Volvo Express sættebil 2 (2)

Volvo Express sættebil, nr. 458

Skrevet d. 20. jul, 2020 af in Lastbiler, Udvalgte biler

Volvo Express sættebil

nr. 458

(1961-1968)

Fortalt af Peter Frandsen

Sættebilen var nummer fire i rækken i serien af Volvo Express lastbiler. Hvorfor Tekno havde behov for at fremstille sættebilen som en Volvo Express ved jeg ikke, men det var ikke særligt logisk, eftersom de rådede over både Volvo og Scania som trækkere og traileren havde de også i forvejen.

Da den kun blev fremstillet i to kendte varianter giver det ikke rigtig mening.

En del af denne artikel vil være næsten identisk med artiklerne om de øvrige Volvo Express lastbiler. Jeg vil derfor henvise til at læse artiklerne om netop disse biler og om Volvo Viking sættebilen angående beskrivelsen af traileren.

Volvo Express sættebilens historie:

Volvo Express sættebil, eller hvad skal man kalde den? Tekno kaldte den kort og godt “Carlsberg Volvo“, så jeg vil i resten af artiklen kalde den for Carlsbergbilen.

Carlsbergbilen er med i prislisten fra juni 1961 for første gang sammen med “Dybfrost og Tretorn” til en pris af 12,50 kr. Lidt mere end ladbilen til 7,25 og presenningbilen til 8,85, men mindre end kølebilen til 13,50 kr.

Tekno valgte åbenbart, at Carlsbergbilen kun skulle udkomme som Carlsberg i salgskatalogerne. Der blev aldrig lavet andre standard varianter og kun en enkelt særudgave, hvilket jeg vender tilbage til.

Bilen optrådte også i Teknos egne kataloger.

Ovenfor Teknos katalog fra 1961/62
Ovenfor Teknos katalog fra 1963/64
Ovenfor Teknos katalog fra 1965/66.

Carlsbergbilen optrådte i alle prislister og en del annoncer fremover på linje med mange af de øvrige bilmodeller.

Legetøjstidende bragte en annonce i oktober 1964, hvor de viste bilen.
Annonce i Kalle Anker

Politiken bragte en annonce d. 24. september 1960.

Bilerne blev ligeledes eksporteret til udlandet, hvor de er nævnt i reklamer og lister i fx i Belgien, Holland og Frankrig. I Sverige udkom bilen i 1962 til en pris af 10 skr.

Carlsbergbilen er sidste gang nævnt i mine prislister i 1968, hvor jeg formoder den er udgået. Den er senest udgået i 1969, men jeg tror den udgik allerede i 1968. I Sverige er den ligeledes nævnt i prislister i 1968, men ikke i 1969.

Carlsbergbilen fik dermed ca. 7 år på markedet og det var en populær model, som der blev solgt rigtig mange af.

Den fik på et tidspunkt tildelt et diplom i København, som jeg har set omtalt, men jeg har ikke været i stand til at finde det igen. Diplomet blev givet som en anerkendelse af Carlsbergbilen, som egnet som turistsouvenir, som jo ikke har så meget med Teknobilen at gøre – men det var dog en pris.

Annonce i Legetøjstiden fra september 1967, hvor modellen og diplomet fremhæves som en turistsouvenir

Nedenfor annonce fra Crome & Goldsmidts Julekatalog fra 12. december 1960.

Tekno gav ladbilen nr. 455, presenningbilen nr. 456, kølebilen nr. 457, sættebilen nr. 458 og brandsprøjten nr. 459 i serien.

Modellens detaljer:

Der er ikke meget på Carlsbergbilen, som ikke er genbrug. Traileren er oprindelig fra fiskebilen, men også brugt på Volvo og Scania sættebilen, førerhus og bundplade er standard på Expresserne, så der er kun den korte chassisramme, som er specielt for trækkeren til Volvo Express.

Chassisrammen er igen blot en efterligning fra lastbilerne bare kortere.

Køn er den ikke, denne afstumpede trækker.

Det eneste interessante ved denne sættebil er egentlig, hvorfor Tekno fremstillede en Carlsbergbil som Volvo Express?

Ingen ved det og det giver egentlig ingen mening. Carlsberg brugte ikke en Volvo Express trækker og jeg har ikke kunne finde en Volvo Express trækker, der ligner Teknos nogen steder. Den lyser langt væk af, at den ikke findes med den ultra korte akselafstand. Men måske er der nogen, der ved om den er lavet i en eller anden form.

Men Tekno blev lidt fanget af, at Volvo Express størrelsesmæssigt er pustet op, i det en længere trækker i korrekt størrelsesforhold ville gøre den meget lang og den ville ikke passe sammen med traileren. Men lidt længere kunne den godt have været. Bil og trailer er 187 mm lang, hvor Volvo Viking er 202 mm, så Tekno kunne godt have givet den 15 mm mere.

Carlsberg havde sættebiler i rå mængder. Der kørte mange af dem og de har faktisk ligheder med Teknos trailer. Det er den trailer jeg er stødt på, som ligner Teknos bedst.

Carlsberg brugte dog en Mercedes som trækker, som har store ligheder med Teknos Mercedes lastbil. Mercedes lastbilen kom nogenlunde samtidigt med Volvo Expressen, så det var nok ikke muligt, at få lavet Mercedes modellen færdig hurtigt nok til at Carlsbergbilen skulle udkomme, men man kunne vel have valgt en Volvo Viking.

Det gjorde man så ikke. Carlsberg havde måske et ønske om en særlig bil, som skilte sig ud fra alle de øvrige Teknobiler – vi ved det ikke, men det er sandsynligt.

Billederne er fra det Kongelige Bibliotek.

Når det så er sagt er det en fin Teknobil. Den er utrolig flot med Carlsberg reklamerne og der er solgt masser af dem.

Volvo Express Carlsbergbilens værdi:

Eftersom, der reelt kun findes en variant af modellen og der er solgt rigtig mange af dem, betyder de jo, at den er forholdsvis nem at få fat i. At det er en ølbil trækker altid opad og pæne biler i æske opnår gode priser. De fleste slidte udgaver restaureres om til noget, fx ved at bruge traileren sammen med en Volvo Viking eller en Scania trækker og lave en helt anden bil.

Er der noget jeg skal passe på?

Der er ikke noget særligt at bekymre sig om med Carlsbergbilen.

Ruder:Ja 
Affjedring:Nej 
Styretøj:Nej 
Interiør:Nej/Ja 
Løse lygterJa 
Løse kofangereNej 
Bevægelige dele:Ja Bagdøre
Blink:Nej 
Decaler:Ja 
Samlet med: Nitter 
TofarvetJaDansk Plastic Emballage 
Blist-car modelNej 

Decaler: 

Leveret med Carlsberg decaler.

Æskerne:

Carlsbergbilen har sin egen meget flotte æske med illustrationer af bilen på de to bredeste sider med Carlsberg logo og teksten “Transport Everywhere” . På de øvrige sider ligeledes Carlsberg logo og tekst på fire forskellige sprog, der hylder Carlsbergs øl. På endeflappen findes Tekno og Carlsberg logo, samt produktionsnummer 458. Carlsberg viser helt tydeligt deres indflydelse på modellen, så mon ikke de har været med til at financere en del af omkostningerne.

Jeg har desværre ikke et billede af æsken fra Dansk Plastic Emballage, men jeg kan se i Samlerbørsens Samlerkatalog fra 2007, side 240, at bilen blev udgivet for at markere en flytning til Højvangen i Espergærde.

Modellerne:

Der findes kun to kendte varianter af Volvo Express sættebil og det er Carlsbergbilen og Dansk Plastic Emballage (DPE).

Der kan være andre varianter, men jeg finder det ikke særligt sandsynligt.

Nr. 458, Carlsberg:

Nr. 458, DPE Dansk Plastic Emballage:

Der er tale om en sjælden bil, som logisk kun er udkommet i begrænset oplæg for at markere en flytning. Netop flytningen fortæller jo at det ikke giver mening at genudgive den, med mindre man flytter igen og det var ikke tilfældet med den bil.

Nedenfor et originalt billede, som repræsentanterne havde med ud i legetøjsforretningerne.

5 Tilbagemeldinger til Volvo Express sættebil, nr. 458

  1. Thomas Claesson

    20. jul, 2020

    Hej!

    Det är bara den första bilden som går att få stor om man klickar på den, inte de andra.
    Kalle Anka i Sverige, du vet.

    M v h
    Thomas

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      21. jul, 2020

      Hej Thomas
      Den funktion med at klikke på billeder er forsvundet på de nye artikler da jeg opdaterede hjemmesiden.

      mvh

      Peter

      Reply to this comment
  2. Thomas Claesson

    21. jul, 2020

    Hej igen!

    Ok! Då vet jag

    Hälsn

    Thomas

    Reply to this comment
  3. Bendt

    21. jul, 2020

    Hej Peter
    Jeg er overbevist om at Carlsberg, også den gang havde interesse i at sælge og blive set. Gennem Teknos historie med legetøjsbiler, har vi set en del køretøjer fra Carlsberg og Tuborg, små ølkasser i metal osv. Der var vist også en øl kassebil. jeg ved ikke om det var en af Teknos.
    Det kan godt tænkes at Carlsberg har haft et ønske om at Tekno skulle lave en Carlsberg bil. Volvo expræss sættebilen var et rigtigt godt bud på en model der levede op til at ligne de sættevogne som på billederne.Som forvognen / trækker benyttede Carlsberg henholdsvis Commer og dodge og her var expressen det bedste bud på at ligne de biler.

    Mvh Bendt Chr.

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      22. jul, 2020

      Hej Bendt
      Tak for kommentaren – øl kassebilen som du nævner er sikkert den lille minidodge fra Vilmer.
      mvh
      Peter

      Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding