Udrykningsblink og taglygter

Tekno har faktisk kun benyttet sig af 2 forskellige standard udrykningsblink som er gået igen på alle biler med blink blot med den forskel at der har været en blå, rød og gul udgave. Den blå lygte er brugt på de fleste biler, mens den gule er brugt på nogle politibiler, fx Volvo Amazon og VW 1200. Den røde er ret sjælden og er kun brugt på Ford D 800 fejeblad. Jeg har set den på VW type II Røde Kors også, men er ikke sikker på den hører til der.

Det mest anvendte og det pæneste blink har en hvid plastik bund med en konisk stilk der kan stikkes gennem et hul i taget. Selv den farvede lygte der så limet fast på bunden.

Den blå udgave er solgt i poser med 10 stk. under Teknonr. 105 til 3,50 kr. for hele posen.

Taglygter med hvide sokler   Rød taglygte med hvid sokkel   Blåt udrykningsblink med hvid sokkel
Senere kom en billigere udgave støbt i et stykke i den farve som skulle bruges. Den er mere aflang og er kun fremstillet i en blå og en rød udgave. Den blå er almindelig brugt, mens den røde kun er anvendt på Ford D 800 fejeblad og VW type II Røde Kors.

Rød taglygte   Rød taglygte   Blåt udrykningsblink uden sokkel

Andre Teknobiler har forskellige former for taglygter:

Triangel brand   Triangel politi   Buick

Dodge   Mercedes Benz 220 brandchef   Mercedes Benz 220 brandchef lygte

Triangel brandsprøjte og politi, Buick ambulance, Dodge brand og militærbiler samt Mercedes Benz og Volvo Brandsprøjte.

Skriv en kommentar