Teknobiler og andet gammelt legetøj › Fora › Teknobiler › MALINGS FJERNER
- This topic has 0 svar, 1 stemme, and was last updated 3 years, 7 months siden by
Hans Jørgen Wagner.
- ForfatterIndlæg
- september 27, 2021 kl. 15:13 #80614
Hans Jørgen Wagner
ParticipantJeg har lavet en lille prøve for mig selv, og må konkludere at der absolut ikke er grund til at anvende giftige, ætsende kemikalier undtagen når det er virkeligt genstridigt maling. I en samlet bunke på 20 små biler fra alverdens fabrikanter var der kun to der bydende nødvendigt måtte dyppes i rigtig malingsfjerner. Men jeg lavede er forsøg med en opstilling.
Brunsæbe/Grønsæbe/Krystalsæbe, bagepulver og vand er ikke ætsende, men kun vand tolereres af øjnene.
Alle andre væsker der nævnes her vil kræve god udluftning, handsker og beskyttelsesbriller.
1- Brunsæbe/krystalsæbe den tykke, smøres på tingen, der så pakkes lufttæt i plastfolie. Denne metode kan ofte anvendes hvis man vil ønske at bevare en god original lakering, som formodes at være gemt under overmalingen. Det er ikke altid metoden virker, men omkring 9 á 10 gange. Metoden kan anvendes på de fleste materialer, men man må forvente at træ kan antage en lidt mørkere tone end nyt træ.
2- En gammel kasserolle gerne med høje sider. Der kommes vand i og det koger. Der tilsættes en god stor spiseske bagepulver. En ting der kan tåle det (fx. en overmalet legetøjsbil eller lignende) ligges ned i det kogende vand og koger med i omkring 20 min. Det siger sig selv at tingen bør være uden plastik og gummi dele. Med en tang lyftes tingen op og malingen kan børstes af med en gammel tandbørste. Og det gælder både overmaling og den originale maling. Metoden er hurtig, og næsten ufarlig, og den virker 9 á 10 gange.
3- Flydende malingsfjerner virker hver gang men er både lidt dyr og meget giftig. Synk tingen ned i et stort glas fyldt med malingsfjerner en times tid, og al maling er til at skubbe af med en gammel tandbørste. Malingsfjerneren kan genbruges mange gange.
4- Flydende afløbsrens har samme virkning men skal bruge omkring 24 timer til jobbet. Afløbsrensen kan genbruges mange gange.
5- Bremsevæske kan også gøre det men det tager længere tid end afløbsrensen. Bremsevæsken kan genbruges mange gange.
6- Flydende brunsæbe. Det kan man da hvis man er tålmodig. Sæt tingene ned i væsken og tag på ferie, for der kan gå en uge eller mere før der er synlig virkning af behandlingen.
Jeg ville bruge pkt. 1 først, for måske er der en pæn lakering under noget overmaling….. Så vil jeg bruge pkt. 2. Det er billigt, enkelt, effektivt og super hurtigt. Virker det ikke så pkt. 3….
Pkt 4 eller 5 afhængig af hvad der lige står på hylden vil jeg anvende hvis jeg har en ny malet ting, med fejl i lakeringen, eller i forkert farve. Det er enkelt lyn hurtigt og tager det hele af med det samme. Ikke over en uge gammel bemaling.
Brunsæbe tager omkring 4 timer… Malingsfjerner tager omkring 1 time (VW på glas) Ned i gryden med bagepulver tager omkring 20 min. så med min lille gryde tog det lige over 1 time for hele bunken…. Det sidste billede viser over 4 timers resultat. Det er jo ikke meget det kunne blive til med alle kemikalierne…. Noget lod jeg stå til næste dag før virkningen var effektiv. - ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.