Vare 1 (2)

VW type II varebil nr. 405

Skrevet d. 03. mar, 2020 af in Udvalgte biler, Varebiler

VW type II varebil

nr. 405

(1959 – 1967)

 

 

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Hvis VW type I havde været en kæmpe succes, var VW type II det mindst lige så meget, men målt på nogle helt andre parametre. Tekno fulgte selvfølgelig op på den enorme popularitet, som type I havde ført med sig. Udover den lille VW type I havde Tekno også sendt en anden varebil, nemlig Taunus FK 1000 på markedet. Men de manglede ligesom noget, efterhånden som type I ikke mere kunne opfylde kravene til en moderne modelbil. Den var for lille i størrelsesforholdet ca. 1:50 og den havde ikke vinduer og tidsvarende hjul. Selvom den fortsat solgte godt var det på tide med en ny bilmodel.

VW pressede sikkert også på for at få Tekno til at lave en ny VW 1200 og en ny varebil, hvilket Tekno også gjorde. VW 1200 kom faktisk i to udgaver, hvor de første godt nok havde rude men ellers ikke noget nyt. Derfor ændrede Tekno ret hurtig modellen til en moderne modelbil med rude, interiør, rat og affjedring.

Hvis vi så vender tilbage til VW type II, så ligner den jo ret tydelig den første VW 1200 nr. 819, (uden blink på forskærmene). Ingen interiør, ingen affjedring eller ting og sager, der kunne åbne. De blev udviklet sammen og derfor ligner de også hinanden. Tekno – og konstruktøren Erik Spon evnede bare ikke på dette tidspunkt af tilføre modellen de nødvendige nyskabelser. Type II fulgte i sporet på VW type I og Taunus FK 1000, ved at udkomme som varebil, kleinbus og pick-up. Men den havde trods alt fået den rigtig størrelse ca. 1:43½, som Tekno tilstræbte og som de gjorde en del ud at fortælle om.

Problemet var, at det ikke var nok i slutningen af 1950.erne. Kravene til, at modelbilerne skulle kunne noget mere tog fart og toldrestiktioner og import forbud til Danmark blev ophævet i 1960. Konkurrencen fra navnlig de engelske modelbiler tog kraftigt til.

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan Termax arbejde rigtigt hårdt for at udvikle bilmodeller, som levede op til kravene og ligeledes, at de havde utroligt svært ved at følge med, fordi de udviklede mange biler på en gang.

På samme måde var der skærpede krav til Tekno og deres udvikling af en ny varebil blev nok ikke lige det, som de gerne ville og Tekno prioriterede ressourcer på andre ting også, fx en Scania stigebil og Åkerman gravkoen.

VW type II er alt for simpel og der var ikke mange roser til den – jeg har ihvertfald haft svært ved at finde dem.

Tekno havde det trumfkort, at det var en VW, som var populær og Teknos koncept med at sætte firmanavne på biler, var fortsat en succes og nok det som gjorde, at bilen fortsatte i lang tid. Egentlig tror jeg, at det var blandt det voksne publikum, mere end det var blandt børnene, køberne skulle findes.

Der er ikke mange type II modeller sammenlignet med type I. Type II solgte ikke så godt, men der er forbavsende mange af dem i mint stand. Det tyder jo på, at mange er blevet købt til voksne og bilerne har undgået de grådige og alt ødelæggende børnefingre.

VW type II var ikke den store indtjeningsmæssige succes, men den var billig at producere og firmaerne har betalt for decalerne, så den har uden tvivl bidraget til indtjeningen og de billige produktionsomkostninger har formentlig været årsagen til, at den blev på markedet.

På den baggrund var det ikke lige den bil, som Tekno kunne kigge tilbage på med så meget stolthed, men noget helt andet er den succes, som VW type II har opnået blandt samlere. Bilmodellen – især varebilen er blevet en kultbil blandt samlere over hele verdenen, næsten uanset stand og model. Selv slidte udtjente modeller rives væk til gode priser og de sjældne flotte modeller sprænger ethvert budget og indtil videre er det kun gået en vej med priserne i det segment, og det er opad.

For mange Teknobiler var de på markedet i mange år uden de store ændringer, men VW type II udkom med mange forskellige firmanavne, som blev udskiftet løbende. Derfor kom der mange forskellige biler, men i meget små oplag. Det kan ikke blive bedre for samlere. Sjældne biler i mange varianter.

Denne artikel handler primært om VW type II varebil, men den generelle beskrivelse vil være den samme til de øvrige type II modeller også.

Varebilens historie:

Varebilen, pick-up, kleinbussen udkom på samme tidspunkt. Varebilen fik produktionsnummeret 405, pick-up nr. 406 og bussen nr. 407. Bilerne i samme kategori fik samme nummer, så Tekno skrev uden på æskens endeflap, hvad indholdet var, fx Shell, OMA o.s.v. Tekno udsendte særlige detaljerede bestillingslister, hvor de enkelte firmabiler var listet op og som forhandleren krydsede af og sendte til Tekno.

Ovenfor en forhandlerliste, som legetøjshandleren skrev antal af modeller udfor og som blev sendt til Tekno, hvorefter de sendte bilerne til butikken. En meget langsommelig og besværlig fremgangsmåde.

De nævnte VW type II modeller udkom i 1959 i tæt samarbejde med Skandinavisk Motor CO (SMC). For varebilens vedkommende var det udgaverne BP-Service, Familiejournalen, Toms og Fona Radio, der kom først. For pick-up drejede det sig om Shell og kleinbussen udkom som Taxi eller som neutral.

Prisen for varebilen og for pick-up var 4 kr., og kleinbussen kostede 4,5 kr. på udgivelsestidspunktet.

Tekno lancerede bilerne i store annoncer i Legetøjstidende fra juni 1959 og de gjorde en del ud af at oplyse, at det var den mest præcise modelbil i verdenen – det hentyder formentlig til de internationale størrelsesforhold 1:43½.

 

Ovenfor til venstre annoncen fra Legetøjstidende – i midten fra Berico i Sverige, begge fra juni 1959 – bemærk at bilerne fra Berico endnu ikke har reklamer, men allerede fra starten solgtes oliebilerne BP og Shell i Sverige samt Cloetta og Nalle og Lisa. Berico har ikke haft rådighed over de rigtige biler til at lave reklamen på det tidspunkt.

Ovenfor notits i Leksakslandet fra oktober 1959, som præsenterer modellerne Cloetta og Nalle og Lisa fra Allers. Jerres Flygbuss kom med fra ca. 1965. 

Illums Stormagasin, der var meget hurtige med at præsentere Tekno nyheder havde også en annonce for bilen.

Ovenfor en flot annonce fra Illum, som også viser at der var mange nyheder i 1959.

I en notits i Legetøjstidende også fra juni 1959 blev bilen meget beskedent modtaget, nærmest lidt hånligt i forhold til den begejstring, som nye produkter fra Tekno normalt blev mødt af og navnlig i dette tilfælde, hvor der var tale om en ny varebilsserie. Det kan undre en del.

Den dyrere pris blev kommenteret og det nye letløbende hjulsystem, som var godt fundet på kommenteres blot som “et nyt hjulsystem skulle gøre dem mere letløbende“.

Men der var selvfølgelig en forklaring på legetøjshandlernes frustration. Siegumfeldt og dele af legetøjsfabrikantforeningen var på dette tidspunkt tæt på åben krig med legetøjshandlerne.

Siegumfeldt ville åbne handlen med legetøj op for andre end legetøjsbutikker, fx kædebutikker og andre, hvilket var en gammel strid, der blusede op igen og en direkte rød klud i ansigtet på legetøjshandlerne. I maj nummeret af Legetøjstidende bragte Tekno en helsides annonce med en kort tekst, som fortalte, at den nye folkevogn – også personbilen kun var “til gamle kunder“. Det Siegumfeldt i virkeligheden skrev var, at det kun var udvalgte kunder, som han udvalgte, der fik bilen ud i forretningen.

Dermed bestemte Siegumfeldt, hvilke legetøjshandlere, der kunne få nye modeller og hvilke der ikke kunne. Dem der vågede at sige ham imod fik ingen nye folkevogne og andre leverancer forsinkedes meget ofte. Det var naturligvis helt uacceptabelt for legetøjshandlerne, men de turde ikke rigtig gøre noget – men begejstres over den nye model, det ville de dog ikke ydmyge sig til. Kort efter brød Siegumfeldt med Legetøjshandlerforeningen og udsendte egne nyhedbreve til forhandlerne. Jeg har berørt dette emne mere indgående i min artikel om Teknos historie.

 

Ovenfor til venstre notitsen i Legetøjstidende fra juni 1959 og til højre annoncen fra maj 1959 i samme blad.

Tekno solgte bilerne jo sig selv, men der kom ikke flere reklamer i Legetøjstidende, men der blev flittigt reklameret i dag- og ugeblade for bilerne. Tekno benyttede Politiken, Jyllands Posten og Familiejournalen som de foretrukne steder at reklamere indtil ca. 1967, hvor de flyttede deres annoncering over i Anders And. I Politiken blev annoncerne bragt om lørdagen på samme side som tegneserierne – smart træk fra Teknos side.

Ovenfor anmeldelse i ugebladet Familiejournalen.

Bilen optrådte fremover i Teknos egne kataloger.

  

Fra venstre kataloget fra 1961/1962, hvor stigebilen også har haft debut. I midten fra 1963/64, hvor Shell pick-up er kommet i den nye udgave og til højre kataloget fra 1965/65.

I 1963 kostede varebilen 4,9 kr. og pick-up/kleinbussen 4,85 kr. Stigebilen kostede 8,20 kr.

I Sverige fik de også deres egne biler. I et prishæfte, som jeg har fra 1960 omtales BP og Cloetta varebil, samt Shell pick-up til 3,35 skr. Kleinbussen, herunder Svensk Räddningstjänst kostede 3,7 skr.

 

Ovenfor en svensk brochure fra Berico fra 1960.

Det er egentligt lidt sjovt, at BP fik varebilsudgaven og Shell fik pick-up modellen. Det kan vel ikke være tilfældigt.

Bilerne fortsatte op gennem 1960.erne og nye varianter kom til, men da denne artikel primært sætter fokus på varebilen, er det den jeg følger herfra.

  

Ovenfor annoncer i Legetøjstidende fra venstre fra september 1963 Anders And & Co, i midten fra april 1964 præsenteres Gillette Blue, Bosch og Caramba som nyhed og til venstre fra oktober 1966 præsenteres Jolly Cola og Buko ost også som nyhed. 

Nedenfor fra annonce i Legetøjstidende fra juni 1966 oplyses, at Bjørnbak igen er på lager.

Jeg har en række andre sjove spændende annoncer fra Politiken omkring enkelte bilmodeller, som er vist under emnet “Modellerne” længere nede i artiklen.

Det sidste materiale jeg har omhandlende varebilen er fra en prisliste fra juli 1967. Her nævnes specifikt modellerne BP, Tekno, Bjørnbak/Luklet, Buko og Jolly Cola til en pris af 7,75 kr.

Derudover er Jyllandsposten med som nyhed – hvilket den ikke var i prislisten fra januar samme år. Jyllandsposten kan dermed placeres til at være udkommet mellem februar og juni 1967. Den er leveret med plastikhjul, som kom i 1967, så det passer ganske godt.

Jeg kan se af prislisterne at nogle modeller kun optræder i kort tid fx Caramba – og det derfor er sandsynligt at nogle modeller blev fremstillet til firmaer, men også kunne bestilles af forretninger, men kun “så længe lager haves“. Af den grund er de også sjældne.

Herefter nævnes varebilen ikke mere i prisliste eller kataloger. Tekno valgte at satse på Ford Taunus Transit, som netop var udkommet som varebil. Tekno arbejde dog ihærdigt på at få en ny VW type III klar, men det nåede de desværre aldrig.

Nedenfor ses prototyperne til type III i størrelsesforholder 1:43½. Det er til at græde over, at den ikke blev til noget.

 

 

En karriere under 10 år for en Teknobil var sædvane, men trods alt holdt varebilen i ca. 8 år. Der er solgt mange af dem – de er ikke sjældne, men sammenlignet med andre Teknomodeller, som havde otte år på markedet er der ikke mange af dem. Det der gør varebilen til noget helt særligt for samlere er naturligt alle de special modeller, som er laveret på særlige bestillinger fra firmaer. Disse biler er der lavet virkelig mange forskellige af. Nogle er der fremstillet mange af og andre i et meget begrænset omfang.

Billedet ovenfor viser salgchef Poul Fjeldgaard foran det udstillingsskab, som fandtes på Tekno på Rentemestervej og hvor der er også er udstillet VW type II.

Selvom varebilen udgik i 1968/69 sneg den sig alligevel ind i baggrunden i kataloget.

Modellens detaljer:

Det betød meget for Tekno, at få ændret deres små biler i størrelsesforholdet ca. 1:50 til standard målet på 1:43½. Det lykkedes med den nye udgave af VW varebilsserien, men udover en rude og nogle forbedrede hjul, som også blev brugt på andre Tekno produkter var type II ikke nogen revolution indenfor modelbiler. Tekno forbedrede dog graveringerne betydeligt, men faktisk lignede opbygningen af type II, meget den opbygning, som blev brugt på type I. Men der var forbedringer.

Grundlæggende består en type II af en top og en bund, fire hjul, en rude, lygter og en bundplade i alt ca. 24 dele afhængig af hvilke hjul, der sidder på.

Som nævnt ligner bilen en type I i sin opbygning. Den er ligesom delt ligeligt på midten, hvor bunden er støbt i et stykke sammen med karosseriet. I modsætning til type I, hvor det var den samme type bund med de samme graveringer, som blev brugt til kleinbussen, varebilen og til pick-up, blev bunden til varebilen lavet specielt til bilen med de rigtige graveringer. Denne bund blev så også brugt til kleinbussen, mens pick-up og bilerne med lad fik deres egen bund med de rigtige graveringer.

Hvis vi starter med at kigge på bunden nedefra er der ikke meget at kigge på. Faktisk kun et VW logo og “Tekno Denmark“, som er graveret ind i bunden. For at gøre den lidt mere smart end forgængeren, valgte Tekno at lave en løs bundblade, som samtidigt tjener som holder for hjulene. Bundpladen har graveringer af udstødningssystemet og diverse køleriste. Der er ingen teknisk gevinst ved at lave en bundplade, men det var dog en lille udvikling.

Bundpladen, som er samme type på alle VW type II.

Hvis vi kigger på graveringerne på bilen er de ret flotte og også et varemærke for Tekno. Tekno vendte graveringerne på et tidspunkt, så de kom til at ligge inde i metallet og ikke udenpå, som fx på type I. Det giver nogle meget flottere og mere detaljerede graveringer. På underdelens højre side ses dobbeltdøren med håndtag indtil varerummet. Dørene fortsætter op på overdelen.  Bagest findes luftindtag – også på begge sider, som er lidt større end det luftindtag, som sidder på ladbilen. Fordøren med håndtag er også markeret.

 

På venstre side er der udover det allerede nævnte ikke graveringer, hvilket der heller ikke er på fronten.

Bilens bagende har en dør indtil motorrummet, med håndtag, hængsler og nummerpladebelysning, som er identisk med døren til ladbilen, men der er også en bagdør med håndtag indtil varerummet. Der er baglygter, som blev malet røde, orange eller gule. Foran og bagpå bilen var kofangeren også markeret og på de fleste biler håndmalet i sølvgrå.

 

Ovenfor til venstre ses bagenden til varebilen og til højre bagenden til pick-up.

Overdelen til varebilen har delt forrude og to sideruder, samt en bagrude. Alle biler har en frontdecal, der viser firmaets logo, eller et VW logo. Ruden kan være tonet grønlig – men en del af de seneste biler har transparent rude.

Lygterne er blanke nitter som på type I, blot lidt større. Det er lidt af en falliterklæring, at Tekno ikke evnede at lave nogle flottere lygter. Det gjorde de trods alt til VW 1200, nr. 819.

Over- og underdel passer perfekt sammen og holdes sammen af to nitter i hver ende af bunden.

 

De ældste VW type II havde hjul, som ikke løb rundt på hjulakslen og som var malet sorte eller i samme farve som bilen. Senere fulgte standardhjulene til personbilerne i metal og igen plastikhjulene på de sidste modeller fra 1967 og frem. Den har naturligvis gummidæk, som også ændrede sig over tid. Dækkene fulgte historikken for personbilerne.

En ganske fin bil fra Tekno, men et teknisk vidunder i 1959, det var den ikke. Et interiør og nogle ordentlige lygter kunne man vel godt forlange i 1959 eller på en modificeret bil. Konkurrencen fra Corgi voksede dag for dag, hvilket nedenstående brochure fra 1960 fra Corgi også tydeligt viser.

Flere modeller havde affjedring og interiør og Aston Martin kunne åbne motorhjelmen. Tekno var dog også klar i 1960 med MG-A og Volvo P 1800, som også havde affjedring, interiør, rat og løse lygter. Tekno var særlig sårbare overfor konkurrence lige netop på dette tidspunkt, fordi det gav legetøjshandlerne et kærkomment alternativ til Teknos produkter, som de havde savnet længe og det fik da også Siegumfeldt tilbage igen, men først i 1962.

Varebilens værdi:

Generelt er der ingen modelbil fra Tekno, der prismæssigt kan  måle sig med varebilen. Priserne stikker sommetider helt af og kan ende i mange tusinde kroner. Der skal dog være tale om mint eller mintbox biler. Selv små fejl trækker meget voldsomt ned. Personer, som vil give mange penge for en Teknobil vil ikke finde sig i fejl.

