DKW Junior De Luxe nr. 727

DKW Junior nr. 727

(feb. 1963-1969)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Hvis jeg skal pege på en rigtig lille charmetrold fra Tekno, må det blive DKW Junior. Udviklingsarbejdet og modellerne, samt værktøjet til produktionen er lavet hos Termax Metalvare i Nyrnberggade på Amager hvilket nr. 727 også afslører. Termax lavede modellerne for Langes Legetøj, som leverede legetøjsbiler til Tekno som underleverandør (Se “Teknohistorien” under “Historier fra Tekno”).

Der var virkelig tale om nyudvikling inden for modelbiler. Ud over, der selvfølgelig var ruder, interiør, rat o.s.v, kunne bilen styre og fjedre på en meget god måde. Det er tydeligt, at Termax har ønsket at imødekomme børnenes krav om biler, der kunne noget mere. DKW Junior var den første bil, hvor der for alvor blev taget hul på udvikling af biler, der kunne styre og senere også, hvor bilerne kunne en masse andet.

DKW Junior var ligesom en “prototype” for de kommende biler, som havde funktioner. Det var ikke længere nok, at have en vellignende modelbil, og at der var ruder, interiør, affjedring på modellen. Det var ved at være en selvfølge i alle modelbiler, så der skulle ske noget mere. Fremtiden var biler, hvor alle bevægelige dele kunne åbnes og så skulle de kunne styre af sig selv. Når motorhjelmen kunne åbne, skulle der selvfølgelig også være motor i.

Men så langt var man ikke nået med DKW.en, som var nyskabende med styretøjet, som samtidigt også kunne fjedre. Senere kom søsterbilen Opel Kadett A, hvor bagklappen kunne åbne.

DKW.en har serienummeret 727, hvilket ikke er særligt logisk, da Opel Kadett har nr. 724 og DKW.en kom først. Men det har den altså, og jeg kan ikke se, hvad den eventuelt har afløst, som tidligere har haft nr. 727. Nr. 727 afslutter 700-serien for personbilernes vedkommende. De kommende biler fik numre i 900-serien som fx Mercedes Benz 300 SL og 230-280 mv.

Modellens historie:

Den rigtige DKW Junior Deluxe, som er den fulde betegnelse fra Auto Union kom på gaden i 1961. Teknos modelbil kom ud i handlen i 1963, så der er lige gået et par år inden de var færdige hos Termax.

Der findes meget lidt materiale om DKW. Den udkom netop på det tidspunkt, hvor A. Siegumfeldt var blevet gode venner igen med legetøjshandlerne og han kunne derfor reklamere i fx Legetøjstidende igen. Men det gjorde han ikke.

Bilen dukkede første gang op i det materiale, som jeg har i Teknos katalog fra 1961. Den er ikke med i prislisten fra 1961 men derimod i 1963, hvor den kostede 7,25 kr., hvilket var samme pris som Opel Kadett kom til at koste. Et godt bud er derfor, at den er kommet på markedet i starten af 1963, hvilket også understøttes af flere annoncer i dagbladet Politiken.

  

Ovenfor kataloget fra 1961 og nedenfor fra 1968/69

Ellers er bilen med i kataloget i 1965 og i 1968/69 med det lidt tarvelige tegninger som fulgte bilen fra vugge til grav. Sammen med Opel Kadett, har den måtte klare sig selv sådan rent salgsmæssigt. Det har den også gjort, der er rigtig mange af dem.

Ovenfor annonce fra Politiken fra den 2. februar 1963 og nedenfor fra samme avis fra den 22. august 1963. Bemærk teksten er ikke ens.

Solido har også bilen med allerede i 1962, men den har næppe været færdig på det tidspunkt.

Solido katalog fra 1962

Det var en fin lille kvalitetsbil, som klarede sig fint i konkurrencen fra 1963 til 1969, hvor den udgik sammen med rigtig mange af de modeller, som ikke overlevede da Tekno blev solgt til Algrema.

Modellens detaljer:

DKW.en er udviklet og konstrueret hos Termax i Nyrnberggade på Amager og uden tvivl konstrueret af Bent A. Nielsen, som var konstruktør hos Termax. Værktøjet til karosseriet er lige så sikkert fremstillet af Christian Andersen og resten af løsdelene af Eivind Jørgensen, som var det 3-kløver af superdygtige fagfolk, som fremstillede Teknobilerne hos Termax.

Det er helt tydeligt, at DKW og Opel Kadett har været udviklings- og produktionsmæssigt forbundne. De har alle de samme tekniske løsninger i forhold til karosseri, bund, rude, interiør, hjul og ikke mindst styretøj. Selvfølgelig er bilerne forskellige, men udviklingen af dem er meget ensartet, hvilket vel også er naturligt, når det er de samme mennesker, der har skabt dem.

DKW blev importeret af Bohnstedt-Petersen i Hillerød, som samarbejdede med Termax om udvikling af nye modeller, så det har ikke været noget problem at skaffe en bil til at måle op efter eller detaljerede tegninger.

Mercedes-Benz købte DKW i 1958 – derfor var det naturligt, at det blev Bohnstedt-Petersen, som importerede og forhandlede DKW. I 1964 solgte Mercedes DKW til VW koncernen.

Oprindeligt var DKW et selvstændigt mærke, men de slog sig sammen med Audi, Horch og Wanderer og det er derfra de fire ringe er opstået. VW koncernen valgte så at fortsætte med at markedsføre Audi med de fire ringe. Det er en sjov tanke, at DKW med ringene intet har med Audi at gøre – ej heller de Mercedes biler som også brugte ringene.

Søsterbilen Opel Kadett kom lidt senere end DKW og jeg fornemmer, at Termax havde meget travlt med at udvikle nye meget mere krævende modeller, som fx Mercedes modellerne. De ville også gerne videreudvikle lidt mere på Opel Kadett, således at der var mere end bagklappen der kunne åbne, men det har der ikke været tid til.

DKW og Opel Kadett blev begge samlet og pakket hos Langes Legetøj også i Nyrnberggade.

Jeg synes DKW Juniors største fortrin er dens charme. Det er en flot bil som Auto Union lavede. Den kom i flotte farver og oven i købet som 2-farvet.

Den er i bund og grund solid og den har egentlig ikke svage punkter.

Først og fremmest lægger man mærke til det helt usædvanlige styretøj, som blev lanceret som “Finger – tip – styring”, som dækker over, at man kan vippe bilen fra side til side og den dermed drejer. Det er et super godt system og det virker perfekt uden at blive slidt. Systemet er et af de første styresystemer på en modelbil. Corgi sendte Bentley Continental Sport Saloon på markedet i 1961. Den har et simpelt og effektivt styretøj, som også virker rigtig godt. DKW.en er en fornøjelse at køre med, navnlig det forhold, at bilen kan dreje så skarpt, at baghjulet løfter sig fra jorden har stor legeværdi.

Der skete en lille ændring af styresystemet fra DKW.en til Kadetten. Det er nærmest kosmetisk og man skal sidde med stumperne før man kan se forskel, men selve den skinne som både tjener som affjedring på baghjul og forhjul samt ophæng til styretøjet, samt styreklodsen, der styrer hjulakslen er ikke ens på de to biler. Jeg ved ikke hvorfor, Termax ikke har genbrugt delene fra DMW.en, men det er ligesom, at det på Opel Kadett fungerer lidt bedre.

Det er delene til DKW til højre på billederne

Nedenfor vises de originale modeller som værktøjsmagerne har udviklet styresystemet efter.

Det er en bilmodel uden de store svagheder, men der er dog en enkelt ting, som jeg kan fremhæve og det ved bunden. Forrest – støbt på bundpladen sidder et lille firkantet fæste, som glider ind under karosseriet og holder den forreste del af bunden mens man sætter bunden på plads og samler bilen med en skrue i den modsatte ende.

Når man laver den bevægelse kan tappen komme i klemme og knække. Det er skidt fordi bunden ikke længere holdes fast.

Ovenfor vises den lille tap, som nemt knækkes af på bundpladen.  

DKW.en er 95 mm lang og fremstillet i størrelsesforholdet 1:41, som er lidt større end idealet 1:43½.

Der er flere, der har kontaktet mig og oplyst, at størrelsesforholdet på bilerne ikke passer i virkeligheden. Det er rigtigt, men Tekno og Termax opgiver deres produktion som værende 1:43½. Hvorfor, bilerne så er lidt større eller mindre ved jeg ikke, men der er tale om en standard mere om et nøjagtigt størrelsesforhold.

Jeg kan forestille mig, at de standarder som man benyttede i Europa fx 1:87, 1:43, 1:24 og så videre er standarder, som udtrykker en norm for størrelsen mere end det er det korrekte størrelsesforhold.

Altså, der er tale om cirka mål, som angiver bilens størrelse, så man i en annonce ved, at det ikke er en 1:87 model, men noget der passer i en garage, en færge eller på en modelplade over en by som er beregnet til biler som ca. er 1:43.

Det er mit bud, det kan være forkert, men sikkert er det, at modelbilfabrikanterne fra starten allerede da de har opmålt en rigtig bil godt har været klar over, hvor stor modellen skulle være, men at de har haft muligheden for at justere lidt på pantografen, når de har fræset modellerne til karosseriet ud. Det var karosseriet, som resten som fx bund, døre o.s.v., blev bygget op efter.

Bilen består af 30 enkeltdele, hvilket ikke er ret mange.

Den er utrolig vellignende i forhold til den rigtige bil.

Hvis vi starter med karosseriet  er der flere vellignende detaljer end man lige skulle tro. Forfra er der markering for fronthjelm og blinklygter, som er malet røde eller gule afhængig af bilens farve. Læg mærke til Termax har fået de små “skærme” over lygterne med, hvilket er en flot detalje.

Bagpå er der malede baglygter, benzindæksel, reflekslygter og det meget flotte rillede bagpanel, ligesom bagklappen også er markeret.

Der er bliklys på skærme og foran på bilen. Døre med dørhåndtag og lås og kigger man rigtig godt efter er dørene ført helt op langs A og B stolpen. En meget fin detalje. Læg mærke til langs med siderne er de forstærkninger som bilen har også taget med hele vejen langs siden og lige over baghjulet.

Men de flotteste graveringer er selve logoerne på bagklappen “De Luxe” og lige over kølergrillen på bilens forende “DKW Junior“, samt de 4 ringe i kølergitteret.

Bunden er meget detaljeret med flotte graveringer. Prøv at tage en lup og se, hvor mange små bolte og detaljer, der findes i bunden og ikke mindst på motoren. der er nærmest ikke et sted på bunden, hvor der ikke er graveringer. Der er naturligvis også logo “Tekno Denmark” og “DKW Junior de luxe” graveret ind i bunden.

Der er et fint og kraftigt interiør. Interiøret blev leveret i rødt og i gråt/hvidt. Rattet var sort, rødt eller hvidt, som også blev brugt på Opel Kadett. Der er tale om et fint rat der faktisk ligner det originale.

Det er svært at sige, hvilke farve rat og interiør, der oprindeligt har siddet i bilerne, da de kan være leveret med forskellige kombinationer og der kan også være byttet om på det hele.

Hjulene er genbrug fra Opel Rekord nr. 720, som også blev brugt på Opel Kadett.

Den har løse kofangere, hvor navnlig forkofanger med kølergrill er meget vellykket. Bilen er samlet med en skrue og er ikke beregnet til at skille ad. Endelig har bilen klare plastiklygter, som i øvrigt kun findes i den udgave til DKW.en. Egentlig underligt, at Termax ikke bare har brugt de samme lygter til Kadetten, men der har åbenbart skulle være de rigtige detaljer. Hvis du tager en Opel Kadett og en DKW så læg mærke til hvor ens bilerne er – tydeligt at det søster biler.

  

Der har ikke været foretaget ændringer på bilen i den tid den var på markedet andet end at farverne formentlig er ændret. Jeg tror den metalblå er den seneste variant.

Ovenfor til venstre vises prototyper af forstærkningerne indvendigt og til højre originale farveprøver.

DKW Junior lever til fulde op til den superkvalitet, som Teknobilerne var kendt for. Den er faktisk meget solid og går ikke i stykker ved almindelig leg.

Desværre døde denne form for modelbil fordi styretøjet har taget for meget plads, hvis bilen skulle udstyres med motor og en fronthjelm, der kan åbnes. Derfor døde den geniale konstruktion, som er noget af det bedste, som er lavet på en modelbil.

Den er i øvrigt aldrig lavet i en Kirk udgave, også selvom de havde rettighederne til formene.

Den rigtige DKW Junior blev også leveret som 2-farvet, hvilket Teknobilen også blev.

Kort og godt en fantastisk Teknobil, som er så meget anderledes end de øvrige biler og i kvalitet ligger helt i top.

DKW´s værdi:

Der er en del af dem og de er ikke så dyre. Det er kun den blå farve, der er lidt sjælden. En pæn DKW koster 3- 500 kr. og 8- 1500 kr. hvis den er i den originale æske og æsken er i orden. En slidt bil med skader ligger på 100 – 200 kr. Den er eftertragtet selv i lidt dårlig stand.

Hvad skal jeg passe på?

Der er ikke rigtig noget. Bilen er så godt lavet, at den sjældent går i stykker. Svagheden ligger i den bageste kofanger, der let knækker. Den kan være udskiftet med en uoriginal.

Tekniske data:

Ruder:Ja
Affjedring:                                                                                                              Ja/Ja
Styretøj:Ja
Interiør:Ja
Løse lygterJa
Løse kofangereJa
Bevægelige dele:Ja
Blink:Nej
Decaler:Nej
Samlet med:Skrue 1/8 tomme 9,5 mm lang
TofarvetJa
Blist-car model/billigmodelNej

Særlige decaler:

Jeg har aldrig set en original DKW med decaler.

Æskerne:

Der er kun lavet en type æske til DKW Junior og det er en meget flot papæske. På æsken kan man læse, at bilen blev forhandlet af Bohnstedt-Petersen i Hillerød, som var importør og forhandler af Auto-Union i Danmark.

Modellerne:

Der kan sagtens være lavet flere forskellige farvekombinationer af DKW.en. Jeg har medtaget dem, jeg er sikker på er lavet og hvis jeg er i tvivl, er det angivet i teksten. Bilerne kan også have lidt forskel i nuancerne. Jeg har længe været i tvivl om DKW.en var lavet i en mere almindelig rød frem for den mørke nærmest bordeauxrøde, men jeg er kommet frem til at det er samme farve. Bilen til venstre er godt nok lidt lysere, men sætter man den ved siden af en brandbil er den meget mørkere.

Rød:

Rød med hvidt tag:

Hvid:

Hvid med sort tag:

Lysegul:

Lysegul med grønt tag:

Metalblå:

Den metalblå er nok mest almindelig med rødt interiør.

Blå:

Jeg har set den i en mere almindelig blå farve som på Opel Kadett.

Andet:

Svensk jubilæumsskrift fra Autounion.

Efterskrift:

Jeg har en grøn DKW, som jeg fik ved en tilfældighed. Jeg var meget i tvivl om bilen var original, men da jeg fik kigget nærmere på den, var jeg ikke i tvivl – den har fået en gang ny maling. Det der snyder er – at det er sket for mange år siden og det er lavet pænt. Men lidt kradseri indvendig i lakken afslørede en anden farve.

Faktisk en meget sød lille bil, man godt kan være bekendt at have stående – også selvom den har fået ny lak.

Andet:

Prøv lige at se denne pragtfulde annonce fra Bohnstedt Petersen A/S, som blev bragt i Politiken den 7. december 1960 for den rigtige bil.

9 kommentarer til “DKW Junior De Luxe nr. 727”

  1. Endnu en fin artikel fra din hånd, Peter.
    Jeg deler din begejstring for denne lille fine bil. Det varede noget tid, før jeg fik fingre i den første DKW – en rød eftermalet udgave. Som du skriver, har den mange fine detaljer, og så er de to-farvede udgaver ikke til at stå for. Her mangler jeg at få fat i en røde og hvide.
    Hilsen Ole

    Svar
  2. Hej Peter. Igen en interessant historie. Og jeg må medgive dig at nr. er lidt underligt. Men som du nævner sikkert et samspil af forskellige andre modeller, for en større kunde. 😉
    Synes jeg har læst om at styretøjets tilblivelse, skete via en skole dreng. 😉
    Nu vel. Den virkelige DKW junior kom i 1959. Deluxe modellen i 61. De var ens bortset fra lidt udstyr. Navnet blev F11 og F12 (standard + Deluxe) i 1963.
    Bilhistorien var, og er stadig, en speget ting. Men helt kort, så var DKW overtaget af Daimler-Benz. Så Termax kunne sansynligvis godt have modtaget tegninger allerede i 1958/59 afh. af om B.-Petersen havde samlefabrik i Hillerød i tankerne.

    Svar
  3. PS: Til det jeg har skrevet ovenfor. Når man tænker på at Mercedes 230SL fik ændret navn til 250SL og sidst blev til 280SL kan man jo sådan set undre sig over at DKW junior ikke blev til F11 eller F12 med tiden ?Både den lille DKW og SAAB havde Rallye sicces så det kan også undre at man ikke udnyttede det med særlige mærker og salgs æsker mv.

    Svar
    • Hej Hans Jørgen
      Tak for dine indlæg, det er med til at gøre historierne bedre. Det er selvfølgelig kun et gæt, men Bohnstedt-Petersen har næppe været særlig begejstret for DKW. Det var en Mercedes familie og det andet har sikkert kun været i vejen. mvh Peter

      Svar
  4. Hej Peter

    Mange tak for en rigtig god beskrivelse.
    Vil du skrive til mig ang. brug af teksten i DKW sammenhæng.

    M.v.h.

    Jacob

    Svar
  5. Hej Peter

    Blot til information:

    De farvekombinationer (Tekno) som vi kender er:

    Rød
    Rød/ grå tag
    Gul
    Gul / grøn tag
    Hvid
    Hvid / sort tag
    Metalblå
    Metalblå /grå eller hvid tag
    Turkisblå meget sjælden i den farve findes sandsynligvis også som to-farvet – måske gul

    Svar

Skriv en kommentar