Blikbilerne:
Styretøj i Teknobilerne har været kendt fra starten. Blikbilerne havde et fint styretøj, hvor en styrebro danner forbindelse til hjulophængene. Hjulene har været i stand til at dreje, men de har været håndbetjente, således at man selv har skulle lave indstillingen på hjulene med fingrene. Senere udskiftede Tekno blikstyretøjet med et i støbt metal, som var lidt mere stabilt. På de første biler ville forhjulene gerne hænge lidt.
1 Blikbil
Dodge lastbiler:
På Dodge lastbilerne fremstillede Tekno et simpelt styretøj, hvor en styreplade var monteret på en inderplade, der kunne dreje. Styrepladen var ført ud foran på bilen, så men kunne sætte en snor i den.
2 Dodge lastbil
Dodge militærbiler mv.
På Dodge militærbiler var det lidt mere avanceret. Princippet var lidt ligesom på Dodge lastbilerne, men ved hjælp af en styrestang op gennem taget kunne man få hjulene til at dreje. Som håndtag var brugt en projektør eller et maskingevær, der oven i købet kunne dreje over en kugle. En meget enkelt og gennemtænkt løsning som virker rigtig godt og som er holdbar.
3 Dodge militær
Urværksbilen:
Urværksbilen har et styresystem, der betjenes ved at lygten drejes og hjulene dermed flyttes med. Når motoren er trukket op og bilen slippes kører den efter hjulindstillingen. Det kan undre at Miracoen ikke har samme system.
4 Fiskebil
Scooter og MC:
Drejer som på en almindelig motorcykel.
Truck:
På den gamle truck kan man dreje baghjulet ved at påvirke rettet. Et enkelt og solidt system.
5 Truck
Personbiler:
DKW Junior og Opel Kadett:
Nu bliver det for alvorlig sjovt med styretøjet i Teknobilerne. Tekno har nu udviklet et system, hvor bilen ikke alene kan dreje, men også fjedre. Det er ligeså enkelt som det er genialt. Det består af en metalenhed som holder hjulakslen og hvor der er monteret en plastikdel, som går fra forhjul til baghjulene. Den er konstrueret så den kan fjedre i sig selv. Som hjulopretter har Tekno givet metalklodsen en hældning, således at når hjulet drejes, kravler metalklodsen op af en kant og hældningen gør at den falder tilbage, når den ikke mere påvirkes. Ganske enkelt genialt. Det giver bilerne en helt unik sjov måde at køre på, de gynger fra side til side og styrer fint.
Af en artikel i MOTOR fra 1962 oplyses, at det er en medarbejders søn på 18 år, der har udviklet systemet. Den mand skulle nok ansættes på Tekno – hvis han ikke blev det.
Systemet har veget pladsen senere sikkert fordi det har været for pladskrævende. Der har ikke været plads til motor, fronthjelm mv. i de senere modeller, hvilket var synd.
6 DKW/Opel Kadett
Nye typer styretøj:
De følgende modeller har styretøj og motor indbygget som en enhed. De er beskrevet i den rækkefølge de er produceret for overblikkets skyld. Systemet er fremragende men har i forhold til Opel og DKW kostet affjedringen på forhjulene, ligesom de lidt hurtigt blev slidt, således at hjulene kom til at hænge lidt. Problemet er, at akslerne slides eller løsner sig en lille smule, hvorved der fremkommer lidt ”slub” i hjulene og så virker det ikke helt som det skal. Men når det er nyt er det fremragende.
Jaguar E:
Som ovenfor beskrevet udviklede Tekno samtidig med Opel Kadett systemet et andet ligeså godt system, hvor motoren har tjent som montageenhed for styretøjet. På Jaguaren, som har været den første er motoren hul og der er monteret 2 styreklodser ( som blev standard på mange af bilerne) og hjul. Som styreopretter fungerede en plastik som ligger inde i motoren. For at holde hjulene lige sidder der en tråd mellem styreklodserne. Et udmærket system, som bare ikke virker alt for godt på Jaguaren. Det virker og er godkendt, men virker lidt trægt i det. Denne bil er delvist samlet med en skrue.
7 Jaguar E
Mercedes Benz 230:
Samme system som på Jaguaren, men selve plastikenheden som fungere som hjulopretter er ændret en del. Dette skyldes, at Tekno havde fået den vanvittige ide at lave en bil, der ikke alene havde mange funktioner, men også skulle kunne adskilles og samles uden skruer !!!!! Udviklerne må virkelig have taget sig til hovedet.
Plastikenheden har således været den brik, der har holdt hele resten af bilen. Kigger man i bunden kan man se en rød eller sort 2 mm rund plastikende som stikker ud gennembunden. Trykker man på denne plastikdel og samtidig hiver forreste kofanger ud falder bilen fra hinanden. Genialt gennemtænkt og det er sådanne konstruktioner der adskiller Tekno fra resten af producenterne, der ikke er i nærheden af disse grundkonstruktioner.
Mercedes Benz 230 fungerer bedre end Jaguar synes jeg.
8 Mercedes benz 230
Ford Mustang:
Samme princip som ovenstående, men noget mere simpelt en på Mercedes Benz 230. Virker godt og er sammen med Volvo 144/164 det mest velfungerende.
9 Mustang
N.S.U RO 80:
Samme princip som ovenstående.
10 NSU
Volvo 144/164:
Samme princip som ovenstående.
11 Volvo 144/164
Endnu en udvikling af styretøjet:
Ovenstående styretøj havde sin berettigelse med har sikkert haft en afgørende svaghed i en produktionsvirksomhed – det har simpelthen været for dyrt at fremstille. Derfor har udviklerne sikkert lagt hovedet i blød endnu engang og har fremstillet styretøj til de sidste biler, som har virket og har været langt billigere at fremstille, men som ikke rigtigt havde den foregående kvalitet. Det kan også være jeg tager fejl, fordi fx Monza kom i 1964, hvor fx Mustang ikke var udviklet endnu, men jeg ved det ikke.
Der tænkes på modellerne Chevrolet Monza, Oldsmobile Toronado, Porsche og Toyota.
Chevrolet Monza:
Styretøjet er naturligt bygget anderledes op, fordi motoren ligger bagest i bilen. Det består af ca. det samme som på fx Mustangen, men er konstrueret anderledes. Hjul og styreklodser sidder direkte i interiøret og er forbundet af en metalstang og hjulopretteren er et plastik U stykke, som er presset ned i interiøret. Fungerer udmærket men det er ikke helt det samme. Hvis du har et der ikke fungerer så godt, kan du prøve at smøre det, det kan afhjælpe problemet.
12 Monza
Oldsmobile Toronado:
Minder en del om Monza, men hjulopretteren har desuden den funktion, at den stikker gennem kølergitret og fungere som håndtag til at åbne motorhjelmen.
13 Toronado
Toyota 2000:
Samme princip som Monza.
14 Toyota 2000
Porsche 911:
Samme princip som Toyota.
15 Porsche 911
Busser:
Scania CR 76:
Et meget enkelt system, hvor der har været plads nok til at bruge en lidt større konstruktion, men ellers samme princip som på fx Mustang. En metalplade, en plastikenhed med hjuloprettere, styreklodser og en metaltråd til at holde hjulene lige.
16 Scania bus
Mercedes Benz 0302:
Samme system som på Porsche 911.
17 Mercedes bus
Lastbiler:
Scania 140 Super:
Samme princip som tidligere men dog lidt anderledes. Styreklodserne sidder på en metalbom med et stykke tråd til at holde hjulene lige. Styreopretteren sidder på bundkaret og virker omvendt at de andre biler. Fungere rigtig godt.
18 Scania 140
Volvo F88/F89:
Samme som Scania 140.
19 Volvo F88/F89
Ford D 800:
20 Ford D 800
Vel nok noget af det sidste som Tekno har udviklet. Til gengæld virker det ikke. Det er bygget op omkring en metalbom, som på Volvo F88, men en plastikbom skulle rette hjulene op når bilen påvirkes under leg. Det virker bare ikke så godt og det bliver lynhurtigt slidt og der opstår slub i hele systemet. Her må vi nok bede om en Ommer.
Traktorer:
Harvester/MC Cormick:
Velfungerende styretøj som ligner det som Britain har anvendt.
21 Harvester
