Morris Oxford II nr. 719

Morris Oxford II nr. 719

(1955-1962)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større

Morris Oxford var den første rigtige personbil fra Langes Legetøj, der også fremstillede Dodge lastbiler, Minidodge, MC, Buick ambulancer o.s.v. Med denne model trådte Langes biler ind i den nye tidsalder, hvor bilerne skulle ligne dem fra gaden og de skulle have vinduer, graveringer og den rigtige størrelse. Det blev den første i rækken af successer derfra, og som var med at gøre Teknobilerne berømte.

Morris Oxfords historie:

Selvom det var en milepæl med fremstillingen af Morris Oxford var den ikke noget særligt hos Tekno. Lange og Termax, som konstruerede bilen var lidt for sent ude, da Tekno allerede havde en VW 1200 og flere sportsvogne ude på markedet. Faktisk har jeg kun fundet Morris Oxford i en officiel annonce indrykket af Tekno i Legetøjstidende i november 1955, hvor modellen præsenteres som nyhed.

Ovenfor annonce i Legetøjstidende fra november 1955.

Det store varehuse reklamerede også for Tekno biler og det gjaldt også for Morris Oxford.

Ovenfor annoncer i Politikken indrykket af Thorngreen fra 27. november 1955 og fra 18. december 1955, hvor den præsenteres som nyhed.

Den er selvfølgelig med i prislister og kataloger fra 1955 og fremover indtil 1961/62, hvor den udgik.

Til venstre skilleblad fra forhandlerkataloget fra 1956, hvor modellen blot er nævnt. I midten Tekno brochure fra 1958, hvor prisen er opgivet til 3,95 kr. Til højre en lille foldebrochure fra 1958, hvor prisen også er opgivet til 3,95 kr.

Faktisk steg bilen ikke ret meget gennem årerne – i 1961/62 kostede den blot 4,15 kr. En prisstigning på kun 0,2 kr. gennem 7 år.

Nedenfor til venstre Teknos store forhandlerkatalog fra 1958, hvor farverne er nævnt. Sort, rød, grøn, grå og blå. 

 

Ovenfor til højre Teknos katalog fra 1961/62, hvor den gule udgave er vist. Det er sidste gang jeg har materiale fra Tekno, hvor Morris Oxford i nævnt. Ergo må jeg konkludere, at modellen udgik i 1962. Den fik således 7 år på markedet og der er solgt mange af dem.

Særlige detaljer ved modellerne:

Det er en lidt simpel bilmodel, men lavet i en god og stærk kvalitet formentlig fremstillet af Christian Andersen, som var værktøjsmager hos Termax i Nyrnberggade på Amager/København på det tidspunkt. På æskerne bliver størrelsesforholdet opgivet til 1:45 og da modellen er 9,5 cm lang og den rigtige bil 4,3 m, giver det også et størrelsesforhold på 1:45.

Modelbilfabrikanterne havde nogle normer for bilernes størrelse fx 1:18, 1:24, 1:43, 1:50,1:87 og for flyvemaskinerne 1:200 o.s.v. Men det skal anses som værende retningsvisende for bilens størrelse – altså at den tilhører gruppen af fx 1:43, hvilket betyder, at den godt kan afvige en del fra det nøjagtige mål på 1:43.

Morris Oxford udkom i en del modeller, men Teknobilen er en Morris Oxford II.

Morris Oxford

Kigger man på karosseriet er det veldisponeret og ligner den rigtige bil ganske godt. Der er ganske mange graveringer og selvom nogle kan være lidt utydelige er det fint arbejde.
Der er graveringer til dørene, dørhåndtag, forreste pyntelister, bagklap med hængsler, nummerpladelys og håndtag, fronthjelm med hængsler, luftindtag, pynteliste, logo og håndtag.

Bunden er af blik og rigtig flot lavet med meget tydelige prægninger. Den er som så mange andre modelbiler fra den tid inspireret af Märklin med den mørke blikbund. Der er prægninger af forstærkninger af bunden, kardan, for- og bagtøj og tekst “Morris Oxford II” og “Tekno Made in Denmark”.

Bilen er lavet med rude men uden interiør. Ruden sidder godt beskyttet og konstruktionen er stærk, med solide A-stolper, så ruden er meget sjældent i stykker.

Lygterne er af klar plast, som man også ser på Opel Rekord og Mercedes Benz 180.

Kølergrillen er af blik, der ikke ses på andre personbiler fra Tekno, men som Termax  også benyttede på Dodge bilerne.

Hjulene er specielle for en Teknobil. De er lavet nøjagtigt som Tekno lavede hjul indtil de lukkede, med en hjulkapsel og en inderfælg. Hjulkapslen er støbt, hvor de andre modeller havde en løs blank hjulkapsel trukket ind i fælgen.

Det kan være hjulet på Morris Oxford ikke var så prangende, men den var meget stærkere end de øvrige hjul. Det er utroligt sjældent at hjul på en Morris Oxford går i stykker. Gummidækket er også kun lavet til denne bil.

Kofangerne er løse, som de kendes på de fleste Teknomodeller. Den har 2 små sølvgrå decaler med ”Oxford” på forskærmene. Bilen samles med en 1/8 tommeskrue.

Bilen består kun af i alt 23 dele inklusiv decalerne.

På et tidspunkt fremstillede de exportmodel netop med en løs hjulkapsel med Morris mærke og hvide ”dæksider”. Denne bil er forholdsvis sjælden. Der er ingen decaler på eksportmodellerne, hvorfor vides ikke. Måske er fabrikken løbet tør for mærker.

Alt i alt en rigtig god kvalitets legetøjsbil som i 1955 levede fuldt ud op til det bedste på den tid. Corgi, der startede i 1956 lavede en hel serie af biler som ligner Morris Oxford ganske godt.

Hvorfor Lange/Termax valgte at fremstille netop en Morris vides ikke, da han herefter stort set kun valgte at fremstille tyske modeller indtil 1961, hvor Jaguar E kom på markedet.

Bilen er fremstillet i en lang række forskellige farver, som sort, rød, bordeauxrød, lysgrøn, mørkegrøn, sølvgrå, lys og mørkeblå samt gul.

Modellens værdi:

Det er ikke en bil som kommer helt op og ringe med klokken, jeg vurderer, at den koster under gennemsnittet for en personbil fra den periode. Farverne har betydning for prisen, hvor fx den bordeauxrøde, blå, sorte og den grå er de mest almindelige. Exportmodellerne er sjældne og kan godt løbe op i en god pris i mintbox stand.

Generelt er Morris Oxford ikke så eftertragtet en bil. Det hænger sikkert sammen med, at modellen ikke rigtig appellerer til danskere. Det er lidt synd, det er en lidt kedelig bil men den er godt ”skruet” sammen har man mange forskellige farver pynter den i skabet.

Hvad skal jeg passe på?

Der er ikke rigtig noget at frygte. Bilen har ingen produktionsmæssige svagheder andet end kofangerne er udsatte og kan være udskiftet med uoriginale, ligesom farverne er nemme at efterligne. Er du i tvivl så prøv at skille bilen ad for at se om ruden har været ude.

Tekniske data:

EgenskabJa/NejBemœrkning
Ruder:Ja
Affjedring:Nej
Styretøj:Nej
Interiør:Nej
Løse lygter:Ja
Løse kofangere:Ja
Bevœgelige dele:Nej
Blink:Nej
Decaler:Ja
Samlet med:1 skrue
Tofarvet:Nej
Blist-car model:Nej

Særlige decaler:

Decaler på begge forskærme ”Oxford”.

Æskerne:

Jeg har kun set bilen i den samme slags æske, der er hvid og blå. Dette gælder dog ikke for exportmodellerne, som havde et andet motiv på siderne, som det ses under afsnittet nedenfor.

  

Modellerne:

Metal lysegrøn:

Ikke så almindelig farve – malet i polycromat (metallak)

STA76638

 Sort:

bil21 (26)

Gul:

Morris Oxford eksportmodel gul

Bordeauxrød:

Rød:

Morris Oxford eksportmodel rød

Metal mørkegrøn:

Malet i polycromat (metallak)

Morris Oxford eksportmodel grøn

Metalgrøn m. blanke fælge:

Sølvgrå (metallak):

Malet i polycromat (metallak)

Morris Oxford sølvgrå (4)

Metalblå:

Morris Oxford eksportmodel blå

Blå:

 Morris Oxford eksportmodel lyseblå

Gråblå: 

Malet i polycromat.

8 kommentarer til “Morris Oxford II nr. 719”

  1. Det kan være at det er et dumt spørgsmål, men jeg har 2 Mb 230 sl som jeg vil ha skilt af ,det kan jeg ikke finde ud af. mvh René

    Svar
    • Hej Rene

      Der er ikke noget der er dumt på Teknosamleren. Hvis du vender bilen om og kigger på bunden der hvor motoren sidder kan du se en lille plastik spids på ca. 1,5 mm, der sidder i et lille hul i bunden. Den er rød eller sort. Den prikker du i med en kuglepen eller lignenede samtidig med at du trækker den forreste kofanger ud – voila og bilen springer fra hinanden. Jeg sender dig en vejledning.

      Svar
  2. Da jeg har en oxford,sort uden rude , med mærkning i bunden som følger, : Morris Oxford , Series II
    Tekno ,Made in Denmark

    vil jeg da gerne høre hvor den befinder sig tidsmæssigt i forhold til no 719

    m.v.h. john ole

    Svar
  3. Hej Peter.
    I din beskrivelse af Morris Minor II gør du opmærksom på at størrelsesforholdet på modellen er oplyst til 1:43 på æskerne,
    men at den er fremstillet i forholdet 1:45. Det er imidlertid netop
    det som er oplyst på æskerne, nemlig at bilen er fremstillet i 1:45!
    VH Ole Gaardsting

    Svar

Skriv en kommentar