Sprøjte 1 (14)

Volvo Express brandsprøjte nr. 459

Skrevet d. 25. jul, 2020 af in Lastbiler, Udvalgte biler

Volvo Express brandsprøjte

nr. 459

(1965 – 1972)

Fortalt af Peter Frandsen

Brandsprøjten var en af de absolut største salgssuccesser, som Tekno havde. Ikke bare er der solgt masser af dem, men det er også en meget fin bil med masser af funktioner og med masser af legemuligheder.

Den er ligesom indbegrebet af en Teknobil. Den er flot, i god kvalitet og med masser af leg i sig.

Da der er meget genbrug i brandsprøjten, vil jeg henvise læseren til at artiklerne om Volvo Express ladbil, presenningbil og ikke mindst Volvo Express kølebilen.

Volvo Express brandsprøjtens historie:

Ofte har vi samlere omdøbt modellerne i forhold til de navne, som Tekno brugte, men det er ikke tilfældet her. Modellen bliver som regel blandt samlere kaldt Volvo Express brandsprøjte, hvilket jo er rigtigt, da der findes flere Teknomodeller med brandsprøjter. Men da bilen udkom i 1965 var der ikke andre brandsprøjter, så Tekno kaldte den kort og godt “Brandsprøjte”, hvilket jeg også vil gøre i denne artiklen. I Sverige kaldte de den “Volvo brandbil”, hvilket Tekno også gjorde på udsigtsæskerne.

Man er ikke i tvivl om, hvornår brandsprøjten udkom fra Tekno. Den var simpelhen alle vegne i 1965. Den blev nævnt overalt, så ingen tvivl om, at den kom i 1965. Jeg har prislister fra 1964 og der er den ikke nævnt.

Det ældste materiale, som jeg har omkring brandsprøjten er fra en annonce i Legetøjstidende fra januar 1965, hvor modellen præsenteres. Det mest logiske ville jo være at udsende bilen op til Jul, men Tekno var sommetider så snedige, at nok de fornemmede, at bilmodellen ville blive en succes. Hvis de udsendte den op Jul, ville mange købe den, men så var der andre modeller folk ikke købte. Derfor kunne Tekno øge salget, når børnene havde fået en bil i julegave, men måske kunne de presse forældrene til endnu en gave i januar.

Politiken 16. januar 1965
Politiken 15. januar 1966

Berico omtalte brandsprøjten i en notits i det svenske “Leksaksrevy” fra januar 1965, hvor modellen nævnes som nyhed.

Notis fra Berico i svenske Leksaksrevy fra januar 1965

I notitsen fra Berico oplyses, at der er tale om en svensk model af en motorpumpe. Salgschefen hos Tekno fra 1958 – 1966 Poul Fjeldgaard fortalte mig, at han så brandsprøjten under en forretningsrejse til Sverige og da kølebilen ikke solgte så godt, fik han ideen til at lave sprøjten, som med ganske få ændringer kunne fungere som brandsprøjte.

Det undre mig så, at brandsprøjten er vist som illustration på æskerne allerede i 1961 – det kan derfor ikke have været en pludselig opdagelse hos Tekno. Hvorfor der så skulle gå fire år før de producerede bilen ved jeg ikke.

Berico indrykkede selvfølgelig også en annonce med nyheden allerede i 1964.

Det viste sig at være en god ide og Tekno troede da også så meget på ideen at de fra starten lod kølebilen udgå.

Annonce fra Legetøjstidende fra marts 1965

Det var en forholdsmæssig dyr bil i 1965. Den kostede på udgivelsestidspunktet i juli 1965 19,25 kr. Tekno sparede værktøjsomkostningerne på bilen og en del af tilbehøret var genbrug, men en kølebil “Elias B. Muus” kostede i 1965 hele 16 kr., så på den baggrund var prisen på sprøjten rimelig. I Sverige kostede sprøjten 16,75 skr. i 1965.

Fremover optrådte brandsprøjten overalt i prislister, annoncer og i kataloger ikke bare i Danmark og Sverige, men også i Tyskland, Schweiz, Holland, Belgium og Frankrig og sikkert også i resten af Europa.

Det kan på den baggrund undre, at Tekno ikke lavede bilen med mange flere nationale brandkorps, men det gjorde de bare ikke. Man må vel formode, at salget ville være meget større i de lande, hvor børnene kendte brandbilerne.

Man det er set så ofte med Tekno, at de gjorde de ikke med bilmodeller, der solgte godt. Jeg tror ikke de havde kapacitet til at udvide mere end de gjorde. De havde svært ved at følge med bare med de programmer, som de allerede havde, så at forfine salgsarbejdet har de ikke magtet.

Nedenfor vises en del reklamemateriale omhandlende sprøjten.

Katalog fra Winters i Horsens fra 1965
Kalle Anka nr. 46 1965
Annonce i Leksakslandet fra 1965-66

Bilen optrådte også i Teknos egne kataloger fx som nedenfor i kataloget fra 1965-66.

Legetøjstidende fra Juli 1966
Legetøjstidende fra juli 1967.
Svensk legetøjskatalog fra 1968.
Tekno katalog fra 1968-69 optaget i “katastrofebyen” i Lyngby
Teknos katalog 1970/71 og 1971/72

Solido 1968

Solido 1971

Man kunne blive ved med at bringe materiale med brandsprøjten og jeg har vist en del, men jeg finder det nu også som en vigtig del af historien at kigge på de flotte annoncer og reklamer. Det mest underlige er faktisk, at jeg ikke har fundet annoncer i Anders And for modellen.

Brandsprøjten var med helt frem til Tekno lukkede i februar 1972, hvor bilen kostede 32,50 kr. Den fik dermed syv gode år på markedet og der blev solgt et stort antal af dem. Helt klart en af Teknos største successer gennem tiden.

Tekno gav brandsprøjten nr. 459, ladbilen nr. 455, presenningbilen nr. 456, kølebilen nr. 457, sættebilen nr. 458.

Modellens detaljer:

Da brandsprøjten helt igennem er udviklet og bygget udfra en kølebil vil jeg udelukkede beskrive ændringerne på bilen og henvise til beskrivelsen af kølebilen i artiklen om denne bil. Kølebilen er bygget over grundbilen, hvor alt er genbrug på nær laddet med kølekassen og det samme gælder stort set også for brandsprøjten.

Laddet på brandsprøjten har fået tilføjet to store firkantede huller til slangerullerne og en holder i metal til at holde dem på plads. Holderen er konstrueret, således at rullerne de kan dreje rundt, når man trækker slangen ud.

På taget er monteret to holdere til slangerne og til stigen. Der er lavet en fin ændring i forhold til kølebilen, da Tekno har graveret to døre på hver side af kassen, hvor hængslerne faktisk sidder omvendt i hver side. En fin detalje.

Billedet er fra Tekno og viser lokkeværktøjet, som laver hullerne til slange/stigeholderen

Førerhuset har fået tilføjet to huller i taget til de blå blink og så har brandsprøjterne alle interiør og rat. Den største ændring finder vi på bundpladen til førerhuset, hvor der er støbt en platform til metalgitterne og pumpen. Gitter og pumpe er i sig selv flotte og detaljerede og som sagt konstrueret efter svensk forbillede.

I nogle af bilerne ligger der originale slanger i kassen.

Decalerne vil jeg omtale under afsnittet decaler.

Brandsprøjten er 146 mm lang og af 57 dele, hvor kølebilen kun består af 28 dele, så ændringen betød næsten dobbelt så mange dele.

Brandsprøjten blev kun leveret med diamantlygter og hjul af typen med seks hjulmøtrikker.

På tilbehørssiden havde Tekno allerede stigen, slangerullerne og de blå blink, så de skulle ikke udvikles på ny. En simpel konstruktion fra kølebilen blev videreudviklet til en superflot Teknobil. Det kunne jeg godt have savnet, at Tekno havde lavet meget mere af på deres andre modeller.

Brandsprøjten ændrede sig ikke meget over tid. Den ældste bil havde blå blink med hvid bund, hvor de sidste biler havde blå lidt højere blink uden bund. Slangerne købte Tekno hos en leverandør af slanger og de er gået fra at være beige, sorte, grå, røde eller lignende gummislanger til transparente slanger. De sidste biler har umalede slangeruller, som på de ældste biler var malet røde.

Brandsprøjtens Værdi:

Der er lavet så mange af dem og der er så få varianter, at man kan få en pæn bil komplet bil for under 500 kr. Der er ikke så mange i æsker, så en flot komplet original æske trækker den voldsomt op ofte mere end 100 % på totalprisen. Biler i udsigtæsker er betydelig mindre værd i pengeværdi.

Er der noget jeg skal passe på?

Man skal selvfølgelig kigge efter mangler, for der mangler næsten altid noget tilbehør på brandsprøjten eller det kan være erstattet med uoriginale dele. Men ellers er det en stærk bil, der koster så lidt, at den er værd at få ind i samlingen også selvom, der er udskiftet lidt henad vejen.

De sidste biler der udkom – typisk dem med blå blink uden bund kan være ramt af pest. Men kan også kende dem på at de er mere lyserøde end de ældste modeller, der er rigtig brandbilsrøde. Pesten viser sig næsten altid over venstre bagskærm og i bagdøren ved at man kan se at de bobler i lakken. Kan døren ikke åbne er det er tydeligt tegn på pest, fordi metallet udvider sig, når det angribes af pest.

Jeg henviser til min artikel om zinkpest:

Ruder:Ja 
Affjedring:Nej 
Styretøj:Nej 
Interiør:Nej 
Løse lygterJa 
Løse kofangereNej 
Bevægelige dele:Ja Bagdør
Blink:Ja 
Decaler:Ja 
Samlet med:Nitter 
TofarvetNej 
Blist-car modelNej 

Decaler: 

Brandsprøjten er faktisk kun lavet med en type standarddecaler. Det er med Falck Zonen decalen på bagdøren og Falck Zonen på siden af kassen og et Falck Zonen logo fronten af bilen.

Denne variant består ca. 95 % af alle brandsprøjterne af. På de sidste biler forsvandt frontlogoet, men de øvrige forblev tro mod konceptet.

På et tidspunkt udkom der en bil med et “De Danske Redningskorps” på dørene, men den vender jeg tilbage til.

Jeg har set på masser af billeder af biler og har ca. 50 skrotbiler og de ser alle sådan ud. Biler med logo på dørene har formentlig fået decaler efter de har forladt Tekno. Jeg kan selvfølgelig ikke afvise at enkelte biler har set anderledes ud, men jeg tror det faktisk ikke.

Æskerne:

Brandsprøjten kom i to forskellige typer æsker – en papæske og en udsigtsæske. Jeg har kun set en variant af papæsken og tror faktisk ikke der findes andre, men man kan jo aldrig vide det med sikkerhed.

Papæsken har et internationalt snit, idet den er trykt med forskellige sprog. På to af siderne vises et Tekno og et Volvo logo, samt en tekst med tekniske oplysninger om bilens formåen. Fx at den vejer 8 tons og har 120 hk og en topfart på 110 km/t. Hvor hurtigt mon den har accelereret til 110 km/t med den vægt? Der er selvfølgelig også en fin illustration af en brandbil under udrykning.

De øvrige sider har tysk og engelsk tekst, men med dels “Feuerspritze” og dels med “Fire-Engine” tekst i stedet for Volvo logo.

Endeflappen har det velkendte udseende med Tekno logo, illustration af bilen, Volvo logo og nr. 459 og Made in Denmark.

Den anden æske er en udsigtsæske, som var standardsæsker. Dem begyndte Tekno at bruge i 1969 og brandsprøjten overlevede den massakre, som ramte mange andre Tekno modeller i 1969, hvor der blev ryddet godt op i sortimentet. På endeflappen står “Volvo Brandbil” og nr. 459. Denne æske blev benyttet indtil Tekno lukkede i 1972. Der er ikke så mange af dem, nok fordi de går meget nemt i stykker.

Modellerne:

Jeg kender som nævnt kun to kendte varianter af brandsprøjten. Der kan godt være biler, som har lidt andre decaler påsat, men jeg tror ikke der er tale om bevidste handlinger fra Tekno, men nok mere enten mangel på decaler eller medarbejdere, der har sjusket eller lavet sjov.

Nr. 459, Falck – Zonen:

Med lygter uden bund

Nr. 459, De Danske Redningskorps:

Andet:

Nedenfor til venstre er vist et originalt billede, som repræsentanterne tog med ud i legetøjsforretninger til fremvisning. Til højre et originalt foto fra Tekno, som blev brugt som motiv i kataloger og til reklamer.

Min egen gamle brandsprøjte:

Jeg har stadig min egen gamle brandsprøjte, som jo bærer præg af magen leg. Jeg havde den ikke fra ny, men har overtaget den fra en eller anden. Jeg vil at 95 % af alle de brandsprøjter, man finder i dag ser sådan ud, hvor tilbehøret mangler.

6 Tilbagemeldinger til Volvo Express brandsprøjte nr. 459

  1. Thomas Claesson

    12. aug, 2020

    Hej!

    “Kalle Anka” ska det vara på svenska och “Anders And” på dansk.

    M v h
    Thomas

    Reply to this comment
  2. Thomas Claesson

    13. aug, 2020

    Ja, men inte “Kalle Anker”

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      13. aug, 2020

      Ok Thomas – Anka er der ikke noget der hedder i Danmark – men jeg får det rettet.

      mvh

      Peter

      Reply to this comment
  3. Henrik Mikkelsen

    14. aug, 2020

    (‘Anka’ betyder ganske enkelt ‘and’ på svensk.)

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      14. aug, 2020

      Hej Henrik
      Det tænke jeg godt – mærkeligt ord, men godt min svenske ven Thomas er efter mig, så de svenske gloser også kommer med på den rigtige måde.

      mvh

      Peter

      Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding