Volvo Viking Kranbil nr. 436 og efterløber nr. 437

Volvo kranbil/nr. 436

og efterløberen/nr. 437

(1958 – 1972)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Kranbilen er bygget over grundbilen,  som er beskrevet i en anden artikel. Lad os slå fast med det samme, at det er en af de største succeser, som Tekno lavede. Det er en af de mest solgte overhovedet og den var med fra start til slut og er dermed lavet i alle varianter. Finder man en kasse med gamle Teknobiler, ligger der formentlig en rød Volvo kranbil i kassen – ikke underligt, fordi den har stor legeværdi.

Volvo kranbilens historie:

I Volvo vikingserien kom først autotransporteren og langtømmerbilen. Senere tankbilen og i 1958 altså kranbilen og efterløberen.

Lad mig slå fast, at Volvo kranbilen og efterløberen er nævnt overalt i Teknos materiale fra 1958-1972, hvor Tekno lukkede. Jeg vil ikke nævne dem alle, men blot nogle af dem.

Kranbilen er med i Teknos store katalog fra 1958, men der er ikke nævnt en pris. Det er tegn på, at der er tale om en nyhed, som ikke var prissat endnu. Prisen var på udgivelsestidspunktet 10,85 kr. for kranbilen og 4,00 kr. for efterløberen.

Nedenfor kranbil og efterløber i Tekno katalog fra 1958.

Nedenfor til venstre reklame i Politiken fra 8. december 1958 fra Thorngreen Legetøj og til højre reklame fra Havemanns fra 25. januar 1958.

Nedenfor til venstre annonce i Legetøjstidende fra november 1958, hvor kranbilen er “nyest”. Til højre den berømte annonce i Legetøjstidende fra januar 1958, hvor Siegumfeldt ligesom markerer, at der er kommet en afløser for den aldrende blikkranbil. Han må have været særlig stolt af kranbilen. Den ellers sky Siegumfeldt optrådte ellers aldrig i reklamer og det er det eneste sted jeg har set ham i en annonce.  

Den første annonce i Anders And, hvor en Teknobil indgik blev bragt i blad nr. 37/1959, men annoncen er ikke fra Tekno. Bilen indgik som en del af præmierne, hvis man løste en opgave. Tekno begyndte først at reklamere i Anders And i 1967 længe efter den svenske agent Berico, som reklamerede i “Kalle Anker” lang tid før..

Nedenfor til venstre fra Teknos 1961/62 katalog – hvor den svenske udgave “Svensk Räddningstjänst” er nævnt i teksten. I midten kataloget fra 1963/64 og nederst kataloget fra 1965/66. 

Tekno indrykkede ovenikøbet en annonce i Politiken fra den 8. august 1963. De brugte dog det gamle billede med en Lloyd på ladet.

To flotte annoncer fra Legetøjstidende til venstre fra februar 1964 og til højre fra oktober 1964 med en hyldest til de mest eftertragtede biler og navnlig til Volvo.

Nedenfor igen annoncer i Legetøjstidende til venstre fra marts 1965, i midten fra maj 1966 og til højre fra juli 1967. Det er godt gået af kranbilen, at den kunne holde ved små 10 år efter den udkom.

Vi skal også lige have Tekno katalogerne fra 1968/69, 1970/71 og 1971/72 – hvor de to sidst nævnte er den samme, hvor Tekno trods alt have fået taget et billede.

At have en bil på markedet fra 1958 til 1972, som blev ved at være en topsællert er utroligt. Der er solgt virkelig mange af dem ikke bare i Danmark men også på alle de øvrige export markeder. Den er nævnt for sidste gang i Teknos prisliste fra februar 1972 til en pris af 24 kr. for kranbilen og 9,75 for efterløberen.

Kranbilens detaljer:

Det er faktisk utroligt, hvor lidt kranbilen forandrede sig i alle de år den var på markedet. Den fulgte med tiden i forhold til de forbedringer, som Tekno lave på alle Volvo lastbilerne som fx nye lygter, hvor den startede med lygter på stilk – en kort periode med lygter på en plastikstilk med en prisme og endelig en prismelygte i forskærmen. Den skiftede hjul og den fik interiør og decalerne ændrede sig også. Men Tekno forfaldt ikke til at lave plastikløsninger eller lignende.

