Chevrolet Monza GT nr. 930 – 931

Chevrolet Corvair Monza GT

Nr. 930 Monza GT Coupe (lukkede)

Nr. 930 S Monza GT Coupe i forkromet sølv

Nr. 931 Monza GT Spider (Åbne)

Nr. 931 S Monza GT Spider i forkromet sølv

(1966 – 1972)

Efterår 1966

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Hvordan det kan være, at Termax fandt på at fremstille en Chevrolet Monza (Monza) er ikke til at vide, men de havde helt klart en svaghed for de mere eksotiske amerikanske bilmodeller på det tidspunkt, i den sidste halvdel af 1960.erne. Først Monza, så Oldsmobile Toronado og dem som ikke blev til noget fx Shalako Dune Buggy, Chevrolet Corvette Stingray og Pontiac Firebird.

Men Monzaen blev i høj grad til noget. Det er en meget vellykket bilmodel og der er solgt et svimlende højt antal af dem – uagtet at de færreste formentlig nogensinde har set eller hørt om den rigtige bil.

Derfor vil jeg gøre en undtagelse og bruge lidt plads på at fortælle lidt om netop den rigtige Chevrolet Corvair Monza GT fra General Motors. Der er en del materiale tilgængeligt på Internettet og en masse pragtfulde billeder også.

Der er tale om en bil, som kun nåede til udviklingsstadiet og som aldrig blev sat i produktion. GM fremstillede nogle få prototyper, som blev brugt til væddeløb og udstilling. Den blev designet af Larry Shinoda, som blandt andet designede 63 modellen af Corvette Stingray, Tony Lapine, der senere blev designchef hos Porsche og Charles Jordan, som senere blev vicepræsident i GM designafdeling.

Bilen blev til i 1960 i den lukkede coupeudgave med den berømte kuppel til at åbne. I 1963 kom den åbne udgave med almindelige døre. Den fik navnet Monza SS Spyder.

Bilen kom aldrig i produktion og endte ret hurtigt på museum, men det meget smukke design levede i høj grad videre, da hele fronten senere blev overført på Chevrolet Corvette Stingray, bagenden blev brugt på en anden Corvair model og endelig blev en del af designet brugt på Opel GT.

Så på den baggrund var det rigtigt set af Termax, at de valgte at fremstille en bilmodel af Monza, ud fra det super smarte design, kunne det kun blive en succes – og det blev det. En anden ting er, at det næppe har været en nem opgave at fremstille værktøjer til Monzaen. Den er lille, hvilket sætter ekstra store krav til konstruktøren og de bevægelige dele. En anden ting er sværhedsgraden af de bevægelige dele. Termax valgte selvfølgelig at fokusere på bilens helt specielle særlige egenskaber, som vindspejlet og motorhjelmen og selvfølgelig lygteanordningen.

Det har sikkert været en udfordring – men selvfølgelig magtede de også det på Termax. Tekno skriver da også i annoncerne, at det er den mest avancerede bilmodel, som de nogensinde har fremstillet. Det ved jeg nu ikke om jeg er enig i – Jaguar E fx virker også for mig, som et meget svært projekt. Senere kom også Oldsmobile Toronado og ikke mindst Mercedes bussen til porteføljen.

Det blev en bragende succes, og der blev på meget kort tid solgt virkelig mange Monzaer i legetøjsbutikkerne.

Chevrolet Monza´s historie:

En artikel i en ukendt avis omhandlende Monzaen, der omtales særdeles rosende.

Ofte har det været svært at skaffe materiale til mine artikler, fordi der ikke har været noget tilgængeligt, men der er Monza en undtagelse. Der findes rigtig meget omtale af den bilmodel.

Den lukkede udgave døbte Tekno Monza GT Coupe med nr. 930 og den åbne udgave af Monza GT Spyder fik nr. 931. De forkromede udgaver henholdsvis nr. 930 S og nr. 931 S.

Monza GT nr. 930 udkom i 1966 men Monza GT Spyder nr. 931S kom allerede på markedet i juni 1967, hvor den optrådte i en annonce i Legetøjstidende. Modellerne er næsten også identiske. Den åbne model fik kun et nyt vindspejl – Termax lavede den ikke med almindelige døre og den lidt anderledes bagende. De rigtige biler havde flere forskelligheder – Monza Spyder havde en anden bagende, men Termax valgte at bruge samme model til begge biler, hvilket vel også var ok.

Jeg er første gang stødt på nr. 930 i en annonce fra Tekno i Legetøjstidende fra december 1966, med oplysning om, at der vil blive reklameret i dagspressen for modellen. Den er med i prislisten fra januar 1967, hvor den kostede 13,50 kr., men ikke i prislisten fra juli 1966, så det er rimeligt sikkert, at den er udkommet op til Jul 1966. Den åbne model er ikke omtalt her

Legetøjstidende fra december 1966.

Nedenfor annonce i Politiken fra 23. december 1966.

 

Fra den første omtale og fremover er Monza nævnt mange gange og fremhævet, som noget specielt fra Teknos side.

I en annonce i Legetøjstidende fra marts 1967 er det fortsat kun Monza GT, der nævnes. Det oplyses nu, at den kan fås ensfarvet i farverne hvid og rød og to-farvede i blå/hvid og rød/hvid og med farvet glas i samme farve som bilen.

Legetøjstidende fra marts 1967.

I maj 1967 har Tekno endnu en annonce i Legetøjstidende hvor Monza Spyder præsenteres som ½ nyhed. Den fås i farverne rød og rød/hvid og i hvid og blå/hvid, samt i gul. I samme annonce præsenteres endnu en ½ nyhed nemlig den forkromede udgave af nr. 930. Den præsenteres med det særlige kendetegn, at den har gule eller orange forlygter.

Legetøjstidende fra maj 1967.

Endelig bringes en annonce i Legetøjstidende fra oktober 1967, hvor der er kommet priser på. Den malede udgave til 14,50 kr. og den forkromede “luksusmodel” til 18,75 kr.

Legetøjstidende fra oktober 1967.

Nedenfor er vist Monzaen i Teknokatalogerne fra 1968/69 og fra 1971/72. Den er naturligvis ikke vist i kataloget fra 1970/71, da Tekno ikke havde rettighederne til modellerne fra KIRK i den periode.

  

Nedenfor tre reklamer fra Anders And og reklamer fra Solido og et svensk legetøjsmagasin.

Det er sjovt at bemærke, at Solido angiver modellen til at være 106 mm lang. Tekno får den til 104 mm, men den er 103 mm lang!

Endelig er Monza også med på forsiden af en ruteplan fra Bornholmstrafikken fra 1970.

Monza blev solgt helt frem til Algrema/Tekno lukkede i marts 1972. Den sidste prisliste jeg har er fra 20. februar 1972, hvor en Monza kostede 16,75 kr – i øvrigt samme pris, som en Jaguar E. Men den forkromede kostede 25 kr, hvilket jo var en del mere, så den må have været noget dyrere at fremstille.

Monza fik dermed ca. 5 gode år på markedet og den er blevet solgt i et enormt antal eksemplarer ikke kun i Danmark, men også på eksportmarkederne. En meget stor succes for Tekno, men også en meget flot og interessant bil med stor legeværdi.

Modellens detaljer:

Chevrolet Monza er en smuk bil og Termax, som konstruerede den har ramt designet fra forbilledet ualmindeligt godt. Det er formentlig Bent. A, Nielsen, der var konstruktør hos Termax, der har designet bilen og værktøjerne. 1. svenden Christian Andersen fremstillede karosserierne og Eiving Jørgensen stod for bund og mange af detaljerne. Nok det suverænt bedste modelbyggerteam i verden, som ikke bare lavede biler til glasskabet, men biler, der skulle kunne holde til leg. Det stiller langt større krav til produktet.

Monzaen er en lang række af geniale løsninger.

Ovenfor er vist de originale masterprøver, som værktøjsmagerne brugte i arbejdet med at tilpasse de enkelte smådele. Der er to forskellige masterprøver og de er ikke støbt i en form, men fræset ud ved hjælp af en pantograf.

Ovenstående værktøjer er unikke “ponchoner”, som blev brugt til at præge bilens enkeltdele ind i formen. Der blev som regel kun lavet et sæt, da de kun skulle bruges en gang. Så ovenstående værktøjer er “far” til tusindvis af Monza bildele.

Ovenstående billede til venstre viser støbte dele, som aldrig har været samlet. Modellen til højre er en holder, som enten værktøjsmagerne har brugt til at fastholde bilen, mens de arbejde på den, eller den har været brugt som montageklods i produktionen.

Modellen består af ca. 40 enkeltdele. Den er 103 mm lang og da den rigtige bil er 4190 mm lang giver det et størrelsesforhold på ca. 1:40.

Hvis vi begynder beskrivelsen af bilen med karosseriets ydre er det faktisk lidt simpelt i forhold til den meget komplekse bilmodel. Karosseriet består af en forende og en ramme til montering af de øvrige hoveddele. Der er ingen graveringer, hvilket der faktisk ikke er ret meget af på Monzaen. Det virker som om, Termax nedprioriterede detaljer som benzindæksel o.s.v., for at bruge krudtet på de vigtige funktionaliteter.

I karosseriet er der et styr til forlygterne, huller til motoren og styr til bagfjedrene. Selve døren med vindspejlet er en løs enhed, som heller ikke er så bemærkelsesværdig. Det holdes på plads i karosseriet ved hjælp af interiøret. Vindspejlet er kun fastgjort ved hjælp af to små huller i døren. Til den lukkede udgave var den øverste del af vindspejlet malet i samme farve som bilen fx blå, hvid eller rød. Både den lukkede og åbne udgave passer i døren – der er ingen forskel på dem.

 

Det bevægelige bagstykke er også forholdsvis simpelt. Der er huller til sideruden, lamellerne og luftindtag er markeret, ligesom nr.pl. stykket på bagenden. En sjov lille ting er hullerne til udstødningen bagest på bagstykket i hver side.

Overfor et vist den lille forhøjning, som er åbningen til udstødningen. Et i hver side.

Bagstykket sidder fast på karosseriet i et lille styr, således, at det kan vippe. Åbner man bagstykket kommer den meget detaljerede motor til syne. Det er GM`s velkendte 6 cylindrede Corvair centermotor. Der er som sagt spiralfjedre til baghjulene. På bagstykket sidder den transparente siderude i hullerne og der er monteret et løst varmeskjold i plastik over motoren.

Bagenden med lygterne, som er støbt med bilen, er en løs enhed, der er monteret på bagstykket. De fire baglygter er malet gule eller røde.