Der er ikke så mange type II modeller, da de enkelte firmabiler blev skiftet ud ret hurtigt. Tekno kunne jo ikke have en liste med 50 biler, derfor kørte modellen formentlig i meget kortere tid end vi er vant til med Tekno og dermed bliver den enkelte model sjælden.

Selv slidte biler til restaurering med skader, løber hurtigt op i nogle hundrede kroner.

Er der noget jeg skal passe på?

Restaurering er den største udfordring, hvis man ikke er til dem. Ellers er de ikke så udsatte udover vinduessprodserne, ligesom plastikhjulene kan revne. Biler i originallak kan have fået påsat nye uoriginale decaler. Der laves rigtig mange flotte restaureringer af type II og da det er økonomisk uoverskueligt for de fleste at få bare ganske få type II´, kan restaurerede biler være et fornuftigt alternativ.

Det er ikke ualmindeligt, at den øverste del har vredet sig, da den skulle ud af støbeformen. Tekno har formentlig sorteret de fleste fra, men en del er sluppet igennem, som bilen til venstre i billedet. Det er en fejl på bilen fra fødslen og ikke noget, der er tilføjet den under fx leg.

En anden pudsig ting ved bilerne er, at kofangerne var håndmalede og det ikke var alle pigerne på Tekno, der var lige rutinerede i den disciplin og flere ser lidt sjuskede ud, men det er tegn på at bilen er original. Kofangeren på en restaureret bil, står som regel fuldstændig snore lige.

  

Ovenfor tre eksempler på håndmalede originale kofangere.

 

Ruder: Ja
Affjedring: Nej
Styretøj: Nej
Interiør: Nej
Løse lygter Ja
Løse kofangere Nej
Bevægelige dele: Nej
Blink: Nej
Decaler: Ja
Samlet med:  Nitter
Tofarvet Ja
Blist-car model Nej

Decaler: 

Decalerne beskrives nærmere under afsnittet om modellerne.

Æskerne:

Hele VW type II serien brugte den samme slags æske. Tekno valgte mere og mere at lave standardæsker, hvor indholdet blev trykt, skrevet eller påsat et klistermærke på endeflappen. Der kan sagtens være anvendt andre æsker med andre detaljer end den viste. Det er sjove æsker, som viser bilerne i hverdags situationer, men Tekno genbrugte motiverne fra type I. Der viser vel også at Tekno ikke rigtig ville ofre det store på bilmodellen.

  

  

Ovenfor vises en “neutral” æske og en æske med OMA logo. 

Nedenstående æsker er den seneste udgave til VW type I og som man kan se er motiverne blevet genbrugt til VW type II.

  

De originale æsker til VW type II er svære at finde.

Modellerne:

Det er svært at afdække bare nogenlunde præcist, hvilke varianter af varebilsserien, som Tekno fremstillede. Især med varebilerne, dukker der jævnligt varianter op som er ukendte for de fleste, og der findes sandsynligvis også flere derude. Flere biler, der tydeligvis er “genoptrykt” og decalerne er ændret lidt – det gælder fx for Toms Chokolade. Med genoptrykt menes, at Tekno har fremstillet en portion mere, efterhånden, som der blev udsolgt. Der er rigtig mange biler i serien, som jeg ikke har billede af og jeg har kun medtaget de biler, som jeg føler er lavet på Tekno – og har i tilfældet med denne model også medtaget modeller, som er vist i Samlerbørsens bog fra 2007.

Neutrale:

De neutrale biler er sjældne og farverne er ofte de samme som firmabilerne blev leveret i. De neutrale biler, opnår rigtig gode priser på auktion. Egentlig tror jeg, man kan finde originale neutrale biler i alle de farver, som varebilen er kommet i og dertil et utal af andre farvekombinationer.

Nr. 405, brun/orangerød med orange hjul:

Samme farve som Toms Chokolade og Phaff.

Nr. 405, rødlilla/rød:

Nr. 405, rødbrun/turkis:

Nr. 405, lyseblå/hvid:

Biler med firmanavne:

Danske biler:

Nr. 405, Adam Central 7400:

Nr. 405, Adam København:

Intet billede.

Nr. 405, Adam Århus:

Intet billede.

Nr. 405, Albani:

 

 

Nedenfor annonce i Politiken fra 25. marts 1961, hvor modellen præsenteres.

Nr. 405, Anders And & CO :

Bilen er solgt i almindelig handlen, men den blev også udbudt i konkurrencer fra Egmont – som udgaver Anders And i Danmark. Jeg har set en bil og et brev fra Egmont, der lykønsker en dreng med en præmie.

  

 

Nedenfor annonce i Politiken fra 24. marts 1962, hvor modellen præsenteres som nyhed.

Nr. 405, Berlingske Tidende:

   

Nr. 405, Bosch tændrør, køleskabe og elektroværktøj:

Nr. 405, BP Service m. gul stribe:

Der er to varianter af BP Service, hvor begge kan have både hvide og sorte fælge.

 

Nr. 405, BP Service m. gult tag:

Nr. 405, Buko Ost:

 

Nedenfor annonce i Politiken fra 1. oktober 1966, hvor modellen præsenteres som nyhed sammen med Jolly Cola.

Nr. 405, Caramba:

 

Nr. 405, Crome & Goldschmidt:

Nr. 405, “Den Røde Løber”, med tæpperuller på taget:

En videreførelse af type I men decalen er anderledes. Så vidt jeg ved er den kun lavet med tæpperuller på taget i farven rødbrun/beige, men det skulle ikke undre om den findes i andre farver. Denne bil blev leveret i en rød æske med tekst som passede til højden af bilen. Bilen blev blandt andet uddelt som reklamer i forretningen når nogen købte et tæppe.

 

 

Nr. 405, “Den Røde Løber” uden tæpperuller på taget:

Den er lavet i en del forskellige farver uden tæpperuller på taget. En del af dem i farver, som blev brugt på andre biler, som fx BP service. Da flere har sorte fælge formoder jeg, at bilerne uden tæpperuller er lavet forud for bilen med rullerne på taget – der er sikkert gået noget tid før den var færdig. Den er ligeledes lavet med decaler, som vises på bilen nedenfor eller med decaler illustreret som tæpper.

På de to biler nedenfor, er der en lille forskel i decalerne “Den Røde Løber er foran” bagest på bilen.

Rødbrun/beige:

 

Grøn/beige:

Gul:

Nr. 405, E. Roed Sørensen, “Vi står på hovedet for dem”:   

Anderledes bil med en figur på taget, som kunne tages af og leges med og skubbes ind under bilerne. Figuren er fra Reisler og det er den figur, som forestiller en liggende soldat med gevær og udrustningen. Geværet og udrustningen er fjernet fra Teknofiguren. Han har fået et fint lille VW logo på kedeldragten på ryggen og nogle har også logo på brystet.

Teksten på æsken er “Vi står på hovedet for dem”, som vel egentlig burde være bilens titlen. Den er lavet både med den gamle og den nye type hjul.

 

 

Ovenfor en original figur i original pose, han har et logo på brystet også.

Personligt er det den bil i serien, som jeg synes er sjovest.

Nedenfor annonce i Politiken fra 22. februar 1960, hvor modellen præsenteres som nyhed. Hvilket barn har kunne modstå den annonce.

Nr. 405, Ejby Smør:

Ejby Smør forbinder vi normalt med VW type I, men der dukkede en VW type II op på auktion, som jeg vurderer, som værende original. Den er sikkert lavet i en eller anden forbindelse på Tekno i et meget lille antal.

Bilen ses ca. midt i billedet.

Nr. 405, Familiejournalen, hvid og blå:

Familiejournalen, som var/er et ugeblad var et af de medier, som Tekno annoncerede i, så selvfølgelig skulle de have en varebil. Der blev lavet en tilsvarende model til det svenske marked “Allers, Nalle og Lisa” i de samme farver. Allers og Familiejournalen er begge en del af Allers koncernen. I Sverige udkom en Volvo Viking lastbil med de samme svenske decaler.

Nedenfor annonce i Politiken fra 6. februar 1960, hvor det oplyses, at bilen efter at have været udsolgt igen er på lager.

Nr. 405, Familiejournalen, turkis:

Intet billede.

Nr. 405, Fona:

Nr. 405, Gillette, lyseblå:

Nr. 405, Gillette, gul:

Nr. 405, Jolly Cola, hvid:

Der er sandsynligvis fremstillet en model uden den sorte stribe, men jeg aldrig set den.

 

Nedenfor annonce i Politiken fra 1. oktober 1966, hvor modellen præsenteres som nyhed sammen med Buko Ost.

Nr. 405, Jyllandsposten:

 

 

Nr. 405, K. Stormly Hansen m. front- og bagtekst:  

Front/bagdecalen er formentlig tilføjet bilen på et tidspunkt, da decalerne er blevet genoptrykt.

Decalerne er enten sat lidt tilfældigt på, eller de er byttet rundt med vilje?

Nr. 405, K. Stormly Hansen u. front- og bagtekst: 

Nr. 405, Lommeromanen: 

Nr. 405, Bjørnbak:

Nedenfor annonce i Politiken fra 16. april 1966, hvor modellen præsenteres som nyhed.

 

Nr. 405, Oma Margarine:

Nr. 405, Pfaff:

 

Nr. 405, PRE:

Nedenfor annonce i Politiken fra 10. september 1960, hvor modellen præsenteres som nyhed.

Nr. 405, Phønix:

Nr. 405, Røde Kors:

Bilen var en del af “Nordstedts Trafikspel“, der blev udgivet i 1967 i Sverige i forbindelse med at Sverige gik fra venstre til højrekørsel. Den kan dog udmærket være solgt i almindelig handlen.

 

Nr. 405, Toms:

Nr. 405, “Tekno Dansk Legetøj”:

Bilen er lavet med to kendte decaler med forskellige motiver. Ud fra motiverne har jeg konkluderet, at “Tekno Dansk Legetøj” er den ældste, med motiver af det store gamle trætog på den ene side og en Ford Thunderbird, samt en Volvobus på den anden side. Flere biler har dog fx Thunderbird og bussen på begge sider. Tagdecalen har teksten “Tekno Legetøj”, hvorimod den nyere model blot har “Tekno” både på siden og på taget.

Jeg tror ikke, der er nogen begrænsning på i hvilke farver bilen er kommet i. Decalerne er sat på de biler, som Tekno nu engang havde malet i forvejen eller, hvor Tekno kunne kombinere bund og top.

Jeg vil nævne de farver, som jeg kender til.

Lyseblå/hvid:

Samme farve som fx Familiejournalen. Den er lidt speciel, fordi den har den decal påsat, som sad på de gamle VW type I, hvilket tyder på en meget tidlig model, hvor de nye decaler formentlig ikke var færdige endnu. Farven passer jo fint, fordi netop Familiejournalen var en af de første biler i serien.

Bordeauxrød/sort:

Mørkeblå/orange:

Med samme decal på begge sider.

Nedenfor med forskellige decaler på siderne.

 

Rød/gul:

Samme farve som Bosch.

Intet billede.

Gul/hvid:

Intet billede.

Beige:

Intet billede

Tekno´s egen varebil:

Tekno havde bilen i virkeligheden og denne flotte Ford Transit havde en Volvo P 1800 og en Scania Honest John som motiv. Faktisk ligner modelbilen den rigtige bil ganske godt.

Nr. 405, “Tekno”:

Den seneste udgave af modellen med motiv af Volvo Amazon st. car. Volvo kom første i 1964, så Tekno har markeret den, med en ny reklamefolkevogn.

Blå/grøn:

 

Mørkeblå/hvid:

Rød/gul:

Mørkeblå/mørkturkis:

Intet billede.

Nr. 405, “VW viser varevogne”:

Der er fremstillet biler med lidt forskellige decaler og farvesammensætninger, men fælles for bilerne er, at de kendte udgaver er ensfarvede. Det er mit indtryk, at der er lavet “VW viser varebiler” til tre biler i serien – nemlig varebilen, pick-up og til stigebilen.

Nedenfor kan man godt lige ane varebilen bagest i billedet.

Nr. 405, VW Kølevogn:

Nr. 405, Aage Hass:

Aage Hass var en radioforretning i Esbjerg og på et tidspunkt blev jeg kontaktet af datteren til ejeren af forretningen. Hun kunne fortælle, at hun arbejdede i butikken og hun kunne huske, at de udleverede disse biler til kunderne. Under billederne har jeg klippet teksten ind fra hendes brev.

“Kære Peter

Tak for dit venlige brev, nu skriver jeg blot foreløbig hvad jeg husker ud af hovedet.

Ja, bilerne blev lavet som reklame dels for vores forretning og så for Philips, B&O og LL, som betød Linnet og Laursen, det var en dansk radio/TV fabrik, meget idealistisk og med radioer i meget smart design, min mand og jeg fik en meget smart radio fra dem i bryllupsgave i 1958.

Min far døde desværre allerede i 1965 kun 58 gammel. Min mand Knud Verner og Jensen videredrev forretningen til 1979, min mand var oprindelig radiomekaniker udlært i forretningen.  Jeg har også arbejdet der altid.

Aage Hass Radio lå i Kongensgade 28 fra 1948, tidligere i Storegade 12. Ja, vores forretning var selvstændig og ja min Far og mand var pionerer m.h.t. modtagelse af TV. Han og Jaspers radio delte en eneforhandling af B&O.

Bilen var original lyseblå, jeg synes at huske at vi fik lavet 2000 eksemplarer, men måske husker jeg forkert. 

Jeg kan fortælle at på taget stod der AAGE HASS og nummerpladen bag på har nummerplade med nr. ES 1331, det var vores telefon nummer”.

Svenske biler:

Nr. 405, Allers, “Nalle og Lisa”:

Intet billede.

Nr. 405, Cloetta:

Nr. 405, Gillette:

Jeg har kendskab til tre forskellige udgaver af den svenske Gillette. De er alle gule og forskellen ligger i tagdecalen. Der findes sandsynligvis flere varianter af Gillette.

Gillette uden tagdecal:

Den har en hvid nr. pladen “A 14945”, som er lidt interessant, fordi man kunne påstå, at det blot er modellen nedenfor, der har fået fjernet tagdecalen, men nedenstående bil har ikke samme nummerplade.

Gillette med et barberblad som tagdecal:

Denne model ligner den danske udgave, men har selvfølgelig svensk tekst på decalen, men den danske og den svenske har samme gule nummerplade, MI 4925, som formentlig er et dansk telefonnummer til Gillette.

Gillette med en pakke barberblade som tagdecal:

Denne bil har den hvide “A 14945” nummerplade.

Nr. 405, Jerres Flygbuss:

 

Nr. 405, “NK”:

Nr. 405, Røde Kors:

Fra Norstedts Trafikskole – som er nævnt under de danske biler. Den findes med gult eller rødt blink og formentlig også med blåt.

Nr. 405, Ry King:

Nr. 405, “Svensk Räddningstjänst:

Blå bil m. hvid stribe.

Intet billede.

Nr. 405, Wulff:

Hollandske biler:

Nr. 405, Haagsche Courant:

Jeg har fundet to udgaver af denne bil. Den første har tagtekst og decalerne er vandoverføringesmærker. Den anden bil har ingen tagtekst og mærket på siden er et klistermærke.

Modellen med tagtekst.

 

Nedenfor modellen med klistermærke. Farven passer fint, men klistermærket er formentlig sat på i Holland. Hvis der var tale om en enkelt bil, kunne man tro, at mærket var sat på en enkelt bil, men som det fremgår af nedenstående billeder er tale om flere biler.

 

Nr. 405, Leeuwen Zegel:

Nedenfor med plastikhjul.

Margarinefabrikken “BRINKERS” i Holland ændrede i 1970 margarineproduktet “LEEUWEN ZEGEL” til “LEEUWE ZEGEL”, dvs. uden “N” og uden løvelogoet.

Tekno Danmark ændrede som konsekvens heraf straks decalen på Ford Transit´en. Nedenfor er vist materiale dels med bilerne, men også reklamer mv., og blandt andet en konkurrence, hvor man kunne vinde Teknobiler.

  

Tyske biler:

Nr. 405, Bosch med tændrør som tagdecal:

Jeg har kendskab til to udgaver af den tyske Bosch, men der findes formentlig flere. Decalen er magen til den danske, men med tysk tekst.

Nr. 405, Bosch med sort tagtekst:

Nedenfor samme bil men i promotionæske fra Bosch.

Nr. 405, Spies Hacker Lack:

Grå med rødt tag.

Intet billede.

Hvid med rødt tag.

Intet billede.

Schwieziske biler:

Nr. 405, Franz Carl Weber:

 

Andet:

Sommetider støder man på Tekno, hvor man kommer i tvivl om originalitet eller om de er ombygget eller restaureret. Det er ikke altid lige nemt at afgøre, hvad der er op og ned med bilen. Nedenstående bil “Kemol” var til salg hos den lokale kræmmer i Hillerød og jeg var stærkt i tvivl om den var original, men flere ting overbeviste mig om, at det er den ikke. Der er noget ved nitningen der ikke helt passer, men den kan være god nok. Lakken hænger lidt i laser, det plejer Teknobiler normalt ikke at gøre. Men det helt afgørende for mig er, at decalerne er klippet ud og tilpasset bilen. De er også for store til bilen. Men, når det er sagt, er den faktisk ret sjov – og det eneste der afholdte mig fra at købe den var prisen.

Kemol er tilsyneladende noget højfjeldssol fra 1960-70.erne så bilen er ikke af nyere dato.

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer.

Skriv en tilbagemelding