Taarup grønthøsteren

Teknobiler og andet gammelt legetøj Fora Teknobiler Taarup grønthøsteren

Viser 18 indlæg - 1 til 18 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #49671
    peter frandsen
    Keymaster

    Hej

    Jeg har anskaffet mig en Taarup grønthøster der er i hel stand, hvilket er næsten umuligt. Jeg har haft flere gennem tiderne men alle har haft defekter. Oprindelig blev de lavet på Tekno – jeg ved ikke hvorfor – men de opgav dem ret hurtigt og videregav forme med videre til Berico i Sverige, der støbte dem. Berico havde et sprøjtestøberi. De blev lavet som et plastikbyggesæt, hvor man brækkede de enkelte dele ud og limede dem sammen. Jeg har talt med en – som kunne berette at hans mor sad og og lavede det arbejde i København. Dem Berico lavede var uden tekno logo på grønthøster og æske.

    Hvad meningen var med grønthøsteren er en gåde. Den passer ikke på en Legotraktor, der er den for lille og den er for stor til en Britain eller Tekno traktor. Det er nu ikke det værste. Det er kvaliteten, der er problemet. Der er så skrøbelig at jeg var længe om at få den ud af æsken, hvor den stadig ligger i det originale papir. Den er flot men som legetøj har den ikke holdt mange minutter. Jeg kan forestille mig at Taarup har delt dem ud som reklameobjekter.

    mvh Peter

    #49687
    Ole Monrad
    Participant

    Interessant historie, men som du skriver meget mærkelig. Den ser ellers meget fin ud med alle detaljerne, og det er tydeligt at se, at æske mv. har været urørt i de mange år. Hvornår blev den produceret?
    Mvh Ole

    #49693
    peter frandsen
    Keymaster

    Hej Ole

    Jeg ved faktisk ikke, hvornår den blev produceret. Men plastik var jo meget populært i 1960.erne, så det er nok mit bedste bud. Jeg ved det simpelhen ikke.

    peter

    #49699
    Anonym
    Inactive

    et par indlæg forsvandt,-
    man kan læse om grønthøsteren i “Salgschefens beretning” sidste afsnit,
    samt
    Arsani/Berico,
    Arsani producerede fra starten Taarup grønthøsteren for Tekno. Den blev lavet i plastik på samme måde som et modelbyggesæt og limet sammen. Den var fint lavet, men gik meget nemt i stykker. Tekno opgave den og Arsani fortsatte produktionen af den uden Tekno logo. I 1964 flyttede firmaet ind i egne lokaler i Scheelegatan i Malmø
    (citat fra Frandsens beretninger)
    I samme kan man læse om “Jensen” og støberi.

    #49700
    Sven Thrysøe
    Participant

    Mine forældres nabo havde en søn, lidt yngre end mig, han havde sådan en grønthøster, det var omkring 1964-65

    #49703

    Den er lidt mærkelig i Tekno sammenhæng. Jeg har aldrig haft en i nærheden. Men den synes at være — for korrekt — og ikke mindst alt for skrøbelig, til at være en Tekno ting. Jeg troede faktisk at den passede til de sidste Tekno traktore ?
    Når den heller ikke passer til dem, bliver spørgsmålet endnu større. – Hvorfor tog Tekno den ind ? Men det har sikkert i nogen grad været en okay reklame artikkel, hvorfor Tekno har kunnet se en fidus, i den.

    #49741
    peter frandsen
    Keymaster

    Hej
    Jeg har fundet nedenstående tekst frem, som jeg fra en mand, jeg skrev sammen med for nogle år siden. Derfra ved jeg, at Grønthøsteren er et Tekno produkt. Sjovt at hun har malet førerhusene på Dansk Dybfrost – og det er rigtig, at nogle af dem er håndmalede.

    mvh

    Peter

    ………kan jeg sige, at min mor kendte Poul Fjeldgård længe før han overhovedet blev ansat hos Tekno, faktisk fra før krigen. Derfra forbindelsen til dem. Hun har malet tusindvis af racerkørere (briller og ansigt) og fik vist 5 øre stk. Jeg mener også hun malede føreren til militær-jeep’en, men er ikke 100 på det. Hun har monteret decaler på “Den røde løber” og “Luk let” folkevognene. Den sidste kom i store kasser med 2-300 stk., som jeg så legede med. Hun har malet det blå på førehusene til Volvo “Dybfrost” og samlet utallige grønthøstere i plast, der ankom direkte fra støberiet, så hun selv skulle brække delene af og slibe grater. Jeg samlede æskerne til dem og var naturligvis groft underbetalt. Hvad hun fik for alt det, ved jeg ikke og jeg tror ikke min far kan huske det. Vi taler trods alt om midt til slut ’60erne.
    Om hun har lavet andet, skal jeg lige rode i hukommelsen og Tekno bogen for at se.

