Svar til: Tanktrailer ;-)

Teknobiler og andet gammelt legetøj Fora Teknobiler Tanktrailer ;-) Svar til: Tanktrailer ;-)

#16520

Hej :
Det var lige den med renovering af din tanktrailer med fab. fejl der fik mig til tasterne.
Nu samler jeg også på matchbox 1-75 biler. Der er vildt mange varianter på nogen af dem, over 20 for enkelte modeller. Ikke alt kan ses med det blotte øje.Varianterne kan have forskellig verdi afh. af hvilken variation der er tale om. At renovere på en af dem med særlige variationer så misser man også hele verdien på den bekostning. Men er modellen meget dårlig så sker der vel heller ikke noget ved det. SÅ er der dem med fabriks fejl. Det kan være forkerte farver, interiøret er vendt den forkerte vej. Det kan også være et eller flere forkerte hjul. At renovere sådanne modeller skal man lade være med, uanset stand. En renoveret model er som udgangspunkt ikke noget værd. Dog sælges de til hyggelige priser alligevel. Men er modellen med fab fejl, og så blevet renoveret, ja så er modellen reduceret til en forkert renovering. For en lille Matchbox bil er det et solidt og mærkbart verditab.
Mon ikke variationerne efterhånden også får gode priser på Tekno biler. VI skal bare vise at de findes.
Således 3 forskellige støbninger i bunden og indv. i karrosseriet til Scania brandbil typen. Til 819 VW er der mindes 2 kofangere, 3 bunde, 2 karrosserier, og de er så forskellige at der er tale om helt andre støbeforme hver gang, med undtagelse af den ene bund. Mht. VW boble 819 uden fjedre, så kan man ikke renovere den med nye korrekte kofangere, så er der en stump af den originale, så lad den sidde.( Der er forskellige kofangerhorn før og efter der kom fjedre i modellen ) Det var bare et par af VW 819 variationerne. Der er flere andre. Nu er jeg til VW bobler, andre er til Volvo 😉 og roder man med dem finder man også variationerne Så pas på med at renovere fordi det ser pænt ud, især vis der er tale om fabriks fejl.

Hilsen

Hans Jørgen