STA72988

Scania-Vabis tipbil nr. 862

Skrevet d. 27. dec, 2017 af in Lastbiler, Udvalgte biler

Scania-Vabis tipbil

Nr. 862

1961-1967

Fortalt af Peter Frandsen

 

Klik på billederne flere gange for at gøre dem større.

 

Vedrørende beskrivelsen af bilens standard opbygning se artiklen med Scania forvogn og Volvo tipbil.

Modellens historie:

Tipbilen kom på markedet i 1961. Den har kostet 9.85,- kr. i 1963 og 8,75 sek. i 1962. Der er ikke gjort så meget selvstændigt reklame for bilen, da den  næsten altid optræder sammen med blokvognen og Åkerman gravkoen. Den udgik af produktionen senest i 1967, hvor Volvo tipbilen tog over fra 1968. Den sidste reklame jeg har set for bilen er fra september 1966, så mon ikke den er stoppet kort efter Jul 1967, så butikkerne har fået solgt de sidste inden nyhederne dukkede op. Ford B 800 tipbilen var også på vej, så der er sikkert blevet rykket lidt rundt i modelserierne.

Uddrag fra Teknos katalog 1961 og 1963. Man kan se på billedet til venstre, at en motorcykel har måtte vie pladsen for at tipbilen kunne komme med.

Der er en sjov detalje fra Svensk Motor nr. 50 – 1962, hvor gravør Albin Pedersen arbejder med bilen. Foran sig har han et billede af den rigtige tipbil, som helt tydeligt har dobbelte baghjul. Det må være en deltajle, som er smuttet for konstruktørerne på Tekno. Men ellers sidder den lige i skabet.

 

Svensk motor nr. 50 – 1962 og et billede af en rigtig bil.

Tipbilens konstrution:

Scania tipvogn er bygget op omkring grundmodellen. Den er 137 mm lang og består af ca. 30 dele. Førerhus og bund er nøjagtig det samme som grundmodellen. Chassiset er forlænget og tank og værktøjskasse er gjort lidt større. Chassiset er kortere end de øvrige Volvo lastbiler og der er ingen bagskærme. Til gengæld er der lavet en afstøbning af bladfjedrene. Ladet er rigtig flot lavet og kan vippes med et håndtag, som er genbrugt fra Scania stigebilen.

Scania tipbilen er som alle sine brødre og søstre i serien med transparente plastiklygter og hjul med 10 møtrikker uden gennemgående aksler. Dog har jeg set nogle af de sidste udgaver med 6 møtrikker og gennemgående aksler. Den er ikke lavet i så mange udgaver, formentlig fordi den rigtige bil ikke er lavet anderledes. Langt de fleste er med sort bund og chassis, sølvfarvet nærmest hammerlakeret lad og rødt førerhus eller ensfarvet orange med orange eller sølvfarvede hjul.

Der er dog fremstillet 2 meget sjældne varianter i sort, gul, sølv og i sort, blå, sølv. De er med hjultypen med 6 møtrikker, som var de seneste. Jeg gætter på, at bilerne er en speciel serie og jeg tror de blev lavet til det svenske marked. De dukker næsten altid op i Sverige og disse gule og blå udgaver ses også på andre svenske biler fx Ford V8 og man kan vel godt sige at gul og blå ligesom hører Sverige til.

Den gule og blå må være fremstillet mellem 1964 og 1967 og sikkert tættere på 1967 i et meget begrænset oplag. De er meget sjældne i disse specielle farver.

Tipbilen er meget svagt konstrueret og ikke særlig velegnet til at lege med, navnlig når Tekno ligger op til at den skal bruges i sandkassen eller til udendørs leg på fliserne. Alle Volvo og Scania bilerne i denne serie har en for svag chassisramme, der knækker utrolig nemt. Både foran og bagpå og særligt de lange chassisrammer er svage. Men den dårligste er nu den, der sidder på tipbilen. Den er forlænget, men ikke forstærket og så har Tekno valgt at lave tipnordningen ved at bore hul i rammen, hvilket igen har gjort den mere udsat. Når så vi lægger ladet til, som man rigtig kan brække i, så skal det gå galt. Egentlig virker det hele bedre uden hejset, men det er en af de ganske få steder, hvor Tekno har lavet en “legeting” på bilerne.

 

Der er lavet en del mere eller mindre vellykket reparationer for at holde modellen kørende.

Konstruktionen gør jo, at bilen er meget elegant og ligner den store bil, hvilket er det vi samlere elsker, men som legetøj, har børnene ikke fået mange chancer.

Jeg har en gammel bil liggende i min rodekasse og den har helt tydeligt været udsat for en reparation omkring fæstet af ladet. Der er ligesom monteret to kraftige montagestivere på hver side af chassiset, hvor akslen er monteret igennem. Det ser godt ud og ligner ikke en hjemmereparation – men jeg har ikke set den på andre modeller, så det er det nok.

Bilen til venstre er tydelig repareret med plastikpadding med stiverne er interessante.

Bilen er fremstillet som en del af entreprenørserien. Scania udgaven er lavet helt tilbage i 1961. Volvo tipbilen har nr. 862, Åkermann gravkoen nr. 860, blokvognen nr. 861 og Scania entreprenørbilen nr. 863, hvilket er de biler som udgør entreprenørserien. Bemærk at tipvogn og blokvogn har samme nr. uanset om det er Volvo eller Scania, hvilket skyldes, at de ikke har været markedsført samtidigt.

Når man sætter en Scania og og Volvo ved siden af hinanden og hvis man bad Disney om at lave en tegnebil med bilerne er jeg sikker på, at Scania ville være manden og Volvo.en kvinden. Scania er noget mere kraftfuld og Volvo.en har flere bløde linjer.

Hvad skal jeg passe på?

Den har et meget svagt chassis på grund af vippeanordningen til ladet. Hullerne gennem chassiset har svækket det meget, samtidigt med at man kan tage ret hårdt fat i ladet og dermed få det hele til at knække. Ikke den mest geniale konstruktion, men en flot bil, hvis den er hel. Kig efter brud og reparationer. De kan også godt være restaureret navnlig de sjældne gule og blå modeller.

Prismæssigt er de ikke så dyre som mange af de øvrige Scania modeller men en mintbox bil vil vel koste 12-1800 kr. De specielle farver væsentlig mere.

Skema

Ruder: Ja
Affjedring:                                                                                                              Ja/ Nej
Styretøj: Nej
Interiør: Nej
Løse lygter Ja
Løse kofangere Nej
Bevægelige dele: Ja Ladet kan vippes
Blink: Nej
Decaler: Ja Frontdecalen
Samlet med: Nitter
Flerfarvet ja
Blist-car model Nej

 

Æskerne:

Scania tipbil er som standard kun lavet i papæske med passende illustrationer.

Modellerne:

Orangerød, sort og sølvfarvet:

Orange:

Orange Nordisk Diesel:

Stort set alle de orange modeller er fremstillet med denne decal på motorhjelmen. 

Gul, sort chassis og sølvfarvet lad:

Gul, sorte skærme og chassis, sølvfarvet lad:

Blå, sort og sølvfarvet:

Intet billede

 

Sjov lille svensk plastikbil som er lavet meget lig Teknos:

 

 

10 Tilbagemeldinger til “Scania-Vabis tipbil nr. 862”

  1. Sven Thrysøe

    27. dec, 2017

    Hejsa
    Fin artikel – igen, sjovt at gravøren har Scania’en med dobbelte tvillinghjul og fotoet ved siden af ligeså, når Scania havde deres salgsbrochure med en tipbil i knaldgul med enkelt sæt tvillinghjul og, så vidt jeg husker den, en Åkerman der er ved at læsse bilen
    Mvh Sven

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      27. dec, 2017

      Hej Sven

      Det lyder da interessant at Scania har en gul bil med enkelthjul. Jeg så en bil engang fra Basra i Irak i fjernsynet. Den lignede også Teknos på en prik.

      Reply to this comment
  2. Sven Thrysøe

    27. dec, 2017

    Ja det var forsiden af en salgsbrochure, jeg bød på den på tradera, men der var en anden der snuppede den til slut, de har jo ikke tillæg af ekstra tid

    Reply to this comment
  3. Thomas Claesson

    29. dec, 2017

    Hej!

    Tack för en bra artikel. Jag har en mycket fin originalkartong till Tekno 862, Scania-Vabis 75.
    Den är från början av 1960-talet.

    Hälsningar
    Thomas

    Reply to this comment
  4. Gunner Thalberg

    30. dec, 2017

    Hej Peter.
    Hvor er det godt at se artikler med Scania Vabis – de har været ventet !
    Det er rigtigt at virkelighedens tipbil fandtes både som to og treakslet – DL og DLT – det stod for dumperlastbil, på den treakslede betød T tandemtræk – altså træk på begge bagaksler.
    Grunden til at tipbilerne havde egne modelbetegnelser var, at Scania Vabis havde forstærket chassiet på disse biler så de klarede ekstra hård belastning.
    Synd at Tekno ikke medtog den sidste detalje på modellen –
    en i øvrigt meget flot bil.

    Reply to this comment
  5. RENAULT16

    30. dec, 2017

    Hej Peter

    Det fanns som Volvo med ,både 2 och 3 axlade

    Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding til peter frandsen