Artikel med Ford Mustang

Teknobiler og andet gammelt legetøj Fora Teknobiler Artikel med Ford Mustang

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22347
    peter frandsen
    Keymaster

    Jeg har redigeret lidt i artiklen om Ford Mustang under udvalgte biler og lagt mange flere billeder ind.

    Derudover er der til sidst i artiklen et helt nyt indlæg om et fund jeg gjorde sidste lørdag.

    Det må I da se!

    mvh

    Peter

    #22352

    Læst med stor interesse. Det forstås der er et par sjældne at jagte vis de ellers er kommet ud. Især en med de fine baglygter 😉
    Hilsen
    Hans Jørgen

    #22357
    Ole Andreasen
    Participant

    Hej Peter Tusinde tak for “synet” og stort tillykke med fundet. Det har du, om nogen virkelig fortjent. Du skriver prototype, hvilket jeg er meget enig i, men det må næsten være en prototype fra før den første Mustang blev frigivet, idet det jo ikke giver mening, at ændre baglygterne senere. Det må alt andet lige være meget mere besværligt (produktionmæssigt) at påsætte decalslygter eller male baglygterne når der er “lygtekanter”. Hvordan med dørene? Er de forberedt til beklædning hvilket jo måske også kan give opklarnde informationer. Super fedt, at netop du fandt bilen og ikke en “jegholdertætindtil kroppensamler” af hensyn til Tekno historien. SUPER GODT Mvh Ole A

    • Dette svar blev ændret 11 years, 6 months siden af Ole Andreasen.
    #22369
    peter frandsen
    Keymaster

    Hej Hans J og Ole

    De kommer aldrig til salg så længe jeg har noget at skulle have sagt. For mig er sådanne ting noget af det sjoveste jeg kan forstille mig inden for Tekno.

    Bilen er helt sikkert fra før frigivelsen af bilen. Den er et eller andet nr. i rækken af prototyper inden værktøjet var endeligt færdigt. I kan også se at bilerne er meget klare i detaljerne som kendetegner en bil der ikke er nr. 75.000 i rækken. De er med dørbeklædning og sideruder.

    Hvorfor lygterne er ændret er en gåde. Der må være noget der er gået i stykker i formen, det er den eneste forklaring. Hvis man tænker over det er løsningen med en decal vel ikke det mest smarte de kunne finde på, men de har sikkert været tvunget til det.

    Hvis en anden havde købt disse biler var de formentlig blot blevet malet og enten solgt eller sat ind i skabet.

    mvh

    Peter

    #22371

    Det er da ikke usansynlig at man havde tænkt sig at male baglygterne. Det gjore man jo på andre. Når hver lygte er afgrænset så ville man kunne gøre det maskinelt. At man har ændret det vil jeg tro udelukkende har været af økonomiske årsager. Et overførings mærke har været væsentlig billigere end en maskine der kunne male baglygter. Man har jo også forts, succesen med disse overføringsmærker på bla volvo 140/60 serien saab 99 og lastbilerne. Tager man Matchbox der på den tid var lidt skrappe til støbninger. Så har de afmærkede lygter på deres King USA person biler, men de er uden farve. Af to under, vil jeg afgjort vælge en transfer frem for ingen farve.
    mvh
    Hans Jørgen

    #22372
    Ole Andreasen
    Participant

    Hej igen. Ja, jeg ved godt, at vi nu igen er ude i nørderiet, men jeg har tænkt lidt over “det røde tag”!!- Jeg husker, at du (Peter) har nævnt, at du også har et rødt tag til Mercedes Benz 230/ m.fl SL og selvfølgelig er de begge prototyper, men hvad er forklaringen egentlig, og det er så her nørteriet for alvor kommer frem, for hvem siger, at Teknos tanker var, at producere en bil med opslået kaleche eller en hardtop? Det kunne jo også være, at tanken var dels, at producere en model med nedslået kaleche (sort / hvid) og en anden model som Coupe, så “passer pengen” for begge biler er netop produceret 1:1 som helrøde coupe´er, hvor i mod de er meget sjældne med røde kalechèr !! Yder mere passer det også bedre if. Police udgaven, (blink på taget) ja ja nogen vil så sige Hardtop, MEN ? mvh Ole A

    #22374

    Hej Ole :
    Jeg hælder mest til at det er en prototype farve. Mercedesen var i virkeligheden en cabriolet. Man kunne også få en hardtop til den, og denne hardtop kunne fås i bilens farve. Hardtoppen gav vognen øgenavnet “Pagode” Det er jo også sådan Tekno bilen er. Den sorte hardtop er IKKE en kalege. Det kan man bla. se ved ruden ved siden af, og efter dørenes vinduer.
    Mustangen var som Coupé, Fastback og cabriolet. Jeg mener ikke, at der var en hardtop løsning til den vogn.
    Jeg ved ikke hvorfor men når jeg læser om legetøjsbiler så er der ofte hvid, gul og rød plastik der bruges til prototyper. Lego brugte gul og rød. Matchbox brugte ofte gul til interiør forsøg, og rød til kaleger, og kuffeter på veteranerne.
    Jeg ved ikke hvorfor, for disse farver stikker voldsomt ud på en rå umalet model. Måske er det også meningen ?
    Jeg har lånt et par internet billeder.
    Hilsen Hans Jørgen

    #22383
    Bertel Pedersen
    Participant

    Hej Peter
    Også stort tillykke med dit fund her fra. Spændende læsning.
    Jeg kender godt fornemmelsen, som da jeg så et “lot” med trækkere på QXL. Havde spottet noget der kunne ligne en halv Scania T142.
    Lagde et bud og vandt. Stor var spændingen, indtil pakken ankom.
    Jo den var god nok. Resultatet blev min Aalborg Portland cementtransport.
    Sådan blev en grim ælling til en flot svane

    God Påske til alle i Tekno land fra Bertel

    #22388
    peter frandsen
    Keymaster

    Jeg tror også den røde plastikkaleche er en farve som er brugt på prototyperne ligesom den lidt fimsede grålige farve. Det giver jo mening at man kan kende forsøg fra produktion. Men hvorfor Tekno har valgt at ændre på baglygterne er mig en gåde. De har næppe skiftet til en decal af økonomiske årsager, så kunne de jo have lavet det fra starten. Den røde hardtop er fra Termax/Lange så det er fra 2 forskellige fabrikker.

    mvh

    Peter

    #22389

    Hej Peter :
    Nu gør du det besværligt ! — En ægte TEKNO fra Rentemestervej, men med termax top –!
    At jeg tænkte i økonomiske retninger var fordi man jo anvendte samme fremgangsmåde med volvo/Saab og lastbiler. En transfer istedet for en ordentlig lygte. Vi kan jo se på bla. Corgi hvor godt det er gået med maskinel afdækning for bemaling af lygter, kofangere, og kølergrill, på div. biler. Afmaskningen står ikke helt skarpt. Jeg personligt synes løsningen er ok. Men det havde naturligvis været flottere vis man havde kunnet afmaske og male en krom ramme med 3 røde lygter i.
    Jeg ved at Matchbox små 1-75 modeller var billige i denne sammenhæng. Men de kunne godt afmaske temmelig fint. Men det holdt ikke mere end 3-6 md. før man stoppede hver gang, af hensyn til økonomi, og fordi maskineriet blev slidt, og ikke kunne ramme så nøjaktigt mere. Man gik derfor lige så stille over til Tekno systemet med at have et karosseri med løs dele. Således en bund med kofangere og forlygter + evt. grill, alt forniklet og monteret så modellen fik blanke kofangere mv.
    Var det ikke en “her og nu” økonomisk grund, så kunne det have været en på sigt fornuftig løsning ? Det kan også meget vel være fordi støbe grater mv. kunne resikere at gøre lygterne uens, eller måske helt dæke lygte hullet ? De noget ældre og billigere Vilmer chevrolet lastbiler har ind i mellem hul i kølergrillen, hvilket er et lign. støbe teknisk problem, bare omvendt.
    Man kan gøre sig mange gisninger, for hvorfor lavede de ikke lygterne af rød transparent plastik ? Det havde været nemmere at afmaske, og havde set virkeligt godt ud.
    mvh
    Hans Jørgen

    #22416

    Tillykke med et fantastisk og ret interesant fund. Godt at de er kommet i de rigtige hænder.
    MVH Kim B S.

    #22420

    Hej .
    Jeg har lige tjekket mine Mustang modeller. Og ponyen i kølergrillen er omgivet af sort farve, på TEKNO modellerne, og på den ene jeg har med Volvo hjul. SÅ – den med maskinel amaskning for lakering der kunne blive slidt, holder ikke. Det må være noget støbeteknisk, der har gjort at man har fravalgt de “rigtige” lygter. Jeg kan dog ikke umiddelbart gennemskue hvad.
    Hilsen
    Hans Jørgen

    #22429
    peter frandsen
    Keymaster

    Hej H.J.W

    Mustangen er fra Tekno og Mercedes 230 er fra Termax Lange. Jeg er ret enig med dig omkring økonomi, men så giver det ikke mening at lave lygterne først for så at slette dem. Det kunne du jo ligesågodt have gjort fra starten.

    mvh

    Peter

    #22432

    Ja og når nu der er malet omkring hesten i det lille mærke i kølergrillen så er det hverken økonomi, eller fordi man ikke kunne afdække området godt nok, og længe nok. Den ene af mine volvo hjul modeller, har også malet sort omkring hesten i grillen. Så det system har holdt.
    Jeg har siddet og kikket men kan ikke se nogen særlig grund. Det må have været en støbe teknisk grund. Det kan være fordi lygtehullerne blev delvist fyldte med grater olign. der ikke kom væk under afrensningen ?
    mvh Hans Jørgen

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.