Min historie om mine Tekno biler

Teknobiler og andet gammelt legetøj Fora Teknobiler Min historie om mine Tekno biler

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #16502

    Når ingen andre vil begynde så vil jeg.
    Dette er en lille beretning om mine første Tekno biler.
    Det er tilbage i 1965/66 hvor jeg få den første Tekno lastbil en Volvo SHELL tankbil mine forældre havde en god ven som var hos SHELL den gang han havde den med en dag han kom på besøg, helt sikkert en reklame ting nøj hvor var jeg glad for sådan en var temmilig dyr den gang, jeg har den i nu, men har måtte resterurer dem efter flittig brug i mange år. Den næste som jeg kan huske er en Volvo 144 den fik jeg d24/12-1969 på min pakke kalender, det var flot at få sådan en på sin pakkekalender den gang den kostede 15,-kr (Pris fra Anders and blad Maj 1969) Den var grå/blå kan jeg huske, den har jeg selvfølgelig i nu men den er siden hen blevet mørke blå da mine forældre fik en Volvo 144S i 1969/70,da min Volvo trængte til en renovering er den blevet en kopi af min forældre´s bil for at mindes dem og deres bil.
    Den næste blev en VW Herbie omkring November/December i 1969/70 den er her også i nu også renoveret men min gamle fra den gang.
    I 1970/71 fik jeg en Volvo FB88 med hænger i Grå hvid den kostede i 1971 ca 24,75kr for forvogn og 14,75kr for hænger i (ASG version pris kilde Anders and November 1971)Den står på hylden som ny restaureret og fin.
    Til jul 1971 i julegave fik jeg 2 Ford D800 en Tuborg bil og et fejeblad det var en fed jul, den blev holdt hos min moster og onkel de havde Terslev kro den gang (den gamle kro) min fætter fik det samme sæt biler, men nytårs aften 1971/72 brændte kroen desværre ned så min fætter´s biler havde et meget kort liv men mine er hos mig i nu. Jeg har lige restaureret dem begge to der manglede kun 1!! øl kasse fra den gang, man har kunnet passe på sine ting, samt en dejlig mor som hjalp med at holde styr på tingene ;-).
    Jeg fik en NSU Ro 80 i fødselsdagsgave i Februar 1970 i Metal blå den kostede den gang 14,-kr(Anders and Februar 1970)Men den er desværre blevet borte, men der er kommet en erstatning på plads i samlingen i guld/grøn.
    Siden hen er der kommet rigtig mange til min samling mange af dem er restaureret biler købt på div loppe/kræmmer markeder i løbet af årene, jeg har det sådan at hver gang man restaurer en Tekno bil har man redet en. Mam restaurer jo også veteranbiler
    ik ? 😉 Jeg vil heller have de ser fine ud end de står og ser triste ud det er jo kun til mig selv og ikke til videre salg der er forskellen. Hvis de skal sælges bliver der sagt de er renoveret. Jeg har selvfølgelig også helt orginale modeller.
    Jeg håber at i der ude vil komme med jeres historie om hvordan og hvornår i har fået jeres Tekno biler.
    Mange Tekno hilsener
    ms super

    #16504

    Hej Flemming.
    Fint indlæg, jeg vil prøve at følge dit eksempel.
    De første teknobiler jeg kan huske fra min barndom i Charlottenlund, er fra jeg i 1965/66 var 4/5 år. Da havde jeg 2 Mercedes 220 SE, den ene i sort og den anden en rød og sort Brandchef fra Købenshavns Brandvæsen. Ligeledes havde jeg to Mercedes 220 S Ambulancer også fra Købenshavns Brandvæsen. Alle disse 4 Mercedeser forsvandt desvære da vi flyttede til Gundsømagle i 1967, men jeg har senere fået nogen tilsvarende igen. Jeg husker også at jeg samtidig havde en hvid Mercedes Røde Kors lastbil fra Vilmer. Den forsvandt desvære også under den flytning. Og den har jeg ikke fået en tilsvarrende af igen.
    Den første fødselsdag hvor jeg kan huske detaljer fra, er da jeg blev 5 år den 15-10-1966, hvor jeg husker nogen bestemte gaver jeg fik. Den ene var en Esso Tankstation i træ, med parkeringsplads på taget, som man kørte bilerne op til, ved hjælp af en opkørselsrampe i den ene ende. Den har jeg desvære heller ikke mere. En anden gave var en rød VW 1200 Saloon fra Corgi som styres med et hjul på taget, og med tilhørende næsehorn. Endnu en som forsvandt, men den har jeg fået et eksemplar af igen.
    Efter vi flyttede til Gundsømagle i 67 Skiftede mine forældre deres Skoda Oktavia fra 62, ud med en Volvo Amazon 121 HGV fra 65. Bilen som vækkede min interresse for Volvo, Og ved den handel fik min ældste lillebror og jeg hver en Tekno model af Volvo Amazon 121 HGV, hans i hvid og min i rød. 2 Volvoer som senere begge forsvandt, men som jeg senere har fået eksemplare af igen. En gang i 1968 skulle jeg til fødselsdag hos en klassekammerat, og der var blevet inkøbt en Tekno model af en hvid Volvo Amazon 121 2 dørs til gave. Jeg fik i midlertid meget belejligt undt i halsen, og kom ikke til fødselsdag den dag, og fik derfor selv Volvoen, som jeg har den dag i dag, men i et andet udseende efter 5 renoveringer i gennem tiderne. Da jeg den 15-10-1969 blev 8 år fik jeg en ny hvid Tekno Volvo 144, som jeg også stadig har, dog i noget anderledes udseende, igen efter flere renoveringer.

    Forsættelse følger når jeg har tid.

    MVH Kim B S.

    #16514

    Hej igen.
    Nu vil jeg lige fortsætte historien.
    I Gundsømagle var der en lille lokal købmand Jokomsen, som også solgte de små Matcbox biler, prisen var den gang 2,50 kr. Dem købte jeg hver gang jeg var heldig at få nogen få kroner. Penge til slik blev altid gemt, til der i stedet var nok til en bil. En gang i mellem blev det også til en bil i den lokale Brugsen hvor de den gang solgte de små Husky biler.
    9 års fødselsdag den 15-10-1970, fik jeg 40 kr. af min Mormor. Så blev der råd til en rød Tekno Schania 110 lastbil med anhænger, som jeg købte lige med det samme i nærmeste legetøjsforretning til 39,50 kr. Den har jeg stadig på hylden i original stand, dog med brugsspor efter mange kilometers kørsel.
    Julen 1970 fik jeg en gul Corgi Mercedes Unimog grusbil med tippelad og begge mine to brødre fik Ford D 800 fra Kirk, den ene bror fik en grøn med grøn presenning og den anden bror en rød. I dag har jeg alle disse lastbiler, da jeg for mange år siden byttede mig til alle mine brødres biler og alt deres Lego hvilket jeg har den dag i dag.
    I 1971 fik mine forældre andet job, og vi flyttede af den grund til Skive i Jylland, Hvor jeg købte en hvid Tekno Mercedes 220 SE som senere er malet sort, lige som den første jeg havde af den slags og en Beige Tekno Opel Kadett A. Dem har jeg så stadig i pæn stand.
    Allerede i 1972 flyttede vi endnu en gang, dog knap så langt som gangen før, denne gang kun 22 km til Vinderup.
    I Vinderup blev jeg hurtigt glad for at komme ved en lokal Læder & Legetøjs forretning. De havde altid et stort udvalg af biler fra Corgi, Dinky, Politoys, Mathbox, Majorette mm og selvfølgelig også Tekno selv om de jo var gået falit, blev denne butik ved med at have en del Teknobiler, helt op til slutningen af halvfjerserne, hvor de så også var begyndt at have mindre partier af Tekno-Holland. Der har jeg købt danske Tekno biler som, en Scania CR 76 DSB bus, en rød MG A, en hvid VW 1200, en Volvo 144 Brandchef, en Ford Taunus Transit Falck Zonen den røde, en Volvo FB 88 lastbil mm. Dem har jeg alle endnu i ret fin original stand. Der for uden købte jeg af de Hollanske Tekno biler en blå Saab 99 og en blå og beige Mercedes 302 bus. Der ud over købte jeg en masse andre, fra de øvrige modelbil-firmaer. Det var den barndom, men det med bilerne stoppede så ikke. Jeg har siden købt rigtig mange alle mulige steder, og faktisk også fået en del. I øjeblikket får jeg tilsendt Dinky Toys, Volvo Collektion og Bus Collektion og hvad jeg ellers render over på markeder og lignende. Så det med biler stopper først når jeg bliver lagt i graven.

    MVH Kim B S.

    #16633

    Min beskjedne start med Tekno.
    Jeg er født i 1954. Min mor arbeidde noen år i en leketøysforretning i Bergen. Både i 1961 og 1962 hadde jeg alle 75 Lesney/Matchbox bilene (Ikke 2 ganger 75, de skiftet bare ut noen biler hvert år.) pluss mange utgåtte modeller.
    I 1963 begynte jeg å gå i butikken for en nabo, jeg fikk 50 øre hver gang. Jeg sparte da og kjøpte min første lekebil i størrelsen 1/43. Valget falt på en beige Corgi Toys Aston Martin DB4. Etter det ble det sporadiske julegaver og bursdagsgaver som ga meg flere lekebiler, og det ble noen gjennom årene. I 1965 kjøpte mine foreldre DKW F12, og jeg kjøpte da min første Tekno; en gul DKW Junior.
    En god kamerat av meg hadde en rød Tekno Mercedes 230SL Cab, og både han og jeg demonterte og monterte den mange ganger.
    Jeg lekte med biler helt til jeg kjøpte meg Vespa 125 når jeg var 16 år. De bilene jeg hadde hatt forsvant på den tiden, jeg har dessverre ikke noen av dem.
    Min første Tekno som samler etter at jeg ble voksen var en gul DKW Junior, og på eBay kjøpte jeg en Kirk 280SL cab som hadde vært dyppet i sort maling. Jeg betalte $0,50 for den. Jeg fjernet all maling og lakkerte denne om igjen i en litt lysere rødfarge enn originalt, og fant et sted jeg fikk kjøpe nødvendige deler for å få denne bilen hel og komplett.
    I en periode kjøpte jeg både gammelt (Dinky, Corgi, Tekno osv) og nytt (Minichamps og Vanguards) men etter noen år innså jeg at det var riktigst for meg å samle på lekebilene fra min barndom, pluss ganske mange Solido jeg hadde kjøpt på åttitallet.
    Jeg er en ivrig bruker av eBay og dansk qxl, har i dag ca 350 gamle lekebiler, pluss noen nyere modeller av min 1/1 bil Mazda MX-5.
    Jeg har ca 60 Tekno utenom Mercedes Benz 230/250/280SLene. Ellers er det Dinky og Corgi som dominerer samlingen min.
    Jeg restaurerer noen og beholder noen med den patina de har når jeg kjøper dem.
    Knut

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.