Mercedes Benz 220 SE nr. 725, 726 og 726A

Mercedes Benz 220 SE

nr. 725 Brandchef (1962-1969)

nr. 726 Personbil (1962-1969)

nr. 726A Taxa (1962-1969)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Mercedes Benz 220 SE er en klassisk Teknobil. Den opfylder alle krav til kvalitet og detaljer. For mig er der tale om absolut en af mine yndlingsbiler. Den har ikke så mange funktioner. Den kan ikke styre eller åbne dyre, men den er så elegant lavet, at det behøver den efter min mening heller ikke.

Den kom frem i Teknos storhedsperiode først i 1960.erne, hvor kvaliteten var på det højeste og hvor der skete en enorm udvikling med bilerne. Mercedes Benz 300 SL havde lidt flere funktioner, fx kunne den åbne fronthjelm og bagklap, og udviklingen med styresystemet var i fuld gang i DKW Junior og på Opel Kadett, noget jeg vil vende tilbage til.

Modellens historie:

Af en eller anden grund er der meget stor interesse fra Teknosamlerens læsere i at få så præcist som overhovedet muligt afklaret, hvornår et produkt er kommet ud.

Der findes ikke præcise optegnelser over, hvornår Teknobiler kom ud i handel, så jeg må holde mig til prislister, reklamer og de annoncerne, der var rettet mod grossisterne for at få et billede af, hvornår en ny bilmodel blev sendt på markedet.

Der er ikke reklameret så meget for Mercedes Benz 220. Det skyldes nok, at der var mange andre produkter, der kom ud i handlen i starten af 1960.erne.

Jeg tror begge modeller er kommet næsten samtidig, dog tror jeg at sedanmodellen er kommet nogle måneder før brandchefmodellen.

Desværre var Siegumfeldt uvenner med Legetøjstidende på udgivelsestidspunktet, ligesom Tekno var sin egen grossist, så der er ikke så meget hjælp at hente der, hvilket er en af de bedste kilder til at afdække nyheder.

Tekno var heller ikke så flinke til at udgive kataloger hvert år. I stedet kom der hyppigt prislister og nyhedsbreve til forhandlerne og nyheder blev ligeledes formidlet ved besøg af repræsentanter, der ofte havde prototyperne eller billeder med ud i butikkerne.

Billederne er originale billeder, som repræsentanterne havde med ud i legetøjsbutikkerne, når nye modeller skulle præsenteres. 

Mercedes Benz 220 SE optrådte som noget af de første i kataloget fra 1961/62 i personbilsudgaven nr. 726 som nyhed “under udarbejdelse”, hvilket betyder at modellen ikke er færdig endnu og igen i kataloget fra 1963 i begge udgaver til henholdsvis 7,85 kr. og 8,85 kr., for brandchefudgaven. Bilerne var ikke med i prislisten fra september 1961, så den er kommet ud herefter. Biler i flere farver var typisk lidt dyrere end ensfarvede biler, så derfor kostede brandchefens bil lidt ekstra, sammenholdt med, at den også har taglygter og decaler.

Den ældste opdatering, som jeg kan finde er fra en hollandsk prisliste fra 1961, hvor bilen annonceres som en kommende nyhed i øvrigt sammen med DKW Junior. Den svenske importør Berico skriver i sit nyhedsbrev august 1962, at bilen er på vej og den præsenteres i januar 1963.  Prisen var 7,- sek.

Vi ved jo, at det tog 1-2 år at udvikle en ny model og der meget nemt opstod forsinkelser, så mon ikke Mercedes Benz 220 SE tidligst kom på markedet i Danmark sent i 1962 eller i begyndelsen af 1963. Der plejede ikke at gå så lang tid mellem udgivelsen i Danmark og i Sverige. I Danmark ville Tekno gerne have nyheder ud i oktober/november inden julehandlen, hvor Ivan Andersson fra Berico gerne ville trække salget til efter Jul, for at have noget at tilbyde om foråret, hvor der ikke var så meget salg.

Ovenfor annonce fra Politiken fra den 7. juli 1962 og nedenfor annonce i samme blad omhandlende brandchefbilen fra den 10. november 1962.

Taxa udgaven af Mercedes Benz 220 SE – produktionsnr. 726A udkom sammen med de andre i 1962, hvilket fremgår af annoncen nedenfor.

Sjov annonce fra et Taxa arrangement, hvor de udloddes 200 “af den nye Mercedes-Benz 220 Taxa”.

Personbilen optrådte sidste gang i kataloget fra 1968-69 i en tegnet udgave, som var en genganger fra tidligere kataloger. Jeg er ret sikker på, at den er udgået i 1969, på det tidspunkt, hvor Tekno fabrikken blev solgt. Det skete med mange andre af de modeller, der havde været solgt i mange år.

Brandchefbilen udgik på et lidt tidligere tidspunkt. Selvom Mercedes-Benz 220 SE ikke rigtigt opfyldte ambitionen med bilmodeller, der kunne styre og hvor de bevægelige dele kunne åbnes og lukkes nægtede den at dø – sikkert forbi salgstallene ikke har tilladt det.

I Sverige blev personbilen også solgt i 1969, hvor salgstallet opgives til 3300 stk. I modsætning til Danmark solgtes den sorte udgave “Skolskjuts” særskilt i Sverige til 7,5 sek. Skolskjuts er en tjeneste i Sverige, hvor man kan blive kørt til og fra skole, hvis man har langt eller man fx er handikappet. Man skal være svensker for at udtale det.

Ovenfor annonce i Kalle Anker fra 19. november 1965, hvor der reklameres for brandchefbilen.

Mercedes 220 var en kæmpe succes. Der er solgt ufattelig mange af dem og allerede i 1963 proklamerede Tekno, at der var produceret og solgt 1. million Tekno Mercedes modeller.

Det bliver fejret hos Mercedes importøren Bohnstedt-Petersen i Hillerød, hvor salgschef Poul Fjeldgaard gav direktøren Nic Christensen en guldfarvet Mercedes 300 SL i anledning af det høje salgstal. Der var tale om rigtig mange biler, især når man tænker på, at Mercedes Benz 230-280 ikke er medregnet på det tidspunkt. Men det siger dog noget, at Mercedes importøren stillede op ved  denne lejlighed for at fejre Teknobilerne. Mercedes har regnet produkterne for lidt mere en “bare” legetøj.

Det er pudsigt med produktionsnumrene på bilerne fra Termax. De tæller nedad og er blandet i 900 og 700 nr. Mercedes Benz 300 roaster har nr. 924 og 925 for den lukkede model. MB 220 er opført i 700-serien som nr.  726 for personbilen og 725 for brandchefen. Der er ingen logik i numrene. Mercedes Benz 220 ambulance har nr. 730. Hvorfor Lange/Termax kørte med både en 700 og en 900 serie er der ingen logik i.

I 1967 udgav Poul Fjeldgaard og Ivan Andersson fra Berico (se “Salgschefens beretning”) en kuffert med overvejende Teknobiler i anledning af Sverige gik over til højrekørsel. I denne kuffert var der blevet plads til dels en sort skolebil og en sort model med en Taxa decal på taget. Jeg er overbevist om, at disse to modeller er fremstillet specielt til kufferten.

Det er et spændende set, så jeg kan kun opfordre til at læse Salgschefens beretning.

Særlige detaljer ved modellerne:

Mercedes modellerne fra Tekno blev som bekendt udviklet og fremstillet hos Termax på Amager for Langes Legetøj A/S. Denne model er utvivlsomt konstrueret af B.A. Nielsen. Fremstilling af værktøjer til karosseriet er lavet af 1. svenden Christian Andersen og de løse dele, herunder bunden af Eivind Jørgensen (se “Værktøjsmagerens Beretning” her på Teknosamleren). Bilen er kun fremstillet i en lukket sedan udgave og i brandchefudgaven.

Ovenfor en model i dobbeltstørrelse, som har været den master, som er brugt til udvikling af bilen. Den er helt unik, fordi det er den eneste, der blev lavet. Når den var på plads blev den skalleret ned i det størrelsesforhold modellen skulle ende med at have.

Nedenfor en prægeklods, som blev brugt til at præge venstreside af støbeformen. 

Håndværksmæssigt er bilen fremstillet som de fleste andre fra Termax. Den er målfast og rene i linjerne. Jeg kan ikke finde en fejl på den. Min påstand er – at det er den bedste personbil som Tekno nogensinde har lavet målt på finish, kvalitet og detaljeringsgrad.

Den består af 37 enkeltdele, hvoraf de 16 er gået til hjul og dæk. Den tilfredsstillelse man får ved at køre en Mercedes 220 SE hen ad et bord er ubeskrivelig. Den kører godt og vægt og størrelse sammenholdt med de bløde gummidæk gør, at bilen er super dejlig at køre med.

Men det ultimative er den affjedring, der er lagt i denne bil. Konstruktøren har haft masser af plads i denne forholdsvis store modelbil, hvor konstruktøren ikke har skulle beregne plads til motor, døre og hjelme, der kan åbnes og lukkes. Han har så fået den geniale ide at lave spiralfjedre, som på en rigtig bil.

Til forskel fra MB 300 mv., er der støbt en lukket fjedrekasse, som sikre en lang vandring af fjederen. Det giver en usædvanlig legevenlig bil. Jeg kan huske, at jeg kunne ligge meget længe og beundre min egen Mercedes 220 forfra, når den kørte over en fold i gulvtæppet eller et lille hul.

Billede af min MB 220 fra min egen barndom. 

Ford Lincoln har samme system som Mercedes 220, men den har kun en vandring på 2,2 mm – hvor Mercedes Benz 220 SE har en vandring på 3, 9 mm. Det gør hele forskellen. Prøv at løfte en Mercedes 220 i bagenden og slip den. Den bliver nærmest ved med at hoppe.

Faktisk har jeg en stående på mit skrivebord, som jeg kan rode med, når jeg taler i telefon i stedet for at ødelægge en papirclips.

Står man med bilen i hånden føler man virkelig, at man har med et kvalitetsprodukt at gøre. Den er 106 mm lang, hvilket giver et størrelsesforhold på 1:46, som er noget mindre end idealet 1:43½. Jeg tror Bent A. Nielsen har vurderet, at bilen ville blive for stor i forhold til de øvrige modeller i sortimentet og han derfor har reduceret i størrelsen. De fleste børn brød sig ikke om, hvis en bil var for lille eller for stor. Den skulle ligne de andre biler i legekassen.

Karosseriet er flot udført og meget synkront. Man skal tænke på, at alt dengang blev fræset og filet ud og det krævede virkelige gode håndværkere til at få tingene lavet ordentligt. Det har været nødvendigt at forstærke karosseriet indvendigt. Taget har sikkert været for blødt og man har valgt denne løsning. Det har så gjort, at der ikke har været plads til en top i ruden.

Graveringerne på bilen er superflot lavet og der er mange af dem.

Der er en forsænkning på fronthjelmen, indvendige graveringer til fire døre og dørhåndtag med lås. På c-stolpen er luftindtaget markeret.

På bagklappen er der blevet plads til stjernen og en forsænkning til håndtaget, samt 220 SE logoet og nummerpladen.

Bunden er mageløs selv for en Teknobil, som ellers har mange detaljer i bunden. Men MB 220 SE har i særlig grad fået det meste med og det står knivskarpt. Det er Eivind Jørgensens fortjeneste, ingen tvivl om det. Bunden er hvidmalet som standard.

Interiør og rat er i plastik i farverne rødt eller hvidt som standard, men det findes også i gult. Rattet er igen i særklasse – en kopi af det klassiske Mercedes rat.

Der er ingen detaljer på interiøret og jeg ved fra værktøjsmageren, at Termax ikke var så gode i plastik på det tidspunkt, så forklaringen nok findes her. De løse kofangere er ret flot lavet og passer perfekt til bilen. De ældste kofangere var malet sølvgrå men på et tidspunkt blev malingen sparet væk og de blev monteret umalede.

Ovenfor alle tre farver interiør

På Mercedes bilerne er der blevet plads til en hel særlig detalje nemlig forlygterne. De er som resten mageløst detaljeret og løse klare forlygter er et uhørt kvalitetstegn. Hvor ser men ellers det? Det har kostet kassen at udvikle dem. Samme flotte detalje findes på hjulene, hvor Mercedes modellerne har deres egen hjulkapsel med logo og Mercedes deres helt egne hjul.

Bilen er samlet med en skrue med gevindet 1/8 tomme.

På de fleste Teknobiler er der sket ændringer gennem årerne, men det er der ikke med Mercedes Benz 220 SE. De første og de sidste ligner hinanden. Det er derfor meget svært at afgøre hvilke farver der kom først og sidst. Dog er de ældste modeller med malede kofangere. De umalede har desværre den svaghed, at de bliver angrebet af ir og bliver misfarvede.

Overfor billede af farveprøver, som formentlig er brugt til forevisning hos Mercedes i forbindelse med farvevalg. 

