Ford Taunus FK !000

Teknobiler og andet gammelt legetøj Fora Teknobiler Ford Taunus FK !000

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #79910

    Jeg har kun samlet Teknobiler i godt 2 år. Men kan ikke rigtig forstå hvorfor man kan finde fine Ford Taunus FK 1000 til under 500 kr. uden æske, men skal betale 3 gange så meget for VW 2 varebil? Hvorfor er de så eftertragtede? Er der nogen der vil komme med et bud på dette?
    På forhånd tak
    Kurt, Odense

    #79912

    JA — Forklaringen ligger nok omkring 1968 og Hippiebevægelsen, ungdoms oprør og de varevogne og minibusser der var flest af…. VW Type 2 og som brugt vogn, var allerede i 1968, den med delt forrude.
    80% af alle de drenge der er blevet voksne siden 1968 kender en der havde sådan en VW bil. 80% af alle i tilsvarende årgang der havde en far eller bedstefar eller en onkel osv. der var gård ejer, eller på anden måde var selvstændig erhvervsdrivende havde også sådan en bil. Alle byer havde mindst en eller to som Taxa/Taxi. Ofte brug at store Hoteller, og mindre busselskaber osv. osv. Historisk set er bilen gået over og blevet kult-bil, lige som VW-boblen, Vespa Scooteren, Puch Maxi eller 3-gears, eller fx. Velo Sole-X. De er alle sammen som virkeligt veteran køretøj dyre at købe end tilsvarende fra andre firmaer. En brugt Stelton kande er mere værd end en tilsvarende brugt rustfri kande fra Brugsen. Der er bedre priser på Myren, og 7´r stole fra Fritz Hansen, end for tilsvarende køkkenstole fra Ikea osv. Det er en af forklaringerne.

    Det vil forlods sætte højere priser på VW type II biler generelt, for det er ikke kun Tekno biler det gælder. Der er simpelthen flere samlere til en VW bil uanset størrelse end der er til en Taunus. Det er iøvrigt ogse stort set den eneste “fortids” bil der endnu findes som ny legetøjsbil i forretningerne. Det er aldrig en Mercedes 220, Morris 1000 Super, Volvo 544, DKW Schnell-Laster, Ford Thames, eller Hanomag F30… Men altid en VW boble eller en VW brille bus. Hvem husker også de andre ?
    Det næste bliver reklamerne. For Tekno bilernes vedkommende så er der flere VW rugbrød med forskellige reklamer på en der er af Ford FK1000 eller Ford Taunus Transit.
    Vedr. VW Type II brille modellen så er der oven i købet lavet hele tykke bøger med gamle billeder af biler med forskellige reklamer på. Det er kun fordi der er samlere til det at sådanne bøger kan sælges, og er der samlere stiger priserne ofte ulogisk. Kan da iøvrigt notere at det også gælder gamle postkort med VW reklame biler på.

    Som der er flere hjemmesider der beskæftiger sig med fx. Tekno, men ingen der beskæftiger sig med Vilmer, så handler det om samler interessen. Der er flere Tekno interesserede end der er Vilmer interesserede.
    VW Brødet findes der fine hjemme sider om fx. den Danske – barndoor.dk – Eller den Tyske TheSamba.com og mange flere gode sider.

    En fin Taunus FK1000 koster måske 100.000 kr… Står der VW foran taler vi om 300-500.000 kr. simpel udbud og efterspørgelse. Men når noget ophøjes til kult, så stopper enhver fornuft. Men som nævnt så gælder det ikke kun for Tekno VW biler, det gælder VW biler fra hvem som helst i hele verden.

    #79914

    Tak for dit lange og uddybende svar. Det giver mig en del at tænke over. Nu ved jeg at du har en kæmpe passion for modelbiler. Du nævner Vilmer hvorfor er de ikke kendte som Tekno-biler? Og er kvaliteten på højde med Tekno?

    VH
    Kurt, Odense

    #79916

    Hej Kurt.
    Jeg forretrækker helt sikkert Tekno frem for Vilmer, og det er først og fremmest fordi at Teknobilerne er mere naturtro, med andre ord, de ligner mere de rigtige biler, som de er mindre kopier af.
    Jeg har dog nogen enkelte Vilmer som er rimelig fine, blandt andet et par Mercedes lastbiler, men generalt synes jeg bedst om Teknobilerne.

    Med hensyn til forskellige priser på klassiske modelbiler, der i blandt gamle VW rugbrød og lignende, så tror jeg at hvis den rigtige bil er blevet meget dyr, så er modellen af samme bil blevet det samme. Til gængæld kan det nogen gange være svært at finde modelbiler af nogen af de biler som der er knap så mange tilhængere af.
    Jeg søgte tidligere efter en model af en gammel Austin J4 kassebil fordi mine forældre en gang havde sådan en bil. Det kunne ikke lade sig gøre i Danmark uanset hvor jeg søgte. Det endte dog med at det lykkedes at finde en i Italien, og heldigvis ville de godt sende til Danmark. Jeg har nemlig oplevet flere udelanske firmaer som ikke vil sende til Danmerk.
    Min Austin J4 kan ses her under.

    MVH Kim B S.

    Attachments:
    #79919

    Hej Kim. Tak for info.

