Forum Replies Created
- Indlæg
Jeg købte en gang en Scania fra Nacoral. Det var for at lave en sammenligning som den karl lavede i –Nacoral vs. Tekno – a Volvo FB89 comparison– Og jeg har konkluderet det samme. Min Scania mangler for kofangeren, men et eller andet sted kan jeg bedre li´ ladet på Nacoral modellen, men mener at kvaliteten er bedre på Tekno uanset om den er en DK eller en NL model. Men det hjalp nok ikke så meget på historien “bjergsamler”, men det kan jo være der dukker noget op.
Blå blik Ambulance i 1939 julekataloget Illum
http://www5.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/daellsvarehus/object102794/da/#kbOSD-0=page:101946 en lange mølle i i Illum jule kataloget
http://www5.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/daellsvarehus/object100774/da/#kbOSD-0=page:17
Var der ikke nogen usikkerhed om prod. start for projektørbilen ?
Her i 1940 Ilum katalog…
http://www5.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/daellsvarehus/object102040/da/#kbOSD-0=page:11
Gravko fra H. Langes Legetøj A/S.
Jeg kom til at købe en masse maskiner. Jeg har desværre ikke særligt mange informationer om Køge/K412 modellen og Tekno modellen. De to maskiner ligner hinanden rigtigt meget.
Men Lange maskinen….
formentligt 1947-49
Er det den oprindelige pris der står neden under min maskine (16,50) så var den ræve dyr. omkring 2-3 timelønne før skat lidt afhængig af om det er en funktionær, håndværker eller kvinde lønning vi sammenligner med.MÅL:
Lange.
Gul undervogn L.22 cm B.9,5cm (med hjul 16,5cm)
Rød del hænger 3cm ud over bagkanten
Højde 11,8 cm fra underlag til øverste tag kant på maskinhus.
Max højde 43,5 cm – max længde ca. 60 cm.Tekno.
Gul undervogn og grøn del L. 19 cm B. 9,5cm (incl. Hjul 14 cm)
(mål uden bagerste håndsving der rager ca. 6cm ud fra vognen) Max højde 31cm Max længde 31 cm.K412.
Blå undervogn L.19cm (med hjul 21 cm) B. 9,5cm. (med hjul 13,5cm)
Rød del L. 19cm (med blå hus forest 20,5 cm)
Max længde incl hjul men uden håndsving der rager 4,5 cm ud fra vognen. 34,5cm. Max højde 29,5cm.Attachments:
Jeg mangler generator bilen for at have en komplet samling.. Jeg har ikke alle med kun røde eller kun sorte skærme, men der er en del dobbelt i samlingen. Har en hvid også. Har to blå, en med blå skærme og en med sorte skærme. Den med blå skærme har en oprindeligt rød bund der hos Tekno er malet blå. Selve bilen er hvid inde i kassen på alle blå modeller.
Blik hjul med sorte eller grå malededæk, formentligt før WWII
Støbte hjul formentligt under WWII
Støbte hjul med gummidæk efter WWIIBlikhjul med gummidæk der har rille. Jeg kan ikke rigtig placere dem til andet end lige før WWII fordi de af af hvidblik, der blev rationeret 1940-48, og det ville være naturligt at fortsætte med at støbe hjulene, og så sætte gummi dæk på efter WWII fremfor at producere relativt dyre blik hjul.
Ja det er altid modellens generelle stand der bestemmer prisen. Men en anden meget vigtig faktor er kendskabet til tingen. Kender ingen til at der formentligt er malet Ford V8 med polycromat før WWII vil de fleste opfatte sådanne modeller som hjemme malede renoverede biler til anden generation. Som sådan er de uden særlig verdi. MEN – har man et større kendskab vil selv skrammede biler få en noget bedre verdi, end de samme i de almindeligt kendte farver.Det er min erfaring,at udbredes vidden stiger antallet af den pågældende ting på markedet, og priserne hopper løbende op ad.
Jeg synes dog det ligner alm. metallic farver. Men jeg sammenligner pr. automatik med de metallic farver vi kender i dag. Den virkelige metallic farve se godt ud på en stor amerikaner bil fra fyrrene. Metallic effekten er derimod voldsom grovkronet på en legetøjsbil. Den fine metalliclak der passer til legetøjsbiler kom først fra midten af halvtredserne.
Polycromat! Var det ikke samme lak man brugte på fx. Alfa, Jaguar mf. ? Men her lignede den næsten en eloxering, sikkert igen grundet lak udviklingen.
Rolig nu Peter… Er lige blevet færdig med de fleste af billederne… Der er nok 20-30 stk…
Skal nok sortere til relevante 😉
Tror jeg har din mail et sted så kan du få nogen der er i en ordentlig størelse…
Du må lige have tålmodighed en dags tid endnu. Har lige nogen salgs fotos til en kunde. Forretningen skal jo også passes….
Attachments:
Der er gået lidt gravko i den i Holbæk. Nu har jeg købt 4—–
En Langes Legetøj. To Tekno — en til reservedele dog komplet og sælges — en fin en fra Tekno og en Køge kran… Og så fant jeg lige en til på nettet men springer over der… Det ser ud som en moderniseret Køge mode fra omkring 1960 ?Har læst mig til følgende…
Lange 1947-49
Køge K412 1949-? første mand bag denne var Jens Knudsen ? og så er der nogen der kalder den for Hanse ?
Tekno – 1953-58 er 100% sikker for den er i kataloger. Men jeg tror den er tidligere.OG
Peter jeg har fotos med er ikke udtalt tilfreds med dem… De kommer om lidt… De er jo meget større end mit transportable foto studio, så der tænkes alternativt….Nu har jeg også fået finger i en Tekno gravko. SÅ mangler jeg kun en Køge model også, så kan der ellers laves sammenligninger. Men Langes er mest avanceret.
I mine optegnelser står Tekno Gravko/kran nr. 622 som ?-1958+? Kan der måske sættes mere præcise årstal på den ?
Min har en Køge grab af træ ellers er den hel, men i dårligere stand end forventet iflg. sælgers udtalelser. Men nogen gange springer man på handlen lidt for hurtigt.Attachments:
Yes it’s nice. I am always nervous when there are dents in the varnish / orange peel. I have some cars lying with this surface. One begins to seep with white from the pimples. It probably has metal fatigue. The others just seem to have this orange peel. I could imagine that it might be due to lack of cleaning, or moisture before varnishing? So the casting metal surface takes damage in time, under the tight-fitting varnish? I do not know, but then it is not as bad as if the model has zinc plague, because it has unfortunately turned out that zinc plague that is not sealed (or the model is placed in a closed box for itself) can infect other models that are close or as the sick model touch. (metal against metal)
I have a Tekno Scania Bus lying quietly cracking. The lacquer surface is beautiful as new, shiny and completely smooth, but naturally cracks with the metal. Here you can not see the disease until the metal cracks, or things break off and crumble between the fingers when touched.Nu har jeg fåer den gamle gravemaskine til at virke. Så mangler jeg bare nogen ordentlige billeder.
Nå men jeg har ikke tomme gevind skære men mm. Det gevind der skal bruges er tæt på M4. SÅ jeg kørte en 4mm snitg tap ind i det gamle tomme gevind og gjorde forsøget med at ændre det direkte til et 4 mm gevind — DET LYKKEDES —
Så skulle jeg bruge noget 4mm rundjern til håndsvinget. Det eneste jeg havde ved hånden var en gammel sort spand, og sørme om ikke hanken er Ø 4 mm. Af med den og rette den ud. Et håndtag i den ene ende er nemt den er nittet i forvejen. Bukke et lille stykke blik omkring (fx. noget fra en konservesdåse)Nå! så var det der jeg så det måske…. Jeg har så vildt mange notater, klip, og ting fra hjemmesider, og gang i alt muligt andet end Tekno, så det er ikke altid lige til at huske hvor ting står. Og ja min computer gik ned og glemte alt der så heller ikke kunne findes igen. SÅ jeg er ved at fylde op igen, hvilket gør forvirringen total.
Åh ja… Men nu var det sådan at det stod at læse i avisen at en ung mand kørte galt med farmands BMW registreringsnr. K673 på hjørnet af Rentemestervej — tror det var i 1949 — Så-deeee ! Skal nok se om jeg kan finde det igen. men det lå på min puter, der tillod sig meget effektivt at bryde ned.
K = københavns kommune
Så kommer det an på hvor den kommune grænse gik.
Jeg ved ikke om Falck på landsplan har haft K som forbogstav, men det vil lyde forkert. Man skulle have nr. plader efter hvor man boede/bilen var hjemmehørende. Flyttede man og tog sin bil med, så skulle man også skifte nr.plader.Hi – I know there is only one MB thing between my photos. I collect VW stuff. The four ashtrays are official, but the tooth mug is not.
I mentioned that I had not speculated further about the MB drawings, other than that they were popular at the time, with vintage car drawings back in the 1960s. The illustrations from a book help to show that the drawing style was also popular at the time. Not just for vintage cars or Mercedes but for all things. That’s what the post is about.
I have a google page I am moving where I have written about vintage cars on everything. in 1950-60-70, vintage cars were printed on all things, and I have tried to find answers to why, and searched for photos etc. of things with vintage cars on. None of my pictures are of anything newer than 1963.
My favorite animals are hedgehogs, wombats and donkeys.
My next victim in the search for information is the little donkey who always has to pull an oversized cart. – WHY ? – It is made of stone, clay, porcelain, metal wire, plastic and more. The figure could be bought as souvenirs all over the world – WHY? – 🙂Attachments:
Desvære har Google Crome ikke noget med andet at gøre end — sikkerhed — Fjæsbogen er også ved at opdatere o lave nyt af samme grund. Så alt man skal søge på internettet er efterhånden på Crome, ellers får man beskeder som “denne side er ikke sikker” eller den kan ikke åbnes, eller den er ikke privat osv. tænkte at det kunne være problemet ? Måske også derfor du har en ny side under opsejling.
Mit problem er at min side ikke kan ses med Crome 😉 Er også ved at lave en ny. Denne gang noget der kan flyttes med det samme, for det er alt for tungt at skulle skrive det meste om igen, eller sætte billeder ind igen osv.PS: Mange at tegningerne er de samme på bil æsken og den større jubi. æske. Men ikke alle bilerne er ens. Der er forskellige biler ind i mellem, og de biler der er ens er ikke nødvendigvis i samme størelse, i forhold til nærmeste omgivelser, på tegningerne. Når nu man ved det så bliver det meget interessant at studere lidt på det. Men det er ikke noget der ses tit. Således er det kun de kendte Tekno æsker, og så et par originale jubi. æsker der er på nettet.
Jeg har sådan set aldrig rigtigt bidt mærke i tegningerne på Mercedes æskerne, som noget særligt. Designet, eller udtrykket er sådan set for dens tid ganske banalt og benyttes mange steder. Stilen var måden man lavede enkle illustrationer i bøger og blade, simple reklametegninger.
Samme stil blev benyttet til tryk på især blødeplastik eller vinyl ting. Således på Bilpuder, Toiletasker, rejse etui for tandkrus, Strandtasker omslag til bla. Single plade mapper oma.
Jeg har på Facebook fundet en æske fra Mercedes jubi. 1961 indeholende nogen flade tin figure af biler. Modsat normen er sættet mægtigt dyr der, og koster under halvpris på ebay i pænere stand.
Jeg har lånt billedet fra annoncen på ebay for at kunne forklare.
Det er andre tegninger på denne æske end de tegninger der er på Tekno bilernes æsker. Den originale Mercedes ting har end ikke stjerne i tekst linien som iøvrigt er blå.ps: Jeg ved nogen af mine fotos er små — Gamle nogen fra min hjemme side. Men de kan nok give en ide om stilen generelt. sidste foto er fra PF artikel.
Mærkeligt – mit indlæg forsvandt lige der —-
Tekno og Langes Legetøj, lavede vidst kun de biler de selv kunne li`…. Et eller andet sted forekommer det mig at man kun lavede biler fra de virksomheder man i forvejen havde et godt samarbejde med. Der næst lavede man de biler man selv godt kunne lide, og hos Termax var det i store træk Mercedes.
Renault 4cv kom med fordi en på direktionsgangen havde købt sig sådan en ! — Lloyd fordi man havde bestilt en farve palette vil jeg tro, for den bil kørte allerede på pumperne ude i forretningerne. Men hvor blev Borgward Isabella af, der blev rost til skyerne for sine underskønne linier. Eller hvad med BMW de nok ikke rigtigt var fremme i skoene men de havde dog 507 sportsvognen.
Opel har man opgivet for de skiftede model hver andet år. Uanset hvem der lavede legetøjsbiler den gang så opgiver de langsomt Opel og GM biler. Det er for dyrt, og legetøjs modellerne kommer først i forretningerne, når en ny model lanceres af bil fabrikkerne.
Tekno folkene var heller ikke rigtigt fremme i skoene. De laver en ny Taunus Transit, men køber til virksomheden samtidig den nye og design mæsigt helt anderledes Ford Transit ! Kirk aftaler en super handel hvor jeg forstår at den nye Oldsmobile skal indgå ovre i USA. Handlen flopper og Kirk står med en dyrt udviklet Oldsmobile model, der iøvrigt allerede er helt udkørt at forskellige facelifts (en GM bil)Men der er jo rigtigt at Renault, Citroen, Peugeot, og Simca var svært populære biler. Men vi skal nok ikke glemme at Morris, Austin, MG, Rolls, Jaguar, Rover, Land-Rover, Vauxhall og ikke mindst europas billigste lastbil, Bedford, var også biler der prægede gadebilledet i væsentlig grad. Vauxhall og Bedford, blev som div. Opel iøvrigt samlet i København.
Med almindelige enkle, og simple legetøjsbiler, synes jeg generelt at Tekno var uhyggeligt langt bag ude.
