Forum Replies Created
- ForfatterIndlæg
Ole Monrad
ParticipantVelkommen til.
Det kan være svært at kåre en, som den sjældneste. Men afgrænser vi os fra særproduktioner og udelukker Mecline (norsk producerede “Tekno”), vil jeg mene, at Lloyd Alexander personbil med bred kølergrill er en kandidat til titlen.
Venlig hilsen
OleOle Monrad
ParticipantHej John
Et fantastisk billede du der har fundet. Det er nemt at leve sig ind i drengenes begjestring. Dit “fund” gav mig lyst til at søge videre efter billeder med Tekno. Det lykkedes mig at finde to billeder ved at søge på “legetøj”.
Et billede fra Magasins legetøjsafdeling, hvor den nederste hylde i disken er spækket med biler, fly, hangar og brandstation. Og der er mere bag ekspedienten. Det andet billede stammer fra en børnepsykolog, der iagttager børn under leg. Drengen vil hellere lege med indianere og cowboy’dere. Måske har han ikke set biler og fly på hylden lige bag ham.
Men der er mange andre interessante billeder fx af Torngreen Legetøjs-Huset.
Venlig hilsen
OleOle Monrad
ParticipantHej Lenander
Det er meget fine Tekno, du har. Jeg er interesseret i den mørkegrønne MG-TD. Du har to udgaver, men da jeg ikke samler på æsker, kan det være f.jpeg, selvom den mangler vindspejlet. Du kan skrive til mig på omonrad@gmail.com. Vi kan evt. mødes i juli.
Venlig hilsen
OleOle Monrad
ParticipantJeg har konverteret docx-filen til pdf. Så kan man læse det med Adobes gratis pdf-reader.
Vh OleAttachments:
Ole Monrad
ParticipantHej Hans Jørgen
Tusinde tak fordi du altid deler ud af dine erfaringer – gode såvel som mindre gode.
I første omgang syntes jeg jo, de to Jaguarer var absolut værdiløse, men som du rigtigt påpeger, er der samlere til alt. Da jeg i sin tid samlede på frimærker, var jeg stærkt optaget af varianter. Her har vi at gøre med varianter i Tekno.
I mellemtiden er jeg stødt på endnu en. Forkert placering af decal på siderne af en 730 Falck ambulance i sort. Her er falken sat på fordørene. Er omtalt i Peters artikel om samme, hvor han skriver “Der er sikkert en af pigerne hos Lange, der har siddet og sovet lidt, som har fået sat dem forkert på.” De to bilers decal på bagsmækken er også lidt forskellige, men de to ting hænger nok ikke sammen.
Venlig hilsen
OleOle Monrad
ParticipantSå er det lykkedes mig at få fingrene i et eksemplar af Norske Leker, og det er en rigtig god bog, lækkert layout med mange fine billeder og interessante oplysninger. Tak for hjælpen til Sven og Bertel.
Jeg bestilte bogen med Hellerup, Danmark som by og overførte NOK 399 + porto. Efter noget tid svarede Bjørn Løvnæseth mig og oplyste prisen til NOK 599 inkl. fragt, så jeg efterbetale de manglende kroner. Derefter kom bogen i Toldstyrelsens hænder, så der blev opkrævet moms samt et gebyr til PostNord på kr 160, så samlet set kom bogen til at koste kr 709.
Bjørn oplyste mig for øvrigt om, at bogen er trykt i 1265 eksemplarer, og at de fleste er solgt.
Kender man nogen i Norge, som vil give en bogen som gave, kan den sendes uden opkrævning af moms, så længe prisen er under kr 360, og da kursen på norske kroner pt. er 72,07, vil NOK 399 holde sig under grænsen.
Mvh OleOle Monrad
ParticipantJeg har forsøgt at bestille bogen Norske Leker 1930-1970 via linket i denne tråd, men når man skal angive modtageradresse, er det kun muligt at vælge Norge. Hvordan har du, Bertel, båret dig an med at bestille den. Prisen på NKR 399 er jo et tilbud pt.
Venlig hilsen
OleOle Monrad
ParticipantJeg vil gerne komme med et bud på en oversigt over kataloger fra Tekno. Og lige for at gøre det klart, er et katalog for mig en liste eller oversigt og i dette tilfælde en liste over varer fra Tekno.
Den første oversigt, jeg har kunnet spore, er fra 1939 og er et enkelt foldet ark udgivet i forbindelse med en konkurrence, og her er bilerne fra “Falcks redningskorps” med.
En mere komplet liste findes i et katalog fra 1940 Tekno: Dansk Legetøjs-Industri. Det katalog kan man finde på Det kongelige Biliotek (https://www.kb.dk/find-materiale) ved at søge på “DA småtryk Tekno”. Side 22-24 indeholder blikbiler mv. fra den tid.
Første oversigt i farver er fra 1953-54. Det er også et foldet ark, og det er udgivet både på dansk, engelsk og fransk, men måske også andre sprog? Her er biler og fly kommet i højsædet. Tidsmæssigt passer dette med Teknos 25 års jubilæum. Her er muligvis to forskellige versioner.
Jubilæumsskriftet fra 1953 kan man også finde på Det kongelige Biliotek (https://www.kb.dk/find-materiale) ved at søge på “DA småtryk Tekno”. Det er selvfølgelig ikke et katalog, men det indeholder en række fine billeder fra Tekno.
Kataloget fra 1958 kan man finde med samme søgning på Det kongelige Biliotek. Heraf fremgår det tydeligt, hvor mange bilmodeller Tekno efterhånden har fået fremstillet. Sidst i kataloget er der en fin redegørelse for fremstilling af modellerne.
I årene 1961, 64 og 66 kommer tre kataloger i farver, som minder om hinanden. Nu er det udelukkende biler og fly vist i fine farvetegninger. Det første er på 12 sider, mens de to efterfølgende er på 16 sider. De kendes let fra hinanden, da prisen står øverst på forsiden. 1961 25 øre, 1964 30 øre og 1966 35 øre.
De sidste tre kataloger er nogle mere omfattende sager og nok dem, de fleste forbinder med kataloger fra Tekno. På forsiden er angivet 1968-69, 1970-71 og 1971-72. De indeholder en skøn blanding af tegninger og fotografier og giver inspiration til mange forskellige former for leg. En broget landhandel, men med mange virkelig fine illustrationer. Mærkelig nok er kataloget fra 1970-71 ikke at finde på Det kongelige Biliotek.
Flemming efterspørger også illustrationer, og her har jeg efter bedste evne fundet nogle frem. Det skal siges, at jeg ikke har en eneste af dem i fysisk form, så alt er fundet på nettet.
Karl Schnelle (https://www.maronline.org.uk/tag/tekno/) har to artikler Catalog Corner: Tekno. Her nævnes også en brochure fra 1958/59, og så er der to forskellige udgaver af kataloget fra 1953/54. Årstallet er dog her estimeret til 1956 og 1957. Så som så meget andet om Tekno, er der altid mulighed for at forske videre.
God fornøjelse
OleOle Monrad
ParticipantIs this a quiz?
I think Vilmer is the red one and Tekno is the green – and I’m colourblind.
Regards OleOle Monrad
ParticipantHej Hans Jørgen
Da jeg læste dit indlæg og så plakatbilledet, kom jeg i tanke om et arrangement, der har været afholdt om Industri på Rentemestervej, og der brugte de en plakat, hvor udsnittet på Tekno2.jpg stammer fra. Desværre havde jeg ikke mulighed for at detage i mødet dengang. Link til siden: https://www.bispebjerglokaludvalg.kk.dk/billedaften-industri-paa-rentemestervej/
Attachments:
Ole Monrad
ParticipantHej Christian
Alle dine biler bærer jo præg af det, de er lavet til – at lege med. Men det betyder også, at prisen er derefter.
Bilerne på de sidste 3 billeder er ikke meget værd kr 50 – 100. Dog kan Tekno Toy bilen overraske, da den er sjælden. Men den mangler jalousi-lågerne, og så er den meget medtaget, men kan måske indbringe kr 200 eller mere.
VW type 1 reklame bilerne på de 3 første billeder er der købere til og kan nok indbringe lidt mere kr 100 – 300.
Jeg samler på type 1 og er interesseret i Poul Bergsøe, hvis du vil sælge. Skriv til mig på omonrad<snabel-a>gmail.com.
Venlig hilsen
OleOle Monrad
ParticipantPeter har gjort det igen, altså forøget reservedelslisten, så der nu også er vindspejl til MG TD samt Austin Healey 100. Som det ses af billederne, har jeg anskaffet to af hver, så sportsvognene nu ser helt rigtige ud.
Nu falder den gule MG TD ikke længere ved siden af, når den står sammen med den røde og grønne. De to Austin Healey har også fået et velfortjent “facelift”, så nu er det den røde udgave med det hjemmelavede vindspejl, der falder igennem. Den må opgraderes snarest.
Det er utroligt, som det pynter – selv på de to Austin Healey, som tydelig er mærket af megen leg.
Det sidste billede afspejler et stort ønske til Peter om også at sørge for, at Triumph Sport TR2 kan få et professionelt “facelift”.Ole Monrad
ParticipantHej Kim,
Jeg vil også gerne være med i koret og have en kopi tilsendt.
omonrad snabel-a gmail.comVenlige hilsner
OleOle Monrad
ParticipantHej Peter,
Det mente jeg nu også nok, men det er dejligt at få det bekræftet af en kender. Og så glæder jeg mig til at nærstudere dine to nye artikler. Det er skønt, du har været så aktiv den seneste tid.
De bedste hilsner
OleOle Monrad
ParticipantHej Flemming,
Jeg kan supplere med en Polisii i blå med rødt indtræk.
Og med hensyn til Taxi og Polisii udgaverne så har jeg en af hver i den karrygule. Ingen af dem har en sølvgrå stribe på siden, som Peter skriver de hollandske udgaver har, og ingen af dem har rødt indtræk.
Julehilsner
OleOle Monrad
ParticipantJeg blander mig i koret og ønsker også alle her på forummet en rigtig glædelig jul. Min kone har igen i år pyntet op i stuen med et indslag af røde Teknobiler.
Ved indgangen til det nye år vil jeg også gerne takke Peter for sit store arbejde med at dokumentere historien om Tekno og alle bilerne. Selv her i den travle julemåned er der blevet tid til at færdiggøre endnu en artikel om den personbil, jeg først skildte ad og reparerede med stumper fra Peters butik. Mercedes-Benz 230/250/280, som ofte står fremme på skrivebordet.Attachments:
Ole Monrad
ParticipantJeg er helt enig med Hans Jørgen, og så længe man spiller med åbne kort, har jeg ingen problemer med renovering.
Men som Hans Jørgen skriver, er der også en gråzone. Jeg har selv omdannet en Jaguar E fra roadster til lukket kaleche med originale dele, og så er den vel stadig “original”. Et større antal Monza’er er blevet renoveret, dele fra en bil er flyttet over på en anden, interiør er blevet rettet, så Coupe og Spyder har fået rette højde på ryglæn, og nye original vindspejl, rat og varmeskjold er monteret.
Det er jo især de seneste modeller, der forholdsvis let kan skilles ad, hvor man kan renovere uden at det ses.
Jeg renoverer også, fordi jeg synes, det er sjovt. Og når jeg får lidt mere tid, vil jeg også kaste mig over at male de meget slidte eksemplarer. I et lot fik jeg en Opel Kadett, der tydeligvis er håndmalet, så her skal jeg også i gang med brun sæbe.Ole Monrad
ParticipantTak for kommentarerne.
På Legetøjsmarkedet på Frederiksberg er der en fast stadeholder, der sælger renoverede biler, og jeg mener, han tager omkring kr. 400 pr. bil, så det er muligt at få dem til mindre end kr. 500.
/OleOle Monrad
ParticipantInteressant historie, men som du skriver meget mærkelig. Den ser ellers meget fin ud med alle detaljerne, og det er tydeligt at se, at æske mv. har været urørt i de mange år. Hvornår blev den produceret?