    VH
    Kurt

    #79920

    Kim – jeg foretrækker på den måde også Tekno. Det har forsåvit ikke noget med det at gøre. En Tysker ville foretrække Wiking, eller Schuco, en Franskmand Norev osv. Det var blot et eksempel når det skulle være Dansk produceret. Jeg vil dog tillade mig at sige rent ud at Tekno aldrig formåede at fremstille en vellignende VW Type II. I det spil er Taunus Transit væsentlig bedre.

    Det du nævner med at hvis den virkelige bil opnår høje priser, så gør modelbilen det også. JA – som jeg nævnte, går der KULT i det, så går fornuften ud. Man kan vidst godt sige at der er gået KULT i VW brødet. Jeg kender en int. modelhandler, der i mine kasser til 1:24 biler, sælger VW brød med gamle Tekno reklamer på. – Hvorfor det ? !

    Jeg nævnte også i vid udstrækning hvorfor en VW kan have en højere pris end de andre biler. Der er også den grund at legetøjsbilerne er VW brød i Danmark. Når der blev solgt 20 VW brød, blev der solgt 1 Austin J4, og det var der ikke penge i, hverken for BMC, senere Leyland eller Tekno. Snakken går ikke på nye modeller, men på 55+ år gamle legetøjsbiler. Det der solgte reklame plads, Det der solgte i butikkerne, og det (vi) drenge ville ha´, den gang, og åbenbart også nu.

    Kurt – Jeg nævner Vilmer for vi kender Vilmer og de er Danske. Når du spørger om hvorfor en VW er dyre end en Taunus, begge fra Tekno, må det alt andet lige begrundes med at VW bilen er mere eftertragtet. Det var det korte svar. Alt det andet jeg har skrevet er en begrundelse for det enkle svar.

    #79922

    Hej Wagner

    Tak for dit svar. Hvor mange år har du samlet modelbiler?. Fornemmer det strækker sig over mange årtier.

    God dag

    #80423
    Stroget
    Deltager

    Kurt,

    I just saw your message – I am sorry but I can only write in English. I have been collecting Tekno since I was a boy in the 1960s and switched to Vilmer when the Teknos got too expensive and I had all of them that I wanted. Tekno had a longer lifespan as a company and really made detailed, well-engineered toy cars. They were better than Corgi and Dinky at the time. Vilmer started later and ended a year before Tekno, more or less.

    Vilmer were more toy like and were less popular/distributed outside Denmark. I am writing up a history of them in English: https://www.maronline.org.uk/the-history-of-vilmer-toys-part-i/

    Do you have any?

    #80473

    Kurt Klingstrup — Jeg har da først lige set dit svar… Jeg ved ikke hvornår jeg begyndte at samle på biler rigtigt, men det er nok små 5 årtier siden det startede for alvor. Det er 6 årtier siden jeg fik min første Tekno bil — Første legetøjsbil i det hele taget, lysblå MG-A…. i skrivende stund har jeg nok omkring 3000+ biler i samlingen. Jeg er opvokset med biler. Dem på gaden (boede midt i byen) min morfars biler/lastbiler. Var knabt 3 da min far og jeg var ovre for at hente familiens første bil… Havde en legekammerat hvis far var mekaniker, og vi legede i bilerne omme bag værkstedet. Husker særligt to biler der omme fra der lisom satte bil design og udvilking på plads. Den ene var en 1953 Fordson van, der reelt set var en Ford Popular med reservehjul uden på fordøren, bund af brædder og stive aksler med bladfjedre. Den anden var en 1956 Citroën ID19. Der var både fortiden og fremtiden bogstaveligt talt dumpet direkte ned i en mekanikers baghave i 1966.
    Mine egne biler i 1:1 runder VW type boble 1953,1960,1961,1973,1974.. 1200/1300/1600-1303 — Rugbrød 1954, 1971 begge med camper udstyr.- VW Type 3, 1600 TL fra både 1970 og 72… I farten røg der en Vanguard Standard Junior, Volvo Amazon og en Citroën 2CV6, Peugeot 207 forbi, samt VW Polo, Lupo, Golf, UP. og et par Vespa scootere 1962 og 1965, Grand Luxe og Sprint, kørte forbi. Selve bil interessen har været tilstede altid, og der er skruet og svejset i mange flere og andre mærker bla. Ford, Hanomag, Mazda, Toyota, Citroën, Simca, Morris, Austin, Daihatzu, Mercedes, Trabant. Jeg har faktisk siden 1975 skrevet om biler forskellige steder, og i 1990 agiterede jeg for valget af Trabanten som den mest opsigtsvækkende kandidat, i forbindelse med Berlinmurens fald. Og den blev valgt.
    Kurt – Du har helt ret i at det strækker sig over flere årtier. I dag har jeg stadig interessen, men er gået over i det gamle legetøj, for det handler om de biler jeg kan li, og der mangler i den grad ordentlige og korrekte oplysninger på Dansk. Jeg er nået langt, og har udvidet emnet til at omfatte alt Dansk legetøj fra år 0-2020, men oplysningerne kommer langsomt, fordi folk sidder og gemmer på dem? Men jeg har en halvsnes overraskende historier klar.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.