STA74924

Super Mystére B1 nr. 788

Skrevet d. 20. feb, 2021 af in Fly, Udvalgte biler

Super Mystére B1 nr. 788 (okt. 1957-1969)

Hvorfor Termax/Tekno valgte at fremstille en fransk jagermaskine er noget af et mysterium, men det er også flyvemaskinens navn – Mystére – betyder mysterium på fransk.

Jeg tror det har noget at gøre med, at Super Sabre og Super Mystére ligner hinanden rigtig meget rent produktionsteknisk. Den gav ikke de store udfordringer, når nu Termax havde erfaringen fra Super Sabre.

Artiklerne om jagermaskinerne ligner hinanden meget, så jeg vil henvise til de øvrige artikler med Hawker Hunter, MIG 15 og Super Sabre for en mere generel beskrivelse af jagerserien.

Super Mystére B1´s historie:

Hawker Hunter og MIG 15 kom i 1955, Super Sabre F100 i 1956 og Super Mystére i 1957. Der var fart på hos Termax med fire flotte maskiner inden for 2 år.

I bunden af maskinen står Super Mystére B1, men på æskerne står B2. Jeg kan ikke forklare denne forskel.

Jeg er første gang stødt på Mystéren i legetøjstidende fra oktober 1957, hvor den præsenteres i en notits, som “et godt supplement til de øvrige jagermaskiner” . Notitsen er fulgt op af en annonce, hvor flyveren præsenteres som nyhed.

Nedenfor annoncer i Legetøjstidende, hvor alle jagermaskiner i serien er repræsenteret.

Legetøjstidende fra oktober 1957.
Legetøjstidende fra august 1956.

Herfra blev Super Mystére nævnt i alle prislister og kataloger fremover som en fast del af Teknos sortiment i et tæt parløb med Super Sabre. Prisen var den samme for begge fly, nemlig 4,75 kr.

Teknos forhandlerkatalog fra 1956.
Tekno brochure fra 1958.

Flyvemaskinen blev selvfølgelig også eksporteret til mange lande.

Den var selvfølgelig også med i Teknos store katalog fra 1958.

Teknos store katalog fra 1958.

Berico udgav en lille brochure i 1960 med blandt andet flyvemaskiner. Caravellen er ikke nævnt, fordi den ikke var udkommet endnu.

Brochure fra Berico fra 1960.

Hele flyserien er intakt i Teknos kataloger fra 1961/62, 1963/64 og fra 1965/66.

1961-62
1965-66.

Jeg har en prisliste fra juli 1967, hvor jeg med sikkerhed kan sige, at alle seks flyvemaskiner i serien stadig er samlet. Hawker Hunter, MIG, Super Sabre og Super Mystére, havde fået samme pris nemlig 7,25 kr. DC kostede 14,50 kr., og Caravellen 16,50 kr. Jeg har ikke en liste fra Tekno fra 1968, men jeg har en svensk liste, hvor det nu kun er Super Sabre/Mystére og Caravellen, som blev udbudt.

I Teknos katalog fra 1968/69 er det også kun disse tre fly, som var taget med.

1968/69.

Rigtig mange af Teknos produkter udgik i 1969 og produkterne fra KIRK havde Tekno ikke mere rettighederne til, så de udgik helt sikkert senest i 1969.

På den baggrund må jeg konkludere, at Super Sabre, Super Mystére og Caravellen udgik i 1968 eller senest i 1969.

Der har sikkert været behov for at slanke produkterne og derfor har Tekno valgt kun er fortsætte med tre af maskinerne fra 1967 – 1969, hvor det så var slut med flyvemaskinehandel fra Tekno.

En lang og flot karriere på 12-13 år for Super Mystére er vel også ok.

Super Mystéres detaljer:

Super Mystére og Super Sabre minder meget om hinanden. Så meget, at der gik en del år, før det gik op for mig, at der ikke var tale om den samme maskine. Jeg havde det nøjagtigt som mange andre samlere – flyvemaskinerne interesserede mig ikke så meget. Så de lå bare hengemt i en kasse.

