Ny dreng i klassen

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #66582
    Uffer65
    Participant

    Hej Tekno fans

    Så fik jeg mig taget sammen til at få oprettet en profil.
    Jeg har læst i smug her på forum i et års tid.
    Det har været meget lærerigt og fornøjeligt.

    Jeg faldt tilfældigt over siden da jeg ledte på nettet,
    efter den Volvo F88 med hænger (425+452) jeg havde som barn.

    Jeg har haft en del Tekno biler som barn, bl.a. førnævnte
    Volvo lastbil, en Volvo Shell tankbil, Mercedes grisebil
    og et par Volvo kranvogne. Derud over en masse blandede
    personbiler. Senere blev det Matchbox der var det store hit,
    og alle mine gamle biler er desværre borte.

    Min nuværende interesse for Tekno skyldes delvis nostalgi,
    og delvis teknisk interesse. Økonomien er mig ligegyldig,
    jeg er ligeglad med om mine biler er værdiløse eller kostbare.
    Jeg har nok i glæden ved at lede efter dem, finde dem og få
    bilerne hjem i garagen.

    Det glæder mig at der respekt for hinanden, at det er OK at
    være “original freak”, at man renoverer, at man eftersamler
    eller bygger efter fantasien. Det vigtige må være at når der
    handles eller byttes, at man er 100% ærlig om hvad der udveksles.

    Jeg selv har valgt at begrænse mig til Volvo og Scania (Vabis)
    årgang ca. 1960-1980.
    Samlingen er nystartet og består i øjeblikket af følgende træk:

    Volvo F89 hængertræk ASG NL eller eftermontering (ej original)
    Volvo F89 longtrailer ASG NL
    Scania Vabis 76 451+452 DK renoveret
    Scania 110 451+452 DK original

    Udover min Tekno fetish, har jeg en kolonihave og løber lidt
    terrænløb. Privat er jeg samboende med Mette og har en voksen
    søn der også er biltosse. Mit civile job er i autobranchen

    God Tekno påske til jer alle.

    Mange hilsener Uffe

    • Dette emne blev ændret 4 years, 10 months siden af Uffer65.
    #66583
    Flemming Rasch
    Participant

    Hej Uffe
    Velkommen i klassen 👍😁
    Ja som du selv siger at du har smug kigget her på forum det er alle tiders at vi er så forskellige jeg startede op med rester af den jeg havde sim knægt fik min første Tekno bil i ca 1964 og der efter kom der lidt flere men de var dyre den gang har faktisk demalle sammen i nu men nu er de renoveret de fleste
    Jeg har det som dig gå ikke op i om de er penge vær eller ej bare de er pæne i skabet
    Vi glæder os til st se nogle af dine biler her på forum het er nogle af mine ASG biler
    Rigtig velkommen
    Mange Tekno hilsener
    Flemming/ Ms Super

    #66589

    Hej Uffe.
    Velkommen på forum. Trist at dine biler fra du var barn er forsvundet, jeg har heldigvis de fleste af mine i god behold endnu, men du er da startet med nogen rigtig lækre køretøjer.

    Og god påske her fra også.

    MVH Kim B S.

    #66603
    peter frandsen
    Keymaster

    Hej Uffe
    Det glæder mig at du er meldt på siden. Håber du vil deltage aktivt med alt hvad du har på hjertet. Der er ingen dumme spørgsmål, og det er den fælles viden der gør det sjovt.

    mvh

    Peter

    #66828
    Ole F
    Participant

    Hej Uffe
    Jeg vil også sige velkommen.
    Jeg synes, det er sjovt at høre din og andres indgang til Tekno. Jeg havde også en del Tekno som barn. Jeg er venstrehåndet og blev i en periode “belønnet” med en bil, hvis jeg ikke havde skrevet med venstre hånd i en måned (og min søster var en streng vogter, så der blev misset en del). Det første slag mod bilerne kom, da min bror begyndte at lege med dem, og så forsvandt de helt i en skorstensbrand. I midten af 90’erne fandt jeg et par stykker på et loppemarked, og så har udviklet sig noget siden da.
    Mvh.
    Ole

    #66873
    Flemming Rasch
    Participant

    Hej Ole F
    Smid nogle foto op af dine biler her på forum 👍😁🏁

    #66954
    Ole F
    Participant

    Hej Flemming.
    Prøv at se under Brugergallerier. Jeg er begyndt at lægge billeder ind der og har nået de første 6 stk.
    Mvh.
    Ole

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.