Truck urværksbil

Truck uden urværk nr. 450

Truck med urværk nr. 451

Anhænger Fisketransport nr. 453

Anhænger “International Transport” nr. 454

Anhænger med åbent lad nr. 455

(1952 – 1956)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

“Den mekaniske bil med motor” kaldte Tekno bilen.

Hvad der fik Tekno og Siegumfeldt til at fremstille en mekanisk bil, ved han kun selv. Han udtalte ved flere lejligheder at “uanset hvor stærk en fjeder er, vil den gå i stykker på et tidspunkt”. Alligevel faldt han for fristelsen til at fremstille en mekanisk bil. Konkurrencen fra navnlig Schuco var overvældende og Schuco´s biler var i supergod kvalitet.

I starten af 1950.erne gik det forrygende for Tekno. De sendte masser og nyheder ud fra fabrikken og pengene væltede ind i kassen. Jeg tror Siegumfeldt havde så meget selvtillid på dette tidspunkt, at han fik lyst til at prøve noget andet. Siegumfeldt var særlig glad for legetøj i blik, så mon ikke han havde et behov for at få prøvet det mekaniske af.

Det gik så ikke så godt. Ikke fordi det var et dårligt produkt – for det var det ikke – men det var noget andet end kerneprodukterne, så der har formentlig været for meget bøvl med fremstillingen og med at holde omkostningerne nede. De mekaniske biler var noget dyrere at fremstille end de mere traditionelle støbte biler.

E. Spon, der var konstruktør på Tekno fra 1952 – 1960 fortalte mig, at det var en fiasko med de mekaniske biler og det blev en dyr fornøjelse for Siegumfeldt.

Måske var modellen ikke så indbydende for børnene? Den ligner jo hverken det ene eller det andet. Men det er en fin ting og den holder høj kvalitet.

Det tætteste jeg kan komme på en omtale af modellen i relation til en rigtig bil er teksten fra Illums katalog Julekatalog fra 1952 ovenfor, hvor den omtales som en eksportlastbil. 

Der er solgt mange af dem, så de havde deres berettigelse, men det er ikke disse modeller man forbinder med “Teknobiler”.

Urværksbilens historie:

Det blev som sagt ikke den store succes med Teknos mekaniske biler og den hitter heller ikke rigtig blandt samlere. Det til trods, findes der fortsat en del af dem. Første gang jeg støder på materiale omkring urværksbilen er i annoncer i Legetøjstidende fra januar og februar 1952. Hele serien præsenteres på en gang med undtagelse af flyttetraileren “International Transport”, som dog udkommer kort tid efter.

Ovenfor til venstre annonce fra Legetøjstidende fra januar 1952 og til højre fra februar 1952.

Flyttetraileren “International Transport” udkom i juli 1952. Den nævnes første gang i mit materiale i en reklame fra Thorngreen Legetøj fra 12. juli 1952, som ses nedenfor.

Legetøjstidende fra december 1952 omtaler en sættevogn til trucken nr. 450. Det er formentlig flyttetraileren, han tænker på.

Ovenfor notits i Legetøjstidende fra december 1952.

Rønberg Legetøj og Thorngreen Legetøj var også klar med annoncerne op til Jul 1952.

Ovenfor til venstre annonce fra Rønberg Legetøj fra november 1952 og til højre annonce fra Thorngreen Legetøj fra december 1952. 

Der bliver ret hurtigt stille omkring urværksbilen. I prislisten fra 1. april 1953 er serien med til følgende priser:

Uden urværk: 5,25 kr.

Med urværk: 7,50 kr.

Fisketrailer: 4,50 kr.

Flyttetrailer: 4,50 kr.

Den åbne trailer er ikke nævnt og jeg har intet materiale fra Tekno, hvor den åbne trailer nævnes, bortset fra en svensk prisliste fra juni 1955. Men selvfølgelig kunne den fås i butikkerne, men Tekno reklamerede ikke for den.

I skillebladene fra Forhandlerkataloget er urværksbilen også med. Her præsenteres den lille trappe sammen med flyttetraileren – dermed kan vi konstatere, at trappen var officielt tilbehør til traileren.

Problemet med Forhandlerkataloget er, at det ikke fortæller noget tidsmæssigt om, hvornår skillebladene er fra. Det var afhængigt af om forhandleren udskiftede bladene løbende, når rettelsesbladene kom fra Tekno.

Det sidste livstegn jeg har fra urværksbilen er fra en prisliste fra 1956. I den danske liste er den væk i 1957, så konklusionen må være, at urværksbilen udgik senest i 1956.

Den fik dermed kun knapt fem år på markedet og forsvandt uden den store storhej. Urværksbilen ligger langt fra Teknos kerneprodukter, men alligevel er der mange af dem. De er ikke sjældne, men måske er der også blevet passet ekstra på dem, når nu de var forholdsvis dyre og de nemt kunne gå i stykker.

Urværksbilens detaljer:

Når jeg sidder med karosseriet i hånden er det ikke særligt imponerende. Det ligner nærmest styrehuset på en fiskekutter, med lige skarpe vinkler stort set blottet for smart design. Det mest positive må være, at det er solidt og stærkt bygget op.

Det har en god godstykkelse og vinduesstolperne er tykke og forstærkede. Der er graveringer til dørene og til kølergitteret. Til at trække anhængeren er der støbt en spids sammen med karosseriet. Det fungerer fint, fordi anhængeren kan tages af. På højre side er der lavet et hul til nøglen. Forlygterne er malet på med sølvgrå maling.

Bunden er ligeledes trykstøbt i et stykke. Der er logo med “Tekno Denmark“. Styretøjet består af et sæt hjul og et sæt styreklodser, som holdes på plads af to beslag, som er nittet fast på bunden. Hjulene er forbundet af et stykke blik, som har form som en bommeran.

Et lille stykke blik er nittet fast i bunden og til “bommeran stykket” og videre ud til bundens forreste kant, hvor det foretager et buk op langs fronten af karosseriet og ender i en lygte med en lille blank parabol.

Det forreste af bunden danner en kofanger, som når den er ny er fuldstændig blank.

Karosseri og bund er samlet med to skruer, der har sekskantet hoved, som passer til nøglen. Det er lidt smart fundet på, da den formentlig skulle skilles ad på et tidspunkt for reparation. Man havde dermed værktøjet lige ved hånden.

Midt på bunden findes et stort hul til montering af urværksenheden. Den behøver ikke nærmere beskrivelse – kig på billederne.

Bilen uden urværk er nøjagtig magen til, blot er urværket ikke monteret. I stedet er der monteret en dækplade i blik.

Til venstre bilen med urværk og til højre uden.

Trailerens konstruktion:

Traileren er lavet i blik, hvilket ikke var så almindeligt hos Tekno, at de lavede større enheder til bilerne i blik. Normalt støbte Tekno sine modeller, men denne flotte trailer lavede de altså i Siegumfeldts yndlings materiale, som var blik. Traileren blev senere genbrugt til Scania og til Volvo sættebilen.

 

Traileren er flot lavet. Den består af et midterstykke, som foldes sammen og punktsvejses/trykkes sammen med en bund og en top. Hvis man kigger godt efter har den 3 prikker på ydersiden i hver side, hvor den har fået et slag, som holder dem sammen. Den har 2 løse bagdøre og et håndtag. Hjulophænget er ligeledes af blik og punktsvejst fast på bunden. Modsat traileren til lastbilerne har denne kun et lille hul til spidsen på bilen og så har den en smart støttefod bukket op i et stykke metaltråd. Støttefoden gør at traileren står op, når den henstilles.

Den er forsynet med 2 flotte bagdøre i blik, som holdes fast i hængslerne med et stykke tråd. Det lille håndtag er nittet fast på den venstre dør.

Det er en meget lækker konstruktion og den har ikke rigtig nogle svage punkter, ud over at punktsvejsningerne gerne vil springe op, hvis man vrider for meget i traileren.

