STA73221

Volvo F88/F89 nr. 425

Skrevet d. 16. aug, 2020 af in Lastbiler, Udvalgte biler

Volvo F88/F89 nr. 425

(1968 – 1972)

Fortalt af Peter Frandsen

Hvis der er en Teknobil, der har betydet noget helt særligt for mig er det Volvo F88 og det fornemmer jeg også den har gjort for rigtig mange andre drenge.

Min far tog mig med ud til en vognmand, som han kendte, hvor de havde en Volvo F88. Jeg havde aldrig set noget så stort og jeg var oppe i førerhuset, som var fascinerende og skræmmende på samme tid.

At komme fra farmands Renault 8 Major og så befinde sig flere meter over jorden var en oplevelse for livet. Jeg skal sige, at jeg eller min familie intet havde med transportbranchen at gøre, så jeg har formentlig ikke været oppe i en lastbil før.

Men det mest fantastiske kom, da vognmanden tippede førerhuset frem. Min underkæbe har sikkert haft samme vinkel som førerhuset. Der var jeg solgt til den bil. Jeg kan så ikke huske, om jeg allerede havde min A.S.G med hænger, eller jeg fik den efterfølgende.

Men den blev virkelig passet på og var som ny, da den blev pakket ind i avispapir og sat i kælderen – ca. samtidig med at den første 3-gears Puch og de første Tuborg kom ind i mit liv.

Jeg genså først min elskede F88 nogle år senere, da jeg fandt førerhuset under min søsters sofa i hendes stue. Hun havde uden at spørge været på rov i bilkassen og givet Volvoen til sin baby. Sådan kan det desværre gå, men jeg har da også fået en anden bil – men det bliver aldrig helt det samme.

Men Volvo F88/F89 var en perle og en klassiker fra Tekno. En bil, der tit tales om, når snakken falder på Teknobilerne. Men det var også en milepæl hos Volvo. Mange mener, at det var den lastbil, der startede Volvos internationale succes med tunge lastbiler.

Volvo F88 blev fremstillet i flere størrelser og varianter, men Tekno valgte den største 3-akslede udgave med boggiehjul.

Volvo F88/89´s historie:

Volvo sendte deres nye super lastbil på markedet i 1965, men der skulle vanen tro gå et pænt stykke tid inden Tekno fik deres model ud i butikkerne. Jeg er sikker på, at den har haft høj prioritet både hos Tekno, men også i høj grad hos Volvo.

Men det tog lang tid at udvikle nye modelbiler hos Tekno, så der kan nemt gå 2 – 3 år, hvis der er tale om en helt ny model og den skulle jo også gerne have sit særkende med, nemlig det tippende førerhus.

Men hvornår kom lastbilen så ud på markedet? Den kom ret sikkert i henover over sommeren eller i efteråret 1968, hvor der pludselig blev reklameret meget heftigt for bilen. Det var tydeligt, at det var en bil, som Tekno var stolte af og som de forventede sig meget af.

I Legetøjstidende var der annoncer for køretøjet i juli, august, september og oktober måned, hvilket var usædvanligt med så mange annoncer for det samme produkt.

Ovenfor til venstre annonce i Legetøjstidende fra juli, august og september 1968 og til højre fra oktober 1968. Bilen kostede 23,50 kr. og traileren 13 kr.

Herefter stod der Volvo F88 på næsten det hele. Der reklameres alle vegne for modellen, men billederne var kun den model uden firmanavn på presenningen.

Ovenfor til venstre annonce i Anders And fra den 17. september 1968 og til højre fra den 22. oktober 1968.

Til venstre ovenfor annonce i Anders And fra 3. december 1968 og til højre Teknos eget 1968/69 katalog. Teknos model var tydeligvis ikke færdig, så Tekno bragte et billede af vogntoget. Vogntoget er et flot billede af en bil fra Polar-Express, som sikkert har været den bil, som Tekno har brugt som forbillede, men også et motiv Volvo selv brugte.

Dette billede stammer fra et kort, som var påsat et originalt brev som Volvo skrev til Tekno og Berico i 1970.

Nedenfor annonce i Legetøjstidende fra januar 1969, hvor det oplyses, at bilen nu igen er på lager. Den har dermed været totalt udsolgt omkring juletid 1968.

Ovenfor til venstre reklame i Anders And fra 2. december 1969 og til højre Teknos katalog fra 1970/71 og 1971/72.

Den svenske agent Berico var naturligvis også fremme i skoene med annoncer og reklamer for F88.

Berico annonce fra november 1968

Notits i Leksaksrevy fra 1968

Nedenfor til venstre reklamemateriale fra Berico og til højre reklame fra svensk legetøjskatalog fra 1968.

Hvornår de enkelte varianter kom på markedet er svært at sige, men jeg er ret sikker på, at modellen med den blå presenning uden decaler kom først. Den har formentlig haft et forspring på et lille års tid. Jeg har en Berico prisliste fra sidst i 1969, hvor ASG-modellen med hænger er nævnt sammen med den blå uden decaler.

Prisen var 17,75 skr. og 11 skr. for hængeren uanset hvilken model man valgte.

I det danske katalog fra april 1970 er Transport Spedition og ASG nævnt særskilt, sammen med den respektive anhænger. Tekno gav dem nr. 425 TS og 425 ASG. Disse modeller er formentlig udkommet i løbet af 1969 og var med helt frem til Algrema/Teknos konkurs i februar 1972. I den sidste prisliste fra februar 1972 kostede modellen 30 kr. og anhængeren 17,75 kr.

Tekno benævner den som Volvo F88, så jeg har dermed ingen historik, der fortæller, hvornår Volvo F89 udkom – for den kom jo på et tidspunkt. Den rigtige bil kom i 1971, så Tekno havde ikke så meget tid til at ændre på bilen. Tekno ændrede ikke på produktionsnummeret 425 da de gik fra F88 til F89.

Volvo F88/F89 blev selvfølgelig eksporteret til mange lande – herover et billede fra et 1970 katalog fra Solido.

I februar 1972 var det slut med Algrema/Tekno, men modellen fik nyt liv i 1974, da Tekno Holland fremstillede bilen i de danske forme. Den blev lavet indtil ca. 1980 fortrinvist i Volvo F89 udgaven i en lidt kedelig beige udgave med mørkeblå presenning, men Tekno Holland fremstillede også en F88 variant i A.S.G udgaven. Den kan blandt andet kendes fra den danske ved at den hollandske har kølergrill af forkromet plastik, hvor den danske bil har kølergrill i metal. Decalerne er ofte klistermærker på de hollandske biler. Jeg vil komme lidt mere ind på de hollandske modeller længere nede i artiklen.

Men ingen tvivl om, at Volvo F88/F89 var en salgssucces for Tekno. Det var en rigtig fin bil, som de fleste husker med glæde også selvom den kun fik ca. 5 år på markedet.

Modellens detaljer:

Der er genbrug fra Scania hængertrækket nr. 451/452, men der er også meget nyt på Volvo F88.

Modellen er opbygget ovenpå en chassisramme, som holder hele bilen sammen og som går fra den bageste del af bilen, med trækøjet til anhængeren og frem til den forreste del af bilen, som afsluttes med kofangeren. Bagskærmene er støbt sammen med chassisrammen.

Laddet er superflot lavet, med tydelige graveringer at trælamellerne hele vejen rundt og markeringer af trægulvet inde i laddet. Der er markeringer af beslagene til at spænde sidefjeldene fast. Bagest er fire små lygter indgraveret.

I bunden af laddet er der graveret “Volvo FB 88” . Laddet er sat fast med en 1/8 tommeskrue gennem boggiehjulene og holdes på plads af kardanakslen ved hjælp af et lille øje forrest på bunden af laddet. Presenningen er fremstillet i stål og er genbrug fra Scania hængertrækket.

Fælgene er standardfælge med seks møtrikker, som blev brugt på alle lastbilerne og det samme er dækkene.

Boggien består af en støbt metalklods, hvor hjulakslerne holdes på plads af en hjulfjeder. Den fjedre faktisk udmærket. Til forskel fra Scania lastbilen, har Volvo.en en lille klods, som sidder i spænd mellem lad og chassisramme og som kan skydes frem og tilbage for at hæve det bageste hjulsæt. Det er smart fundet på, hvor løsningen på Scania.en med garanti går i stykker under leg. Man slipper også for det lidt klodsede håndtag, der rager ud fra bilen.

Hvis vi bevæger os fremad på bilen finder vi dieseltanken og opbevaring som er lavet i plastik. Kardanakslen løber fra boggien, hvor den er fastspændt med skruen til laddet og fremad, således at den lige får fat i spidsen af motoren.

Styretøjet består af en tværbom, to styreklodser, en forbindelsestang, to hjul og fire stifter. Styretøjet fungerer virkelig godt på Volvo.en. Det havde Tekno godt fat i.

Forrest på bilens bund sidder bundkaret, som har flere funktioner. Dels virker den som hjulopretter og dels tjener den som formål at støtte skruetrækkeren, når bilen skal skilles ad. Der er dog forskel på F88 og F89 lige netop på dette punkt. I bunden af karet kan man se bundpropperne til olieskift – fin detalje.

Motor, styretøj og førerhuset holdes på plads af en lille løs metallås med to tapper, som låser motoren.

På F88 er det meningen, at man skal kunne skille førerhuset fra bilen ved at vippe låsen, som holder motoren fast fremad og dermed skilles det hele ad.

Der sidder en lille plastiktap, som holder motoren fast. Det er den, som skal skydes tilbage med en skruetrækker for at skille bilen ad

På billedet er motoren fjernet.

Det er ekstremt sårbart og ofte går låsen i stykker. Det er ikke en særlig hensigtsmæssig løsning, som Tekno fandt på. Knækker låsen er der ikke meget ved bilen mere.

På F89 ændrede Tekno dette ved at fjerne denne funktion ved at spænde det hele sammen med en skrue. De lavede om på motoren, som fik gevind og bundkaret fik fjernet hullet, ligesom der blev boret et hul i chassisrammen. Tekno erkendte på den måde, at det var en fejl at bilen kunne skilles ad. Jeg tror de har haft masser af reklamationer på den bekostning.

Nedenfor billeder af konstruktionen af en Volvo F89.

På den synlige del af låsen har F88 udgaven tre vandrette striber mens F89 udgaven har teksten “Volvo“.

Under førerhuset sidder bundpladen, hvor selve førerhuset vipper over. Det er også på bundpladen, at krystallygterne sidder og i bunden findes den velkendte gravering “Tekno Denmark”.

Selve førerhuset er meget flot og vellignende i forhold til forbilledet. Der er graveringer ved dørene af håndtaget til at hive sig op i bilen og luftindtaget på venstre side er også kommet med. Forrest er der markeret for to blinklygter.

Der er et fint interiør i bilen med markeringer af midterkonsollets opbevaringsplads og to instrumenter. Sæderne er genbrug fra Scaniabussen og rattet er af samme type, som til personbilerne Volvo 144/164, Ford Mustang, Saab 99 mv.

Dørene kan åbnes og lukkes og holdes fast af en gennemgående plastikfjeder. Dørene på bilen er dens største svaghed – de er meget svagt konstrueret og knækker meget nemt. Især nu så mange år efter at bilen er blevet lavet – zinken bliver svagere med årene.

Jeg vil ikke anbefale nogen at åbne dørene på bilen. Risikoen er alt for stor til, at det går galt. På førerhuset under dørene sidder en lille støtte i hver side, som holder førerhuset fast til bunden. De er meget svage og brækker nemt af.

Bilerne har de korrekte kølergitre – den samme på F88 med logo og den brede på F89. Fin detalje fra Teknos side.

Der er midtersprodse på Volvo.en. Tekno har løst dette problem ved at lave et lille knæk i ruden, som ligner en sprodse – som også er en fin løsning.

Som tidligere nævnt er det en særdeles flot bil, men den har nogle kvalitetsmæssige udfordringer, navnlig med dørene, men også med bundkar og lås, som meget nemt går i stykker.

Den rigtige bil er 9740 mm lang og da Teknos model er 175 mm lang giver det et størrelsesforhold på ca. 1:55, hvilket er lidt mindre end standardstørrelsen på 1:50, men mon ikke Tekno har ønsket at tilpasse bilen til de øvrige lastbilmodeller. Traileren 168 mm lang.

Produktionsnummeret 425 havde Tekno tidligere brugt til Packard Post.

Bilen består af ca. 55 enkeltdele.

Med hensyn til den tekniske beskrivelse af traileren kan jeg henvise til artiklen med traileren til Scania hængertrækket.

Hvad er modellen værd:

Det er ikke en dyr bil, når man tænker på, hvad man får. Selv flotte biler i æsker koster ikke så meget, men der er også mange af dem i flot stand på markedet.

Er der noget jeg skal passe på?

Jeg har været lidt inde på modellens svagheder, som navnlig er dørene og hele førerhuskonstruktionen. Men en del biler har pest, som oftes ses tydeligt på laddet, som ligesom hæver op eller chassisrammen, som knækker.

Ruder:Ja 
Affjedring:Ja 
Styretøj:Ja 
Interiør:Ja 
Løse lygterJa 
Løse kofangereNej 
Bevægelige dele:Ja 
Blink:Nej 
Decaler:Ja 
Samlet med:Skruer 
TofarvetJa 
Blist-car modelNej 

Decaler:

De fleste Volvo F88/F89 har decaler på nær den første udgave i farverne beige og blå. Nogle biler har baglygter andre ikke.

Nedenstående er originale vejledningsark, som personalet på Tekno brugte, når decalerne skulle sættes korrekt på. Det er tegninger påsat originale decaler.

Æskerne:

Volvo F88 og F89 udkom i to forskellige typer æsker – en papæske og en udsigtsæske. F88 kom i papæsken som vi kender dem fra Tekno. Jeg har kun set en variant af denne æske og tror faktisk ikke der findes andre, men man kan jo aldrig vide det med sikkerhed.

På de to bredeste sider vises på den ene side en illustration af et vogntog og teksten “Tekno Volvo FB 88” og på den anden side illustrationer, som tjener som vejledning til at skille bilen ad. Tekno udarbejdede aldrig en papirvejledning som viste, hvordan bilen skulle adskilles og samles igen.

På den tredie side vises en vejledning i bilens funktioner og på den sidste langside tekniske specifikationer på svensk og på engelsk, samt illustrationer af bilen. At teksten står på svensk og ikke på dansk fortæller vel en del og Volvos indflydelse på produktet.

Endeflappen har det velkendte udseende med Tekno logo, Volvo FB 88 bilen, nr. 425 og Made in Denmark.

Skrivefeltet kunne bruges til med kuglepen at fortælle, hvilke bil der lå i æsken eller som her, hvor Tekno satte en ASG markat på æsken både til bil og trailer.

Da Volvo F88 kom på markedet ændrede Tekno traileræsken til en fællesæske for både Volvo og Scania nr. 451. Scania æsken havde selvfølgelig Scania symboler, men de forsvandt og istedet viste æsken blot et Scania hængertræk og en tilhørende trailer og et Volvo hængertræk med tilhørende trailer. Endeflappen viste blot en tegning af traileren. Smart fundet på og en ting, som har lettet produktionen meget.

Volvo F89 fik sin egen udsigtsæske eller Tivoliæske, som nogen kalder dem. Det er jo ganske logisk, da disse æsker blev introduceret i 1969 og da F88 udkom i 1968 kom den selvfølgelig i en papæske, som Tekno ikke ændrede. Det var derfor naturlig at putte F89 i den nye type æske fremfor at ændre på den gamle.

F89 er formentlig først udkommet på et tidspunkt i 1971, men der er faktisk mange af dem, men der findes ikke så mange i æsker. Det er en æske, som nemt går i stykker og den fylder meget, så de fleste er sikkert smidt ud. Der kom både en udsigtsæske til lastbilen og en papæske til traileren, så den kunne købes særskilt, men Tekno fremstillede også en gaveæske med hele vogntoget.

Modellerne:

Der er ikke fremstillet ret mange forskellige varianter af F88/F89. Det er den sædvanlige undring med Tekno, at de ikke bredte modellerne ud på en masse vognmænd, men det gjorde de ikke. Det kan undre endnu mere at der ikke findes en original bil fra Tekno med en dansk vognmand.

Nr. 425 Neutral:

Jeg har kun set den neutrale udgave i F88 versionen.

Nr. 425 Transport Spedition, (S):

Efterfølgeren til den neutrale udgave, som Tekno valgte at give en hammerlakeret presenning. Der findes dog modeller med den almindelige blå presenning og Transport Spedition decaler. Udgivet både som F88 og som F89. F89 er udgivet i udsigtsæske.

Nedenfor F89 udgaven.

Nr. 425, A.S.G., (S):

A.S.G. er ligeledes udgivet både som F88 og som F89. F89 er udgivet i udsigtsæske.

Nedenfor F89.

Nr. 425, Newexco, (NL):

Om Newexco er lavet i en F89 udgave originalt fra Tekno tvivler jeg på, men de er set flere gange, men det er en bil som restaureres flittigt, så jeg hælder til at den kun udkom som F88.

 

Nr. 425, R.S.K, (NL):

R.S.K. har jeg kun set som original fra Tekno i F89 udgaven. Der findes ikke mange originale af dem, men derimod en masse restaurerede.

Nr. 425, Carlberg Glas:

Jeg har kun set Carlberg Glas en gang med anhænger i øvrigt. Den har samme farve som den neutrale bil med Carlberg Glas påskrift i sort. Firmaet har eksisteret og jeg har haft bilen i hånden og er ikke tvivl om at den er original, men om Carlberg Glas har fået bilerne hos Tekno og sat deres egne decaler på eller om bilen er bestilt og leveret af Tekno med decaler på, finder vi nok aldrig ud af.

Intet billede.

Prototype:

Modellen nedenfor stammer fra Algrema/Tekno fabrikken i Hjørring. Jeg har fået den og i øvrigt en del andre fra en mand i Hjørring, som via et personligt venskab med produktionschefen Winther, hentede Teknobiler direkte på fabrikken. Han betalte for dem, men da det gerne måtte være lidt billigt samlede Winther noget sammen, som skulle kasseres alligevel.

Modellen viser, at folkene i Hjørring trods alt eksperimenterede lidt med nye ideer og denne kunne vel godt have endt op i noget ganske spændende. Den har faktisk den sjældne Tekno Denmark container på laddet.

Køleaggregatet er fra en Ford longtrailer.

Kasserede modeller:

Selvfølgelig skete der fejl i produktionen og nedenstående to trailere er kasseret med fejl. Nu kan du selv finde ud af, hvad fejlene går ud på.

Eftersamlede modeller:

Transport Spedition Nord:

Der findes virkelig mange hjemmelavede varianter af F88/F89, men der er en model, som jeg vil fremhæve og det “Transport Spedition Nord”. Den blev malet og samlet i Nordjylland hos firmaet “Mainhardt Maskinfabrik”, som købte en stor del af restlageret af reservedele efter Teknos konkurs.

Mainhardt samlede mange biler fx Mercedes-Benz 280, Ford Mustang mv. men de valgte at lave deres egen udgave af Volvo F89. En rigtig fin bil, som faktisk er eftertragtet blandt samlere, men original fra Tekno er den ikke. Udover bilerne fra Mainhardt er der gennem tiden lavet et utal af nyrestaurerede udgaver af Transport Spedition Nord både som Volvo F88/F89, Scania 140, og mange udgaver af longtrailere.

Andet:

Eksempel på en restaureret bil.

Reklamemateriale:

Repræsentanterne havde billeder af nyheder med ud i butikkerne ofte før bilerne var helt klar til levering. Nedenstående billeder er originale fra en repræsentant.

Elektrisk Volvo F88:

Jeg har fundet en artikel i det svenske magasin “Alt om hobby” hvor en foretagsom herre ved navn Bertil Wernberg har bygget et Tekno Volvo F88 hængertræk om, så det kan køre og styre selv. Wernberg byggede ikke bare Teknobilen, men en lang række både mv. om, så de kunne sejle og styre ved hjælp af fjernstyring.

Brochure om Volvo F88:

Selvfølgelig lavede Volvo en brochure over deres Volvo F88, og jeg har taget det med, så man virkelig kan se, hvor godt Teknos model ligner sit forbillede.

Hollandske modeller:

Hollænderne tilføjede modellen en udstødning ved førerhuset ellers skete der ikke rigtig noget udvikling med F88/F89. Tekno Holland begyndte at lave lidt højere presenninger, men de brugte også samme størrelse som Tekno Danmark.

Man kan også kende de hollandske biler på de sorte plastik dele. Der kom også en Volvo F88 i den hollandske udgave, men den havde forkromet plastik kølergrill. Decalerne på de hollandske biler er oftes klistermærker og ikke vandoverføringsmærker.

Med lav presenning

Med høj presenning

Med begge dele

Nedenstående billeder er salgsbilleder fra Tekno Holland brugt af Berico i Sverige.

Nacoral:

Nacorel er en spansk fabrikant, som også fremstillede en Volvo F89. Den er tydeligvis inspireret af Tekno, men det har intet med Tekno at gøre.

En tilbagemelding til Volvo F88/F89 nr. 425

  1. Gunner Thalberg

    24. aug, 2020

    Hej Peter.
    Igen en god artikel om en god model.
    Den rigtige F89 kom sidst i 1970 og var med 330 hk. Volvos bud på en konkurrent til Scania 140.
    Du har ret i at F88 var en vigtig bil for Volvo, den var en del af System 8 som var deres store opdatering af lastvognene.
    Midt i tresserne havde Volvo store problemer med at få overskud ud af lastbilerne, faktisk overvejede de at nedlægge produktionen af dem.

    Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding