Ford D 800

Ford D 800

nr. 914 Tipbil (1967-1972)

Nr. 915 Lastbil m. åbent lad (1968-1972)

Nr. 916 Lastbil m. presenning (ca. 1969-1972)

Nr. 917 Tømmerbil (ca. 1969-1972)

Nr. 918 Tuborgs Bryggerier (ca. 1969-1972)

Nr. 920 Fejeblad (1970-1972)

Nr. xxx Irmabil (ca. 1969-1971)

Nr. xxx Lastbil m. lukket kasse

Nr. xxx Sættebil

Fortalt af Peter Frandsen

Hvis der er en Teknobil, der deler vandene, så er det Ford D 800. Nogle få elsker dem, mange bryder sig ikke om dem og rigtig mange tager dem med i samlingen, fordi det nu engang er en Tekno bil.

Ford D 800 er anderledes end andre Teknobiler. Den er større end de andre biler og navnlig, når man sammenligner lastbilerne er størrelsesforskellen tydelig. Der er heller ikke så meget metal i Forden. Det meste af den består af plastik, så også det adskiller den fra Teknos kerneværdi.

Men det er faktisk en rigtig flot bilmodel med mange detaljer og en masse muligheder for leg. Der er solgt rigtig mange af dem, så børnene har taget imod dem og brugt dem på lige fod med de andre biler. Det er nok mest blandt samlere, at de ikke rigtig hitter i bred forstand, men der er absolut modeller, som er meget eftertragtede.

Jeg synes man skal lægge mærke til, hvor mange detaljer, der faktisk er i en Ford D 800 og hvor mange løsdele, der består af, som hver i sær også har mange detaljer.

Ford D 800 blev også fremstillet i mange varianter og nogle er klart mere populære end andre, men sikkert er det, at de var en salgssucces for Tekno.

Ford D 800 historie:

Da der er flere selvstændige modeller, og de ikke kom på samme tid, har jeg valgt at beskrive dem med de ældste først. Men det er en svær bil at beskrive, fordi den er så omfattende, men også fordi den har en omtumlet og kompliceret historie.

Overblik:

Tekno Danmark:

Kort fortalt er Ford D 800 udviklet af Termax for KIRK/H. Langes Legetøj i Nyrnberggade på Amager. Den startede med at blive forhandlet gennem Tekno i Tekno æsker og med Tekno logo i bunden. Da aftalen mellem Tekno og KIRK/Langes Legetøj udløb i 1969 – overtog KIRK selv fabrikation, montage og salg under navnet ACTION med egne æsker, logoer og salgsmateriale.

Da Kirk gik konkurs i 1971 købte Algrema/Tekno – som bekendt havde overtaget Tekno også Kirk og modellerne kom igen til at hedde Tekno. De kom tilbage med logoer og æsker, som det hele startede.

Nu skulle man så tro, at det stoppede her, men nej – i 1974 købte den hollandske agent van Min Algrema/Tekno og genoptog produktionen af Ford D 800 med egne Tekno Holland æsker og logoer. Det fortsatte indtil 1980, hvor produktionen stoppede.

Værktøjerne ligger sikkert hos Tekno Holland, der i øvrigt skiftede ejere i 2003. Om produktionen kommer igang igen er nok tvivlsom, da det nye Tekno Holland har egen fabrik i Kina og udelukkende koncentrerer sig om rene modelbiler – men man kan jo aldrig vide!

I det materiale, som jeg har – dukker Ford D 800 første gang op i Legetøjstiden i oktober 1967 og der var tale om tipbilen nr. 914. Annoncen bliver gentaget i december samme år med en identisk annonce. Prisen var sat til 20 kr.

Ovenfor annoncer fra Legetøjstiden fra oktober 1967 og fra december 1967. Tekno oplyste selv, at den udkom i november måned 1967.

Gennem tiden har jeg beskrevet mange Tekno nyheder og man kan klart fornemme, at der er nye ting og så er der NYHEDER. Stoltheden lyser ud af Tekno, når de selv føler, at de har ramt skiven lige i midten.

Den måde de beskriver bilen på lader ingen tvivl stå tilbage – det er et mesterværk. Fx oplyser Tekno, at der er mange detaljer på bilen blandt andet kan man med lup konstatere, at hjulmøtrikkerne er sekskantede. Ikke nok med det, men hjulboltene stikker faktisk ud gennem møtrikkerne. Det gælder så kun på forhjulene.

Men så er vi i gang, der hvor Termax var bedst – nemlig på kvaliteten og detaljerne.

Herefter går det stærkt med annonceringen for Ford D 800. Den bliver nævnt alle vegne.

Det var dermed også med en vis stolthed at Legetøjstidende i januar 1968 kunne berette, at Tekno havde solgt 10.000 stk. Ford D 800 til Ford-fabrikkerne.

Notits i Legetøjstidende fra januar 1968.

Allerede i foråret 1968 er Tekno klar med en ny variant af Ford D 800 – nemlig bilen med langt lad nr. 915.

I lighed med de øvrige modeller blev den præsenteret for legetøjshandlerne første gang i en annonce fra juni 1968 og i Anders And.

Annonce fra Legetøjstidende fra juni 1968.

Nedenfor annoncer fra Anders And.

Annonce i Anders And fra 16. april 1968.

Fra Anders And 3. december 1968.

Annonce i Anders And fra 14. maj 1968.
Fra Teknos katalog fra 1968-69

En ting man bør bemærke er, at her slutter annoncerne stort set fra Tekno, fordi Kirk selv ville forhandle deres modeller. Annoncen i kataloget er den eneste fra Tekno – da de dukker op igen i 1971 genbruger Tekno Kirks billeder i kataloget.

Det skal lige med, at den svenske agent Berico selvfølgelig også importerede og solgte de to Ford D 800 modeller for Tekno, hvor prisen blev sat til 14,75 skr.

KIRK/H. Langes Legetøj

Nu var det faktisk slut for Tekno med at forhandle modellerne fra KIRK. Det var mange biler, som fx Jaguar E, Mercedes 230-280, Chevrolet Monza, Oldsmobile Toronado, Toyota 2000 og den kommende Porsche 911S, samt Mercedes bussen. KIRK valgte at fortsætte med at udbyde disse modeller under navnet Model Products.

Derudover kunne Tekno heller ikke længere forhandle de populære Mercedes modeller som lastbilen 0322, 220 SE, 300 SEL eller noget som helst andet i 700 – og i 900 serien. KIRK havde rettighederne til disse modeller. KIRK valgte dog at lade ovenstående udgå og de kom aldrig tilbage igen.

KIRK startede officielt op med virkning fra 1. juni 1970. De lagde ud med en meget aggressiv annoncekampagne. Modelserien var udvidet med Tuborg ølbilen, presenning og tømmerbilen og sidste skud på stammen Falck bilen med fejeblad.

Ovenstående er helsides annoncer i Legetøjstidende fra juni til oktober, hvilket har kostet virkelig mange penge. Annoncerne var dyre.

KIRK brugte også Anders And til annoncer.

Anders And 11. august 1970
Anders And september 1970
Anders And 18. august 1970

Derudover fremstillede og udgav KIRK også en A4 reklame i farver til uddeling, som var det tætteste KIRK kom på et katalog.

Det er en sjov reklame med nogle sjove interessante nyheder på, som aldrig nåede at blive udgivet. Ford D 800 som sættebil med fladt lad er der aldrig nogen, som jeg kender, der har set.

Der var rigtig meget fart på KIRK-toget fra starten, men sikkert også for meget fart på, da de ret hurtigt løb tøj for penge. Det havde etableret en helt ny fabrik på Kirkebjergvej 86 i Glostrup og flyttet hele produktionen fra Nyrnbergvej med. Derudover havde de også etableret et værktøjsmageri – “BALEWA”, som skulle fremstille de nye modeller. Det har været kæmpe investeringer, hvor budgetterne ikke har kunne holde.

KIRK har åbenbart ønsket at lave alt selv og de har formentlig brudt samarbejdet med Termax og skilt sig af med gamle medarbejdere hos Lange. Nedenstående udklip har jeg fundet i gamle dokumenter fra Termax og det interessante er de bemærkninger, som er tilføjet under artiklen. Bemærkninger er formentlig påført i starten af 1970 og viser de kommer fra F.N. som er identisk med Frede Nielsen, som var daglig leder hos Lange i Nyrnberggade.

De er henvist til E. Leager Larsen fra Termax.

Men ingen tvivl om, at Termax har lidt tab i forbindelse med KIRK´s dispositioner, men det må også have gjort rigtig ondt på Tekno. Det var nogle af de mest populære modeller de mistede i 1969 og det har påvirket deres indtjening. Fordelen ved bilerne fra KIRK/Lange var jo, at Tekno ikke skulle røre en finger. Modellerne kom bare ind på lageret som færdigvare og skulle bare sendes ud i forretningerne. Det har sikkert medvirket til at Tekno kom i alvorlige økonomiske vanskeligheder og fabrikken blev afhændet til Algrema/Tekno.

Tuborgbilen og fejebladet var rene nyheder fra KIRK, som formentlig aldrig var blevet forhandlet hos Tekno, som det var en helt ny farlig konkurrent, der dukkede op på markedet.

Men i oktober 1971 var det endegyldig slut for KIRK. De gik konkurs og resterne blev solgt til Algrema/Tekno, som jo også havde købt Tekno. Nu var det ikke bare legetøjet der trak KIRK ned, de lavede også hvidevarer i Glostrup og det var hele denne del af KIRK der gik neden om og hjem.

Nedenfor to sjove annoncer fra Rønberg Legetøj, der solgte KIRK modeller til ½ pris lige op til Jul 1971. Det har været utroligt billigt og sikkert også en torn i øjet på Algrema/Tekno. 28 tons biler er nu engang en pæn slat og ikke mindst fordi Algrema/Tekno jo havde købt KIRK og skulle sælge bilerne til fuld pris. De har åbenbart ikke været hurtige nok til at få opkøbt hele det parti, der kom retur fra U.S.A.

Det betød så også et comeback til Termax, som var uundværlige for Algrema/Tekno på de modeller, som de selv havde fremstillet.

Algrema/Tekno

Nu var Algrema/Tekno så kommet på banen og fået samlet det hele på et sted, der var ikke mere indenlandsk konkurrence. De lagde da også ud med flere nye annoncer omend i noget mindre scala end KIRK.

Annonce i Legetøjstidende fra juni 1971.

Annonce i Anders And fra den 29. juni 1971.

Der var store problemer hos Algrema/Tekno på dette tidspunkt blandt andet på det økonomiske område, så annonceringen gik i stå. Ford D 800 var med i kataloget fra 1971/72 men KIRK´s billeder var genbrugt, hvilket jo ikke vidner om det store overskud.

Teknos katalog 1971/72.

Det sidste vi hører fra Tekno er fra deres uindgenkaldelige sidste prisliste fra februar 1972, hvor bilerne kostede som følger.

Nr. 914 tipvogn – 24,75 kr.

Nr. 915 fladt lad – 26,50 kr.

Nr. 916 presenning – 27,75 kr.

Nr. 917 tømmerbil – 29,75 kr.

Nr. 918 ølbil – 36,50 kr.

Nr. 920 Falckbil – 34,50 kr.

Modellerne ovenfor anser jeg for at være standardudgaverne af Ford D 800. Det øvrige, der er lavet har en anden historie, som jeg vil vende tilbage til senere.

Algrema/Tekno lukkede og slukkede i februar 1972. Herefter overgik selskabet til kreditorerne, som havde mange penge til gode. En del ting blev solgt på auktion og der blev samlet en masse biler af resterne fra produktionen. En del forsvandt bare og er formentlig også røget ud i cirkulation i almindelig handel, men Tekno lå stille i godt 2 år, før Tekno Holland købte ikke mindst brandet Tekno og resterne af værktøj mv.

Termax havde penge til gode og havde indeholdt en del værktøj som pant. Disse værktøjer frikøbte Tekno Holland via Hypoteksbanken (Statens bank) for 600.000 kr. Blandt disse værktøjet var dem til Ford D 800. Værktøjerne blev dog hos Termax, der fortsat støbte Ford D 800 lige indtil det stoppede i 1980. Herefter blev værktøjerne fragtet til Holland og lagt på lager, hvor de fortsat ligger.

Tekno Holland

Ford D 800 skulle nu tjene sin fjerde herre på få år. Hollænderne valgte dog kun at producere de velkendte biler, de udviklede ikke nye modeller. Når du nu kunne lave fx kølebilen, hvorfor kunne de så ikke lave sættebilen med flat lad.

Det skyldes formentlig, at kølebilen var fremstillet hos Termax, som havde værktøjerne, hvor sættebilen med flat lad var udviklet hos BALEWA og deres værktøjer gik sikkert tabt i konkursen. De kom ikke med til Hjørring og Termax havde ingen andel i dem.

Hollænderne producerede Ford D 800 fra ca. 1974 til 1980, hvor de indstillede legetøjs produktionen og koncentrerede sig om at producere modelbiler.

De fremstillede blandt andet tipbilen, bilen med det lange lad, fejebladet, ølbilen i flere udgaver og kølebilen.

Notits i Legetøjstidende fra juni 1976.

Konklusion:

Ford D 800 som model var en enorm succes. Der er solgt ufattelig mange af dem og den udkom på en tid, hvor der var penge mellem folk og de ville gerne bruge dem på børnene. Det er mest en “børnebil” – den har ikke på samme måde “samlertække” som fx Volvo eller Scania modellerne.

Det er også en flot bil som på mange måder drog fordel af al den udvikling, som Termax havde lært gennem mange mange år, som udvikler og producent af legetøjsbiler.

Jeg vil endnu engang bemærke, at det igen lykkedes for Termax at fremstille en kompliceret legetøjsbil uden brug af skuer.

Modellens detaljer:

I dette afsnit vil jeg beskrive fællestrækkene for modellerne. Herefter de detaljer, der kendetegner de enkelte modeller og en beskrivelse af varianter af de enkelte modeller. Jeg samler alt viden om den enkelte model i samme afsnit ikke bare dem fra Tekno, men også de ovenfor nævnte.

Fællestrækket for alle bilerne er førerhuset, motor og styretøj samt hjul. Ellers følger Ford D 800 det velkendte koncept fra Tekno med at bygge en grundbil og så fremstille forskellige lad.

Hvis vi starter med førerhuset i metal, har det først og fremmest den funktion at det kan vippe, dørene kan åbnes og lukkes. Der er ikke så mange detaljer på førerhuset – forrest er der graveringer af forstærkningen ved lygterne med tekst “Ford”, samt gravering af markering- og blinklygter. Den har løse 4 mm gule prismelygter. Forstærkningen er malet hvid eller rød.

Dørene har håndtag, løs rude og dørpanel med mange detaljer. Indvendig har instrumentbordet aftegningerne af instrumenterne, hanskerum og pedaler. Der er løst rat i en Ford D 800.

Der er tre sideplader, som også er markeret med riller.

Kofangeren er også i metal og har markeret den dækplade, som fungerer som kølergitter. Førerhuset vipper fint ved hjælp af to stykker metal, der kan bukke og udvide sig.

Motoren er i plastik og har mange tekniske funktioner. Ovenpå motoren sidder et løst luftfilter. På undersiden af bilen tjener motoren som holder for styretøjet og bundkaret, som holder hele den forreste del af bilen fast. Styretøjet er solidt lavet, men det bliver hurtigt slidt og begynder at “blafre” og virker ikke ret godt. Det kan faktisk fjedre ved hjælp af to bladfjedre, men det virker heller ikke for godt.

Der er tre typer bundkar – et fra Tekno Denmark, et fra KIRK og et fra Tekno Holland. Der kan være forskel på bundkaret. På de første udgaver var det lidt anderledes udformet.

Hjulene er flot lavet. Forhjulene består af en meget detaljeret hjulkapsel, et dæk og en inderfælg i metal. Baghjulene har dobbelte dæk og har flere flotte detaljer. Alle danske biler har grå fælge, hvor de hollandske kan være grå eller grønne. De fleste biler har reservehjul.

Hjulakslerne på Ford d 800 er kraftigere end på andre Teknobiler, der har 2 mm hjulaksler. Forden og i øvrigt Mercedes lastbilerne har 2,4 mm tykke aksler svarende til 3/32 tomme.

Bagtøjet er forskelligt på tipbilen og den lange bil, men princippet er det samme. Baghjulsakslen hviler på et sæde på chassisrammen og fjedre på to bladfjedre efter samme princip, som på fortøjet.

Kardanen, som er i metal og flot lavet låser baghjulene og ladet, samtidig med, at den forrest del holder motor og bundkar fast. Det hele låses med en lille rund lås, der drejes rundt. Så er bilen samlet og falder ikke fra hinanden af sig selv.

Den har et lille løst batteri siddende på chassisrammen – det har + og – pol, samt skruer til cellerne. Fin detalje.

Plastikdelene er overvejende sorte men findes også i grå, men der er klart flest sorte.

Nedenstående er originale støb fra Tekno, som aldrig har været skilt ad og originale dele til værktøjsfremstilling.

Modellerne:

Hvis der er en bil, der er vanskelig at skaffe sikker viden om, er det Ford D 800. Der har skiftet hænder så mange gange på kort tid og fremstillet i de samme forme. Det betyder, at alle dele passer sammen og da den er beregnet til at skille fuldstændigt ad, er det nemt at bytte rundt på delene.

Det er helt almindeligt at udskifte både Tekno NL og KIRK bundkaret med et fra Tekno Denmark. Det er umuligt at se forskel, men på enkelte modeller er det oplagt, at der ikke kan være tale om en Tekno DK. Derfor skal store dele af denne gennemgang ses som et billedgalleri – hvem der har lavet de enkelte biler kan ellers være det rene gætværk.

Egentlig er variationen af modeller ikke så stor og de er ikke kommet i ret mange forskellige farver.

Nr. 914, Tipbilen:

Tipbilen er kun 129 mm lang. Chassiset er tilsvarende kort og lidt anderledes end det lange chassis. Chassiset har forskærme og baglygter til fælles med bilen med langt lad, men tipbilen har udstødning og et eller andet kort instrument, som kan være noget elektrisk eller en kompressor eller lignende. Det lange chassis har noget tilsvarende og en stor tank.

Ladet er lavet i plastik med en løs bagklap, der kan bevæge sig. Ladet er monteret på en metalramme og kan hæves og sænkes ved hjælp af et teleskob. Man aktiverer ladet ved hjælp af et lille håndtag på venstre side som skydes frem og ladet løsnes. En lille plastikfjeder holder håndtaget på plads.

Kardanen på tipbilen er lavet i plastik.

Æsker til tipbilen:

Æskerne er lidt interessante, fordi bilerne skriftede ejerkreds så mange gange. De ældste blev leveret i de traditionelle papæsker, men af den slags, som er blanke på overfladen, som fx også blev brugt til Ford Mustang.

Det er en rigtig flot æske med illustrationer af biler i arbejdssituationer på tre af siderne og tekniske specifikationer på hele Ford D lastbilsserien på den sidste side. På endeflapperne er en tegning af en bil og nr. 914.

Til disse gamle æsker, blev der fremstillet en særdeles flot samlevejledning som var en fælles vejledning dækkende over både tipbilen og bilen med langt lad.

Jeg er overbevidst om, at tipbilen og bilen med langt lad blev leveret i disse papæsker og med den flotte illustration indtil aftalen med KIRK blev opsagt. Herefter fremstillede KIRK deres egen æsker og samlevejledning, som også dækkede nogle flere modeller.

Da Ford D 800 så vendte tilbage til Algrema/Tekno havde Tekno fået fremstillet en standard udsigtsæske, som skulle bruges til alle biler og selvfølgelig også til tipbilen.

Det er ikke en særlig god æske og den passer dårligt til de fleste biler. Derfor anvendte Tekno det trick, at de pakkede modeller ind i transparent cellofan.

Alle varianter af Tekno og Algrema/Tekno modeller blev også leveret i neutrale udsigtsæsker eller æsker, hvor produktionsnummeret blot er stemplet på endeflappen, fx 915, 916, 917, 918 o.s.v.

Ford D 800 tipbil er en meget fin Teknobil i god kvalitet. Ladet har tendens til at gå løs og der skal ikke tages ret hårdt fast, før det falder af. Heldigvis kan det sættes på igen.

Der er solgt masser af dem og der findes også fortsat rigtig mange i flot stand.

Som med rigtig meget Tekno faldt kvaliteten betragtelig henimod slutningen og der blev puttet en del mærkelige biler i æskerne. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvad der er kommet fra Algrema/Tekno og hvad der er eftersamlet.

Værkstøjsprøve af den lille fjeder der holder låsen til ladet spændt.

Tryk fra støbeformen, som aldrig har været skilt ad.

Forskellige varianter af tipbilen:

98 % af bilerne har dette udseende, med rødt førerhus og gråt lad.

Det røde interiør er formentlig en prototype.
En eller anden har brugt en Strip`steer æske og bygget den om til en almindelig æske.
Formentlig er her tale om en ombytning af ladet.

KIRK/H. Langes Legetøj – tipbil:

Der skete ikke den store forskel på modellerne da KIRK overtog produktionen fra Tekno. Det er ikke så overraskende, da det var Termax der udviklede modellerne og KIRK/Lange der samlede dem på samme adresse i Nyrnberggade på Amager i København.

Så egentlig var det blot en udflytning og samling af lokalerne til Kirkebjergvej 86 i Glostrup og KIRK eksisterede i så kort tid, at det ikke fik indflydelse på modellerne.

Største forandring skete med æskerne, som KIRK levede i et nyt format. Æskerne skriftede farve til sort og de passede til de enkelte biler, så de ikke raslede rundt i æskerne. KIRK lavede også kun et halvt vindue, hvilke gjorde æsken meget stærkere.

KIRK markedsførte modellerne under navnet “ACTION” og “Model Products”. De beholdte navnet H. Langes Legetøj, som formentlig var det navn firmaet var registreret under. Logoet i bundkaret blev udskiftet med “KIRK DENMARK” og “FORD D 800”.

KIRK satsede meget intensivt på det amerikanske marked, hvor Ford D 800 også blev solgt som Strip´n Steer saml selv biler. KIRK udviklede mange af deres modeller som Strib`n Steer, blandt andet Toyota 2000, Oldsmobile, Jaguar E.

Ellers udgav de hele paletten af standardbilerne.

Denne variant er købt som KIRK!

Algrema/Tekno – tipbil:

Algrema/Tekno fortsatte blot, hvor Tekno og KIRK sluttede ved at putte de ting i æskerne, som de nu engang havde. Derfor er det muligt, at Algrema/Tekno biler er solgt med KIRK bundkar i Tekno æsker, hvilket jeg selv har oplevet.

Genganger fra Tekno Denmark.

Farverne genbrugt fra Irmabilen” og jeg kan ikke afvise at KIRK også har fremstillet denne bil.
Grønt lad.

Tekno NL – tipbil:

Jeg kender kun den hollandske variant i denne farve.

Da jeg besøgte Tekno NL i 2018 i anledning af Teknos 90 års jubilæum fortalte direktøren mig, at de havde solgt pallevis af tipbiler ud fra lageret for 5 euro, da de overtog fabrikken i 2003.

Nr. 915, Langt lad:

Bilen med langt lad er 174 mm lang. Den har det lange chassis, som blev brugt som standard chassis på alle de lange biler.

Ladet er lavet i plastik med tre løse sidefjælde og et lidt højere sidefjæld mod førerhuset. Der er riller i ladet, så det ligner gulvbrædder. De løse sidefjælde kan vippes i alle positioner. Vippes de til vandret låses de af de små metalfjedre, som holder dem fast på ladet. Men de kan vippes helt ned.

De virker godt og er en meget våget detalje fra Termax, men prøv lige at tænk på, hvor mange forsøg det har krævet, før værktøjsmagerne har været tilfredse. En ting er at få det til at virke – noget helt andet er at få det til at holde til leg.

Æskerne til bilen med langt lad:

Papæskerne ligner meget dem til tipbilen, men de er selvfølgelig større og har nogle andre illustrationer, blandt andet en vejledning i at bruge bilen.

Jeg er af den opfattelse, at bilen med lagt lad har samme historie som tipbilen og er blevet leveret i disse papæsker indtil KIRK overtog produktionen.

Udsigtsæskerne kender jeg i to forskellige varianter.

Bilen med langt lad og tipbilen fulgtes ad indtil det sluttede og langt de fleste biler er leveret i de røde farver med gråt lad.

Samleinstruktionerne:

Der blev udarbejdet en ny samlevejledning til den lange bil, som uden tvivl blev til hos KIRK.

Forskellige varianter af bilen med langt lad:

Her har der været basis for ombytning, men det er sikkert, at der er lavet gråt, rødt, gult, grønt og blåt lad til bilen med tilsvarende farver som rækværk.

Den mest almindelige.
En eller anden har brugt en Strip`steer æske og bygget den om til en almindelig æske.
Blåt lad.

KIRK/H. Langes Legetøj – langt lad:

KIRK fremstillede en speciel bil, som formentlig blev uddelt som firmagave. Der er tale om nedenstående bil, men er den oprindelige udgave ligger der en notesblok og en kuglepen på ladet.

Algrema/Tekno – langt lad:

Jeg har ikke særskilte billeder af en Algrema/Tekno bil med langt lad.

Tekno NL – langt lad:

Jeg har ikke særskilte billeder af en Tekno NL bil med langt lad.

Nr. 916, Presenningbilen:

Er leveret med grå eller gul presenning. Jeg kender ikke til andre farver.

Presenningbilen er kun leveret i udsigtsæske.

Forskellen på en bil med langt lad og presenningbilen er kun, at rækværket er byttet ud med en presenning.

KIRK/H. Langes Legetøj:

Der er ikke særskilte samleinstruktioner til presenningbilen, ligesom jeg ikke har materiale eller billeder fra de øvrige fabrikanter omhandlende denne bil.

Nr. 917, Tømmerbil:

Tømmerbilen er bygget op over en standardmodel af den lange bil. Den har monteret to plastikholdere og otte tømmerstokke i bøgetræ, samt en kæde.

Jeg har ikke en æske til en tømmerbil, men den findes formentlig som udsigtsæske.

Samleinstruktionerne:

Tømmerbilen fik sin egen samlevejledning.

KIRK/H. Langes Legetøj:

Fotografiet er det originale billede til æsken.

Den er fremstillet i en udgave med gult førerhus af KIRK.

Tekno NL:

Den hollændske udgave af tømmerbilen har hvidt førerhus og gult chassis.

Intet billede.

Nr. 918, Tuborgbil:

Igen en bil bygget på den lange model. Ladet på en ølbil er forsynet med huller til pallerne. Under bilen er der placeret to hylder i plastik. Det betyder så, at der ikke er plads til et reservehjul på en Tuborgbil. På taget har den selvfølgelig Tuborgs velkendte “hat” med spir.

Der er fire paller og 32 ølkasser på en bil. Ølkasserne er noget af det flotteste og mest gennemførte tilbehør på en Teknobil. De ligner nøjagtigt en ølkasse med fine huller til flaskerne og håndtag. De kan for at fuldende successen stavles uden at vælte.

Tekno fremstillede kun grønne ølkasser. Det kan undre, at der ikke blev lavet andre modeller af ølbilen, men det gjorde der ikke.

Der er en del forskellige udgaver af Tuborg ølbilen, men igen er det helt umuligt at bestemme deres præcise oprindelse og fabrikanterne har formentlig genbrugt materialer, som de har overtaget fra hinanden.

Æskerne til Tuborgbilen:

Modellen udkom kun i udsigtsæske.

Tuborgbilen er uden tvivl den mest populære model af Ford D 800 skarpt forfulgt af Falck fejebladet. Men uanset om man ikke bryder sig om Ford D 800, kommer de fleste ikke udenom en Tuborg ølbil til skabet.

Ovenfor prototype til fremstilling af Tuborghatten i firdobbelt størrelse.

Den “rigtige” model med alle decaler og Tuborghat.
Model, hvor dørdecalen mangler, ellers er den komplet.

Ovenstående bil mangler alle decaler og Tuborghatten. Det mest nærliggende ville være, at den kom ud fra Tekno lige inden de lukkede eller den er eftersamlet, men jeg har også læst et sted at den bare blev solgt af KIRK som ølbil. På KIRK æsken i næste afsnit findes en neutral ølbil.

Nedenfor de to typer decaler, der sidder på bagklappen. Igen kan jeg ikke med sikkerhed afgøre deres oprindelse.

Der er ikke udarbejdet en særskilt samlevejledning til en Tuborgbil.

KIRK/H. Langes Legetøj:

Tekno NL:

Der blev lavet mindst to udgaver af en Heineken depotbil i farverne hvid og grøn med firmanavn på dørene.

v. Dorst-Liebrand-Oldermann BV
Den hollandske bil har lidt andre decaler end den danske og den har håndmalet rød front.
Den hollandske Tuborg.
Der blev endelig også plads til en Carlsbergbil med røde kasser.

Nr. 919, Falck fejeblad:

Bilen på billedet er restaureret – om den nogensinde er fremstillet originalt tvivler jeg på.

Falck´s fejeblad er en rigtig flot gennemført bil udført i super flot kvalitet. Det indtryk af plastik, som tipbilen og bilen med langt lad efterlader er gjort til skamme i fejebladet – den er fremstillet næsten udelukkende i metal.

Grundbilen er som de øvrige, men ladet er støbt i metal. Det har rillet “skridsikkert” gulv og flere funktioner. Køreramperne kan trækkes ud og ind. Den har et spil, som kan betjenes af et ophalerhjul med to håndtag, men det mest geniale er stoppet, som forhindre spillet i at løbe baglæns.

Bilen har normalt et rødt udrykningsblink, men er også set med røde blink med hvid krave.

Der er gjort plads til et reservehjul på ladet og da der også er reservehjul under bilen, har fejebladet to reservehjul.

Støb til et lad.

Æskerne til fejebladet:

Den udkom i standardæsken med sin egen tekst på endeflappen “Falck Fejeblad”. Der er mindst to forskellige udgaver, hvor teksten på de ældste æsker er tyndest.

Samlevejledning:

Jeg har ikke set et særskilt samlevejledning til et fejeblad, men der blev lagt et fra en anden bil i æsken.

Jeg har ikke kendskab til andre varianter end den på ovenstående billeder.

KIRK/H. Langes Legetøj:

Tekno NL:

Billede tiltænkt reklame eller æsker

Den hollandske udgave af fejebladet.

Falck udfasede Zonen navnet i 1972, men hollænderne forsatte åbenbart med at bruge navnet Falck Zonen.

Der er fremstillet yderligere mindst to varianter af den hollandske bil.

ANWD Alarmcentrale:

En gul bil med sorte stafferinger og med en efterløber magen til den, som Tekno brugte til Volvo kranbilen.

Groenendijke Transport BV:

En rød bil ovenstående decaler.

Intet billede.

Andre modeller udover standardudgaverne:

Tekno Longtraileren:

Longtraileren nåede aldrig ud i almindelig handlen. De få stykker der findes på markedet er prototyper eller eftersamlede biler, lavet af de stumper, som faktisk nåede at blive færdige inden Algrema/Tekno lukkede i i starten af 1972.

Udviklingsarbejdet har formentlig foregået hos Termax – eller hos Belawa (KIRK) i Glostrup eller en kombination.

Der er tale om en virkelig fin bil, og selvom den aldrig kom ud fra Tekno i Danmark, blev der lavet mange af den hollandske Frisko udgave.

Det trækkende køretøj er bygget over en grundbil af tipbilen, hvor der blot er tilføjet en plastikenhed og en tap til at låse traileren. Den har ligeledes fået en gangbro bag førerhuset.

Traileren er ny og består af en chassisramme, en kasse og en top. Foran på kassen findes et meget flot køleagrigat i metal. Baghjulene er genbrug fra standardbilen. På toppen af kassen er i sat en lang transparent rude.

Den har fine funktioner, idet håndtag på begge sider af kassen kan aktives, så bagdørene kører ned og åbner op. En svær og flot detalje. Støttehjulene ligner lidt det system, som kendes fra Volvo longtraileren, hvor hjulene kører op, når traileren kobles til bilen og ned igen, når den frakobles.

Der blev samlet prototyper i Hjørring af bilen, som var færdig til at sætte i handel, men der eftersamledes også to varianter i Hjørring efter fabrikken var gået konkurs. De få medarbejdere, der blev på fabrikken for at rydde op, blandt andet Fridorf Sørensen samlede bilerne og solgte dem.

Den første model blev planlagt til at være en “Tekno Freezer”, som der altså blev lavet et meget begrænset antal af, ligesom den findes uden decaler. Jeg er blev fortalt at decalerne slap op og man derfor samlede bilerne uden. Den model, som er afbilledet har jeg fra en mand, der har købt den på fabrikken, inden den lukkede.

Hvis der er en Ford D 800, der er eftertragtet er det en original Freezer. Der er ikke mange af dem og dermed er de svære at få fat på.

Jeg har en del prototyper, prøvestøbninger og værktøjsdele til longtraileren.

Prototype.
Værktøjsprøve til kardan til forvognen.
Støbeprøve til bagdøren.
Prototype af kassen.

Prototype.
I lukket udgave.
Støb til taget.
Støbeprøve til gangbro mv.

Tekno NL:

Den hollanske udgave kom derimod ud i forretningerne i stort tal, men kun i en Frisko Is variant. Alle delene blev støbt hos Termax, hvilket i iøvrigt gjaldt for alle de hollanske Ford D 800 modeller.

En lille håndskrevet lap papir fra Termax, der afslører en del, blandt andet leverence af 2100 stk. Frisko Is biler.
Prototype med mørkeblå chassis.
Restaureret bil.

KIRK/H. Langes Legetøj:

Irmabilen er værd at beskæftige sig med. Ingen kan vel være i tvivl om, at det er bestillingsarbejde fra Irma til KIRK. Hele bilen stråler af Irma og æsken er specielt fremstillet til Irma udgaven. Jeg er dog ikke i tvivl om, at havde KIRK haft mere tid, var der kommet mange flere varianter af denne bil. Det er en bil, som er værd at have stående i samlingen. Den er aldrig lavet hos Tekno og findes derfor kun som originale med KIRK bundkar.

En kvik samler af Teknobiler opdagede en spændende variant som kræver et godt øje. Han opdagede, at en bil, som han havde erhvervet sig fra mennesker med tilknytning til KIRK, viste en anden stavemåde af “Højlandskaffe”. Det var stavet med et “y”“Høylandskaffe”.

Det kan på ingen møde være tilfældigt. Der kan være tale om en stavefejl. som er blevet rettet efterfølgende hos KIRK – navnlig da den kommer fra fabrikken og ikke har været ude i handlen.

Men det ville da være interessant om andre kender til denne udgave.

Tekno Holland:

Tekno NL udviklede ikke selv nye Ford D 800 modeller, men de fremstillede nogle nye varianter, som fx Heineken og Carlsberg ølbilen mv. Men de valgte også en variant af “Irmabilen” nemlig Faxe ølbilen.

Det er en sjov bil, men udelukkende fremstillet i Holland. Der fulgte syv brune ølkasser med på ladet at bilen.

Walco (D):

Walco var den tyske agent af Teknobiler. Efter Tekno lukkede købte Walco tilsyneladende en del reservedele eller hele Teknobiler med Tekno logo i bunden. Walco fremstillede deres egne meget flotte æsker og solgte disse biler i almindelig handlen.

Hvornår det præcis skete ved jeg ikke, men jeg har ladet mig fortælle at Tekno Holland – som havde rettighederne til Tekno navnet, satte en stopper for salget.

Men en af den biler Walco solgte var en Ford D 800 med lukket kasse i en “Der Spiegel” udgave. Den lukkede kasse er ikke set på Tekno, KIRK eller andre steder i produktion, så det kan være, at tyskerne selv har lavet den.

Men en kilde har dog fortalt mig, at han har set disse kasser hos Tekno i Hjørring, så det er nok sandsynligt at det er tilfældet. Om så tyskerne har købt hele lageret eller måske har tilegnet sig værktøjet – så det er endnu en gåde.

Der er lavet ganske vellignende kopier af både kassen og decalen, men den originale decal er et klistermærke, hvor kopierne er vandoverførelsesmærker.

Original bil i original kasse.

Der findes to andre varianter af en bil med lukket kasse, men oprindelsen kender jeg ikke, men jeg formoder at det enten er Walco eller andre, der har overtaget restproduktionen af Walcos lager, som har lavet disse nedenstående modeller.

Den første er en bil med BR-legetøj decaler. Om den findes eller ej er der stor usikkerhed om. Den er med i Samlerboersens bog, men forfatterne kan ikke løfte sløret for originaliteten.

En samler, som i mange år var ansat tæt på ejerkredsen hos Top-Toy (BR) har ikke kunne finde nogen i ejerkredsen, der har hørt om bilen. Der findes en del nylavede kopier til salg.

BR-Legetøj:

Bilen er en kopi.

Hertz:

Den anden bil er en gul bil også med lukket hvid kasse med små “Hertz” klistermærker på. Jeg har set bilen i forskellige sammenhænge og er ikke i tvivl om, at de er lavet engang i 1970.erne. Jeg er overbevist om, at disse modeller ikke har noget med Tekno at gøre.

Dalia:

Det vil ingen ende tage med producenter af Ford D 800, men den sidste, som jeg kender til er spanske Dalia. De har solgt to modeller – en tipbil og en med langt lad.

Som jeg er orienteret, er det Teknobiler med Tekno logo i bunden og næsten identiske æsker af de første udgaver i pap. Eneste forskel er “Dalia-Tekno” logoet på æsken. Der er tale om sjældne biler. Der kan ikke være lavet mange af dem.

Modellernes værdi:

Ingen af Ford D 800 modeller opnår nogen særlig høj salgspris næsten uanet, hvilken model der er tale om. Tuborgbilen og fejebladet er der altid købere til, men det betyder ikke, at de er særligt dyre. Vrag eller biler med skrammer koster næsten ingenting, men der er også mange af dem.

Undtagelsen er sættebilen, som nemt kan koste mange tusinde kroner eller “Der Spiegel” som også godt kan løbe lidt op og Dalia bilerne, som også kan opnå en god pris.

Er der noget, jeg skal passe på?

Det giver ikke mening at restaurere en Ford D 800 med salg for øje- dertil er der simpelthen for mange originale biler til billige penge. Pas på med Freezer, Der Speigel og Hertz bilerne, der kan være restaureret.

Ruder:Ja 
Affjedring:Ja 
Styretøj:Ja 
Interiør:Ja 
Løse lygterJa 
Løse kofangereNej 
Bevægelige dele:Ja 
Blink:JaFejebladet 
Decaler:Ja 
Samlet med:  Uden skruer
TofarvetJa 
Blist-car modelNej/ja Men dog udgivet som samlesæt.

Decaler: 

Jeg har været inde på decaler længere oppe i artiklen.

Efterskrift:

Artiklen med Ford D 800 er en maratonartikel, som jeg må indrømme er svær at læse og holde styr på, men nu er den her og det kan ikke være anderledes, hvis mange detaljer skal med. Måske dukker bilen op igen en dag, hvis Tekno Holland vælger at støbe den igen. De har fortsat alle værktøjer.

Her mod slutningen vil jeg bringe nogle originale papirer fra Termax, som er papirer, som Termax brugte internt for at holde styr på leverancerne til Tekno NL. Men jeg synes de fortæller en sjov historie om bilerne, men også om antallet af biler, som blev leveret af gangen. Faktisk samlede Termax mange af halvfabrikationen for Tekno NL.

Støberirapporten:

Det var ingen hemmelighed, at Algrema/Tekno havde store problemer med at støbe – og disse to rapporter til ledelsen lader vist ingen tvivl om, at det bare ikke gik. Det “firma” som omtales er Termax.

27. juni 1971
27. juni 1971

27. juni 1971
Dateret d. 13. februaer 1972, hvor Algrema/Tekno faktisk var konkurs.

Salgsbilleder:

Nedenstående billeder er originale billeder brugt af Tekno i salgsarbejdet.

Dinky Toys:

Dinky Toys har også fremstillet en Ford D 800, som intet har med Teknos bil at gøre, men den ligner den er hel del. Der er lidt mere klodset, men man kan godt forveksle den med en Teknobil ved første øjekast.

Skille ad og samle en Ford D 800:

Det er ikke svært at skille en Ford ad, men man skal være lidt forsigtig, da man nemt ødelægger noget, hvis man ikke passer på.

Drej den lille lås rundt.
Fjern hjul, lad mv.
Fjern fortøj.
Adskil holderen.
Åbn dørene og skub sædet ud.
Træk kardanen op.
Tryk bundkar op.
Vip førerhuset tilbage.
Træk førerhuset ud.

Bilen kan skilles ad. Det er meget vigtigt, at dørene er åbne ellers kan førerhuset ikke adskilles eller samles.

11 kommentarer til “Ford D 800”

  1. Hej Peter
    Rigtig god læsning min fætter og jeg fik i julegave hver en øl bil og et fejeblad mener at det var julen 1970/71
    Den gule Feje blad fra Holland med trailer sådan en har jeg i original æske jeg skal nok tage nogle foto af den i det nye år
    Mvh godt nytår
    Flemming

    Svar
  2. Jeg har flere udgaver af denne bil Faxe bil div Tuborg biler tip bil lang lad tømmer bil frisko køle bil fejeblad Carlsberg bil (repliks) Irma bil
    Mvh
    Flemming

    Svar
  3. Hej Peter.
    Tak igen for en grundig artikel.
    På mange måder en atypisk Tekno bil, som du også bemærker.
    Man skal faktisk være heldig for at finde en, hvor styretøjet virker perfekt.
    Irma bilen er helt klart min favorit – og – angående stavemåden i Høylandskaffe, så ville man stave det sådan i Norge.
    Mig bekendt har Irma aldrig eksisteret i Norge – men ??
    Godt nytår.
    Gunner.

    Svar
  4. Pragtfuld artikel. Ford D800 er en af mine favoritter blandt teknobiler. Især Tuborg og Falck fejeblad og Irma bílen er jo hverdagsbiler – som har haft meget stor legeværdi for børnene.
    Godt Nytår
    Poul Jensen

    Svar
  5. Jeg har lagt foto af min gule autohjælp fra ANWB den er original også æsken 😁
    Ligger på Forum (Ford D 800 ANWB)
    Rigtig godt nytår til alle
    Mvh
    Flemming Ms Super

    Svar
  6. Der er faktisk forskel på Tuborg øl bil og Carlsberg øl bil ud over farven så har Carlsberg øl bilen ikke den forhøjning på bagsmækken hvor Tuborg kronen plejer at sidde og selvfølgelig så har den ikke Tuborg hatten på førerhuset

    Svar
  7. Hej Peter.
    Som altid super spændende og informativ læsning.
    Fejebladet som Svensk redningstjenst i gul eller blå, er de lavet officielt eller de hjemmelavet?
    Mvh Bertel

    Svar

Skriv en kommentar