Alfa Romeo nr. 802

Alfa Romeo nr. 802

(1952 – 1960)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Indledning:

Har det aldrig undret dig, at Tekno kalder bilmodellen for Alfa Romeo? Alle andre modeller har en type betegnelse, som fx Opel Kadett, Jaguar XK 120 0.s.v. De hedder jo ikke bare Opel eller Jaguar.

Derfor satte jeg mig for at finde ud af, hvad det er for en model, som Teknos Alfa Romeo har som forbillede.

Det viste sig at være lidt mere vanskeligt end først antaget. Den findes ikke på diverse Alfa Romeo museer, men jeg fandt en pragtfuld tegning af en racerbil som ligner rigtig godt.

Ovenstående tegning er fra Internettet.

Der er tale om en Alfa Romeo 6C, 2500 Supersport fra 1950. Der er tale om en særdeles sjælden og eftertragtet sportvogn og den er da fantastisk smuk. Jeg fandt også ud af, at 6c 2500 havde været på markedet i en del år og der fandtes en model som udgik i 1949, som har lidt små ændringer, blandt andet mangler der noget på forskærmene, som heller ikke findes på Teknos model. Om Tekno har brugt den ene eller den anden model vides ikke, men ingen tvivl om, at det er denne Alfa Romeo C6 2500, som Tekno har brugt. 1949 modellen er kun fremstilllet i 68 eksemplarer og designet af Vittorio Jano.

Ovenstående billeder er hentet på Internettet. Den grå er modellen fra 1949 og den grønne er modellen fra 1950.

Hvorfor Tekno ikke brugte typebetegnelser vil jeg vende tilbage til under afsnittet “modellens detaljer”.

Da jeg for nogle år siden interviewede Erik Spon, som var konstruktør på Tekno fra 1953 til 1960 fortalte han, at Jaguar XK 120 og Alfa Romeo allerede var i produktion, da han kom til Tekno. Modellerne var således konstrueret af Spons forgænger, som hed Lauesten. Der var tale om noget af et paradigmeskift i forhold til de støbte bilmodeller, som Tekno ellers lavede, fx. Triangel, Packard, Dodge o.s.v. Der var næsten udelukkende tale om udrykningskøretøjer og amerikanske bilmærker. Derfor var Jaguaren og Alfaen noget helt andet. Jeg synes, det er flotte biler og vi skal huske at bedømme dem under hensyntagen til den tid, som de er fremstillet i.

Den sidder ikke helt “i skabet” konstruktionsmæssigt, men fine – det er de.

E. Spon fortalte endvidere, at det var kutyme på Tekno at udvikle to bilmodeller samtidig, for at holde omkostningerne nede og for at få nogle flere modeller færdige. Jaguar XK 120 og Alfa Romeo er super gode eksempler på det. Derfor vil artiklerne med disse biler ligne meget hinanden.

Jaguar XK 120´s historie.

Alfa.erne i baggrunden og Jaguar i forgrunden.

Det er ret nemt at tidsbestemme, hvor bilerne kom på markedet. I en notits i Legetøjstidende fra juni 1952 oplyses, at der kommer to nye bilmodeller, “lidt udenfor den sædvanlige serie” og til en pris af 3,50 kr.

Notits fra Legetøjstidende fra juni 1952.

Reklame fra Illums Julekatalog fra 1952.

Alfa og Jaguar følges herefter ad som to siamesiske tvillinger. I prislisten fra 1953 oplyser Tekno, at bilerne leveres i tre farver uden dog at fortælle, hvilke farver de kommer i. Der kom siden lidt flere til, da jeg har identificeret 10 forskellige farver. Tekno oplyste i forhandlerkataloget i 1955, at bilerne var malet i “Polycromat”, hvilket er de lidt glinsende farver for Jaguarens vedkomne i grøn, rød, guld og den lidt lillaagtige og for Alfa Romeos vedkomne, den bronzefarvede, den blå og den lilla. Det var noget frygteligt giftigt stads, men det blev også brugt på andre modeller fra den tid fx VW 1200, nr. 805, ligeledes en bronzefarvet model og ligeledes på Austin Healey.

Der er flere reklamer for bilerne i 1955 og fra en svensk prisliste, kan jeg se at prisen i Sverige var 2,85 sek.

Til venstre en annonce i Legetøjstidende fra 1955 og til højre et skilleblad fra forhandlerkataloget også fra 1955.

I 1957 sænkede Tekno prisen på bilerne 3,25 kr. De steg dog igen til 3,50 kr. i 1960, hvor de også udgik. Der kom mange nye modeller på markedet i 1959 og et par år frem, så parløbet mellem Jaguar XK 120 og Alfa Romeo sluttede i 1960.

Ovenfor en lille brochure fra 1958, som kom sammen med det store Teknokatalog fra samme år. En rigtig fin lille ting, som var tænkt til uddeling til børnene.

Bilerne fik således otto år på markedet, hvilket ikke var så ualmindeligt for Teknobilerne. Der blev solgt rigtig mange af dem i de otto år, men der er solgt betydelig flere Jaguar end Alfa Romeo.

Modellens detaljer:

Jaguar XK 120 og Alfa Romeo er rigtige Teknobiler udviklet hos Tekno på Rentemestervej. Jeg har allerede nævnt, at konstruktøren hed Laugesen, og at han forlod Tekno året efter bilmodellerne var udkommet. Selvom det er flotte biler er det tydeligt, at de er tilpasset hinanden. Jaguar XK 120 er klart den mest vellykkede. Den passer fint i propationerne, hvor Alfa Romeo har lidt flere udfordringer.

Hvis man sammenligner de to bilmodeller er det ret tydeligt, at de er skabt sammen. De har nøjagtig samme mål også selvom de rigtige biler ikke er lige store. Alfa Romeoen er opmalet.

Modellen er mindre end størrelsesforholdet 1:43. Begge biler er 83 mm lange og 29 mm brede, hvilket svarer til et størrelsesforhold på ca. 1:53 for jaguars vedkommende og 1:58 for Alfas vedkommende. Det betyder at den rigtige Alfa Romeo var større end Jaguaren, som målte 4394 mm, hvor alfaen målte 4843 mm. Efter som Tekno havde besluttet at bilerne skulle være lige store og de har taget udgangspunkt i Jaguar XK 120, har Alfaen måtte tåle at blive voldtaget en del.

Det ses rigtig tydeligt på bilens bagende, som er blevet brutalt afkortet. Den går næsten lodret ned – hvilket ikke er tilfældet på den rigtige bil, som er afbilledet ovenfor. Det er jeg ikke sikker på designeren Vittorio Jano havde været så vild med, hvis han havde vidst det. Det ødelægger også bilens smukke udtryk. Der er ligeledes noget med højden på bilen, som ikke stemmer. Designet på bilen er tegnet således, at der krummer meget fint helt ude fra bilens forende og linjen fortsætter henover kalechen. Der gør den ikke på Teknos model, hvor fronthjelmen er lige og kalechen noget højere end fronten. Det er meget usædvanligt for Tekno at gå så kraftigt på kompromis med bilens detaljer, men det var den første bil i serien, så de har åbenbart lige skulle finde sig selv og har klart prioriteret at få lavet to biler samtidigt.

Hvis man sammenligner de to billeder ovenfor ses det tydeligt at Teknos model ikke har ramt forbilledet særligt godt.

Om der så er en sammenhæng med, at Tekno udelod typenummeret er umuligt at sige, men det ser da mærkeligt ud.

Bilen består af 15 løsdele, hvilket er noget af det færreste, jeg har fundet i en Teknobil. Hjuldelene udgør alene 10 dele.

Det er ikke en bil, som jeg tidligere har anset for en af mine favoritter, men jeg må sige, når jeg forbereder mig på en artikel som denne, bruger jeg en del tid på at skille en model ad og studere detaljerne. Samtidig læser jeg på Internettet om den rigtige bil. Det gør hver gang, at jeg får utrolig respekt for det arbejde, der har været med bilmodellen.

Billederne ovenfor viser den originale kerne eller ponchon, der blev anvendt af Tekno som master i selve formen. 

Hvis vi starter med bunden er den standset ud i blik og logoet “Alfa Romeo Tekno Denmark” er præget ind i bunden. De første biler var med sort lakeret bund, som senere ændrede sig til sølvfarvede. Bunden er ens på Jaguar og på Alfa Romeo. Spon fortalte også, at han kiggede en del på Märklins bilmodeller dengang og de havde blikbund, hvilket Spon lod sig inspirere af.  Der er ingen yderligere detaljer i bunden.

Ovenfor er det lykkedes en montagedame at vende bunden forkert. Jeg har også set bundplader, hvor der er byttet om på Alfa Romeo og Jaguar.

Graveringerne på Alfa Romeo er flotte. Begge døre og bagklappen er markeret med håndtag. Der er markeringer til fronthjelmen. Baglygterne og forlygter er tydelige og det flotte karakteristiske Alfa Romeo kølergitter er flot lavet.  Baglygterne er malet røde eller gule. Forlygter, kølergrill og forreste kofangere er malet i sølv.

Da det er en åben sportsvogn er sæderne malet i en anden farve end bilen. Rattet har fire eger og lakeret hvidt. Det holdes på plads af et lille søm. Der er blevet plads til kalechen på Alfaen også.

Vindspejlet er transparent og meget flot udført med ramme og glas. Det sidder løst og derfor mangler rigtig mange af dem. En bil med original vindspejl er sjælden. Det er ens vindspejl på begge biler.

Originalt vindspejl.

Hjulene er blanke drejede metalhjul med gummidæk. Men de er lidt anderledes end de øvrige sportsvogne, i det hjulene er gennemborede. Det gik Tekno væk fra på de kommende modeller, men vendte tilbage til disse hjul med gennemborede aksler igen senere. En meget vellykket bil, som Tekno kan være godt tilfreds med.

Modellens værdi:

De sjældne farver i Mintbox er i høj kurs. De kan nemt løbe op i mange tusinde kroner. Pæne eksemplarer med lidt brugsspor er derimod ikke ret dyre, ofte nogle få hundrede kroner, hvis vindspejlet mangler. Det er afgørende, at det  originale vindspejl er på plads og uden skader – problemet er blot, at det uoriginale er mindst ligesågodt som det originale og det kan være svært at se forskel. Det er mit indtryk at Alfa Romeo er meget mere sjælden end Jaguar XK 120. Men om de er dyrere han jeg ikke nogen fornemmelse af.

Hvad skal jeg passe på?

Det eneste, der kan være med en Jaguar er problematikken med vindspejlet.

Tekniske data:

Særlige decaler:

Der er ingen decaler på Alfa Romeo.

Æsker:

Der fulgte en fin lille papæske med til bilen. Den blev ikke ændret i de otto år den var på markedet. For at gøre det lidt nemmere at se farven på bilen i æsken er der lavet et lille kighul. Det er nøjagtig den samme æske til Jaguar og Alfa Romeo, blot er teksten ændret på endeflapperne. Fine tegnerne på æsken, der også viser at bilerne var mere end bare sportsvogne, men at de også var væddeløbsbiler.

Modellerne:

Alfa Romeo gennemgik ikke ændringer i hele sin levetid. Der kom lidt flere farver til henad vejen, men bilens konstruktion, blev der ikke ændret på. Det er højst sandsynligt, at der er flere originale farver end de viste.

1: Rød:

Vindspejlet er ikke originalt på den viste model til venstre. Samme farve med forskellig farve sæder.

2: Lysegul

Om den er lysegul eller beige er svært at afgøre.

3: Mørkeblå

5: Blå (Polycromat)

4: Lilla (Polycromat)

6: Bronze (Polycromat)

7: Brun