Men jeg kan huske at det undrede mig, at der var forskel på størrelsen på bomberne. Her opdagede jeg, at det reelt er tale om to forskellige maskiner, hvilket jeg også tydeligt fremgår af logoet i bunden.

Mystére og Sabre.

Teknisk er der ingen forskel på disse to flyvemaskiner. Førstesvenden på Termax, Christian Andersen lavede en fabrikationsmæssig kopi af Sabre og da de to maskiner formentlig er udviklet samtidigt, har det haft en del udviklingsmæssige fordele.

På kroppen kan man tydeligt se centerlinjen lige nøjagtig på linje med vingerne. Der er hul til cockpittet og huller til hjulkasser og skroget er hult næsten hele vejen igennem. Indsugningshullet er knapt så dybt som på Super Sabre.

Flyvet har ingen graveringer udover “Super Mystére B1” og “Tekno Denmark”.

Hjulene er sat fast, som på alle de øvrige jagermaskiner, ved hjælp af en lille bladfjeder, som var nittet fast på undersiden af vingen. De to landingshjul har løse hjul, som kan dreje rundt. Det fungerer fint og undgår man vold går hjulene ikke i stykker. Der er naturligvis også et lille næsehjul, som kan svinges op i skroget.

Igen må man undres over værktøjsmagerne på Termax. Landingshjul og næsehjul er forskellig fra Super Sabre. Det er ganske små forskelle, men de er der. Ingen er denne verden havde bemærket, hvis de var ens, ligesom de ville lette produktion og montage, hvor man ikke skulle holde delene adskilt. Men sådan så man ikke på det på Termax.

Cockpittet er fremstillet i transparent plastik og er den eneste plastikdel på jageren.

Bomberne er meget mindre i forhold til Sabre. Jeg kan se på billeder, at den rigtige Mystére har to store bomber siddende indvendig og to små udvendig. Men Termax har valgt at fravælge de store bomber. Der burde ellers være plads til dem.

Tekno opgiver selv størrelsesforholdet til 1:125. Den består af 16 løsdele.

En rigtig flot flyvemaskine, som er virkelig velkonstrueret.

Modellens værdi:

Jagermaskinerne er ikke i høj kurs og det gælder også Super Mystére. Med kun en variant gør det dem mindre interessant for samlere. Maskiner med mangler eller som er slidte koster næsten ingenting.

Hvad skal jeg passe på?

Restaureringer er ikke noget problem – det kan ikke betale sig. Flyet har den udfordring, at den nemt taber halevingen og skader på hjulophæng er almindeligt.

Særlige decaler:

Der er kun en kendt variant af Super Mystére og det er den franske.

Æskerne:

Jeg vil henvise til artiklerne om Hawker Hunker eller MIG 15 for nærmere beskrivelse af æskerne.

Engelsk tekst.
Dansk tekst.

Ovenstående æsker er med engelsk og dansk label. Hvor mange sprog Tekno har brugt ved jeg ikke, men udover de nævnte er æskerne også set med tysk tekst.

Modellerne:

Der findes så vidt vides kun en variant af Super Mystére og det er den franske udgave. Om der er lavet andre er ikke sandsynligt, men man ved aldrig med Tekno. Den ligner til gengæld maskinen fra det franske luftvåben rigtig godt.

Nr. 788-1, Super Mystére fransk luftvåben:

Mecline:

Super Mystére og i øvrigt også de andre fly i serien, blev også fremstillet på lincens i Norge under navnet Mecline, som er kendt af de fleste samlere. De har samme farve, decaler som Teknomodellen, blot med logoet Mecline i bunden. Selv æsken er fuldstændig magen til bortset fra et Mecline mærke på låget.

Side fra bogen Norske leger 1870-1970.

Ingen kommentarer.

Skriv en tilbagemelding