Interiøret på en Monza er i plastik og støbt i et stykke. I den bedste af alle verdener er der nakkestøtter i lukkede Monza GT, som ikke burde findes i den åbne Spyder version. Men der er sjusket gevaldigt i montageafdelingen og de to typer interiør sidder ret tilfældigt i bilerne. De meget karakteristiske sæder er flot markeret sammen med håndbremsen, og en lille løs aluminiums gearstang.

Der er løst rat monteret i interiøret. Det er meget vanskeligt at hitte rede i, hvad der hører til Coupeen eller Spyderen, fordi der meget ofte er byttet rundt på glassene eller nakkestøtterne er knækket af. Der er forskel på interiøret, hvor modellen med nakkestøtter er lavere – så man kan tydelig se forskel på dem. Endelig kan de have sjusket med monteringen og sat de forkerte ting sammen, så de ikke passer i modellen.

Nedenfor til venstre interiør med og uden nakkestøtter og til højre et billede der viser, at der kan være forskel på størrelsen af rattet.

Interiøret tjener som hjulophæng og styretøjet er lavet nøjagtigt, som Termax plejede at gøre på deres bilmodeller. Styretøjet virker rigtigt godt på en Monza og går sjældent i stykker. Styretøjet har ikke tendens til at blive slidt og hænge, som fx på Mercedes-Benz 230 eller Jaguar E. Det skyldes formentlig, at Termax gik over til at bruge en kraftigere styrestang fremfor et stykke tråd.

Det mest vilde på Monzaen er selvfølgelig forlygterne. De sidder skjult bag en øvre og en nedre lygteskjuler, som kører op og ned, når en lille knap på undersiden af bilen skydes frem og tilbage. Selve lygterne er monteret løst på lygteenheden. Lygterne er umalede på de almindelige biler, men malet gule eller orange på “Silver” udgaverne.

Den lidt pudsige “luksusdetalje” med malede lygter på “Silver” modellen.

Bunden er flot og detaljeret lavet, med et meget udførligt for- og bagtøj. Selvfølgelig er der Tekno Denmark logo i bunden og Monza GT – som der står i alle bilerne. Bundene er ens. Bunden kan være sort eller hvid på Teknobilerne og som regel sort, mørkegrå eller lysegrå på Kirkudgaven. Bunden holdes fast på bilen ved hjælp af et lille stykke plastik, som samtidig har funktion som fjeder for bagklappen.

Nedenfor er vist originale skitser over bunden. Det er spændende at se de tanker, som konstruktøren har gjort sig. Den færdige bund så en del anderledes ud.

Plastikdelene som interiør mv. blev leveret i sæt, i farverne sort, rød og nogle få stykker i grå.

Læg mærke til de meget detaljerede fælge på Monzaen. De ligner de originale fuldstændigt. Det har været en svær detalje et lave. Dækkene på Teknoudgaverne er mindre end Kirk dækkene. Dækkene til Kirk er af samme type, som til Oldsmobile, Porsche 911 og Toyota 2000, men de er mindre.

Ovenstående viser hjulene på Teknoudgaven til venstre og Kirk udgaven til højre. Kirk dækkene er tydeligvis større. Normalt var hjulene umalede, men en del har en forkromning på fælgen, som vist på hjulet til højre i billedet.

Nedenfor er vist den originale arbejdstegning til Kirk dækkene. Man må sige, det er en meget detaljeret tegning til et dæk til en legetøjsbil. Hver en lille bitte detalje er målsat.

Når man sidder med de enkelte dele virker de lidt banale og de passer perfekt, men det må have været et kæmpe arbejde at få det til at passe og virke sammen. Det går ikke i stykker ved almindelig brug. Der skal vold til at ødelægge bilen. Det i sig selv er bemærkelsesværdigt.

For at vende tilbage til den lille plastikfjeder, der holder bunden – er det måden bilen skal skilles ad på. Man sætter en skruetrækker ned mellem bunden og plastikstykket og vipper fremad – og wupti skilles bilen ad. Det koster ofte plastikstykket livet, når den skilles ad. Det knækker simpelthen.

Chevrolet Monza er en fantastisk bil, som fortjener meget mere respekt end den faktisk får. Den er ualmindelig charmerende og en håndværksmæssig perle. Det fås ikke meget bedre.

Det nok mest utrolige billede jeg har i forbindelse med Tekno. Det viser opmåling af Chevrolet Monza. Ingen ved hvor det er taget eller hvor opmålingen foregik, men det er lidt fantastisk, fordi bilen kun blev fremstillet i ganske få eksemplarer. Konstruktionen var efter sigende simpelthen for svag.

Kirk:

Bilmodellen blev skabt hos Termax i Nyrnberggade 19, samlet hos H. Langes legetøj samme sted og H. Lange var ejet af Kirk, som senere flyttede produktionen til Glostrup. Det er jo noget kompliceret at finde ud af. I 1969 udløb den 20-årige samarbejdsaftale mellem Tekno og H. Lange, som ellers sikrede, at Tekno alene kunne sælge Langes/Kirks biler. Termax var et selvstændigt firma, som konstruerede værktøjer og forme og langt hen ad vejen også støbte delene til både H. lange, Krik og senere til Algrema/Tekno – og ikke mindst til Tekno/Holland. De har uden tvivl været ualmindelige dygtige på Termax, ellers havde de andre gjort det selv.

Da Kirk slap ud af aftalen med Tekno, begyndte de selv at lave modellerne med Kirk logo i bunden og i sin egen æske. De blev markedsført under navnet “Action” Kirk gik imidlertid konkurs i 1971 og Algrema/Tekno købte rettighederne til Kirk produkterne. Fremover kom bilerne i de velkendte rød/hvide Tivoli udsigtsæsker, som blev standardæsker hos Tekno.

 

Bundene på Kirks biler er som regel lyse/mørkegrå, sorte eller hvide.

Et meget rodet forløb omkring konstruktionen af fabrikanterne – men der er i bund og grund tale om den samme bil.

Kirk fik lavet deres egne æsker, der var sorte og med cellofan, så man kunne kigge ind i æsken. Bilen stod på et stykke karton og den var fastgjort med en lille knap i bunden, som vi også kender fra legetøjs- og modelbiler i dag. Det fik Tekno aldrig løst, men brugte i stedet noget gennemsigtigt husholdningsfilm.

 

Bemærk, at reklamen bag på æsken brugte Tekno også i kataloget fra 1971/72.

Modellens værdi:

Hvis man samler på Teknobiler er Chevrolet Monza nok den bil, hvor man får mest for sine penge, hvis man er køber. Selv Mintbox biler koster ikke ret mange penge og slidte biler eller biler med skader er stort set værdiløse. Jeg har det sådan med Monza, at jeg ikke kan få nok af dem. Værdimæssigt er der ikke forskel på, om det er almindelige farver eller de forkromede. De koster lige meget – eller lige lidt.

Hvad skal jeg passe på?

Der er ikke meget, der kan gå galt, hvis du vil købe en Monza. De er så billige, at det næsten ikke kan gå galt. Hvis du går efter det perfekte, kan der være skader på ruden og de mest almindelige mangler er at rattet, varmeskjoldet og sideruden mangler og ofte mangler selve vindspejlet også.

Ellers er ombytninger af vindspejlet også ganske udbredt. Så den lukkede rude skal have nakkestøtter, hvis det skal være helt rigtigt. Decalerne afslører også, om det er den ene eller den anden bil.

På mange Monzaer “gaber” spidserne på bagklappen. De stritter ud til siderne. Det skyldes, at det er vigtigt, at den forreste del skal åbnes først og lukkes sidst. Lukker man bagklappen til sidst og trykker til, kommer den i klemme og ud af form og udvides. Man kan dog i de fleste tilfælde trykke den på plads igen med fingerne.

Ovenfor kan man se problemet, hvis bagklappen har været mast.

Tekniske data:

RuderJa 
AffjedringJa 
StyretøjJa 
InteriørJa 
Løse lygterJa 
Løse kofangereNej 
Bevægelige deleJa 
BlinkNej 
DecalerJa 
Samlet med Samlet uden skruer eller nitter
TofarvetJa 
Blist-car modelNej 
   

Særlige decaler:

Der er ikke så mange kombinationer for standarddecalerne på Monza, men der kan være byttet om på dem eller fabrikanten kan have sjusket med at få decaler og bil til at passe sammen. Det mest korrekte er, hvor GT udgaven har nr. 88 og Spyder udgaven nr. 69.

 

Jeg har nedenfor forsøgt at beskrive de forskellige udgaver af decalerne til Monza.

Nr. 930 Monza GT Coupe:

88 på fronten – midterstribe på fronten, samt 88 på bagklappen.

88 på fronten – midterstribe på fronten.

Midterstribe på fronten og GT på dørene. GT med sort eller hvid skrift.

Nr. 931 Monza GT Spyder:

69 på fronten – midterstribe på fronten, samt 69 på bagklappen.

69 på fronten – midterstribe på fronten.

69 på fronten – midterstribe på fronten, samt 69 på bagklappen og et dansk og et ternet flag med nr. 69 under lamellerne på bagklappen.

69 på fronten – midterstribe på fronten, samt et dansk og et ternet flag med nr. 69 under lamellerne på bagklappen.

Nr. 930 S

88 på fronten – bred sort midterstribe på fronten, samt 88 på bagklappen.

88 på fronten – bred sort midterstribe på fronten.

Kun bred sort midterstribe.

Nr: 931 S

69 på fronten – bred sort midterstribe på fronten, samt 69 på bagklappen.

69 på fronten – bred sort midterstribe på fronten.

69 på fronten – bred sort midterstribe på fronten, samt 69 på bagklappen og et dansk og et ternet flag med nr. 69 under lamellerne på bagklappen.

69 på fronten – bred sort midterstribe på fronten, samt et dansk og et ternet flag med nr. 69 under lamellerne på bagklappen.

Kun bred sort midterstribe.

Det bemærkes at jeg ingen ide har om, hvorfor der står 88 på GT modellen og 69 på Spyder modellen, ligesom jeg heller ikke har en forklaring på flagene på bagklappen.

Æsker:

Der er rigtig mange forskellige udgaver af æsken til Monza. Den mest almindelige papæske er den røde æske med billeder af bilen og en samlevejledning vist på æsken. Bilens fortrinligheder, som at den kan åbne døre og lygterne, samt styring er også vist. Der er faktisk to forskellige æsker til Monza GT Coupe og til Monza Spyder.

Nedenfor er vist Monza GT æsken i den første udgave. En af æskerne har faktisk vist en sølvfarvet prik på endeflappen, så man kunne se, hvad farve bilen i æsken havde. Det er lidt interessant, fordi den sølvfarvede model fik sin egen æske, som formentlig er kommet til senere. Prisen på 11,75 er billigere end prisen i prislisten fra januar 1967, men bilen er formentlig solgt i Sverige, hvor prisen var 11,75 kr i 1968.

Nedenfor er æsken til Monza Spyder vist. Som det fremgår af billederne er det tydeligt fremhævet, at det er en Monza Spyder, der ligger i æsken. Det er ikke helt en selvfølge at bruge to æsker. Tekno kunne have valgt, at kun bruge en æske og så blot angive på endeflappen, hvad der var indeni. De gjorde de på mange af de øvrige bilmodeller.

I papæskerne var i lagt en lille samlevejledning, som vist nedenfor.

Tekno har været særlig stolte af “Silver” modellen, så de gav den sin helt egen æske på et tidspunkt. En fin lille blå papæske, så man kunne se forskel. Her er forskellen på bilerne angivet med produktionsnummeret på endeflappen af æsken. I overgangsperioden, da Kirk selv overtog forhandlingen af deres biler, sætte Kirk et klistermærke over Teknonavnet og brugte de samme æsker – formentlig indtil de havde deres egne æsker klar.

 

Nedenfor en “Tekno – Kirk æske”.

Der findes yderligere en lidt atypisk papæske til Monza. Den minder meget om de senere æsker som Walco brugte og som kunne lukkes op i siden og vise bilen i en salgsudstilling. Æsken er vist nedenfor.

Da Kirk gik konkurs begyndte Tekno helt naturligt at sælge bilerne i deres egen rød/hvide Tivoliæske, som vist nedenfor.

Æskeprøven:

I noget materiale fra Termax, har jeg fundet disse helt utrolig sjove tegninger på prøver til æsker. Hvad æskerne skulle bruges til ved jeg ikke, men den lidt hånlige kommenter på tegningerne siger jo alt om, at samarbejdet og tonen ikke altid har været lige god. Og æsken blev da også kun på papiret. En medarbejder har fremsendt forslaget og skrevet “Et ganske enkelt forslag, et ud af hundrede”. Hvor modtageren har bemærket, “hvorfor så tage det dårligste”. Men er æsken ikke meget pæn? Den ligner alle dem, som man får modelbiler i nu til dags.

Modellerne:

Der er lavet en del forskellige modeller og farvekombinationer af Monza. Det fleste findes i stort tal og er ikke særlig sjældne, men der er to farver, som man ikke ser så tit. Det er den sorte og den karrygule. Dem er der ikke så mange af. Det er så nemt at bytte om på delene på en Monza, at man heller ikke kan regne med at decalerne passer sammen.

Byggesættet ser man heller ikke så tit.

Monza GT 930 og Monza Spider 931:

1: Rød

 

2: Hvid

 

3: Hvidrød:

4: Blå/hvid:

 

5: lysegul:

6: Mørkegul (karrygul):

 

7: Sort

8: Monza 930 S og 931 S:

Findes både med sort og rødt interiør.

 

“Strip and Steer”:

Disse specielle æsker fra Kirk var beregnet til eksport primært til det amerikanske marked. De er ikke sjældne, men de er svære at få på i uåbnet stand. I æsken er de store metaldele sat fast på et stykke pap og løsdelene ligger i en pose. Samleinstruktionen i eksportæskerne er noget større end de instruktioner, der ligger i de små æsker. Bilerne i æskerne var fra Kirk.

Billedet til højre er fra et amerikansk legetøjsmagasin fra december 1970.

Gaveæsken:

Den neutrale gaveæske blev også i høj grad eksporteret til udlandet og navnlig til USA. Men mange af den blev også solgt i Danmark. Da Kirk gik konkurs i 1971 blev et større parti produkter, der var på var til U.S.A. kaldt tilbage til Danmark. Disse biler blev efterfølgende solgt til spotpriser i legetøjsforretninger. En mand fortalte mig, at en legetøjsforretning på Trianglen i København solgte dem for 5 kr. pr. stk. Bilerne i æskerne var fra Kirk.

Ovenfor annonce i Politiken fra den 9. december 1971, hvor Rønberg udbyder biler fra det krakkede KIRK til billige priser.

Nedenfor annonce i Politiken fra den 14. august 1972, hvor der nu er virkelig udsalg hos Rønberg – 4 biler i samlesæt for 20 kr.

 

 

Walco:

Walco var Teknos tyske agent. Jeg kender ikke meget til Walco, men de begyndte på et tidspunkt selv at udgive Kirks bilmodeller i Tyskland, men med Tekno logo i bunden. Det skulle være sket efter Algrema/Tekno var gået konkurs. Efter sigende, blev salget stoppet efter krav fra Tekno Holland. Men det var biler i den rigtige kvalitet og i nogle meget finde æsker. Jeg har set Jaguar E, Mercedes 280 og 300 SL, Monza og Ford D 800 fra Walco. Modellerne fra Walco blev solgt i to forskellige æsker.

 

Ovenstående æsker ligner den lidt specielle æske, som Tekno også leverede biler i. Nedenfor den anden type æske fra Walco.

Diverse:

De to viste billeder nedenfor er officielle billeder fra Tekno, som sælgerne havde med ud i legetøjsbutikkerne til fremvisning.

Nedenfor et originalt billede, som har været anvendt formentlig som illustration til æsker eller til reklamer.

Jeg har fundet en lille sjov ting, som er en håndskrevet beregning af prisen på 2500 stk. Monza. Læg mærke til nederst i højre side er angivet arbejdsløn i “kvindetimer” og “mandetimer” og mandetimerne er næsten 1/3 dyrere. Inden feministerne flipper helt ud, dækker det selvfølgelig over ufaglærte timer til kvinderne og faglærte timer til værktøjsmagerne, som stillede værktøjerne og maskiner op. Traditionelt var kvinderne ufaglærte og mændene faglærte på Termax på det tidspunkt.

Nedenfor vises detaljerede skemaer over støbeafregning. Man afregnede åbenbart priser i vægt i forhold til det, som der blev støbt og ikke i antal. Datoen afslører, at Termax støbte delene for Kirk og Kirk udelukkende selv foretog montage i 1970.

Nedenfor vises støbediagrammer på Monza, som værktøjsopstilleren brugte, når han skulle indstille maskinen til støbning. De mærkelige er, at datoen er fra den 11. oktober 1976. Algrema/Tekno var lukket på det tidspunkt og Tekno Holland producerede ikke en Monza. Måske har det været til Walco eller også betyder “Dræbel til Convair” noget andet end Monza Convair.

Autopilen og Joal:

Der er tale om spanske fabrikater af Chevrolet Monza. De ligner Teknos udgave ganske godt, specielt de gamle udgaver af bilen. De har ikke helt de samme funktioner som Teknos, blandt andet kan bagklappen ikke åbne.

Om der har været en relation til Teknobilerne ved jeg ikke, men de er klart inspireret af Teknomodellen.

Ovenfor billeder af Autopilen, som ved første øjekast ligner en Teknobil på en prik.

Nedenfor billeder af bundpladerne, som jeg har fået tilsendt af Karl – en amerikansk samler og som viser blandt andet af en Joal-model, æsker og en Joal model til højre.

En langt senere udgave af Autobilen er lavet i en meget billigere udgave med plastikbund. Jeg købte en i Spanien, som jeg nu har fået hjem.

Der er jævnligt snak om bilerne er kopier eller de er støbt i de gamle originale forme. Jeg kan sige med sikkerhed, at denne bil ikke er støbt i den samme form. Ellers skulle der være ændret en del i formen. Blandt sidder udstøderne placeret anderledes, hvilket ville være meget besværligt og underligt, hvis man skulle ændre på dem. Nedenstående bil er efter min vurdering en kopi.

 

Men jeg må indrømme at måler jeg bilen op har den faktisk næsten de samme mål. Glasset passer også både i Tekno- og i Pilen modellen.

Tegning i Politiken:

Nedenfor en tegning indsendt af en dreng i 2 klasse fra d. 28. april 1967.

22 kommentarer til “Chevrolet Monza GT nr. 930 – 931”

  1. Fantastisk artikel – en af de bedste artikler, du har skrevet Peter med mange interessante og overraskende oplysninger om en bil jeg også med tiden er kommet til at sætte større og større pris på – noget jeg for øvrigt deler med børnebørnene.
    Jeg har godt nok været opmærksom på forskellen mellem de to versioner med nakkestøtter i den åbne udgave, men at decaler også er bestemmende med 88 til den lukkede og 69 til den åbne, var jeg ikke klar over, for hvordan har man kunnet se det? Jeg har et sorteringsarbejde foran mig, for der er byttet godt og grundigt rundt på de biler, jeg har. Men det begrænser da kombinationerne og giver mere plads i skabet.
    At der er forskel på lygterne i de almindelige og silver-udgaverne er også godt at vide.
    Forskellige dæk og forkromning har jeg lagt mærke til, men nu ved jeg også, at det hænger sammen med Tekno og Kirk-versioner.
    Artiklen er fuld af detaljer. Også den søde historie om den italienske dreng, der sammenligner to Jaguar E legetøjsbiler med en rigtig bil og konstaterer, at det er Tekno version, der er ligesom den rigtige. Historien er en del af udklippet fra Legetøjstidende fra 1967.
    Det har været skøn sommerlæsning.
    Vh Ole

    Svar
    • Hej Ole
      Tusind tak fordi du vil have ulejlighed med at kommentere artiklen. Det varmer, når nogen anerkender ens arbejde. Med hensyn til nakkestøtterne er det ikke en generel regel med hvilken bil de sidder i. Det er en tendens at den lukkede er uden nakkestøtter, men jeg har også brugt noget tid på at kigge billeder af de rigtige biler og mon ikke sæderne er ens og det beror på om støtterne er trukket op eller ej. Men nr. 69 og 88 er ret ret sikker på at de forholder sig, som jeg skriver og det samme med dækkene i hvert dem, der ligger før Kirk gik konkurs. Jeg har været indeover artiklen med Jaguar E og den engelske motorsportsekspert og den italienske dreng. Du finder emnet helt til sidst. Jeg tror den artikel var så provokerende for Corgi, at de straks lavede en ny Jaguar 2+2, hvor de virkelig gav den gas. mvh Peter

      Svar
  2. The pop open box from Tekno – I think it is the first version because it comes with the red or white roof version. I assume early on they cut costs and stopped paining the clear plastic roof. Fritz Monsted wrote a long article about them years ago where he said that.

    Svar
  3. Tekno never called it a Chevy or a Corvair. I heard the story that Chevrolet would not give them permission to make it, so they snuck into the Copenhagen Auto Show and measured it at night… Solido messed up (made a mistake) and called it a Corvair in their catalogs!

    Svar
  4. Artiklen er opdateret med billeder af Strip´n steer modellen under overskriften Modeller. Tak for billederne til Karl Snelle.
    mvh
    peter

    Svar
  5. Hej Peter,

    Tak for mange timers underholdning som jeg har fået ved at studere din hjemmeside.
    Du er og bliver et omvandrende leksikon, og din viden og samling burde på et tidspunkt udmønte sig i en bog eller måske ligefrem et lille museum.
    Vi har tidligere været i kontakt, jeg har købt diverse stumper, og du var så venlig at vurdere min samling, da store dele af den blev stjålet, sammen med alt mit Märklin.
    Efter tyveriet var jeg nok lidt i panik, min panik skyldtes til dels, at priserne på nettet nu er helt crazy, og jeg fik derfor nok købt for meget gammelt skrammel, men på den anden side kan jeg godt lide at nørkle med småting, så der kommer nok flere ordrer på stumper.
    Da jeg kommer en del i Frankrig, kigger jeg altid på loppemarkeder, men har kun et par gange fundet Tekno, bl.a. en gul Jaguar E som var rimeligt pæn, manglede et hjul og frontgitter, pris euro 2,00.
    Fandt også på nettet en rød Monza GT meget apropos til 10 euro. Den kom i dag, den er meget pæn med få lakafslag, ingen decaler, forchromede hjul, hvidt interiør med nakkestøtter, (mangler rat og gearstang), MEN overraskelsen var stor da der ikke står hverken Tekno eller Kirk i bunden, men derimod Miniaturas Joal!
    Bilen er både solgt og købt som en Tekno, men nej.
    Bunden er sort og der er byttet om på Monza GT og “fabrikantens” navn i forhold til hvad du viser på billederne.
    Ved du om værktøjerne er havnet i Spanien eller har Tekno/Kirk solgt bilerne dernede med et andet navn i bunden?
    Hører meget gerne herom.
    MVH
    Lars

    Svar
    • Hej Lars

      Tusind for fordi de anerkendende ord om mine skriverier. De motiverer til, at skrive videre. Godt du mindede mig om de spanske Joel biler, dem kender jeg godt, men havde egentlig glemt at få dem med. Jeg har en selv, som jeg skal have fundet frem – så jeg kan få opdateret hjemmesiden.

      Mange har gennem tiden efterlyst en bog, men min tanke er faktisk at viden om Tekno skal være gratis og nemt til gengænglig for alle. Derudover får jeg jævnligt materiale eller lignende stillet til rådighed til brug i mine artikler, som jeg nok ikke ville få, hvis jeg valgte en kommerciel linje. Det har også sine fordele at bruge en database, fordi jeg hele kan opdatere, skifte eller tilføje billeder. Der dukker tit nye oplysninger op.

      Jeg hælder mest til at de spanske Monza er en kopi og ikke støbte i værktøjerne fra Termax.

      mvh

      Peter

      Svar
    • Hi Karl

      If you like – you could send me some pictures off Joel and Pilen on my hotmail and I can put it in the article.

      br

      Peter

      Svar
  6. Hej Peter,
    Tak for tilbagemelding og de pæne ord, bare så flot at du øser ud af din viden til alle og enhver.
    Har igen kigget på min JOAL Monza bil, og det undrer mig at Joal skulle have lavet en kopi, når de tilsyneladende ellers mest laver entreprenørmaskiner og lastbiler.
    Så måske kunne det tænkes at der alligevel var smuttet et værktøj/støbeform ned sydpå.
    Eller ved man hvor de originale værktøjer er henne?
    Jeg vil prøve at tage et par billeder af min Joal bil købt som Tekno, og se om jeg kan finde ud af at sende dem til dig.
    MVH
    Lars

    Svar
  7. Hej Peter.
    Hvis man ser nøje på støbediagrammet, så står der ikke Corvair men conveyr, hvad det så er.
    Kan der menes conveyor, som er rullebælter som varebåndet i supermarkedet eller større transportbånd i industrien ?
    De havde vel mange forskellige kunder ?
    Mvh.
    Gunner.

    Svar
  8. Hej!
    Kanske kan Conveyor syfta på trucken (Hyster eller den tidigare). Dinky Toys kallar sin truck (nr 404) för “Conveyancer Fork Lift Truck”.

    Mvh, Håkan

    Svar
  9. Jeg har luret lidt på plagiat modellerne. Der kan ikke ombyttes dele mellem dem og Tekno modellerne, så ideen med at der kan være brugt samme værktøj, som der nævnes blandt kommentarene kan blankt afvises.

    Plagiat modellerne har ikke samme funktioner, og dermed er plagiaten måske i grov tale ikke mere end den er mellem en Tekno VW boble og en Corgi boble, eller en Tekno Taunus 17M og en tilsvarende fra Märklin eller Gama. Der ligger nok mere i det en som så, men modellerne er ikke ens, og Tekno havde såvit viddes ikke patent på at gengive alverdens biler som modeller.

    JOAL lavede også Mercedes 300SL og 230SL og Jaguar E . Det er med samme forhold. Dele kan ikke ombyttes modellerne og tilsvarende Tekno modeller imellem. Kopi/Pagiat tja. eller samme bil gengivet af forskellige virksomheder.

    Joal lavede samme øvelse med Matchbox Major-pack og King serierne mf. Joal startede med den slaks kopi virksomhed i 1968, og jeg mener at Tekno versionerne er fra efter 1972.

    Karl nævner at GM. ikke ville frigive modellen og navnet til legetøj eller andre for den sags skyld. Bilen basere sig på Chevrolet Corvair, der fik en hård medfart af en skribent der følte sig bedrevidende. Alle mandens påstande, vedr. hækmotorvogne blev modbevist men skaden for Chevrolet og GM var sket. Det er nok en af grundene til at ingen måtte bruge navnet, eller for den sagsskyld bilen som legetøj. Og derfor er der ikke frigivet tegninger af bilen.

    Jeg ved ikke om bilen har været i København på messe. Om Tekno modellen er præcis i målene kræver mål data af den virkelige bil, til sammenligning. Jeg er selv Arkitekt, og vil påstå at det ikke er en umulig opgave, at tegne en model på milimeterpapir, efter fotografier, og ramme temmeligt præcist. Og billeder var der i rigelige mængder fra 1962 og frem.

    Convoyer – en transportør – sansynligvis i forbindelsen med støbemaskinen.

    Svar
    • Hej Hans-Jørgen
      Tak for kommentarerne. Samtlige af de biler du nævner er kopier – jeg er kommet frem til det samme. Ingen af Termax forme kom i brug udenfor Danmark – men gik til (læs artiklen om Værkfører på Termax). Tekno (Termax) havde et tæt samarbejde med franske Solido som relateret til “Dalia” og det er den eneste bilmodel, som med formentlig er støbt i en Teknoform. Jeg er ved at samle materiale sammen om Tekno/Solido samarbejdet.
      Chevroletten er opmålt af folkene fra Termax. Kig igen i ovennævnte artikel – ingen ved præcist hvor. Jeg har i øvrigt lagt billedet på artiklen om Monza.
      FDM skrev i 2007 en glimrende artiklen i “Motorclassic” nr. 1 om bilens historie og tekniske formåen – der ikke var tilfredsstillende og derfor blev den gemt væk igen.
      peter

      Svar
  10. Ja kopier eller samme bil fremstillet af forskellige legetøjsfremstillere — Og som jeg nævnte der er sikkert mere i det, men underforstået, så tror jeg ikke man ville vinde en sag om plagiat virksomhed, netop fordi modellerne ikke kan det samme.
    Dele kan ikke ombyttes. Mercedes 230SL Joal har aftegning ved nr pladen bag på osv. Der er små forskelle. Du nævner en Monza rude der kan ombyttes. Ja men de sidder ikke ordentligt i Tekno bilen fordi der mangler en lille styretap.

    Svar
    • Opbygningen af de spanske biler er så meget lig med Teknos, at jeg godt vil vove den påstand at der er tale om kopier. Men enig.

      Svar
  11. Hej.
    Lige en ting; at Chevrolet ikke skulle have givet tilladelse til Chevrolet Corvair som legetøj er ikke rigtigt.
    Bl.a. har Corgi en fin udgave af den.
    Som kuriosum kan nævnes at Ralph Nader, manden som gav bilen al den negative omtale, ikke selv havde kørekort.

    Svar
    • Jeg har heller ikke fantasi til at forestille mig, at Tekno kunne finde på at bygge en modelbil, som de ikke fik lov til. Uden at ville kloge mig for meget ud i den virkelige verden er det mit indtryk, at Chevrolet ikke gik videre med bilen af tekniske grunde og ikke fordi en eller anden kritiserede den – det var Chevrolet nok for store til. Designet blev også brugt i flere af deres biler fremover, så helt forgæves var det ikke.
      peter

      Svar
  12. Det skal vi nok ikke trække langhalm på.
    Men det er mit interesseområder, at fine de rigtige bileres historie i forhold til de biler der er i min samling.

    Gunner Thalberg, Det er naturligvis denne af Tekno fremstillede Concept bil, vi skriver om her, IKKE den Corvair der var i almendelig produktion. Manden med holdninger lever iøvrigt endnu – OG desvære var Chevrolet, og General Motors beviseligt ikke store nok, i forhold til medie krigen, og retssager. Det blev naturligvis ikke bedre af at de forsøgte sig med snavsede triks, over for manden. Den slaks opdages jo.

    Denne Monza var som sådan en conept, eller forsøgs model fra starten, med Centermotor. Den Chevrolet Corvair, og Chevrolet Corvair Monza der kom på gaden er en anden, samme teknik men med motoren (6 cyl. luftkølet) placeret bag bagakslen. Simpel Google søgning, vil belyse det faktum. De ligner heller ikke hinanden.
    Læses legetøjshistorien vil man opdage at ikke alle legetøjsbiler, også fra bla. Matchbox, som sådan ikke altid er med bilfabrikkernes accept frigivet, og legetøjet må kaldes noget andet, eller fx. må Chevrolet, eller andet navn udelades. Det kan også skyldes der er aftaler med andre som fx. Tootsy, Corgi, Dinky mf. OG i dette spil var Corgi inde i GM. varmen med en anden centermotor Concept sports bil, ASTRO, og iøvrigt flere GM. biler. Det kan jo betyde at GM. ikke kunne lave en aftale med Tekno. Men GM. i Danmark kunne måske lave en underhånden aftale vedr. en opmåling ? GM, og Chevrolet har et par hundrede Concept biler i museum, og (tekno) Monza modellen er een af dem.

    Svar

Skriv en kommentar