STA78639

Vespa Scooter nr. 442 – 444 anden udgave

Skrevet d. 05. dec, 2019 af in Udvalgte biler

Scooter ( anden udgaven)

Nr. 442, solo, 1956-1967

Nr. 443, sidevogn til person, 1956-1967

Nr. 444, sidevogn m. varelad, 1956-1964

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

De fleste omtaler Tekno´s Vespa scootere, som de samme scootere, blot med et eller to sæder. Det er faktisk forkert, fordi der er tale om to forskellige konstruktioner fra to forskellige fabrikanter. Der er ikke tale om den samme scooter, men anden udgaven er en modificeret udgave af den første scooter. Men det gør det selvfølgelig ikke lettere, når Tekno brugte de samme produktnumre til alle scooterne.

Men den rigtige Vespa scooter, som dannede forbillede for modellerne er den samme. Jeg er kommet frem til, at det må være en “Vespa model 1953”.

Ovenfor vises den originale instruktionsbog, som jeg har fundet i den konstruktionsmappe, som blev brugt på Termax under konstruktionen af scooteren. Denne mappe vil blive omtalt længere nede i artiklen. 

At benævne scooterne, som dels den med et sæde og dels den med to sæder er noget direkte vrøvl, da begge har to sæder.

Anden udgaven af scooteren er konstrueret hos Termax på Amager. Første udgaven er lavet hos Tekno på Rentemestervej i København, men denne artikel handler om anden udgaven af scooteren.

  

Til venstre første udgaven fra Tekno og til højre modellen fra Termax. 

Teknos var først med scooteren så hvorfor mon Lange/Termax fik den ide at lave en ny model af den samme scooter. De ved vi ikke med sikkerhed, men måske har Vespa presset på for at få en scooter, der var mere detaljeret og Termax scooteren har da også flere detaljer. Lange/Termax kunne jo havde kastet sig over noget helt andet, men det gjorde de ikke. De forbedrede den scooter, som Tekno allerede havde.

Teknos scooter er bestemt ikke dårlig, men scooteren fra Termax er lige et hak opad, synes jeg og den solgte måske endnu bedre og der findes fortsat mange af dem.

Teknos scooter er beskrevet i en særskilt artikel her på hjemmesiden.

Scooterens (anden udgavens) historie:

Ovenfor foto fra Tekno, som sælgerne havde med ud i legetøjsforretningerne.

Anden udgaven af scooteren er udviklet hos Termax i Nyrnberggade på Amager. Jeg er temmelig sikker på, at den er udviklet af værktøjsmageren Christian Andersen, som udviklede de fleste af Termax produkter for Tekno op gennem 1950.erne. En anden ting, som gør at jeg er ret sikker på, at scooteren blev udviklet af Christian Andersen er, at jeg har udviklingsmappen til scooteren og de fleste tegninger bærer Andersens initialer.

Det er fantastisk, at sidde med originale tegninger/skitser af enkeltdelene i scooteren og vide, at netop disse skitser har Christian Andersen siddet og udviklet og brugt ude ved maskinerne under fremstilling af scooteren. Jeg vil vende tilbage til dette emne sidst i artiklen.

Det har været lidt vanskeligt med sikkerhed at fastslå, hvornår Termax blev færdige med deres scooter og hvornår Teknos udgik. Er der mulighed for, at begge blev solgt samtidigt? Næppe – de har samme bestillingsnummer og legetøjsforretningerne kunne dermed ikke vide, hvad de købte, hvis begge typer scootere blev produceret samtidigt.

En del af mit materiale har den gamle scooter illustreret, men det skal nok ses i lyset af, at Tekno ikke i tide fik ændret sit materiale. Det gik de ikke altid så meget op i – de kunne nemt sælge deres ting alligevel. Det var dyrt dengang at ændre i reklamematerialet.

Første gang jeg støder på Termax scooteren er fra en svensk prisliste fra 1956, hvor Tekno tilføjer nr. 444 til listen, som er anden udgaven af scooteren med varelad. I prislisten fra 1956 nævnes nr, 442, 443 og nr. 444 og da numrene er ens er det umuligt at afgøre om første udgaven af scooteren helt udgik og blev erstattet af anden udgaven. Navnlig om det også gjaldt for solo og sidevognsudgaven til personbefordring. Men mon ikke Termax scooteren udkom med alle tre modeller i 1956. Af det tegningsmateriale jeg har til rådighed er alle tre modeller repræsenteret.

Tekno gjorde meget lidt for at reklamere med den nye scooter og det samme gjaldt de store legetøjsbutikker – desværre, det ville være lidt lettere at tidsbestemme modellerne i forhold til hinanden, hvis anden udgaven var blevet præsenteret som nyhed.

Førsteudgaven må derfor været udgået allerede i 1956 og afløst af den nye scooter.

 

Ovenfor til venstre skilleblad fra forhandlerkataloget og til højre scooteren illustreret i Teknos store katalog fra 1958. Illustrationerne viser begge typer scootere.

Konklusionen med derfor være, at anden udgaven af scooteren var på markedet fra 1956 – 1967, dog forsvinder scooteren med varelad fra prislisterne i 1965, hvilke antyder, at den udgik, men det kan ikke siges med sikkerhed.

Ovenfor fra venstre Teknos katalog fra 1961/62, 1963/64 og fra 1965/66

 

Ovenfor fra venstre to brochure fra Tekno fra 1958 og til højre en svensk brochure fra 1958/59.

I Sverige kostede soloudgaven 2,25 sek. og sidevognen 3,25 sek. i 1956.

Scooteren fik også æren ved at være med i “Trafikspelet – Norstedts”, der blev udgivet i Sverige i anledning af, at Sverige gik over til højrekørsel i 1967.

Scooterens detaljer:

Den gamle og den nye type scooter har de samme mål. Længden er 58,5 mm. Ud fra forskellige mål, har jeg regnet ud at størrelsesforholdet er ca. 1:28. Anden udgaven af scooteren består af 15 dele og sidevognen af 9 dele til persontransport og varesidevognen af 7 dele.

Begge scootere er smukke og charmerende synes jeg – det er ikke muligt for mig at vælge den ene frem for den anden, men anden udgaven har lidt flere detaljer.

Anden udgaven består af et stel, som er trykstøbt i et stykke. Den har graveret køleristen til motoren, en baglygte som er umalet og en lille låge på venstre skærm indtil opbevaringsrummet. Foran på scooteren er forlygten markeret samt “Vespa” logoet på skjoldet, samt hvis man kigger godt efter også Vespas eget logo lige under styret. Den har også et horn lige på kanten af skjoldet, samt logoet, “Tekno Denmark” også på skjoldet. Rigtig mange detaljer, som ikke fandtes på den gamle scooter.

På den forreste del af scooteren finder vi skærm og lygte, som typisk er malet gul. Som en ekstra detalje er der på den nye scooter blevet plads til hjulbremsen på højre side. En 2 mm stift forbinder skærmen med styret via et hul i skjoldet. Styret på anden udgaven har graveringer til håndtag, samt håndbremsegreb i begge sider. Igen en fin detalje. På styret er monteret et transparent vindspejl. Den har to løse sæder, som er farvet mørkebrune. Scooteren har to hjul og et reservehjul, som er ens.

Hvor den gamle scooter havde fine drejede hjul, har den nye scooter flade trykstøbte fælge med en rille til dækket. Det er samme type dæk, som sidder på en del “Minidodge”, hvilket ikke er så mærkeligt, da begge produkter er fremstillet hos Termax. Vilmer anvendte tilsvarende hjul.

Til venstre hjulet på Teknos scooter og til højre hjulet på Termax scooteren.

Støttebenet er bukket i metaltråd og sat fast i en lille tap på undersiden af scooteren. Denne lille tap har flere funktioner, idet den “styrer” sidevognen, hvor der er lavet et hul med et 1/8 tomme gevind til en skrue. Støttebenet i tråd kan flyttes bagud, så det ikke griber fast i gultæppet og ødelægges.

Termax scooteren til venstre og Tekno scooteren til højre.

På højre side har Termax sat en fin lille kickstarter, som samtidig tjener som hjulstift til baghjulet.

Hvor første udgaven af scooter kun havde en type sidevogn havde anden udgaven to typer sidevogne – personmodellen og vareladet. Personudgaven ligner nærmest en 10-kantet raket. Den er metalstøbt med et løst sæde, som normalt er malet rødt. Som en superfin detalje har sidevognen et transparent vindspejl.

Vareudgaven har blot en firkantet kasse. Termax fremstillede en bund eller forbindelsesplade til at forbinde scooter og sidevogn. I mellem dem, har “pladen” graveringer som ligner noget til at stå på. På skærmen findes en lille bliklygte og hjulet er sat fast direkte i et hul i pladen.

Termax løftede scooteren til en mere detaljeret og en mere lækker scooter. Samtidig blev den endnu mere udsat i leg med de løse vindspejle, men der er tale om en meget vellykket og veludført model af Vespa scooteren, blandt andet er den fri for plastikdele, som mange andre fabrikanter forfaldt til.

Jeg har ikke fundet ændringer på scooter eller sidevogn i dens levetid.

Værktøjer:

Jeg har en del efterladenskaber fra Termax, der relaterer sig til denne nye scooter, blandt andet en del hjælpeværktøjer. Det er slående, hvor primitive værktøjerne egentlig er, når man tænker på hvor mange scootere, der blev fremstillet. Jeg vil lade billederne tale for sig selv, så kan du selv gætte dig til, hvad værktøjerne har været anvendt til.

 

 

 

På samme måde som med tegningerne er det fantastisk at stå med de originale værktøjer. Hvis du ejer en scooter er der stor sandsynlighed for, at den har været bearbejdet i et eller flere af ovenstående værktøjer.

Modellernes værdi:

Langt de fleste modeller af scooteren, som man støder på, har fejl eller mangler. Det trækker i den grad ned i prisen, hvis fx styret er knækket.  De mest almindelige modeller er klart den beige solo og sidevognsudgave. Modellen med varelad er der klart færre af.

Mint udgaver kan godt nå et fire cifret beløb og scootere, som er mintbox har en betydelig værdi i forhold til almindelige ting. Det er ikke mit indtryk, at der er særlig meget forskel i prisen på første udgaven og anden udgaven af scooteren, men den med vareladet er den mest eftertragtede.

Er der noget, jeg skal passe på?

Som nævnt længere oppe i artiklen, har stort set alle scootere fejl. Typisk er styret knækket, forskærmen kan være knækket, sadler og reservehjul kan mangle, og så er det mere reglen end undtagelsen af vindspejlene mangler. Alle disse ting kan være udbedret, så kig dig godt for, hvis du skal ud og købe scooter. Det er muligt at der sidder uoriginale vindspejle på scooteren, men kvaliteten er god – fuldt på højde med de originale, så det er til at leve med.

Ovenfor skrotpladsen med scootere i forskellige udgaver og fabrikater.

Ruder: Ja  Vindspejle
Affjedring: Nej
Styretøj: Ja
Interiør: Nej  Sidevogn har sæde
Løse lygter Nej
Løse kofangere Nej
Bevægelige dele: Ja  Styretøj
Blink: Nej
Decaler: Nej
Samlet med:  1/8 tomme skruer
Tofarvet
Blist-car model

Decaler: 

Der er ikke decaler på scooter eller sidevogn.

Æskerne:

Æskerne er de velkendte papæsker, som kendetegnede modellerne i perioden. Æskerne til solo og sidevognsmodellen har ens layout, med illustration af modellen på begge sider og specifikationer for motor mv, samt på endeflapperne er produktionsnummer nævnt. På sidevognsæsken findes en tegning af personudgaven på en ende side og af vareladsscooteren på den anden side. Det er kun på endeflappen, man kan så forskel på indholdet.

En lille pudsighed i forhold til teksten er, at modellen opgives til at være en “Vespa Super 150”, men faktisk er en Super 150 en anden scooter, idet den blandt andet har forlygten siddende på styret.

Ovenfor æsken til solo udgaven.

 

Ovenfor æsken til sidevognsmodellen. 

Modellerne:

Det ligger ret fast, at Termax kun fremstillede scooteren i de tre varianter, som er nævnt ovenfor. Der skete ikke ændringer eller forbedringer på denne scooter i den tid, hvor den blev produceret. Anden udgaven af scooteren udkom ikke i så mange forskellige farver, som fx første udgaven, men det kan være vanskeligt at finde dem.

Soloudgaven:

Nr. 442-1, beige:

Den absolut mest almindelige farve.

 

Nr. 442-2, lyseblå:

Den er sjælden i den farve både i solo og i sidevognsudgaven.

 

Nr. 442-3, mørkeblå:

Sidevogn med sæde:

Nr. 443-1, beige:

Den er mig bekendt ikke kendt i andre farver.

Sidevogn med varelad:

Nr. 444-1, lyseblå:

Den er sjælden i den farve både i solo og i sidevognsudgaven.

Nr. 444-2, mørkeblå:

Den er ikke sjælden, men der er ikke mange af dem. Børnene har formentlig valgt en model til en passager, som var lidt smartere. Scooteren med varelad skulle også konkurrere med motorcyklen med varelad, som var smartere.

Reklame fotos:

Repræsentanterne fra Tekno kunne jo ikke have alle produkterne med rundt i legetøjsforretningerne, når tingene skulle vises frem. Derfor anvendte de billeder. Nedenfor vises to originale billeder, som har været brugt til fremvisning.

Kopi af en scooter:

Scooteren er så simpelt konstrueret, at jeg for nogle år siden lavede min egen kopi. Nedenstående er en 100 % kopi.

Udviklingsmappen:

Det var ikke så moderne på hverken Tekno eller på Termax at bruge rigtige tekniske tegninger, man brugte mest skitser, hvilket også var ok, hvis man selv skulle udføre arbejdet. Til scooteren blev der lavet en blanding af skitser og reelle tegninger. De var udført af værktøjsmageren Christian Andersen og det er tydeligt, at han har lavet dem selv og brugt dem ved filebænken. De har ikke taget en kopi med ud i værkstedet, som man nok ville gøre i dag. Christian Andersen røg både pibe og cigaretter og på flere af tegningerne er der tydelige brændemærker, når han har tabt gløden. Jeg har kun bragt et uddrag af mappens indhold.

 

Mappen er dateret den 2. november 1955 og en af tegningerne, der bærer Christians Andersens signatur og fingeraftryk er dateret d. 16. maj 1957. Ellers er der ikke datoer på skitser eller tegninger desværre. Det giver et meget godt indblik i, hvor meget arbejde, der var med hver enkelt del. Der er tale om tegninger til støbeformen ikke til hjælpeværktøjer.

 

Styr, forskærm og montageplade til sidevogn.

  

Stel og sadel.

Så gik der ild i tegningen.

 

Læg mærke til hvor snavsede skitserne er. De blev brugt på værkstedet.

 

Kickstarteren mv.

Første billede en primitiv skitse af personsidevognen.

Midt mellem det hele lå en prisliste med BSA-motorcykler, om det var Christian Andersen egen, det får vi aldrig svar på.

Mecline:

Det norske firma Mecline støbte på et tidspunkt anden udgaven af scooteren. Alle de norske modeller af Teknobiler er sjældne og opnår gode priser.

Eneste forskel på en Tekno og en Mecline er den lille tekst på skjoldet “Mecline” og “Norway”. Scooteren findes både som solo og med sidevogn.

 

 

 

 

 

 

 

2 Tilbagemeldinger til “Vespa Scooter nr. 442 – 444 anden udgave”

  1. Hans Jørgen Wagner

    07. dec, 2019

    Fin historie.
    At der kørte mange to hjulere i 1950´rne skyldes regler for indkøb. Man kunne kun få indkøbstilladelse til et bestemt antal ccm. eller hestekrafter. Jeg er ikke helt klar over udregningen. Men der var forskel på folk. og det var indtægtsbestemt.
    Indkøbstilladelsen gav nedsat registreringsafgift. Fuld pris var køretøjets udsalgspris + 180% statsafgift. Men indkøbstilladelsen blev afgiften til staten alså nedsat.
    Min Far var Murersvend og kunne i 1954 få indkøbstilladelse til en Vespa 125ccm (ikke en 150ccm)
    Min Morfar var brøndborer mester med to mand i arbejde, en ny Bedford og en gammel Ford A, i firmaets tjæneste. Han kunne få indkøbstilladelse til en Ford Zephyr MKII og han havde kun behov for at køre en eller to gange om ugen. Sån var det den gang.
    Vespa med lygte på forskærmen var sidste årgang i 1954, hvor efter lygten kom op i det nye støbte styr.
    Jeg tror den lille saddel på Tekno modellen var standart. Man kunne købe bagagebære og så skulle der en affjedret saddel til, fordi de samme skrue huller skulle benyttes, og tankdækslet er mellem sadlerne.

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      07. dec, 2019

      Hej Hans-Jørgen
      Jeg elsker disse anekdoter fra det virkelige liv – som er med til at gøre Teknohistorien meget sjovere.

      mvh

      Peter

      Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding