomhederne del op. Går den ene ned kan den anden køre videre. Gås det hele efter er det sansynligvis en anden der ejer bygningerne, på den måde kan virksomheden gå falit uden at ejeren helt midste livsgrundlaget, for bygningerne kan sælges eller lejes ud til andre, uden at det kommer boet efter selskabet ved.
Mht. Toyota 2000 og Porsche 911 har det undret mig meget at de to ikke er blevet fremstillet af andre, fx. Tekno Holland. Det synes jeg er virkeligt mærkeligt, især for Porschens vedkommende.
Kirk har, modsat AS: ville eje formene. Det virker jo fornuftigt. Jeg forstår bare ikke hvorfor de ikke er blevet brugt igen ? De er begge to rigtigt gode, og Porsche 911 gennemgik ikke så store ændringer at det ville have betydning de efterfølgende 10 år.Hej John :
Der er mange måder at gøre det på. Krummede tær og vred mig, da en rettede en A- stolpe på en Porsche 356 med tommelfinderen — det gik godt.
Alm. jern kan men bøje frem og tilbage nogle gange før det bliver træt og knækker. Støbegods har det med at springe med det samme det får et slag eller tryk. Legeringen i model biler tåler et bøj, men kun sjældent at blive rettet op igen i kold tilstand.
Jern bliver rødt og medgørligt ved opvarmning. Støbe jern bliver rødt men lader sig ikke sån rette på, der skal mere varme til men ikke for meget og farven går over i en mere gul kullør. Letmetal bliver varmt, uden at skfte farvet, og plusligt — prut, materialet falder væk. Dermed være sagt at opvarmning ved varme fx. fra en brænder el.lign varme kilde ikke er at anbefale.
En gammeldags kågeplade er stille og rolig og både os selv, og materialet kan følge med i processen. Gummi og plastik skal fjernes for det vil sansynligvis smelte, men lakeringen kan ofte reddes uden særlig skade. Det “syge” sted skal holdes på varme pladen. Og når materialet lader sig bøje er det varmt nok. Tryk da forsigtigt emnet retur til den ønskede stilling. Det svarer nogen lunde til hvis de har en hel spegepølse. Når du trykker på den så hårdt at du kan trykke fingeren ned i den så har du omtrentligt en følelse af hvor hårdt der skal trykkes. BRUG ALDRIG METAL VÆRKTØJ — BRUG TRÆKLODSER — brug af tænger mv. kan medføre at materialet springer som glas. Det kan ikke helt undgås af bruge en lille tang med forsigtighed i ny og næ, men pas på. Træklodser i forskellig størrelse er godt. og en god klud at holde med for det bliver varmt. Når tingen er rettet op skal den køles af med det sammen for ikke at evt. lak skal begynde at boble op. Ikke i is-vandmen køligt vand er bedst for ikke at chokke materialet for meget.
Vindues sprodserne er nogle djævle for de er tynde og der hvor de møder taget, eller karosseriet er de meget svage, men alt er relativt. Jeg købte faktisk en skæv Vilmer og lavede forsøg med. Den 5 kr. var givet godt ud. Men se billeder. Min VW pickup var trykket i taget, så førehusets bagvæg var skrå bag ud som bagruden på en gammel ANGLIA men det lykkedes.
Der er sikkert flere metoder men det er sådan jeg gør.
Hilsen Hans JørgenNÅÅÅ — Nej det var ikke sådan jeg mente at Mercedes 230SL var noget særligt. Det var nok forkert formuleret.
Det jeg mente var at modellen fik OS her på forum langt omkring. OG det var ikke nødvendig vis den model der rykkede ved noget i Tekno huset, men det var omkring denne models tilblivelse — alså årstal ca. 1960 — der skete noget. ( Spon har fået gang i maskineriet, og går – Lange sælger, og ender med at stikke af – Kirk begynder at dukke op – Termax sætter sine solide fodaftryk med den ene mere avancerede legetøjsbil efter den anden /// som Termax tilsyneladen beholder ejerskab af )
Det var noget andet den gang, det med handler. Der var brådne kar ind i mellem, men de blev kendte i vidde kredse. Min morfar borede efter vand. Arbejdet blev meget tit gjort ifølge mundtlige aftaler. Et ord var et ord, og det holdt man. Det er først når vi runder 1970 der kommer for mange “smarte” på banen, så man bliver nød til at skrive store fine alt dækkende kontrakter.
Ja Tekno spyttede mange ting ud — som de glemte at modernisere — Og det synes jeg i grunden er lidt ærgerligt.
Men hvem “gider” et evigt bøvl med en alvidende chef, der ender med selv at tage æren. Det gider kun de færreste. Med det in-mende, så var det da også det rigtige at gøre, hvis Termax tog risikoen ved forarbejdet, at de også beholdt ejerskabet af støbeformene/modellerne. Det kunne da godt ligne at det er det der er sket.
Hilsen Hans JørgenTekno navnet kunne godt være penge værd. Der har været et kunde kartotek. Der har været nogle samarbejdsparter, nogen aftaler mv. der har haft en verdi. der har været noget Know-how også. Noget produktion har der også været. Så er der handels afdelingen- grossist virksomheds delen der vidst også var betydelig.
Mon ikke Leager-Larsen har været ansat hos Lange. Men hvis nu Leager-Larsen selv udviklede modeller mv. så skulle Lange jo ikke betale for det. Der med blev hunden sendt videre. Tekno ville ikke betale for udviklingen, dog gerne købe produktet. Det var aftalen med Lange. Lange ville ikke betale for udviklingen, dog gerne sælge produktet videre og evt. også producere delene. Det er tanke spind men det kunne da være i den retning, og derved er Leager-Larsen blevet selvstændig og Termax er blevet en realitet, og det i samme hus, på præcis samme adresse, som Lange. Man skal jo starte et sted.
Det vil være interessant med legetøjsbladet som du nævner. Der kunne gemme sig nogle oplysninger.
Det er da helt vildt som man kommer rundt bare fordi der spørges om hvilke farver denne uskyldige Mercedes findes i. 😉 Men det er også lige som om at det er med denne model der sker ting i huset Tekno.
HilsenHans Jørgen
Ja nemlig Ole— Den har jeg også grublet over. Og den gode Larsen var vidst også lige forbi en Mercedes-Benz 180, og en Opel rekord 1957 også. Det er som om nogen bare har købt et navn, måske noget af produktions apparatet men ikke alt. Termax bilerne fra og med Mercedes 300SL har næsten 85% sikkert været TERMAX´s ejendom såfremt Tekno eller dennes retsmæsige efterfølger ikke ønskede at sælge disse mere. eller noget i den stil.
Det der er handlet med er Tekno navnet, og Tekno´s eget produktions apparat og aftalerne med Termax, og Tekno grosist virksomheden.
Leager-Larsen med Termax var i samme hus på præcis samme adresse som Langes, Legetøj Det har måske været et slags kontor, og produktions lokale fællesskab. På samme adr. men i nr. b, og c, findes en anden metal virksomhed, og nok så vigtigt også en gravør virksomhed – dette i 1955 — ( andet sted, se Vanja jeg lavede hjulene / stroget kommentar )
Hilsen Hans Jørgen