    #49746

    Mig og mine spørgsmål — Peter !

    Det er en helt god historie. Kan ikke lade være med at tænke på at der har været mange damer igang for Tekno.

    Damen har fået grønthøsteren og det andet fra Tekno — JA. Men det brtyder jo ikke at det er Tekno der står som producent, eller som ophav til den, men blot som Grossist eller sælger af varen.

    Det jeg sådan set hæfter mig ved er, at grønthøsteren ikke passer til noget. Det havde ellers været er udsygt flot sæt med en IH-traktor og en grønthøster, også som reklame vare.

    mvh
    Hans Jørgen

    #49801
    peter frandsen
    Keymaster

    Jeg var lige inde på min egen artikel om salgschef Fjeldgaard. Han nævner følgende i sit interview. Poul Jensen og Ivan Andersson ejede Berico sammen men Poul Jensen tog sig af værkstedet, hvor de havde et støberi. Det er sikkert ham der har lavet grønthøsteren – i hvertfald i følge Fjeldgaard. Nedenfor har jeg klippet teksten fra interviewet ind.

    Jeg havde afslået flere gange, fordi Tekno ikke rigtig støbte i plastik, men jeg fik fat i Jensen der påtog sig opgaven. Det blev dog aldrig en succes. Grønthøsteren var utrolig flot lavet, men den gik alt for hurtigt i stykker og vi fik mange reklamationer på den. Jeg stoppede salget, men Jensen fortsatte med at lave dem uden Tekno Logo og i nogle andre æsker. De blev samlet af en dame i København og så vidt jeg husker kom de som byggesæt i plastikrammer ligesom flyvemaskiner mv. som var så populære dengang. Damen samlede dem, puttede dem i æsker og leverede dem videre.

    #49802

    yep — Det du nævner lyder nærmest som om PF. havde fået opgaven ude fra, men afslået indtil han overgav den til Berico. Der er mange kryller på alle historierne.

    #49852
    peter frandsen
    Keymaster

    Jo men der er vel ikke noget forkert i at andre gøre arbejdet for sig.

    #49878

    Nej — Men det kan jo også forklare hvorfor den ikke passer til noget andet Tekno, hvilket også kunne gøre den mindre interessant for Tekno, i det lange løb.

    Den kunne være en interessant reklame artikkel måske, men som sådan nok også kun i begrænset tid fordi der kommer nye modeller osv. men at fremstille reklame artikler var vel også lidt uden for Tekno´s gebet.

    Du nævner at den er for lille til en Lego traktor, Tænkte netop på at det måske skulle have været Lego der skulle have produceret grønthøsteren… Lego Ferguson er 1:20 og udgået i 1959. Grønthøsteren er formentligt nyere end det. Lego Ferguson, incl. tilbehør, blev overtaget af Triton i Holbæk i 1959-2011.

    Det jeg har set af grnthøsteren er at den er meget fin men ser også skrøbelig ud. Den er på en eller anden måde forkert som en Tekno ting, og alligevel ikke, eller —–

    #96335
    Stroget
    Participant

    After many years, I found one from eBay UK! In poor shape with a reproduction box, but that is OK with me! With Tekno on the box…

    #96399
    peter frandsen
    Keymaster

    Super Karl – very nice.
    There are many originel boxes in Denmark. Maybe somebody have one. br Peter

    #96800
    peter frandsen
    Keymaster

    Hi Karl

    I got this layout for advertisement for the green harvester – funny – never seen it before and I not sure it came out in any newspaper. But maybe…

    #96808
    Stroget
    Participant

    Nice ad – thanks!

    #96812
    Flemming Rasch
    Participant

    Jeg har de runde decaler til sådan en grønthøster

    Attachments:
    #96818
    peter frandsen
    Keymaster

    Hej Flemming

    Dem har jeg faktisk også en del af.

Viser 18 indlæg - 1 til 18 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.