Modellernes værdi:

Hvis modellerne er i mintbox stand koster de selvfølgeligt nogle penge, men det er ikke ting, der er særlig dyre, sammenlignet med meget af det andet populære Tekno. Slidte urværksbiler er næsten værdiløse. Traileren har lidt værdi, fordi den kan bygges om til en lastbilstrailer.

Er der noget, jeg skal passe på?

Urværket kan naturligvis være defekt. Jeg kunne aldrig drømme om at trække det op. Risikoen for at noget går i stykker er for stor, efter min vurdering. Men den største svaghed er bunden. Den er meget meget svag og vil gerne knække. De er så gamle nu, at de ofte ikke kan klare belastningen, ved at blive trukket op – eller blot at blive skilt ad.

Decaler:

Der er ikke decaler på urværksbilen, kun på anhængeren. Se beskrivelsen under afsnittet “modellerne”.

Æskerne:

Urværksbilen blev leveret i traditionelle papæsker med motiver. Det var den samme æske, som blev brugt til modellen med og uden urværk. Den uden urværk havde nr. 450 på endeflappen og med urværk nr. 451.

Det er faktisk nogle flotte motiver af fiskebilen i sit rette element på havnen, som er illustreret på æsken.

 

Ovenfor æsken til bilen med nr. 450 og nr. 451.

Tekno fremstillede to trailere med forskellige decaler. Æsken til fiskebilen ligner den æske, som blev brugt til det trækkende køretøj, blot større og med nr. 453 på endeflappen. Tegningerne er flotte og fantasifulde nøjagtig som tegningerne på bilens æske.

Til flyttebilstraileren kender jeg til to forskellige æsker. Den ene ligner ovenstående, men har både fisketraileren og flyttetraileren som motiv. Fisketraileren har naturligvis nr. 453 og flyttetraileren nr. 454 på endeflappen. Den anden udgave er en rød æske med motiv af flyttetraileren.

  

Ovenfor begge typer æsker til flyttetraileren. 

Traileren med flat lad har også sin egen æske. Det er en flad blå æske med motiv af fladtraileren og nr. 455 på endeflappen.

Modellerne:

Modellerne til urværksbilen er afdækket i artiklen ovenfor. Men det kan selvfølgelig ikke afvises, at der kan være andre sjældne variater.

Nr. 450, Urværksbil u. urværk:

Der er ingen forskel på nr. 450 og 451 andet end det manglende urværk til nr. 450. Denne model er faktisk sjælden med det særlige dæksel.

Nr. 450x, Løst hjulpar m. plade:

Der er tale om en reservedel, som blot er urværksdelen uden tandhjul mv. Sikkert tænkt til dem, hvor urværket var gået i stykker og de ikke ville ofre penge på et nyt. Et løst hjulpar kostede 0,5 kr.

Nr. 451, Urværksbil m. urværksmotor:

Nr. 452, Løs urværksmotor:

Urværket er ligeledes solgt som reservedel til en pris af 2,50 kr.

Nr. 452x, Nøgle:

Nøglen fulgte selvfølgelig med bilen, men den kunne også købes i løs vægt. Der er to slags nøgler, hvoraf den ældste var støbt i en letmetalslegering, som nærmest minder om aluminium. Denne nøgle er oftes sort og den gik nemt i stykker. Formentlig derfor blev den så udskiftet med en støbt nøgle i en stållegering eller lignende. Denne nøgle er blank. Nøglerne kan have påskriften “Tekno“, men den findes også uden logo. Nøglen har to funktioner, nemlig en kærv til optræk af urværket og en sekskant til at løsne boltene i bunden. Nøglen kostede 0,35 kr.

Ovenfor en original nøgle i originalindpakning. Ualmindelig sjælden ting.

Teknos nøgler er fremstillet med og uden Tekno logo. Nøglen til højre er afgået ved døden som så mange andre af nøglerne.

 

Ovenfor den blanke nøgle, som på mig virker stærkere.

Nr. 453, Fiskebilstraileren:

Den mest almindelig af trailerne. Den lange decal på siden af traileren viser en fisk i havet og to Dannebrogsflag. Forrest på traileren har Tekno sat et lille mærke med teksten “Tekno“. Der var ikke logo indgraveret eller præget i traileren, så det var den måde Tekno løste problemet. Man finder de samme decaler fx på nogle af de gamle flyvemaskiner og på redskaberne til Ferguson traktoren.

Nr. 454, Flyttebilstraileren:

Lidt mere usædvanlig end fisketraileren – dog uden at være sjælden. Denne model har et motiv på siden med teksten “International Transport”. Forrest på traileren findes et dansk og et svensk flag, samt “Tekno made in Denmark” lige under flagene. En smart måde at gøre det på.

 

Nr. 455, Trailer med flat lad:

Der er faktisk langt imellem dem. De ses ikke så tit, men de er ikke eftertragtede. Traileren er konstrueret med flat lad med sider og en rund forende, så den kan dreje sammen med bilen. Laddet er kraftigt forstærket i bunden med ribber. Den har dobbelte hjulsæt af samme type som bilen. Støttehjulene er samme type som blev brugt til VW 1200 nr. 805 mv. Jeg har kun set traileren i en orange og en grøn udgave.

Nr. 455-1, Trailer med flat lad, orange:

Nr. 455-2, Trailer med flat lad, grøn:

Tilbehør:

Jeg har kendskab til yderligere reservedele, som jeg ikke kender numrene på, men som er oplistet nedenfor.

Trappe:

Fin lille trappe i blik, som blev leveret til flyttebilstraileren – måske også til fiskebilstraileren på et senere tidspunkt.

Løs overdel:

Da jeg købte ovenstående nøgle og urværket fulgte der en løs overdel med, hvor boltene også var med. Den var pakket ind i silkepapir og har aldrig været brugt, så det har formentligt været muligt at købe sådan en også.

Løs fjeder:

Jeg har læst et sted, at Tekno også leverede løse fjedre til urværket.

Intet billede.

3 kommentarer til “Truck urværksbil”

  1. Kære Peter,
    Jeg kommer til at gå helt i barndom, når jeg læser dine artikler om de aller første Tekno-biler. Jeg kan tydelig huske, jeg var enormt glad for urværksbilen med de to fine lukkede trailere. Decalerne på siden var helt usædvanlige. Jeg kendte ikke til andre biler med så fine store billeder. Især fiskebilen har jeg brugt megen tid på at ligge på gulvet og nyde, når den kørte afsted. Og så det store last rum med de fine bagdøre og den flotte låsemekanisme. Endnu en usædvanlig ting ved denne bil. Den fine lille stige til flyttebilen passede jeg også godt på. Selv om der også var andre Tekno-biler med hjul, der kan drejes, var det fantastisk med en bil, der helt af sig selv kunne køre i rundkeds.
    Som jeg har skrevet tidligere, forsvandt alle mine egne Tekno-biler ved et indbrud i 2011. En kasse med reservedele stod dog et andet sted, så den har jeg stadig, og deri er bl.a. et løst urværk og en dækplade fra en bil uden urværk. Jeg har sikkert først fået sådan en og så senere et løst urværk eller to, for jeg har jo stadig et fra dengang. Min pointe er, at det dermed giver god mening at få en nøgle både til urværket, men også til at skille bilen ad, så dækpladen kan skiftes ud med urværket.
    Jeg kan for øvrigt huske, at jeg både havde fornøjelse af at trække urværksbilen og det løse urværk op. I sagens natur kunne det løse urværk ræse afsted, og det var svært at forudse, hvor det kørte hen.
    Og så til sidst det med barndommen. Jeg kunne ikke nære mig for at prøve at trække det løse urværk op igen. Og minsandten om det ikke virkede. Men som du så rigtigt skriver, er det nok ikke noget, man skal gøre for hyppigt.
    Venlige hilsner
    Ole

    Svar
  2. Hej Peter
    Under oprydning faldt jeg over en Hvem Hvad Hvor fra 1951. Og begyndte naturligvis at læse om “gamle dage”. I afsnittet om handel på side 287 fangede et billede min opmærksomhed. Det er da Tekno urværksbilen.

    Svar

Skriv en kommentar