Scania-Vabis sættebil nr. 448

Scania-Vabis sættebil

Nr. 448

(1960-1967)

 

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne flere gange for at gøre dem større.

Vedrørende beskrivelsen af bilens standard opbygning, se artiklen med Scania forvogn.

Modellens historie:

Scania sættebilen kom på markedet i 1960 og blev præsenteret i en annonce i Politiken i april 1960 sammen med ladbilen nr. 446, skovtransporten og tankbilen.

Ovenfor annonce i Politiken fra den 30. april 1960.

Bilen med Cold O Matic var dermed den første i rækken, men N.C. Kloster og formentlig også Scania modellerne er kommet næsten samtidig.

Ovenfor annonce i Politiken fra den 11. marts 1961, hvor N.C. Kloster præsentreres som nyhed.

Bilen udgik senest i 1967, hvor Tekno havde mange andre lastbilsmodeller på markedet. Volvo sættebilen nr. 435  fik et par mere, da den udgik i 1969. Den rigtige trailer var lavet i træ og måske kun til det danske marked.

Det har nu været nemt for Tekno at lave en Scania sættebil, da de jo havde traileren i forvejen til Volvo Viking nr. 435 og Volvo Express nr. 438. Den blev kun lavet i få varianter og Scania aftog de fleste som reklamebiler med teksten “Scania Vabis”. Men for Teknosamlerne er sættebilen fra Scania noget af det mest eftertragtede. Selv halvdårlige eksemplarer koster en del og flotte biler koster rigtig meget.

Ovenfor Teknos katalog fra 1961/62.

Sættebilstrailerens konstrution:

Trailer og bil måler 205 mm. Traileren er lavet i blik, hvilket er ret usædvanligt fra Tekno. Normalt støbte Tekno sine modeller, men denne flotte trailer lavede de altså i Siegumfeldts yndlingsmateriale, som var blik. Der er tale om genbrug af traileren som Tekno brugte til fiskebilen nr. 450/451.

Traileren er flot lavet. Den består af et midterstykke, som foldes sammen og punktsvejses/trykkes sammen med en bund og en top. Hvis man kigger godt efter har den 3 prikker på ydersiden i hver side, hvor den har fået et slag, som holder dem sammen. Den har 2 løse bagdøre og et håndtag. Hjulophænget er ligeledes af blik og punktsvejst fast på bunden.

Den er forsynet med 2 flotte bagdøre i blik, som holdes fast i hængslerne med et stykke tråd. Det lille håndtag er nittet fast på den venstre dør.

De er med hjultypen med 10 møtrikker. Der nåede dog at komme enkelte Scania sættebiler med de nyere hjul med 6 møtrikker, fx på den orange, gule og blå model.

Det er en meget lækker bil – sættebilen – og den har ikke rigtig nogle svage punkter andet end punktsvejsningerne gerne vil springe op.

Hvad skal jeg passe på?

Hvis der findes en Teknobil, som bliver restaureret, så er det Scania sættebilen. Der findes utrolig mange restaurerede modeller. Det gør jo ikke så meget bare man ved det, men pas på og accepter hellere en bil med lidt fejl og skader end en perfekt bil. Måske er den nylavet. Selv de restaurerede biler er eftertragtede, fordi de originale kan være svære at skaffe og der ikke er lavet så mange af dem.

Æskerne:

Der er udelukkende lavet papæsker med reklame for de firmaer som er vist på bilen. Æsken ligner meget de æsker som de fleste Scania lastbiler i den serie blev leveret i.

Modellerne:

Der er ikke lavet ret mange forskellige modeller af sættebilen i Scania udgaven. De mest almindelige er “Cold O Matic”, “N.C. Kloster” og “Scania-Vabis” udgaven. Danish Milk er sjælden og det påstås, at der er lavet modeller med “International Transport” og “Tekno International Transport”, men jeg har aldrig set dem i Scania udgaven, ligesom jeg ikke har set modeller uden reklame. Der kan selvfølgelig være flere modeller end de viste.

Nedenfor har jeg vedhæftet tre billeder, hvor den venstre er original. Bemærk hvordan lakken under decalen er gulnet –  et godt tegn på en original bil. Bilen i midten og til højre er meget flottere men formentlig restaureret, navnlig når “Knud Hansen” decalen på bagdøren sidder forkert over håndtaget.

  

Nr. 448-1, Cold O Matic kølebil:

Bemærk at Cold O Matic ikke har hvidmalet kølergrill, som de øvrige.

Nr. 448-2, N.C Kloster kølebil:

 

Nr. 448-3, Danish Milk:

Bilen blev leveret i en almindelig æske til sættebil.

Nr. 448-4, “Scania-Vabis” orange “Nordisk Diesel”:

 

 

Stort set alle de orange modeller er fremstillet i en udgave med denne decal på motorhjelmen. Den viste model har i øvrigt en original DAPA decal på venstre bagdør.

Nr. 448-5, “Scania-Vabis” orange:

Nr. 448-5a, “Scania-Vabis” orange, blå og gul:

Nr. 488-5b, “Scania-Vabis” orange, blå og hvid:

 

Det er trods lang tids søgen ikke lykkedes mig at finde et billede af en rigtig bil. Er der en der kan finde et ville det være interessant at lægge op.

 

6 kommentarer til “Scania-Vabis sættebil nr. 448”

  1. Vidste ikke at traileren var punktsvejset. Mener at den er den samme som blev anvendt til den gamle urværksbil. Jeg har renoveret en af dem og den var limet sammen… Limet sammen over alt, og var en lidt slidt rusten en der ikke havde været gjort noget ved før…

    Svar
  2. Hej Peter.
    Igen en rigtig interessant artikel.
    Jeg tror de er lavet længere tid end vi regner med.
    Min egen orange,blå og gule har hjul med seks møtrikker – og det har den afbildede i artiklen også, til dels ihvertfald.
    Den svenske trailer og anhængerfabrikant Rydh lavede en som var stort set magen til.
    Jeg har kun set den i en tegnet variant fra en brochure.

    Svar
    • Hej Gunner
      Du har helt – den havde jeg faktisk overset. Jeg har opdateret artiklen med en del af de kommentarer der er kommer, fx også oplysninger om at traileren er genbrug fra fiskebilen mv.

      mvh

      Peter

      Svar
  3. I have 3 kinds of tinplate trailers.
    1. Fish trailer – the bottom front cutout goes straight across, with a wire movable stand, Double wheels
    2. Older Volvo with flat plain wheels – bottom front cutout is rounded, so cab can rotate. single wheels
    3. newer Scania, same with double wheels

    I will put a photo on the forum of the bottom.. Karl

    Svar

Skriv en kommentar