Jeg tror ikke der en samlere til Teknobiler, som ikke har mindst en Mercedes-Benz 220 SE. En helt fantastisk bil, som ikke bare imponerede børn og samlere, men også folkene på Mercedes hos Bohnstedt-Petersen, men også i høj grad hos Mercedes i Tyskland.

Mercedes Benz 220 SE værdi:

Der er mange af dem og de er ikke særlig dyre. Den er produceret i et meget stort antal og der er gemt rigtig mange i mintbox stand. Der er ikke nogle sjældne farver – dog ses den turkise med gult interiør ikke så tit. En superflot bil i en god ikke slidt æske vil ikke løbe op i meget mere end alle de andre standard biler fra Tekno – men den er alle pengene værd. En bil med fejl koster nogle få hundrede kroner.

Hvad skal jeg passe på?

Der er ikke svage punkter på en Mercedes 220 SE ud over at umalede kofangere kan blive angrebet af ir. Bilen holder evigt, da der ikke er et styretøj, der bliver træt eller hjul, der støder på skærmkasserne som på fx Lincoln. Decalerne til Taxa 3×35 kan være sat på efterfølgende med kopidecaler.

Tekniske data:

Særlige decaler:

P1 og A9 på brandchefbilen, samt Taxa 3 x 35, Taxi og Skolskjuts på modellerne til “Nordstedts Trafikspel“.

Æskerne:

Æskerne på Mercedes 220 og Mercedes 300 er næsten ens, hvilket antyder, at der ikke tidsmæssigt er så langt imellem dem. På æsken er importørens navn, Bohnstedt-Petersen A/S Hillerød trykt på æsken, hvilket var usædvanligt, men det vidner om Bohnstedt-Petersens indflydelse også på Tekno. Det var på det tidspunkt også usædvanligt, at den samme mand sad på hele importørleddet på både person- lastbiler/busser og samtidig også på de mest attraktive forhandlere i de store byer.

Papæske nummereret 725 eller 726. Jeg har aldrig set Mercedes Benz 220 SE i andre æsker end denne.

Nedenfor en æske, hvor Tekno har sat en klisterlabel med nr. 725 over nr. 726.

Modellerne 726:

Personbilen er fremstillet i farverne bordeauxrød, metalblå, hvid/creme, metalgrøn, sort og turkis med gul interiør. De 3 førstnævnte er med sikkerhed lavet som Taxa i 3 x 35 udgaven.

Det kan ikke udelukkedes, at der findes nuanceforskellige navnlig til den hvide/beige side og mellem bordeauxrød og den mere brandbilsrøde.

1: Bordeauxrød:

Taxamodellen i bordeaux er ikke så almindelig.

2: Hvid:

3: Metalblå:

4: Metalgrøn:

5: Sort:

6: Turkis:

7: Svensk Taxi:

8: Skolskjuts:

Modellerne 725:

Brandchefbilerne er alle røde med sort tag. Den er lavet i 3 måske 4 udgaver, hvor den ældste er med 1 projektør, 2 horn og et udrykningsflag alt fremstillet i metal. Disse modeller har ofte decalen “P1” på dørene og på nr.pl., men de findes også i en variant med nummer “A9“. I kataloget fra 1965 optræder brandchefbilen med 2 horn og det roterende blå blink med hvid bund. Decalen på denne model er skiftet til P1, som vel også var brandchefens nr. Den sidste udgave er modellen med udelukkende det roterende blink og P1 som decal. Det er den mest sjældne udgave af brandchefbilen.

9: P1/A9 modellen, den ældste og mest almindelige type af brandchefmodellen med 2 horn, projektør og flag.

Nogle af brandchefbilerne havde ikke malede baglygter.

10: P1/A9 modellen med 2 horn og flag. Der er tale om en helt usædvanlig sjælden udgave, som få kender. Måske er der ganske få udgaver af den. Det kan være et bevidst valg af Tekno, at lave denne bil, men det kan også være, der er lavet en fejl og Tekno har glemt at bore hullet til taglygten. Men sjælden, det er den.

11: P1 modellen med horn og blink.

12: P1 modellen kun med blink

Diverse:

Billeder af 2 restaurerede 220.er. De er malet hos en automaler og har fået klar lak som rigtige gadebiler. Jeg har taget dem med, fordi de er usædvanlig flot malet.

Reklame og nyhedsbrev fra Berico: