VW type I varebil nr. 413

VW type I varebil

nr. 413

(1953 – 1961)

 

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Hvis der var noget produkt fra Tekno, der har haft større succes end VW type I- serien vil jeg gerne høre om det. Den er solgt i en uhørt stort antal og den var nem, hurtig og billig at producere. Den udkom på et tidspunkt, hvor ingen andre fabrikanter for alvor havde fået den ide at lave små varebiler med firmaernes reklamer påsat.

Der så Siegumfeldt rigtig, ved at satse på netop dette produkt.

Både dengang i 1950.erne og nu er mulighederne som samler uendelige. Du kan samle og samle, men du får aldrig en komplet samling af VW type I fra Tekno. Der vil altid være varianter af den samme bil eller der dukker nye ukendte modeller op, som ikke var kendt blandt samlere.

VW type I dannede skole for fremtiden hos Tekno. De tog ideen til sig og fremstillede flere varebiler som VW type II, Taunus FK 1000 og Taunus Transit, men i virkeligheden udfoldede de også ideen med reklamebiler til lastbilerne også.

Denne artikel handler primært om VW type I varebil som er et ikon for modelbilssamlere i hele verden. De har taget alle med storm med deres farver og reklamer som ingen kan stå for.

Der er lavet så mange forskellige at ingen med sikkerhed kender det fulde omfang. Derfor vil en artikel som denne løbende blive opdateret navnlig under punktet “Modellerne”.

VW type I varebilens historie:

Varebilen og kleinbussen kom nogenlunde samtidigt på markedet. Måske kom kleinbussen nogle få måneder før varebilen. Varebilen har produktionsnummeret 413, som var det eneste nummer til varebilerne som Tekno benyttede. For at man kunne kende forskel på bilerne var der et tekstfelt på æskernes endeflapper, som fortalte hvad æsken indeholdt. Fx Adi-sko, BP o.s.v.

Jeg støder første gang på noget omkring VW type I varebilen fra en reklame i Legetøjstidende fra december 1953. Teksten fortæller, at der er mange forskellige varebiler – og billedet til teksten er en Hellesen batterier.

Det er temmeligt sikkert, at modellen ikke kom før 1953, da Erik Spon, der var konstruktør på Tekno blev ansat i 1952 og fortalte mig i et interview, at han ikke påbegyndte arbejdet med bilen, men at han gjorde den færdig. Han brød sig i øvrigt ikke om den – han synes ikke den lignede den rigtige bil særligt godt.

Men fremover fulgtes varebilen og kleinbussen egentlig ad i annoncer o.s.v. fremover.

 

 

Øverst to annoncer i Politiken fra december 1953 fra Thorngreens, hvor der oplyses, at kleinbussen fås som Taxa eller ambulance. Nederst annonce fra Illums Stormagasin fra december 1953 til venstre og fra december 1955 til højre. 

Modellen er ikke nævnt i en prisliste, som jeg har fra april 1953, så vi kan sige ret præcist, hvornår den udkom nemlig i efteråret 1953 til en pris af 3,5 kr. for kleinbussen og 2,5 kr. for varebilen. Prisen var steget lidt i 1955 til dels 3,95 kr og 2,85 kr.

VW type I varebilen tog en stor del af reklamebudgettet hos Tekno i 1954. Herunder tre annoncer i Legetøjstidende fra 1954.

  

Fra venstre fra januar 1954, i midten fra august 1954 og til højre fra september 1954.

 

Ovenfor til venstre Tekno brochure fra 1958, i midten et skilleblad fra Forhandlerkataloget fra 1956 og til højre en annonce i Legetøjstidende fra juni 1956, hvor to nye biler præsenteres.

Nedenfor til venstre lille brochure fra Tekno fra 1958 og til højre fra Teknos store katalog fra 1958.

 

Thorngreens Legetøj fik lavet deres egen VW i deres egne farver, som de selvfølgelig også reklamerede for på bedste. Nu ved vi, at den kom i 1956. Tekno var lidt hurtigere med deres egen bil fra 1955.

  

Til venstre annonce fra Thorngreen i Politiken fra 25. november 1956 og til højre notits i samme avis fra 10. juni 1956. Så der blev faktisk gjort noget ud af det, når der kom nye modeller.

Hvor kleinbussen og pick-up modellen udgik i 1959 fortsatte varebilen helt frem til 1961, hvor den stadig er nævnt i listerne sideløbende med type II. Den har været svær at aflive.

De små charmerende VW.er blev en kæmpe succes. Jeg vil gerne våge den påstand, at ingen anden Teknobil er solgt i så mange eksemplarer, hvilket nedenstående annonce fra september 1954 i Legetøjstidende også fortæller lidt om. Det bemærkelsesmæssige er, at modellen kun havde været på markedet i 1 år, da Tekno kunne lave en række på 24 km af solgte biler. Hvor lang har rækken så været i 1961?

Personligt tror jeg, at VW type I er den bil fra Tekno, der er solgt i flest eksemplarer.

Varebilens detaljer:

Det er en populær bil og det har det været altid. Den koster mange penge i flot stand og de er meget eftertragtede. Men det er nok den mest simple konstruktion af en modelbil, som Tekno har lavet. En top og en bund og fire hjul er kort sagt, hvad den består af. Det er vel heller ikke bilen, som de fleste falder for, men biler påført de charmerende farvestrålende reklamer for firmaer.

Bilen er ligesom delt ligeligt på midten, hvor bunden er støbt i et stykke sammen med karosseriet. Det var den samme type bund med de samme graveringer, som blev brugt til varebilen, kleinbussen og til pick-up.

Nedefra er bladfjedrene indlagt i formen og danner en lille forhøjning, som hjulakslerne kan sættes fast i. De er sat på plads og trykket fast, men på en måde, så de kan køre rundt uden at falde af. Bagest på bunden er der to graveringer af nogle køleriste til hækmotoren.

  

Den har logoet “Tekno Denmark” indgraveret midt i bunden. Der er svage graveringer til fordørene og to sidedøre på højre side. Disse døre sidder også på pick-up, hvor de ikke giver så meget mening. Der er også graveret en bagdør og to baglygter. De to forlygter består af to blanke buksenitter. Den rigtige bilmodel fra VW er fra sidst i 1940.erne og uden bagkofanger, der giver plads den meget store bagdør – som efter sigende gav bilen øget navnet “barndoor” .

Overdelen til varebilen adskiller sig ikke meget fra andre modeller bortset fra den lukkede kasse og en markering bagest, der hvor bagruden sidder. Alle VW type I modeller har delt forrude og to sideruder.  Det eneste, der adskiller varebilen og kleinbussen er de tre udstansede vinduer på begge sider af kleinbussen bagruden. Alle VW.er har en frontdecal, men nogle ganske få har et støbt VW logo.

 

Det støbte logo til venstre. 

Langt de fleste varebiler havde dog deres egen frontdecal fra det firma, som de reklamerede for.

Over- og underdel holdes sammen af to stifter der presses sammen bagest på de indvendige side af karosseriet og en lille nitte forrest på bunden.

VW type I har tre typer standardhjul.

  

Fra venstre det ældste hjul i ubehandlet zink. Det består af en hjulkapsel og en inderfælg. I midten næste generation som er et drejet hjul. Til højre den sidste udgave og bestående af en -inder og en yderfælg med VW logo. Den har naturligvis gummidæk, som også ændrede sig over tid. Hjulene til VW type I var standardhjul, som blev brugt på mange af Teknos biler fra perioden.

VW type I er tydeligvis lidt mindre end andre modelbiler, men den passer godt til VW 1200 nr. 805 og lignende. Den er 83,4 lang hvilket giver et størrelsesforhold på ca. 1:51.

Varebilens værdi:

Der er et stort spænd i priserne på varebiler. Slidte biler med skader til under 100 kr. til ok biler til 4-800 kr., biler fra Forhandlerkataloget “mint in box” koster typisk mellem 1500-3000 kr. Sjældnere biler optil ca. 8000 kr, og så meget sjældne biler, som tit kommer over 10.000 kr. på auktion.

Rekortbeløbet for salg af en Teknobil kommer fra en VW type I “Rudins Fargehandel“, som er et norsk firma og bilen kommer fra det norske “Mecline”. Prisen blev 88.750 kr. Flere tilsvarende havde været tæt på, men det er foreløbig rekorden. Det rygtes hurtigt, at de koster mange penge så der kom flere på auktion, hvor den sidste blev solgt for 31.250 kr. Der er trods alt ikke mange, der er villige til at betale så meget. Derfor er det svært at vurdere Tekno. Pris er meget afhængig af om den originale æske følger med og ikke mindst at den er fejlfri.

Er der noget jeg skal passe på?

Restaurerede biler solgt som originale er den største fare for en naiv køber. Pas på, hvis du tænker på at købe dyre biler. Repro æskerne kan være særdeles godt lavet.. Ellers er de mest udbredte fejl skader på vindussprodserne. De kan være slået skæve og dækkene er som regel stenhårde. Biler i originallak kan have fået påsat nye uoriginale decaler.

 

Ruder:Nej
Affjedring:Nej
Styretøj:Nej
Interiør:Nej
Løse lygterJa
Løse kofangereNej
Bevægelige dele:Nej
Blink:Nej
Decaler:Ja
Samlet med: Nitter stifter
TofarvetJa
Blist-car modelNej

Decaler: 

Decalerne beskrives nærmere under afsnittet om modellerne.

Æskerne:

Æskerne ændrede sig over tid, så der findes forskellige udgaver, ligesom nogle æsker har engelsk/amerikansk tekst. Illustrationerne på æskens sider viser biler i forskellige arbejdssituationer og en side med oplistning af de kleinbusser og varebiler, der var standardbiler. Æskerne har en blålig toning. Endeflapperne har forskellig farve og indeholder et blankt felt med bogstaver at anføre, hvilken bil der ligger i æsken, samt et VW logo. Da pick-up ikke er nævnt, må vi formode, at det er den ældste æske.

 

 

Nedenstående æske er af den nyere type, som har en orange toning og hvor pick-up er kommet med. Ellers holder den samme koncept som ovenstående. Der kan sagtens findes flere æsker med forskellige detaljer, men grundæskerne er efter min vurdering disse to nævnte.

Nedenfor en æske med engelsk tekst “Taxi”. Men ellers er æskerne ens.

  

Selvom der stadig er mange VW type I biler tilbage i flot stand er æskerne ikke så almindelige.

Modellerne:

Navnlig når vi taler om varebiler og biler med reklamer er det helt umuligt at finde ud af bare nogenlunde præcist hvilke varianter som Tekno fremstillede. Nogle serier er lavet i så små produktioner, at der ofte dukker nye varianter frem. Varebilen har ofte små ændringer i reklamerne efterhånden, som de blev genoptrykt. Så et komplet katalog over varebilerne kommer nok aldrig.

Der vil også være en biler, som jeg ikke har billeder af, men de vil blive opdateret løbende efterhånden som det lykkedes at få billeder.

Jeg vil i denne artikel under hver enkelt bil give mit bud på hvilken model der er en “standardudgave” eller “særudgave“.

Standardudgave: Betyder at bilen var en del af forhandlerkataloget og fremgik af prislisterne. Hovedreglen er, at dem er der mange af, men der kan være biler, som ikke er produceret i så stort et antal.

Særudgave: Betyder at bilen er kun er leveret som en særlig bestilling hos Tekno. De er oftes sjældnere eller meget sjældne.

Neutrale:

De neutrale kan i princippet været fremstillet i alle de farver, som reklamebilerne blev malet i,  men de er faktisk ikke så almindelige. Børnene har selvfølgelig foretrukket en med reklame på. Derfor er den blå “folkevognsfarve” den man oftes ser som neutral bil. Mange med de lidt mere simple firmanavne blev leveret i denne blå grundfarve.

Nr. 413, blå:

De civile eller neutrale biler findes der ikke mange af. Den blå “folkevognsfarve” er en af de biler som leveret som neutral bil. Mange med de lidt mere simple firmanavne blev leveret i denne blå grundfarve i små serier.

Nr. 413, gul/grøn:

Grundfarven til en Møbeltransport Danmark.

Nr. 413, rød/gul:

Grundfarven til en Bosch.

Biler med danske firmanavne:

Nr. 413, Adam, bordeauxrød:

Standardudgave:

Nr. 413, Adi Sko, lyseblå/mørkeblå:

Standardudgave:

Nr. 413, Adi Sko, orange/blå: 

Standardudgave:

Nr. 413, Berlinske Tidende, lysgrøn/gul:

Standardudgave:

Af en eller grund skaller decalerne meget nemt af denne bil.

Nr. 413, Bosch, lille tændrør, gul/rød: 

Standardudgave:

Nr. 413, Bosch, stort tændrør, gul/rød:

Standardudgave:

Nr. 413, BP Service, gul/grøn:

Standardudgave:

Nr. 413, C.W. Hansen, blå:

Særudgave:

Igen en bil leveret i standardfarven “folkevognsblå”.

Nr. 413, Danske Farve & Lakfabrikker, lille malerdåse, lysegrøn/mørkegrøn: 

Standardudgave:

Nr. 413, Danske Farve & Lakfabrikker, stor malerdåse, mørkegrøn/lysegrøn: 

Standardudgave:

 

Danske Farve & Lakfabrikker er lavet både med lys- og mærkegrøn på over- og underdel. Det gælder formentlig både med den lille og den store dåse.

 

Nr. 413, Den Røde Løber, grå/mørkerød:

Standardudgave:

 

Nr. 413, Ejby Smør, gul/grøn:

Standardudgave:

Nr. 413, Evers Bolscher, hvid/bordeaux:

Standardudgave:

Nr. 413, Evers Bolscher m. tagtekst “Fasan 6300” , hvid/bordeaux:

Standardudgave:

Nr. 413, Fona, rød/blå:

Standardudgave:

Det er den seneste udgave, som der ikke findes så mange af. Den er formentlig kommet kort tid før type II og de to biler har faktisk de samme decaler.

Intet billede.

Nr. 413, Fona Radio u. tagdecal, rød/blå:

Standardudgave:

Nr. 413, Fona Radio m. tagdecal, rød/blå:

Standardudgave:

Fona – sølvbilen:

Jeg fik for nogle år siden kontakt til en person, som tilhørte ejerkredsen og af Fona-kæden på et tidspunkt. Vedkomne fortalte, at en sølvsmed havde fremstillet en Fona VW type I inspireret af en Tekno model. Der blev kun lavet en bil i samme størrelse som Teknos.

En hel fantastisk ting.

Nr. 413, Hafnia Skinken m. grisehoved som front decal, hvid/lysblå:

Standardudgave:

Nr. 413, Hafnia Skinken u. grisehoved som front decal, hvid/lysblå:

Standardudgave:

Annonce i avis for det rigtige produkt.

Nr. 413, Hellesens Batterier, m. stort tigerhoved som frontdecal, gul/blå:

Standardudgave:

På denne model er batteriet på bagdecalen hvid. Den omvendte kombination er også set, men der er to forskellige batterifarver på bilerne.

Nr. 413, Hellesens Batterier, m. lille tigerhoved som frontdecal, gul/blå:

Standardudgave:

På denne model er batteriet på bagdecalen blå. Den omvendte kombination er også set, men der er to forskellige batterifarver på bilerne.

Nr. 413, Interconsult, blå:

Særudgave:

Standardfarve.

Nr. 413, Johnny Walker – Otard, mørkeblå:

Standardudgave:

Nr. 413, L.K. Laur. Knudsen, gammelt komfur, rød/lyseblå:

Standardudgave:

 

Annonce i avis for det rigtige produkt.

Nr. 413, L.K. Laur. Knudsen, nyt komfur, rød/lyseblå:

Standardudgave:

 

 

Nr. 413, Metro, blå/rød:

Særudgave:

Nr. 413, Mikro Radio, rød:

Særudgave:

Modellen er super sjælden og er kun set få gange.

Nr. 413, Mikro Radio turkis:

Særudgave:

Så vidt jeg ved findes der kun et kendt eksemplar, som blev leveret til radioforretningen i en neutral æske uden firmanavn. Det fortæller, at der kun blev lavet ganske få af dem. Den blev indleveret af en dame på auktion, hvis far havde en relation til Mikro Radio og efter mange år i køkkenskabet kom den til salg og opnåede et hammerslag på over 50.000 kr.

Nr. 413, Møbeltransport Danmark, gul/grøn:

Standardudgave:

Nr. 413, Nopifan, beige:

Særudgave:

Den samme farve og samme motiv som til Thorgrens bil, blot med en tagdecal “Nopifan”, der lavede blikemballage og lign.

Intet billede.

Nr. 413, Nordisk Hammond Instrument, hvid/blå:

Standardudgave:

Nr. 413, Poul Bergsøe & Søn, rød/orange:

Særudgave:

Solgt på auktion for et 15.625 kr. incl. salær i 2019.

Nr. 413, Pfaff Symaskiner tagmærke u. skygge, grårød:

Standardudgave:

Decalerne på Pfaff er ens, bortset fra tre forskellige tagdecaler.

Nr. 413, Pfaff Symaskiner tagmærke m. sort skygge, grårød:

Standardudgave:

Decalerne på Pfaff er ens, bortset fra tre forskellige tagdecaler.

 

 

Nr. 413, Pfaff Symaskiner tagmærke m. gylden baggrund, grårød:

Særudgave:

Decalerne på Pfaff er ens, bortset fra tre forskellige tagdecaler.

Nr. 413, Phillips, blå/grå:

Standardudgave:

Nr. 413, Phillips, rød/blå:

Uforklarlig farve og decal sammensætning.

En sjælden bil som tydeligvis har samme farve som Fona Radio, men med Phillips decaler. Den forekommer at være original og muligheden for at montagedamerne på Tekno er klart tilstede. Nogen tror på den – den gik op i mange tusinde kroner på Internet auktion.

Billederne er fra Internettet.

 

Nr. 413, Politiken/Ekstrabladet, blå/gul:

Særudgave:

 

Nr. 413, P. Lykkeberg, blå/hvid:

Standardudgave:

 

 

  

Den lille dåse er tilbehør til købmandsforretningen.

På et tidspunkt oplevede jeg det, som man som Teknosamler kun oplever nogle få gange eller aldrig i sit liv. Jeg blev kontaktet og tilbudt at købe en større mængde P. Lykkeberg biler som havde ligget på en afdød direktørs kontor på fabrikken i Hørve. De havde ligger der i over 50 år. En del var stadig pakket i avispapir med 10 stk., som var den måde Tekno pakkede biler i 1950.erne.

 

Nr. 413, Restaurant Zoo, grå:

Standardudgave:

Nr. 413, Rådet For Større Færdselssikkerhed, sort/orange:

Særudgave:

En bil der giver særdeles god mening, i det salgschefen Poul Fjeldgaard havde arbejdet i en del år i Rådet, inden han kom til Tekno.

Nr. 413, Skandinavisk Motor CO., blå:

Særudgave:

Igen en bil leveret i standardfarven “folkevognsblå”.

Nr. 413, Sode Motor, blå

Særudgave:

Igen en bil leveret i standardfarven “folkevognsblå”.

Intet billede.

Nr. 413, Studenternes Papirindsamling, rød:

Særudgave:

Nr. 413, Sønderborg Garn, turkis:

Standardudgave:

Ovenstående billeder er fra et annoncehæfte.

Nr. 413, Tandex – Bay & Vissing , lyseblå/hvid:

Standardudgave:

Nr. 413, Tekno, rød/gul:

Standardudgave:

Nr. 413, Thorngreen, lysgul:

Standardudgave:

Nr. 413, VW viser varevogne, orange:

Jeg kender kun bilen fra en svensk optegnelse over Teknobiler, men det ville være logisk, at der er lavet flere af disse biler i overgangsperioden mellem type I og type II.

Intet billede.

Nr. 413, Aage Heidemann “Århus”, blå:

Særudgave:

Igen en bil leveret i standardfarven “folkevognsblå”.

Intet billede.

Nr. 413, Aage Heidemann “Ålborg”, blå:

Særudgave:

Igen en bil leveret i standardfarven “folkevognsblå”.

Intet billede.

Nr. 413, Aalborg Stiftidende, gul/sort:

Særudgave:

Nr. 413, Jubiluæmsfesten i 1953, beige/rød:

Særudgave:

Bilen blev brugt som sangskjuler til Teknos 25 års jubilæum i 1953. Den var ikke nittet, så den nemt kunne skilles ad. Jeg har set bilen uden sang hos konstruktør E. Spon, der var med til festen.

Intet billede.

Biler med svenske firmanavne:

Nr. 413, Bosch-Robo, rød/gul:

Særudgave:

Ekstrem sjælden bil. Bosch samlede lige efter krigen en del selskaber i Sverige under navnet Bosch Robo.

Nr. 413, Fyffes Bananer u. tagtekst, sølvgrå:

Decalerne skaller meget nemt af på Fyffes, hvilket formentlig skyldes, at de har svært ved at binde på den sølvgrå farve.

Standardudgave:

Nr. 413, Fyffes Bananer m. tagtekst, sølvgrå:

Standardudgave:

Samme bil som ovenstående blot med tagtekst.

Nr. 413, Mobilgas, rød/hvid:

Standardudgave:

Findes med frontlogo og med frontdecal.

 

Nr. 413, Oke Vademecum, blå/grå:

Nr. 413, Oke Tvål, rød/gul: 

Nr. 413, Thule Bussen, rødbrun/gul:

Standardudgave:

Nr. 413, Tryckluft-Atlas, rødbrun/blå:

Standardudgave:

 

Nr. 413, Wasabröd, lysgul:

Standardudgave:

Biler med hollandske firmanavne:

Nr. 413, Milk Danny Boy, blå/hvid:

Særudgave:

Intet billede.

Biler med firmanavne fra Schweiz:

Nr. 413, LVZ, turkis:

Særudgave:

 

Andre nationaliteter:

Nr. 413, Releigh, rød/hvid:

Særudgave:

Aner ikke hvilket land den kommer fra – men den er formentlig engelsk/amerikansk.

Billedet er fra Internettet.

Nr. 413, Kodak, blå:

Særudgave:

Igen en bil som formentlig er fremstillet til det amerikanske marked.

 

Billedet er fra Internettet.

Mecline:

Norske Mecline fremstillede Tekno VW type I i lånte støbeforme.

Jeg skriver en særskilt artikel om de norske biler på et tidspunkt, så jeg vil ikke beskrive dem her.

 

Corgi Toys:

Corgi Toys fremstillede ligeledes en rigtig fin VW både som kleinbus, varebil og som pick-up i rigtig god kvalitet. Den kom dog først i 1960.erne. Der kom en neutral varebil i farverne rød og hvid og så denne Toblerone chokolade bil med lysgennemgang.

Pava:

Pava er en spansk kopi af Teknos VW type I. Det ligner plastik, men det er jeg usikker på.

8 kommentarer til “VW type I varebil nr. 413”

  1. Dejligt med en grundig katalogisering af denne model.
    Det er en god ting, at du skelner mellem standardudgave og særudgave. Det betyder, at man justerer forventingerne til at erhverve særudgaverne. Der er dog et par af dem, jeg umiddelbart ville regne som standardudgave, da de er så detaljerede udført. Det er fx Mikro Radio, Politiken/Ekstrabladet, Studenternes Papirindsamling, Aalborg Stifttidende og Oke Vademecum.
    Det er også en fin ting med de mange billeder. I Tekno Samlerkatalog kan det være svært at skelne mellem Pfaff med og uden skygge, men dine billeder viser det tydeligt. Men til trods for at jeg har fire eksemplarer med denne reklame, er de alle uden skygge – deværre. Det er nok en sjælden variant.

    Svar
    • Hej Ole
      Men standardudgaver mener jeg modeller, der er solgt via prislister udbudt af Tekno til legetøjsbutikkerne. Med specialmodeller mener jeg modeller, så er bestilt hos Tekno af at firma uden at de er kommet i almindelig handlen – dog kan enkelte godt være sluppet ud i butikkerne.

      mvh

      Peter

      Svar
  2. Hej Peter.
    Dejligt med en gennemgang af reklamebilerne som er mere gennemgribende og seriøs end Samlerbørsens.
    Sjovt med sølvbilen fra Fona, og hvad med Lykkeberg bilerne; købte du dem ( selvfølgelig ) og har du stadig nogen af dem indpakkede ?
    Den svenske bananbil skal hedde Fyffes og Raleigh cycles er et engelsk mærke.
    Mvh.
    Gunner.

    Svar
    • Hej Gunnar

      Hvem finder dog på et ord som “Fyffes” – har rettet det.

      Raleigh undre mig lidt, da Tekno ikke solgte biler i England, men det gjorde de i USA.

      mvh

      Svar
  3. Sad og skrev og så hoppede det hele ud.. Du kommer til at slette hvis der er dobbelt tekst Peter.

    Jeg kunne ikke dy mig men måtte lige se på FYFFES navnet… Manden var fra London og hans navn var Fyffe — Og man kunne sige at firmaet var hans ! – Alså Fyffes – Ikke helt så enkelt men det var hans navn.

    Raleigh – Den har nogen underlige baglygter, der har fået en fed “krom” krands. Der er malet håndtag, midt for, forneden på den store bagklap sådan som bilen havde i virkeligheden, men det er ikke afmærket af Tekno. Forlygter og hjul er malet. Generelt en del ting der vil starte alle advarsels signaler hos mig.

    Nummerpladen bag på sidder i højre side – ud mod vejbanens midte. – Det kunne således være en Svensk eller en Engelsk bil. De kørte begge i den forkerte side den gang. Men en gul plade er nok Engelsk.

    Tekno har ikke mærket af for nummerpladen bag på. Den burde sidde midt på den store bagklap.

    En gul nr. plade kunne måske også være fra USA hvor Raligh alene stod for 95% af de til USA importerede cykler, men så synes jeg at nr.pl. sidder i den forkerte side af bilen.

    Men den kunne jo være en USA Raleigh Code 2 model…
    Men helt ærligt, tror jeg mest på en hjemme lavet bil.

    Svar
    • Hej Hans-Jørgen
      Du har ret i at der er noget muggent ved bilen – de tanker har jeg selv tænkt, men der er noget over den jeg godt kan li`.

      Svar

Skriv en kommentar