Mvh OleOle Monrad
ParticipantMeget interessant at få noget mere at vide om Opel Caravan og Opel Combi. Det er først efter, at Hans Jørgen videresendte links til en række modelbil-brochurer, at jeg blev opmærksom på disse to Tekno modellers eksistens. I kataloget til 25 øre fra 1961 er de to modeller annonceret som kommende Tekno biler. Men hvorfor blev produktionen opgivet?
Og specielt til RENAULT16: Kan du uploade flere billeder af de to prototyper, som jeg går ud fra, det er? Er de overhovedet til at få fat i?
Venlig hilsen
OleAttachments:
Ole Monrad
ParticipantHej John,
Jeg har 7 VW rugbrød type 1 i dublet som evt. kan indgå i en byttehandel. Det er følgende:
Pick up:
Service vogn Skandinavisk Motor Co. A/S
Van:
Den Røde Løber
LK Laur. Knudsen gammelt komfur
Møbeltransport Danmark
Pfaff symaskine på siden “skygge” omkring P på taget
Philips
P Lykkeberg
Hvis du mangler noget af dette, kan vi fortsætte “snakken” privat via min email: omonrad<snabel-a>gmail.com
Venlig hilsen
OleOle Monrad
ParticipantHej Flemming,
Det er ellers en sjælden farve på en Volvo 164. I det hele taget synes jeg, det er sjældent, men støder på en 164. De fleste, jeg har set, er gule og så enkelte hvide. Det er lykkedes mig at anskaffe Volvo 164 i hvid og gul, men det har ikke været let. Så er der den blå, og endelig er der en flaskegrøn i Hedegaards Samlerkatalog – men er der flere farver?
Hilsen OleOle Monrad
ParticipantJeg kan også bidrage med en Tobi Toys bil. Det er vist tøndebil versionen, når man læser på æsken fra Bjergsamler. Den er også magen til “smør og mælk”-bilen. Ladet er støbt, og det er der vist ikke nogen Tekno-bil, der har. Jeg er i hvert fald kun stødt på støbte lad på anhængere.
Hilsen Oleapril 21, 2018 kl. 14:52 in reply to: Vitrineskap eller andre skap til framvisning av bilene. #47849Ole Monrad
ParticipantHej Tom og alle andre,
Spændende at læse om jeres løsninger på det tilbagevendende problem om opbevaring af vores elskelige modelbiler.
Mit først vitrineskab fik jeg af min kone i julegave. Hun syntes, at mine Teknobiler fra barndommen skulle frem i lyset. Ved et indbrud blev de alle fjernet, og da jeg havde sundet mig over det, begyndte jeg at genanskaffe bilerne, men det tog om sig, og jeg startede med at samle på Teknobiler – primært personbiler, men også alle typer fra 50’erne fra min egen barndom.
Hurtigt blev skabet fyldt op, så jeg så mig om efter et nyt. Vitrineskabet fra IKEA var gået ud af produktion, og det var svært at finde et andet, der passede. I stedet ledte jeg på Den blå Avis (DBA.dk) efter et mangen til, og efter noget tid lykkedes det. Dog i sort, men det blev malet hvidt.
For nylig var der pladsproblemer igen, og nu er det lykkedes mig at finde to tilsvarende skabe dog også i sort, så der skal gang i malerpenslen. Skabene måler 72x62x25 cm med 4 glashylder 18 cm brede. Det betyder, at der godt kan stå to personbiler bag hinanden, og de er brede nok til blikbilerne og fx “Honest John”. I alt rummer et skab over 100 personbiler. Skabene har kostet kr. 200-300 pr. stk, så det er ikke nogen større udskrivning. Jeg synes, de er ok, når de er malet hvide. På billederne ses et ophængt hvidt skab uden indhold samt et af de stadig sorte skabe med biler, der viser pladsforholdene. På det seneste har jeg set skabet udbudt til salg af flere på DBA.dk.
Venlig hilsen
OleOle Monrad
ParticipantHej Peter,
Fantastisk at du har haft tid til at lave en artikel så hurtigt. Tusinde tak for det.
Ole- ForfatterIndlæg













































