Udskiftning af kofanger

Jeg vil prøve at vise, hvordan man kan skille en bil ad, som er nittet fra Tekno, og samle den igen. Den viste model er en Volvo Amazon, hvor den bagerste kofanger er knækket. Jeg vil udskifte den med en anden kofanger uden at skille bilen helt ad – Jeg vil kun bore den bageste nitte ud og samle bilen igen ved at nitte den sammen, som den oprindeligt er samlet på Tekno. Det kræver lidt håndelag, og man bør øve sig lidt på fx en Corgibil eller andet, som man kan få billigt.

Jeg bruger følgende værktøj:

  • En søjleboremaskine
  • Pinolbor
  • 2,1 mm bor
  • 3,0 mm bor
  • Stemmejern
  • Tin
  • Hurtigtørrende lim

 

Jeg starter med at markere nitten med et 1,5 mm centrerbor/pinolbor for at være sikker på, at boret ikke skrider, når jeg borer med metalboret. Husk at smøre med lidt olie, ellers risikerer man, at boret sætter sig fast og knækker, og så er festen forbi.

  

Når der er centreret, borer jeg igennem med et 2 mm bor til lige under bundpladen, så jeg kan justere, hvis boret løber lidt skævt. Senere bores 4 – 5 mm ned i karrosseriet.

Jeg borer herefter det meste af nitten væk med et 3- 4 mm bor afhængigt af størrelsen på nitten. Pas på ikke at bore for dybt. Resten af nitten fjerner jeg med fingrene eller med et stemmejern.

Resterne af den gamle kofanger fjernes, og den nye monteres.

  

 

Man kan lime det hele med hurtigtørrende lim og en støbt nitte, som billedet viser, eller prøve at gøre det, som Tekno gjorde.

  

Et stykke tin limes fast i huller og klippes af, så 4 – 5 mm stikker op over hullet.

Med en udhulet roterende dorn i søjleboremaskinen smeltes tin materialet og formes efter dornen og nitten fremkommer.

Kunsten er at beregne mængden af tin den skal stikke over hullet. Er der for lidt bliver det noget juks – er der for meget, pladder det ud over det hele. Det vigtigste er at ramme så præcist som muligt, så boret ikke skrider ud til siden.

Det bedste er at skille hele bilen ad og få 2 ens nitninger, hvilket også skal ske med denne bil.

Se også artiklen om nitning under teknik.


2 kommentarer til “Udskiftning af kofanger”

  1. I am looking for the best way to wedge the model in order to drill straight to put a new rivet. Do you have any advice ? THANKS

    Svar
    • Hi Oliver
      You can support it with some blocks, but the best is if you can make a master block that can support the car.

      Svar

Skriv en kommentar