Kul på!!

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #25336
    Anonym
    Inactive

    Jeg har en svaghed for Mack AC fra 1920, heldigvis har Matchbox
    lavet den i en udgave som passer til hylderne.
    Jeg har lavet nogle andre udgaver “for mig selv” sagde katten.
    Måske er jeg den eneste her, som har set Mack kædetræksvognene
    i brug i den almindelige hverdag.
    Som barn stod jeg ofte og betragtede dem når de kæderaslende, forcerede
    Strandvejen i Aarhus på deres vej fra Oliemøllen til spiseolie lageret
    i Jægergaardsgade, ja min mormor havde ligefrem en bror som var chauffør i 30erne.
    Jeg synes at Tekno transfers til Dodge Kul og Koks er et super design, der rigtig gør sig på de sorte modeller, så jeg har frembragt en Coal and Coke, fra det engelske firma Hall & Co(transfers til en rød Bedford Dinky fladvogn)samt den danske udgave, blot på Mack
    Jeg har lagt kul i ladet,min kone fabrikerede nogle små papæsker,
    derpå lim og nogle små granit skærver som jeg organiserede en dag på mit tidl job, der kunne være et par kg i Falcks brækposer.
    Jeg har også en engelsk Cowley og en Foden Damp model, modeller fra
    Matchbox
    Vedr transfers til Oliefabrikken, så er de beregnet til togvogne,
    jeg har skaffet dem “ude i byen” desværre var de så gamle(1987)
    at de sad mere end fast på papiret, så tænk lige på det.
    Jeg måtte samle dem i små stykker.
    Jeg bruger dertil en lim som er mat og klar når den tørrer,-
    lånt fra min kone, det hedder ModPodge Waterbase sealer, som også
    kan bruges til anddre genstridige transfers.
    En af mine olievogne har et læs Cobra, illustreret ved nogle
    kaffe bønner.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.