Morris 1000, Bedford postbilen, Simca 1500, Citroën ID, Mini, Bedford lastbil, Renault Dauphin, Vauxhall Victor, eller en nok så interessant Sunbeam Alpine/Tiger, VW variant, 1600 TL,og Karmann-Ghia og en Volvo 210 også som varevogn, der var mange af dem. Engelsk Ford er slet ikke repræsenteret. Der var ellers Consul, Zephyr, Zodiac, Anglia mf. Thames mini bus, van og pickup er der jo heler ingen af. De behøvede jo ikke at kunne andet end at køre.Peter har nok ret. Tekno manglede kapacitet, eller mod og vilje. Man gik i stå omkring 1961 og så skulle man absolut lancere en Volvo lastbil der kunne mange ting, en 144 der kunne ting og en Saab 99 der kunne ting. Og vi sad alle sammen der og kikkede på gamle Saab 96, Volvo 544 MG-A, og VW boble fra i går, og gik så over til Corgi hylden hvor de der biler fra gaden og TV kunne findes.
Den farve til en Saab har jeg ikke set før… Lastbilen er 10+ år ældre…
Problemet med metallic farver er at de ser ok ud på rigtige virkelige 1:1 biler. Men man havde rigtigt svært ved at få metallic effekten til at se ordentlig ud på små legetøjsbiler. Det lykkes først omkring 1960 for 1:43 biler i en prisklasse der var til at betale. Matchbox havde et par stykker omkring 1958-59 Men de lavede så mange biler hver dag at merprisen for den dyre lak ikke kunne mærkes. Men det var kun 3 biler tror jeg.
Man kan endnu se det på små biler fra fx. kina. Den billige metallic lak er for grov.
Langes Legetøj brugte derfor hammerlak på medcedes og Opel bilerne til at starte med, men det blev bedre omkring 1960-61
Tekno brugte en anden gift blanding der næsten se elokseret ud, som PF har skrevet om et sted, i en artikel. Det var til bla- Jaguar og Alfa-Romeo modellerne. Man brugte Metallic lak til bla. VW boblen, Triumph og Rekord, men lidt grov, men acceptabel i metaliseringen.
Hej Peter — Jeg får nok et billede fra Legetøjsmuseet Nykøbing Falster… Ejegodvej 4, 4800 Nykøbing Falster, de har ikke så tit åbent, og de holder til i Ejegod mølle… De har en maskine stående.
Ja jeg tog lige et par fotos da jeg havde pakket den ud. Skal nok sende billeder med en ordentlig baggrund, men den er lidt støre end mine Carton og printer papir stykker, som jeg ellers bruger 😉
Det manglende håndtag skal bruges til at hæve og sænke hele armen med.
Håndtaget med tandhjul på åbner og lukker skovlen ved et snoretræk.
Tandhjulet med fjederen på hæver og sænker skovlen.Det virker ved at når skovlen kører op, eller ned, drejes begge tandhjul. Når skovlen skal åbnes eller lukkes, trækkes tandhjulene fri af hinanden,og det tandhjul med fjederen holdes stille af denne. Skovlen åbnes eller lukkes så når man drejer på håndtaget.
Hele den røde plade/maskine, kan dreje om sig selv.Den er temmeligt avanceret. Det er alt for meget for et stykke legetøj til den aldersgruppe den nok skulle henvende sig til. (dem på omkring 60) Jeg skal nok tage billeder. Måske skal jeg forsøge mig med en video.
Ja det er jo interessant — Märklin og Dinky havde lignende hjul — Jeg tror Märklin bilerne havde hjul som dem der sidde på Fiaten.
Dinky, bla VW 1600TL havde også hjul til rille dæk. Man skulle næsten tro dækkene også passer til de hjul ?LILLIPUT skal man søge på, ikke den danske stavemåde med et e… 😉
Virksomheden startede i 1947 med blik tog og fra 1950 med plastik modeller. Det endte op med meget fine HO modeller, desværre tilsyneladende ,med tvivlsom teknik. Når man skal ihukomme egne fut togs oplevelser, så var det forhold gældende for flere modeltogs producenter i 1960-70rne. Især dem der ikke var Märklin og Fleismann. Og det var rigtigt ærgerligt, for mange af de andre var økonomisk overkommelige , og meget tit i de ønskede Danske udførelser. Man kunne imidlertig anvende selve vognene, der dog meget tit skulle forsynes med ballast for at blive på skinnerne.
Jeg kan ikke finde noget sted at Fleismann har haft en finger med i spillet.
Et link blandt mange…
https://de.wikipedia.org/wiki/Liliput_(Modelleisenbahn)Jeg ser lige at de også er på fjæsbogen
LILLIPUT skal man søge på
