VW 1200 nr. 819 anden udgave

VW 1200 nr. 819

(1962-1972)

anden udgave

Med interiør, affjedring og afviser blink

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større

Nu er jeg så nået til den tredie og sidste VW 1200 fra Tekno. Det er formentlig den modelbil fra Tekno, der er produceret i størst antal, måske overgået af VW type I, men det er sikkert, at VW 1200 i den sidste udgave bare blev ved og ved og ved med at sælge. Lige fra den udkom til det hele sluttede i 1972 var den en sællert fra Tekno.

Men det sluttede ikke her. Et betydeligt antal VW.er er samlet og solgt efter fabrikken lukkede og de sælges stadig som originale samlesæt rundt omkring. Det er imponerende, når man tænker på, at den ikke har særlige funktioner som døre der kan åbne mv. Flere andre klassikere som Volvo Amazon, Volvo 544 og Volvo P 1800 var også godt med, men kun Volvo Amazon og VW 1200 var med hele vejen hjem til Tekno lukkede.

Folkevognen var kendt af alle og havde man ikke en selv, kendte man helt sikkert en der havde. Jeg tror ikke man kan møde et menneske, der er vokset op i 1960.erne, der ikke har prøvet at køre i en Folkevogn. Min første bil var en mørkeblå Folkevogn fra 1965, som jeg fik af min far. Han havde købt den brugt og selv gået og bygget den op med rustarbejde og ny flot lak. Alligevel var den faktisk rustet op, da jeg fik den i 1978. Den holdt et år, så var den færdig.

Men den lille model fra Tekno havde jeg flere af og de holder endnu. Tekno startede i 1959 med at kalde bilen for VW 1200, som det jo også var, men da den skiftede til VW 1300 ændrede Tekno blot navnet til VW nr. 819. Der var jo stadig tale om den gamle 1200 model og de har sikkert ikke fundet det nødvendigt at ændre detaljer på bilmodellen efterhånden, som den rigtige bil ændrede sig, da den solgte sig selv alligevel.

Den anden udgave af nr. 819 er lavet i alle mulige udgaver og varianter og har gennemgået dusinvis af ændringer undervejs i sit ca. 10 år lange liv, som denne artikel også vil vise længere nede.

Den afløste i 1962 den VW 1200, som var kommet i 1959 uden affjedring, afviserblink og interiør. Denne model levede tydeligvis ikke op til de moderne krav, så Tekno valgte at kassere den gamle model og lave en helt ny fra bunden.

819 nummeret overlevede og Tekno tydeliggjorde i deres katalog fra 1962/63, at der nu var tale om en 1962 Folkevogn.

VW 1200 nr. 819 med interiør, affjedring og afviserblink

Tekno sendte som sagt denne model ud i handlen i 1962. Det var jo den tredie VW boble fra Tekno og det blev også den sidste. VW har sikkert presset på for at få en mere tidssvarende model med interiør og affjedring. Den optrådte første gang i Teknos katalog fra 1962/63, hvor den er vist i  en turkis udgave ved siden af VW 1500, som begge har symboler for rat/interiør og affjedring. Sideblinklyset var en detalje som Tekno ikke gik op i. Bilen kostede 5,35 kr.

Volvo 544 kom også i den nye udgave med affjedring og interiør ved samme lejlighed. Alle disse nyheder er vist i kataloget.

Ovenstående viser Teknos katalog og prisliste fra 1962/63. 

Ovenfor annonce fra Politiken fra den 2. marts 1963 og nedenfor annonce samme sted fra den 14. marts 1964, hvor det oplyses at Tekno nu har rundet 1,5 millioner solgte VW.er.

VW 1200 Polizei og den schweiziske postbil PTT udkom i april 1964 til en pris af 5,85 kr.

Ovenfor annonce i Politiken fra den 4. april 1964, hvor bilerne præsenteres som nyhed og nedenfor annonce fra samme sted den 6. maj 1965.

I 1965/66 kataloget var de samme modeller med igen.

Katalog fra 1965/66.

I kataloget fra 1968/69 optræder modellen igen stadig med de gamle tegninger fra de tidligere kataloger, men der er blevet plads til et foto af en ny model Deutsche Bundespost og et foto af en række VW.

Katalog fra 1968/69.

Egentlig skulle man tro at det var slut nu for VW.en, men det var det overhovedet ikke. Den er med igen i katalogerne for både 1970/71 og i 1971/72, men med nøjagtig det samme billede.

En Polis model er kommet med på linjen. Der er ingen reklame for den danske Politi udgave. Prisen er kommet op på 7,75 kr. for udgaverne med flere farver og tekst. Personbilen mangler og det er der formentlig en grund til.

 

I 1969 udgik en del af de personbiler, som Tekno ikke mere fandt moderne. Det var MG-A, Ferrari Monza, Saab 96 o.s.v., men også VW 1200. Men Tekno videreførte disse modeller i en midlertidig billigserie med Ford Mustanghjul til en pris på 5,85 kr, – de såkaldte blist-car modeller. Det må være forklaringen på at Tekno fortsatte med at sælge Politi og Postbilerne med den gamle type hjul lidt endnu. Vi ved ikke det ikke helt præcist, for de modeller kom jo også med Ford Mustanghjul på et tidspunkt. Men derfor kan Tekno jo godt have haft ambitionen om at sælge de to-farvede biler, som de hele tiden havde gjort.

  

Til venstre en annonce for blist-car i Legetøjstidende fra marts 1969 og i midten en reklame også for blist-car fra 1969 i Anders And. Til højre en rigtig bil i blist-car indpakning, som i øvrigt er sjælden.

Men det mest interessante fra 1969 var naturligvis Herbie-udgaven. Jeg ved fra interview med Andersson fra Berico og fra breve, som jeg har og som har været udvekslet mellem Tekno og Berico, at Tekno gav op i forhold til Disney. Det var simpelthen for svært at få en aftale igennem med amerikanerne, der stillede store krav og sikkert også ville have penge.

Det var ikke en arbejdsform Tekno kendte til på det tidspunkt. Men Andersson ville gerne have modellen fremstillet og udsendt sammen med filmen Herbie, som blev vist både i Danmark og i Sverige. Det lykkedes også for Andersson til sidst og bilen udkom i 1969, men kun med Ford Mustanghjul og bund uden logo. Til gengæld fik den sin helt egen æske. Det fortæller jo lidt om, at Tekno ikke mere havde en bund med Tekno logo, da bunden var ofret som blist-car model og personbilshjulene var sikkert også sluppet op. Vi skal tænke på, at Tekno var meget tæt på bankerot i 1969 og deres handlemuligheder var begrænsede.

 

Til venstre en annonce fra oktober 1969 i Legetøjstidende, i midten annoncen fra 11. november 1969 i Anders And – og til højre en annonce i Politiken fra 4. oktober 1969, hvor biografen Metropol udlodder Tekno Herbie biler ved hver forestilling. Whau – der var vi nok nogle stykker der gerne ville have været tilstede.   

Tekno fik også sat 3 figurer i bilen og hængt en figur i vinduet. Figurerne blev leveret fra firmaet Reisler og manden i vinduet var Reislers motorcyklist med hjelm, bælte og pistol. Det havde “Tennessee” da vist ikke i filmen? Men uden diskussion et rigtigt godt produkt fra Tekno, som er meget eftertragtet blandt samlere.

I anledning af Scania begyndte at importere VW til Sverige fik de lavet en Tekno VW for at markere den første forhandler i Södertälje i Stockholm med teksten Volkswagen i Centrum – 16.09.63. Der er lavet både VW 1200 og VW 1500 med denne påskrift på taget, som blev delt ud som reklame for forretningen. Jeg har fået billederne af en svensker, der selv fik dem som barn hos VW/Scania. Det er så en gåde, hvorfor datoerne er forskellige. Den ene er fra 16.09.63 og den anden fra 29.09.63. Der kan selvfølgelig være tale om to forskellige forretninger. Måske sidder der en svensker, der kan bidrage med denne viden vil jeg da gerne vide det. Jeg tror i øvrigt, at der findes mange forskellige udgaver af Tekno VW.er med forskellig tekst fra mange forskellige lande.

