Teknobiler og andet gammelt legetøj › Fora › Teknobiler › FORD V8 ladbil og andre af de gamle. › Svar til: FORD V8 ladbil og andre af de gamle.
Hej Hans Jørgen
Jeg skal forsøge at svare efter bedste evne. Ford V8 kom efter Siegumfeldt eget udsagn i 1940 jf. et interview i 1955 med en avis. De første modeller var ganske rigtig mærkerøde. Det var den første støbte Teknobil, men han havde lidt erfaring med støbning, da han lavede nogle støbte soldater omkring 1930. Ellers var det ingeniørsættene og bliklegetøjet herunder falckbilerne der hittede. Packarden er fra 1946 i Teknos udgave – den kom samtidig med ambulanceflyveren og “eneret” for Tekno med at forhandle Zonen produkter. Flyvemaskinerne var de gamle Teknomaskiner som B1, DSB jageren og flyvende fæstning. I Teknobogen er de angivet som produceret fra 1938 – 1969. Jeg ved ikke hvornår de begyndte at støbe disse fly, men produktionen stoppede omkring 1951, hvor jeg har et brev fra den svenske importør Johan Falk, der klager over at Tekno har stoppet produktionen, hvilket medførte at Tekno lavede en særproduktion til ham. Flyvende Fæstning blev overtaget af det danske firma Stula.
Når du nævner Ford V8 ladbilen mener du sikkert generatorbilen. Den er i sagens natur kun lavet med metalhjul/dæk fordi den kom sidst i krigen, da bilerne fik monteret generatorer og forsvandt ligeså hurtigt igen da gummi og benzinen vendte tilbage. Det er derfor den er så sjælden. Den er kun lavet i ganske kort tid.
mvh
Peter