Kranbilen og efterløberen er konstrueret af Erik Spon, som var konstruktør på Tekno fra 1952 – 1960.

Bilens grundopbygning er beskrevet, så jeg vil starte med ladet. Ladet er lavet med en værktøjskasse, hvor der er graveret en dør i hver side, et rillet gulv, et ophalerhus, der kan betjenes med et håndtag og en kranarm, der kan bevæges op og ned. En snor og en krog sørger for, at man kan betjene kranen. Bilen har trækkrog til traileren. Trækkrogen er lavet lidt smart, i det den stikker lige bagud så og øjet på efterløberen sættes ind over krogen. Det er smart fordi efterløberen ikke tipper, når man sætter en tung bil oven på den. De fleste forstår ikke princippet og bøjer krogen 90 grader op, men dermed hopper den af, når efterløberen belastes.

Bagpå kranbilen sidder en lille bøjle. På det sidste modeller var hele bøjlen støbt sammen med bilen, hvor der tidligere var luft mellem bøjle og lad, ligesom stiften som holder kranarmen blev erstattet af en popnitte. Kobbernitten i bunden gik også fra at være præget på at til at være nittet.

Håndtaget til at hale snoren op med var på de ældste modeller fremstillet således, at der uden på håndtaget var en lille foring af blik, så man kunne dreje håndtaget let og sikkert. Senere modeller var håndtaget blot støbt i et stykke. Samme princip blev brugt både på efterløberen og på fx Scania stigebrandbilen.

På bilen helt til højre er foringen faldet af.

De ældste biler var uden blåt blink, som kom til senere. Først med den type med hvid bund og senere til det lidt mere kegleformede ensfarvede blink.

Kranbilen er 145 mm lang og efterløberen 160 mm lang.

I modsætning til Volvo Express brandsprøjten holdt kranbilen nogenlunde kvaliteten.

Trækkrogen:

Det burde være nemt, men det er det ikke i forhold til hvordan trækkrogen til Volvo kranbilen skal sidde. Tekno udviklede en ganske fin måde at gøre det på, således at efterløberen ikke falder af, når der kommer vægt på. På fx alle Dinkys militær køretøjer, er træktøjet bøjet 90 grader. Jeg kan godt huske, kanoner o.s.v. altid faldt af under kørsel.

Men Tekno løste det, ved at gøre øjet på efterløberen lidt større og udforme træktøjet således, at efterløberen ikke kan vippe af og den samtidig kan den dreje. Jeg har fået mange spørgsmål om det gennem tiden, fordi næsten alle trækkroge er bukket op i 90 grader. Den skal være næsten lige med et lige buk, så den peger let ned mod jorden. Hvis krogen ikke har dette lille buk nedad, løfter den efterløberen op i luften.

Billedet nedenfor viser det forkerte buk.

Modellens værdi:

Der er ikke den store prisforskel på de røde modeller, som er i den lavere ende af lastbilerne, hvilket ikke er så mærkeligt med det store udbud af kranbiler. Der er dog undtagelser med den den blå svenske model og den gule. De er alle lavet i den samme papæske med dansk og svensk tekst. Kranbilen er mest almindelig i en papæske, men den er også lavet i en udsigtsæske og et gavesæt med en kranbil, en efterløber og en gul VW 1200 nr. 819.

En Falck model i udsigtsæske nr. 436/437 har været stigende de seneste år, men stadig ligger prisen i den lavere ende.

Hvad skal jeg passe på?:

Svaghederne ligger i kranarmen og der kan man hurtig se defekter eller reparationer. De danske biler bliver ikke restaureret i særligt stort omfang, men det gør de svenske varianter.

Tekniske data:

Decaler:

Decalerne ændrede sig meget henover årerne. Fra Falcks Redningskorps til Falck- Zonen til Falck efterhånden som ejerforholdet ændrede sig hos Falck. De sidste modeller var uden decaler.

Æsker:

Fin papæske på dansk og svensk med angivelse af Falck-serien. Kranbilen udkom også i udsigtsæske alene til kranbilen og som gavesæt med efterløberen og en gul folkevogn nr. 819.

Modellerne:

Det er nemt at beskrive de tre farvevarianter af kranbilerne og efterløberen. En rød, en blå og en gul. Det er straks værre, når alle decal varianterne skal med. Jeg har samlet lidt sammen og bragt billederne nedenfor fra biler, som jeg hovedsagelig har hentet i rodekassen.

Dette er eksempler på forskellige decaler som jeg har samlet sammen. Der er sikkert flere forskellige eller andre kombinationer.

Svenske varianter:

Sammen med de ældste Falck Redningskorpsmodeller med pladehjul fremstillede Tekno en blå model af Svensk Räddningstjänst til det svenske marked. Det er en forholdsvis sjælden model. Jeg har kun set denne model som garanteret ægte med disse pladehjul. På denne gamle model er dørdecalen meget uens i kanten og det ser forkert ud, men det er det ikke.

De er solgt i legetøjsforretninger, men for mig er det for usikkert om de kommer fra Tekno. Hvis man tager prisen i betragtning. De handles i Sverige 3-4000 kr. i udsigtsæsker, så er det mange penge for en bil hvis oprindelse der er tvivl om. Det er en Teknobil – ingen tvivl om det, men hvor den er lavet og hvornår vides ikke med bestemthed. De medarbejdere jeg har talt med fra Tekno Hjørring, herunder maleren kender den ikke.

Den gule model er lavet med og uden blink. Hvor den blå udgave udgik i starten af 1960.erne er den gule udkommet meget senere, henset til den nyere hjultype. Den er mere skrabet, men jeg forstiller mig, at Berico – den svenske agent gerne ville have en svensk kranbil. Svenske kranbiler var typisk blå og gule. Jeg ved ikke hvornår “Svensk Räddningstjänst” lukkede, men måske var den blå udgave forsvundet fra gaden og Tekno valgte bare at male en gul. Nemt og billigt.

De modeller som man ser udbudt til salg kan være prototyper, men det er mere sandsynligt at decalerne er eftermonteret. En model med decaler er uhyre sjælden og jeg har den udgave, som stod i udstillingsskabet i Hjørring. Måske findes der kun den ene.

Ovenfor modellen med decaler, som helt sikkert er en prototype og nedenfor standardudgaven til det svenske marked.

Efterløberen:

Den er støbt i et stykke med et sæt hjul, 4 stopklodser, et håndtag og et støttehjul. Ligesom med bilen ændrede efterløberen sig lidt gennem årerne og de fulgtes ad hele vejen fra start til slut. Ophalerhjulet var oprindeligt et løst hjul, men på de seneste modeller blev hele enheden støbt i et stykke.

Den er lavet i rød, gul og blå. Det er kun den røde, der har decaler som veksler mellem Falck og  Falck-Zonen og ingen decal. Traileren er solgt i papæske, som også er med dansk og svensk tekst.

Papæsken til efterløberen.

Nedenfor efterløber i udsigtsæske.

Kranbil med VW personbil:

Kranbil med Porsche personbil:

Om den er leveret originalt med en Porsche ved jeg ikke, men det kan sagtens være, at det er sket. Æsken er dog aldrig lavet med en Porsche på endeflappen.

Reklamebilleder:

Ovenstående billeder viser de officielle originale foto af bilerne, som repræsentanterne havde med ud i butikkerne ca. 1968.

Andet:

Når Tekno nu ikke ville fremstille fx en Scania eller en Volvo Express kan man da heldigvis lave dem selv. Ganske sjove at have i skabet.

Herunder lidt eksempler på, hvordan farmand har reddet en anhænger ved at være lidt opfindsom. Det er faktisk godt fundet på og har taget 1 minut at lave.