 

Scania lavede mange særprodukter med Teknobiler og nedenfor er vist den flotteste efter min mening.

Giftsæt fra Scania med autotransporter og fire flotte VW.er i egen æske.

Sluttede det så for VW 1200 da Algrema/Tekno gik konkurs i 1972. Nej, det gjorde det ikke. Der findes mange eftersamlede modeller, men det er svært at afgøre om de virkelig kom fra Tekno eller de er samlet et andet sted. Se afsnittet sidst i artikel. Men man kan fortsat købe VW 1200 samlesæt, som stammer fra Tekno fabrikken rundt omkring. Jeg har selv købt nedenstående samlesæt for få år siden.

I næste afsnit skal vi kigge lidt på modellens mange forskellige detaljer.

Modellens detaljer:

Det er virkelig en vanskelig model at beskrive, fordi den har hele Teknos portefølje med. Alle typer af forandringer på modellerne har Folkevognen også gennemlevet og det er umuligt med sikkerhed at sige præcist hvilke modeller og farver, der er lavet eller ikke lavet med konkrete ændringer. Men jeg vil da forsøge. Men som så meget andet Tekno lavede, var de første udgaver de mest gennemførte og detaljerede. Senere sparede Tekno detaljer væk og bilerne mistede noget hvergang det skete.

Tekno opgiver selv størrelsesforholdet til 1:43½ og det passer meget godt. Samme størrelse som første udgave af nr. 819 fra 1959. Men alligevel er modellen fra 1962 0,6 mm bredere og 0,9 mm mm længere. Det betyder ingenting, men gør alligevel lige præcist det, at delene ikke passer på den modsatte bil. Undtagelsen er den forreste kofanger, der passer på begge biler, men den bageste gør ikke. Ruderne er også forskellige og passer ikke i den modsatte bil.

Til venstre bageste kofanger fra 1959 modellen og til højre 1962 modellen.

Hvis vi bliver hængende lidt ved karosseriet fik 1962 fik modellen et helt nyt karosseri. Men faktisk ændrede Tekno også opbygningen af støbeværktøjet. Det ses tydeligt på karosseriet ved c-stolpen, og lige bag blinklysene, hvor man kan se støbeovergangen, der indikere en selvstændig enhed, der har støbt bag- og forenden. Bortset fra sideblinklysene er ændringerne kosmetiske i forhold til 1959 modellen, men dog tilpasset den rigtige bil fra 1962.

 

Ruderne i 1962 modellen er som regel transparente, men nogle af de første udgaver var farvet let grønlige ligesom på VW 1500 modellen. Der kan være andre farver fx let blålige som også blev brugt på fx Scania – Vabis lastbilerne, men de er usædvanlige på VW.en. Det giver faktisk en flot nuance, når glasset er farvet også selvom, man ikke lige ligger mærke til det.

Bilen er lavet med rødt og beige interiør som standard farver, men der er også fremstillet et grønt interiør.

Hvor lygterne på 1959 modellen kan være både transperente eller malet sølvgrå var de på 1962 modellen støbt i gråt plastik og malet sølvgrå. Senere sparede Tekno denne detalje væk og lygterne blev monteret umalede i den grå farve.

Tekno malede baglygterne røde og blinklygterne orange – også en detalje der forsvandt, da blist-car bilerne kom til.

Bundene, som var støbt i zink gennemgik også en del ændringer gennem tiden. Den fik lidt flere detaljer i forhold i 1959 modellen. Den fik fremhævet den del af bunden, hvor sæderne sidder, hvilket også var med til at forstærke bunden, der skulle være stærkere, når bilen blev belastet af affjedring. De første bunde var hammerlakeret i farven sølv, som også fulgte modellen langt op til slutningen af 1960.erne. På et tidspunkt omkring 1968-69 malede Tekno en del biler med beige bund. Det var lidt omvendt af, hvad de plejede, men det skete altså. Det 3 mm hul til trækkrogen blev også bevaret, men vær opmærksom på, at hullet på et tidspunkt ændrede sig til 3,5 mm da Tekno udskiftede skruen med en plastiknitte. Det samme skete i øvrigt for Volvo Amazon.

De sidste modeller var altid med sort bund. Jeg plejer at sige, at bilerne fra Algrema/Tekno i Hjørring var med sort bund.  Man ser aldrig en bil med hjulkapsler med sort bund.

I 1969, da tekno lancerede blist-car bilerne fræsede de Teknologoet væk i bunden og det kom aldrig tilbage, også selvom Tekno fortsatte med at lave bilerne. Blist-car ideen var jo at “det var så længe lager haves“, men VW.en har solgt så godt, at den fortsatte.

 

 

Som det fremgår af ovenstående billeder kom 1962 modellen med alle de forskellige hjul, som Tekno brugte gennem den periode VW.en var i produktion. De ældste var med de gode metalhjul med hjulkapsel. Næste generation var plastikhjulene fra omkring 1969 inden Ford Mustang hjulene blev brugt. Endelig nåede de sidste modeller at få MG-A hjul med trådeger.

Den store nyskabelse på 1962 modellen var affjedringen. Tekno brugte deres standard affjedring med pionotråd til at begynde med, hvorefter de gik over til en plade af fjederblik, som var mere stabil.

Billeder af bunden fra 1959 modellen og af 1962 modellen med affjedring.

Ovenstående viser forskellen på pianotråden og fjederblikket. Billederne er fra en Taunus Transit, men princippet er det samme.

Den anden helt store ændring var interiøret med rat. Tekno lavede et rødt og et beige/hvidt interiør, som blev brugt i de biler, hvor farverne passede.

 

VW 1200 blev også brugt i giftsættet sammen med Volvo kranbilen med efterløber. Som regel er det den gule VW, der blev brugt, men den kan også være lavet i andre farver.

Ud over de ensfarvede biler fremstillede Tekno også modeller i politiserien med hvide skærme. Jeg er den lykkelige ejer af det originale sprøjteværktøj til at male disse skærme med. En hel vild konstruktion og jeg var faktisk et stykke tid om at regne ud, hvad værktøjet havde været brugt til.

Nedenstående billede er fra Tekno og viser en dame igang med at samle VW.er. Det er sjovt at se mængden af kofangere hun har til rådighed og ikke mindst at ladet til en lastbil ydmygt må stille sig til rådighed som askebærer.

Smart måde at nitte bilerne sammen på.

Ovenstående billede til højre viser karosserier, der aldrig har været nittet og til højre et karosseri, hvor lygterne ikke er standset ud endnu.

De enkelte varianter af modellen vil blive beskrevet længere nede i artiklen.

Modellens værdi:

Der er så mange af dem, at de ikke opnår en særlig høj pris, hvis de har den mindste skade eller brugsspor. Men mintbox biler i papæsker kan godt gå over 1000,- kr. De sjældne VW.er som fx Policia og den eftertragtede Herbie i æske kan også godt runde de 3000,- kr på en god dag. En slidt bil med knækkede kofangere ligger typisk på 100 kr. og nedefter.

Hvad skal jeg passe på?

Der er en del restaurerede modeller på markedet. Ellers er kofangerne på VW modellerne det svage led. De kan være limede og på en snedig måde, hvor stumperne er fjernet, så man kan komme til at skubbe kofangeren ind under bunden. Lygterne har ofte skader. Der ikke så meget, der kan gå i stykker på modellen, som man ikke kan se.

Tekniske data:

Ruderja 
Affjedringja 
StyretøjNej 
Interiørja 
Løse lygterja 
Løse kofangereja 
Bevægelige deleNej 
Blink  På udrykningsmodeller
DecalerNej Ikke på standardmodellerne
Samlet med Nitter
TofarvetNej Kun på udrykningsmodellerne
Blist-car modelJa 
   

Særlige decaler

Der er ikke decaler på standardmodellerne kun på udryknings- og specialmodellerne.

Æsker:

Modellerne er leveret i de velkendte papæsker med VW motiver, men også i de såkaldte Tivoliæsker. Der blev ikke ændret afgørende på æsken fra den tidligere model, men Tekno ændrede dog lidt i layoutet og på de tekniske specifikationer fra 30 HK til 34 HK.

 

 

 

  

  

Modellerne:

Der kan være andre farver end de viste, ligesom de enkelte farver kan have forskellige nuancer, fordi de er fremstillet gennem mange år.

Lysblå:

Den ældste og sammen med den hvide og bordeauxrøde nok dem, som kom først af familiebilen.

  

Ovenfor min egen VW, som trods intensiv leg stadig holder sig ret godt.

Bordeauxrød:

  

Hvid/beige:

  

  

Med grønt interiør.

Rød:

Den røde findes i en del forskellige nuancer. Denne model har tilsyneladende enten et mørkt eller et rødt interiør.

  

  

  

Turkis:

Med plastikhjul og med rødt og hvidt interiør, samt en bil med grønt glas.

  

  

Med metalhjul.

På et tidspunkt talte jeg med en dame i den bebyggelse, hvor jeg voksede op i Hillerød. Hun fortalte, at hun netop havde givet hendes barnebarns biler væk til viceværten, da det jo ikke var Teknobiler. Jeg havde forlængst sikret mig sønnens biler. Hun fortalte samtidigt, at der var to VW 1200 biler imellem i sjove farver.

Jeg kontaktede viceværten, der mod en beskeden betaling i form af noget flydende væske på grønne flasker, overlod ovenstående turkise model og den lilla længere nede i artiklen til mig. Damen mente hun havde købt dem i Magasin i starten af 1980.erne. Det kan være rigtigt, men på billedet længere nede er vist en bil sammen med Esther Siegumfeldt – altså fra ca. 1969. Da bilen har Ford Mustang hjul, tror jeg ikke på, at den er eftersamlet. Enten husker hun forkert med indkøbstidspunktet eller også har Magasin solgt et restparti de har fået hos en grossist et eller andet sted. Men sjove er de, og den lilla er sjælden.

Sort:

Den sorte udgave er sjælden.

  

Mørkegrøn:

Samme farve som polizei modellerne, men forholdsvis sjælden.

Lilla:

 

Ud over den lilla ses også en grøn på billedet.

Lysegrøn:

En bekendt af mig købte i 1970 en stribe biler direkte på fabrikken i Hjørring. Han var privat ven med salgschefen og købte i den forbindelse en masse skæve modeller, som prototyper, farveprøver o.s.v. Blandt disse biler var den sjælden grønne.

Postgul:

  

Postbil (S)

  

PTT (CH)

  

Deutsche Bundespost (D)

  

Fra venstre metalfælge, plastfælge og Mustanghjul.

Det kan undre, at der ikke er lavet en VW fra det danske postvæsen. Jeg ved ikke om det danske postvæsen kørte i VW.er, men det er vel også lige meget.

Polis (S)

Den mest almindelig af politiudgaverne er nok Polis modellen, som også blev brugt i Nordstedts Trafikspil. Den er lavet i et utal af variater.

 

  

  

 

  

Uden hvide skærme.

Policia (E)

Policia er sjælden. Den er også lidt anderledes i de flotte farver. Den er lavet med forskellige blinklygter og den røde er original til bilen. Men kan ligeledes se, at den også havde sin egen originale papæske med tekst Policia.

Jeg aldrig set den i en Tivoliæske eller med Ford Mustanghjul, så jeg gætter på, at den kun har været lavet i en kortere periode, hvilket kan forklare, hvorfor den er så sjælden. De fire nederste billeder viser den samme bil med tydelige farveforskelle. Begge er 100 % originale, men den lyseblå har hængt på en planche hos Tekno. Derfor har den hullet midt på dørstolpen, hvor den har været skruet op på en plade.

Udover de viste farver findes der også en mørkeblå udgave som også er original.

  

 

  

 

 

Polizei (D) Decal på taget uden blink

Ud kom fra starten i 1962/63.

  

  

Polizei (D) Decal på taget med blink

Polizei (D) Decal på dørene med blink og hvide skærme

Senere udgave med Ford Mustanghjul.

  

Bemærk, at der er klistermærke på æsken og ikke tryk. Senere udgaver kom i Tivoliæskerne som nedenfor.

Polizei (D) Decal på dørene med blink uden hvide skærme

  

Politi

Den danske udgave er faktisk sjælden. Den blev ikke prioriteret særligt højt af Tekno.

Politi neutral:

Herbie 819H

Herbie modellen er en charmetrold fra Tekno og den særlige æske med reklame fra filmen er i særklasse. Æsken er i samme kvalitet som de øvrige æsker, men cellofanen er meget tynd på denne æske. Derfor er æsken ofte defekt, når man finder den.

Den er lavet i to versioner af æsken. Den første udgave med teksten Love Bug og en senere udgave, hvor Tekno brugte en almindelig Tivoliæske med klisterlabel “Herbie” 819H på endeflappen. Den sidst nævnte udgave har Tekno selvfølgelig brugt, fordi de ikke havde flere rigtige Herbie æsker. Den er sjælden i denne æske og bilen har oftes sort bund.

  

  

 

  

 

Liftem, Oskamp N.V. Stookinrichtingen:

Tekno VW med hollandsk tekst.

Bil med Herbie figurer i.

Når vi taler VW 1200 nr. 819 er der ingen grænser for, hvad der er sendt på markedet. Nedenstående er originale biler med Herbie figurer i.

 

Eftersamlede:

Hvad der er eftersamlet og lavet på Algrema/Tekno er ikke til at sige. Der er en hovedregel blandt Teknosamlere og det er, at biler med MG-A hjul er eftersamlet. Jeg tror nu ikke det er så enkelt. Algrema/Tekno var i alvorlige økonomiske vanskeligheder og havde tydeligvis svært ved at følge med produktionen.

De løb helt sikker tør for Ford Mustandhjul på et tidspunkt og begyndte at lave Mustanger med Volvohjul. Mustanghjulene blev også brugt på VW 1200, så måske har det været en nærliggende løsning at bruge MG-A hjul på VW 1200. Ingen ved det, men det er sikkert, at der er produceret en masse VW 1200 efter Tekno lukkede med MG-A hjul.

Navnlig bilerne med “Ferrarihjul” er solgt af private efter Tekno lukkede som byggesæt i et meget stort antal. Derfor er det ikke muligt at opgøre, hvad der er lavet af hvem og på hvilke tidspunkter.

Nedenfor er vist et udpluk af de modeller, som findes på markedet.

Bedøm selv.

 

 

 

 

 

Dansk Modelbil Klub:

I kommentarerne under denne artiklen omtaler en god samlerkollega ovennævnte klub, som skulle have samlet og solgt modellerne KKKA, DSB og DEA. Fra en anden samler har jeg modtaget nedenstående billeder med en tilhørende æske.

 Andet:

Nedenfor er vist et originalt billede, som sælgerne havde med ud i butikkerne for at fremvise produkterne.

Nedenfor originalt materiale, som har været brugt til fremstilling af katalogerne i første halvdel af 1960.erne.

17 kommentarer til “VW 1200 nr. 819 anden udgave”

  1. Hej Peter.
    Fin og fyldestgørende artikkel om den Teknobil jeg har aller flest af. Kun en hvid med mustanghjul har jeg harft fra ny. 6 styk har jeg renoveret, og en står i rækken af projekter.
    Angående renovering er det en bil fuld af muligheder, da der findes voldsom mange varianter, og endnu flere kan laves.
    Og den kan også give visse udfordringer, blandt andet hvis man skal montere tagmærke på Herbie fordi den runder på begge leder.
    en anden udfordring er når skærmene skal have sin egen farve som på flere af Politi-bilerne. Derfor er det en god bil at øve sig på, og projekter er som regel til at betale.

    MVH Kim B S.

    Svar
  2. Spendende historie. Jeg hæfter mig dog ved at du viser et foto af en rød med Mustang hjul i en papæske ? Fra Tekno burde den da være i blist pack ?
    Vedr, Herbie modellen så har jeg aldrig set en med sort bund. Jeg vil iøvrigt mene at iflg. det du skriver så burde dem med sort bund komme fra Algrema.
    Jeg har set 3 Herbie æsker. Den første fra 1969 med alle billederne. Den er helt klart den bedste… Den anden har endnu den særlige HERBIE tekst på endeflapper, men uden andre billeder fra filmen.. Indsatsen er med bjergvæg og vej. Men teksten øverst “the love bug” er enkel rød og på lysblå bund… Den tredie box er en elt alm. Tekno vindues box men der står HERBIE med alm. tekst på endeflapperne…
    Men man skal passe på med dem der er rigtigt mange der vil slå mønt på renoverede modeller. KDF Wagen — linket — viser stolt en frem der i mine øjne er en renoveret. Den er rigtig flot. Mærkerne se gamle ud. Originalæsken er helt uden Herbie fotos og tekst. Bilens bund er sort —– og med Tekno navn hmmmmm

    Sikkerhed for nogen korrekthed med disse modeller er vinduerne. Hullet i rude indsatsen er firkantet. Der er alså plast rude hele vejen rundt om det firkantede hul. Det er svært at se, så frem med lup og lys, og kik ind i modellen.

    Har læst et sted at Tekno stoppede prod. 31 dec.1968.. Omstillede produktionen, og lancerede igen VW, og andre “gamle” modeller til 1 marts 1969 nu uden Tekno navn, og nu med Mustang hjul, og nu i blist-pack.

    http://www.kdf-wagen.de/kdfwagen/a_show_page.php?iid=7627

    Svar
    • Hej Hans – Jørgen

      Bilerne med mustanghjul kan sagtens findes i papaæsker. Det er sikkert pakket så længe haves. Amazonen fortsatte også i papæske.
      Herbie med sort bund i den almindelige æske kommer sikkert også fra Algrema/Tekno.
      Der var ingen faste regler i Hjørring. De hældte det ud over skranken de havde klar.
      peter

      Svar
  3. Jeg kan ærger mig grøn gul og blå. Men man bliver klogere med tiden. For en del år siden fik jeg en gammel Tekno boble. Det stod helt klart til en renovering. SÅ jeg begyndte. Er dog ikke kommet længere end til at skille den ad, og rinse maling af og grundmale den….. Den var oprindeligt lysgrøn, Den har grønt interiør, og den har grøntonede ruder…… Det var det grønne interiør der fik mig til at stoppe en fortsat renovering. Til dato er det den eneste jeg har set…. Jeg har set en del med blåtonede ruder, og nogen få med grøn tonede ruder iøvrigt

    hilsen
    Hans Jørgen

    Svar
  4. Peter
    Jeg har fundet ud af at Dansk Post også kørte VW bobler men så sent som i 1974. Om de har kørt bobler tidligere ved jeg ikke. Jeg har set foto af bilen og manden i uniform.

    Papæsker — de gamle originale fra Tekno på Rentemestervej — findes endnu nye og ubrugte i et større ukendt antal, lige som hele rå biler uden farve. Således iflg. mindst to samlere der har ejet pallen med tingene i, senest midt i 1990rne. Bilerne i æsker optræder og også jævnligt i mint stand i mint box bla. hos Vectis !

    Så vit jeg kan se i det du skriver så kom bilen med blink på taget i 1965. Amazon med blink på taget havde en lidt højere box. Men en VW boble med blink på taget skal trykkes ind i den normale æske ? Den kan jo ikke være der, men fjedrene skal trykkes sammen. Det undre mig at den ikke har fået en lidt højere æske, eller at den ikke er kommet i vindues æske med det samme ? Vindues æskerne må være nogen lunde samtidig ?

    Svar
    • Hej Hans Jørgen
      Jeg mener godt at kunne huske VW 1200 som post et eller andet sted fra. Det er rigtigt at VW 1200 nu igennem mange år har været sat til salg som byggesæt på QXL o.s.v., men med Ferrarihjul. At æskerne findes er nyt for mig. Jeg har ladet mig fortælle, at VW 1200 var en af det mange ting, der delvist forsvandt fra Hjørring i de to der gik inden det blev solgt. Det er rigtigt at æskerne ikke passer til VW.en og blinklyset, men jeg har nu set dem ligge i en lille pose i æsken – nøjagtigt som flaget til MB ambulancerne. Men Volvo Amazon og MB 230-280 fik deres egen lidt højere æske.

      mvh

      Peter

      Svar
  5. OK så passer det med æskerne, for det har undret mig, at bilerne ikke kunne komme ind i æsken.

    Jo jeg talte med en samler for et par år siden faktisk, og han havde solgt en hel palle VW 1200 rå biler med originale papæsker, så det skulle være rigtigt nok. Det kan så også hjælpe på at der findes mange mintbox med mustang hjul 😉

    Han havde opkøbt “Dansk Modelbil Klub” VW boble lageret i 1983 da klubben lukkede med stifterens død, simpelthen.
    Dansk Modelbil Klub, leverede VW 1200 i egne æsker til medlemmer. Bilerne havde “ferrari” hjul og fantes i, Rød med DSB mærkning, Mørkgrøn med KKKA mærkning og en hvid med DEA mærkning, og en streg på taget.

    Tekno boblen er som Lego Ferguson de bliver ved. Traktoren findes der også et fornuftigt lager af incl. æsker. Det er jo kun æskerne der står navn på “triton” 1958-1985, så mange dele sælges som værende Lego 1951-1958 så er de mere værd 😉

    Svar
    • Interessant -jeg kender godt DSB og KKKA modellerne , men DEA synes jeg ikke, at jeg har set. Men i øvrigt er bilerne så jo fine nok, det er trods alt VW.er og fra Tekno. De mangler bare lidt i forhold til at “helt rigtige”. Det er rigtigt med Lego – nogen kan få Hansa mv. til at være Lego på Ebay. mvh Peter

      Svar
  6. Hej Peter.
    Angående de svenske bobler med dato og år 1963 på taget;
    det er ikke året for påbegyndt import fra Scanias side.
    Allerede før krigen havde Scania Vabis forhandlet med Volkswagen om import, det blev jo af åbenlyse årsager ikke til noget.
    Så i sommeren 1948 kom de første fire bobler til Sverige, her fortæller historien at da de kørte ind på Scania Vabis` fabriksområde, så åbner en et vindue og råber : Fjern de grimme biler herfra med det samme.
    Til årsskiftet 48/49 startede den egentlige import til Sverige med de første 50 biler.
    Måske datoerne er et forhandler jubilæum ?
    Vh.
    Gunner.

    Svar
  7. Her er lidt mere, som måske får os tættere på svaret :
    I 1963 åbnedes Volkswagen – Centrum i Södertälje, det var et stort tre etagers bygnings kompleks med kontorer og 15.000 m2 lager.
    Altså administration og centrallager – og måske også klargøring ? Scanias hovedfabrikation ligger også i Södertälje.
    Vh.
    Gunner.

    Svar
    • Så vidt jeg husker markerede bilerne med tagtekst åbningen af forhandlingen i Södertälje. Jeg har fået hele historien engang af en mand. der havde arbejdet der.

      mvh

      Peter

      Svar
  8. Tænker forresten lige over de skæve farver. Det passer godt med 1970. VW lancerede VW 1200 standard i nogen hysterisk kraftige farver på tilbud i den periode, Der i bland en irgrøn, en orange, en skrigende rød ud over de sædvanlige lidt kedelige grå, hvid, lyse og mørke blå. Det var før Jeans modellen kom. Så der har måske været en ide med galskaben, og ikke kun et hippie udbrud.

    Det har været de sidste krampetrækninger for standard modellen. Hjørring kunne måske have forsøgt sig med noget sponsor aftale, uden hæld på det tidspunkt.

    Jeans modellen overtog pladsen med valg mellem 3 motorer frit valg i tre farver og kun med cowboy stof på sæderne.

    Svar
  9. Hans Jørgen Wagner har tidligere henledt opmærksomheden på VW fra Dansk Modelbil Klub i kommentarfeltet her i artiklen. En rar samler har sendt mig billeder af bilerne, som jeg har sat ind i artiklen. mvh Peter

    Svar

Skriv en kommentar