083

Scania – Vabis 76 hængertræk nr. 451

Skrevet d. 08. jul, 2018 af in Lastbiler

Scania – Vabis 76 hængertræk nr. 451

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Scania – Vabis lastbilen med anhænger er en vaskeægte Teknobil og nok en af de biler, som de fleste forbinder med alle de kendte Teknoværdier som kvalitet, detaljer, legeværdi o.s.v. Det gør Tekno i øvrigt også ved at beskrive bilen som “det der gør Tekno kendt for kvalitet i hele verdenen”.

Den er indbegrebet af Teknos DNA. Alle kender den – de fleste af os, der er lidt grå i toppen havde en i vores barndom, eller vi kendte ihvertfald en der havde. Jeg har stadig min stående og den er i god stand. Jeg passede virkelig på den og der er noget magisk over at sidde og køre med en Scania med hænger. Når jeg så udtrykkeligt nævner værdierne er det fordi Scania – Vabis 76 er et rent Tekno produkt fra Rentemestervej. Der har ikke været underleverandører ind over eller samarbejde med andre. Hvem på Tekno, der har lavet den ved jeg ikke, men konstruktøren Erik Spon nævnte at den konstruktør, der afløste ham hed Eismark. Det kan godt være ham, der har konstrueret bilen.

For Tekno var Scania – Vabis 76 hængertræk, et stjerneskud. Ikke bare fordi bilen blev en kæmpe salgssucces, men også fordi den var skridtet videre for udvikling af lastbilerne. De første Volvo lastbiler kom i 1957 og senere Scania.erne først i 1960.erne, som var rene kopier af Volvo.erne. Problemet med de biler var – set fra Teknos og konstruktørernes synspunkt, at de kunne for lidt. De var primitive i forhold til tidens krav til en legetøjsbil. De var ved at tabe terræn til andre mærker og alle de elementer, som Tekno fremhævede ved deres øvrige produktur, som affjedring, perlelygter, interiør, rat, styring og bevægelige dele, det havde de ikke. Det kom med Scania- Vabis 76 (dog ikke styring) og der blev også lavet en fin anhænger til bilen. (Anhængeren bliver beskrevet i en særskilt artikel). Tekno fremhæver faktisk i en reklame i 1966, at bilen har omsat for 3½ million kroner. Det er ganske pænt på to år.

Derfor tror jeg, at Tekno var særligt stolt af deres eget produkt. Termax havde udviklet Mercedes lastbilen og det var en stor succes, men dels var det ikke Teknos eget produkt dels tilfredsstillede den ikke de krævende Scania og Volvo fabrikker. Volvo måtte så vente lidt med at få deres lastbil, men den kom da i 1968 i form af Volvo F88.

Et sidste problem var, at Mercedes lastbilen solgte dårligt i Sverige. Svenskerne købte dog masser af de velkendte Volvo og Scania produkter, men de vidste godt på Tekno, at der ligesom snart skulle noget mere til.

Flotte billeder fra Teknos produktion af lastbilen. Det er sjovt at se de mange dele til bilen i store bunker. Ikke underligt at de kunne få en ridse, men Tekno “pigerne” havde ofte en lille bøtte maling til at klatte med. Billederne er venligst udlånt af Peter Mayer.

Modellens historie:

Tekno lavede allerede to modeller af Scania lastbilen. Modellen nr. 445 stigebrandbilen og modellen uden siderude nr. 446. Modellen med to sideruder i hverside var dermed den tredie i rækken af Scania lastbiler. Den så første gang dagens lys i Teknos katalog fra 1963-64 i en olivengrøn udgave, men den er ikke prissat i prislisten fra december 1963. Det betyder, at bilen ikke var kommet på markedet endnu og slet ikke i den farve.

 

Tekno katalog 1963-64 til venstre og katalog 1965-66 til højre.

Som det fremgår af ovenstående billede har en ung mand måtte indse, at hans største ønske nok ligger lidt ude i fremtiden.

Bilen præsenteres første gang i Legetøjstidende i juli nummeret fra 1964 for legetøjshandlerne. Det lidt pudsige er, at det er N.C. Klosterudgaven, der kommer først. Tekno nævner selv, at det er den første udgave og modellerne med “Scania- Vabis” på presenningerne i flere farver kommer senere. N.C. Kloster udgaven har tagskilt og som noget specielt har den to decaler på bagskærmene på både bil og anhænger. En lille TIR og en lille DAPA reklame. Det ses ikke på Scania – Vabis udgaverne eller på de øvrige særudgaver, formentlig fordi DAPA var en dansk fabrik, der lavede lad mv. til danske biler.

En sjov lille ting er også at Tekno faktisk lavede N.C. Kloster udgave med anhænger i en meget flot gaveæske, hvor bilen står på en plade med et transparent låg og med en sløjfe med bånd bundet rundt om æsken. Det synes jeg ikke, at jeg har set før og det vidner om, at Tekno var meget stolte af netop dette produkt. Gaven kunne bestilles af legetøjshandlerne. Jeg har kun set et eksemplar af denne gaveæske, som i øvrigt også er lavet til Volvo kranbilen, Scania stigebil og til tipbilen. I forbindelse med lanceringen af modellen leverede Tekno også et gratis display, som bilen kunne stå på i forretningen. Displayet er meget veludført og med en pragtfuld tegning af en rigtig bil. Ikke engang i dag kan man lavede et så flot blikfang, synes jeg. På displayet er der også 3 stjerner på højre side af æsken. Jeg kan ikke rigtig regne ud, hvad de betyder. Tekno var så småt begyndt at give bilerne stjerner efter, hvor mange funktioner de havde. Det var navnlig Mercedes Benz 230 og Jaguar E, hvor de kalder bilerne for “10 stjerne modeller” og på æsken fremhæves 10 funktioner som bilen kan.

Displayet kunne bruges til alle Scania – Vabis hængertræk modellerne. Faktisk er æsken så smart lavet, at bilen kan lægge inden i.

I forhold til Scania nr. 451 kan den faktisk flere ting en tre. Den kan åbne motorhjelmen, den har motor, rude, rat og interiør samt prismelygter. Den kan fjedre og har bevægelig boggie. Presenningen kan tages af og så videre – ligger vi anhængeren til er der også en styremekanisme – så den kan faktisk ret mange ting.

Jo, Tekno gjorde virkelig noget helt særligt ud af netop denne model og de nævner da også at den er kendetegnet med at det gode velkendte fra Tekno.

Den var en salgssucces fra første dag og den optræder i næsten alle kataloger og reklamer, både danske og udenlandske helt frem til 1972, hvor den var i produktion helt til det sluttede.

  

Ovenstående annoncer fra venstre er fra Legetøjstidende juli 1964, februar 1966 og marts 1968. 

  

Ovenstående billeder fra venstre er fra Leksakslandet 1964, hvor Scania 451/452 præsenteres i “svenskerfarverne blå og gul og fra Solido kataloget 1971 – bemærk de to forskellige presenninger, og det sidste billede kommer fra svenske Berico.

Når en model solgte godt for Tekno indtraf der en vis magelighed. Det var ligesom folkene på Tekno afstod for at udvikle på modeller, der solgte sig selv. Når de ikke rigtig kunne følge med efterspørgslen fortsatte de bare med at lave de samme ting. At den første Scania – Vabis nr. 451 blev  N.C. Kloster udgaven er lidt af en gåde. Jeg kan kun gætte på, at Siegumfeldt ønskede at modellen kom ud på hjemmemarkedet først i en danske udgave, før Scania – Vabis tog over. I en artikel af Max Jørgensen oplyser han, at Tekno aftalte med N.C. Kloster at fremstille 10.000 stk. til almindeligt salg i butikkerne. (Se M. Jørgensens artikel længere nede i artiklen.) Ud over salgsdisplay, fik N.C. Kloster også sin egen papæske med påskrift N.C. Kloster. Der er helt sikker fremstillet mange flere end 10.000 stk. gennem tiden af N.C. Kloster. Bil og hænger blev solgt særskilt i deres egne æsker, så der har været mulighed for kun at købe en af delene.

Kort efter lanceringen af N.C. Kloster strømmede de velkendte modeller af Scania – Vabis ud på markedet. Navnlig den rød/sorte med hvide presenninger kom der rigtig mange af. Derudover en lys/mørkeblå udgave med gule presenninger. Det er næppe tilfældigt at Tekno valgte disse farver som den kvikke elev nok kan se er det de danske og svenske nationalfarver. Der er også udkommet en model med sort bund, orange lad og førerhus og olivenfarvet presenning. Igen en gentagelse af de tidligere farver fra Scania og en tro kopi af farverne fra tankbilen. Det er tæt på at være lidt kedeligt – men de solgte jo godt. De samme biler er ligeledes udkommet uden decaler på presenningen – de såkaldte neutrale udgaver, men stadig i de samme farver. Der var slet ikke den samme farvevariation på nr. 451/452, som på fx Volvo Viking, Volvo Express og Scania 75/76 lastbilerne, hvor der blev ved med at komme nye farvekombinationer.

Så skete der ikke så meget mere med 451/452. Der kom nogle særproduktioner over tid som Haderslev Autodiesel, Ekmanns Hørsel og Dieselgården, som ikke blev udbudt til salg, men kun fremstillet som reklame for firmaerne, som uddelte dem til kunder og forretningsforbindelser. Det kan selvfølgelig ikke afvises, at enkelte legetøjsforretninger har fået disse modeller, men det har været særtilfælde.

 

Ovenstående til venstre viser et originalt foto, som repræsentanterne havde med ud til kunderne for at vise modellen. Til højre et billede fra  Bornholmer båden fra 1970, hvor en “Scania” uden vabis også har fundet en plads.

Det lykkedes dog svenskerne at få sneget deres flotte A.S.G. bil ind på et tidspunkt, som også var en bil der blev udbudt til almindeligt salg.

I 1969 forsvandt “Vabis” fra presenningen, men på det tidspunkt tror jeg kun at det var den røde og hvide model, som var på markedet – måske ASG.en – jeg ved det ikke. Papæsken udgik og Scania.en kom i en udsigtæske. Omkring 1970 kom en gaveæske også i den velkendte udsigtæske, som jeg ynder at kalde for en “Tivoliæske” med hele hængertrækket.

Tivoliæskerne kunne levere både forvognen og hele hængertrækket.

Det får mig til at vende tilbage til Teknos markedsføring og det som jeg kalder magelighed, eller manglende sans for en god forretning. Det er selvfølgelig ikke fair over for Tekno – som i bund og grund havde en sans for forretning og som var gode til at føle kunders behov. Men det er da et godt spørgsmål, hvorfor Tekno ikke valgte at fremstillede mange flere reklamemodeller på nr. 451/452 over en 8-årig periode. Der var da masser af vognmænd både i Danmark og i udlandet som sikkert gerne ville have en bil med deres firmalogo på. De tidligere modeller af både Scania og Volvo havde mange forskellige reklamer fra kendte firmaer. De var en helt bevidst strategi fra Tekno at få reklamer på tankbilerne og på alle deres varebiler. Det gjorde de helt fra begyndelsen af 1950.erne og helt frem til de lukkede. Firmaerne stod i kø for at få deres logo på bilerne.

Men bare ikke i særligt stort omfang på Scania – Vabis nr. 451 og vel heller ikke på Volvo F88/F89. Det har altid undret mig. Jeg bragte spørgsmålet op, da jeg interviewede salgchefen Poul Fjeldgaard. Fjeldgård var uden interesse for Teknobiler. Han grinede og rystede konstant på hovedet af mine spørgsmål. For Fjeldgaard og i øvrigt for næsten alle dem, som jeg har interviewet var bilerne blot et middel til at få mad på bordet, men det var dog sjovere end at lave stikkontakter eller låg til marmeladeglas. Men Fjeldgaard kunne ikke huske modellen. Det var først da han så et billede, at han genkaldte sig den.

Det var helt tydeligt, når man talte med Poul Fjeldgaard, at Volvo og Scania havde en særstatus hos Tekno. De blev forfordelt i forhold til at få modeller til sig selv og de havde en vis indflydelse på nye modeller – som de også betalte en del af omkostningerne til værktøj og forme. Men det var jo helt klart i Scania´s interesse at så mange forskellige biler, som overhovedet muligt kom i handel. Fjeldgaard talte meget om tankbilerne og hvordan benzinfirmaerne nærmest stod i kø, for at få deres reklamer på bilerne. Men Scania nr. 451 havde han ingen forklaring på, hvorfor den ikke kom med flere forskellige reklamer. Han mente, at den formentlig solgte sig selv og ikke behøvede særlig opmærksomhed. Mange modeller skulle have et “skub” indimellem, men det skete som regel kun, hvis de solgte dårligt, eller det var oplagt at videreudvikle på modellen.

Scania tog dog selv et initiativ med en konkurrence, som jeg vil vende tilbage til senere.

Da modellen kom på markedet i 1964 kostede den 16 kr. og hængeren 10,75 kr. I Sverige kostede den 14,75 sek og hængeren 9,75 sek. I 1968 var prisen i Danmark steget til 20 kr. og i 1970 til 23,25 kr. På et tidspunkt ændredes decalen på førerhuset fra “Scania –  Vabis 76” til “Scania -Vabis 110” og igen til “Scania 110” uden dog, at de der udover der blev ændret på bilen.

Bilerne var populære hos børnene, hvilket nedenstående billede viser. Der har været mange gode timer i dem.

Modellens detaljer:

Scania – Vabis er bygget op som Tekno normalt gjorde med et chassis og et førerhus, som hen ad vejen kunne suppleres med forskellige lad. Det skete bare aldrig, den eneste opfølgning, der kom var Scania – Vabis cementbilen.

Den er generelt ret godt lavet. Det er en stærk bil, som ved almindelig leg ikke går i stykker. Dog har motorhjelmen en svaghed ved en spinkel konstruktion.

Tekno valgte at give bilen nr. 451, som var ledig efter fiskebilen og anhængeren fik nr. 452 efter samme bil med urværk. Den er opgivet til størrelsesforholdet 1.50, som var den foretrukne størrelse for lastbiler og busser hos Tekno. Den er 200 mm lang og samlet med hænger er hele trækket ca. 360 mm lang. Hængeren er 168 mm.

Nr. 451 er samlet af 60 enkeltdele, hvilket er ret mange. Den er som sagt bygget op med en chassisramme, et førerhus, et lang kardanaksel med bundkar og transmission og en bund med skærme over baghjulene og et trækøje til anhængeren. Førerhus og lad med metalpresenning er skruet fast med to 1/8 tomme skruer gennem kardanakslen. De sidste modeller kan godt have 3 mm skruer. Den har hvidt interiør med sort rat og en rude. De hollandske modeller havde brunt interiør og hvidt rat.

 

Det er en tre akslet model med affjedring på alle hjul, som virker godt. Der er spiralfjedre, som aldrig svigter. Den blev leveret med hjul med 6 møtrikker, gennemgående aksler og standard lastbildæk gennem hele sin karriere. Motorhjelmen kan åbnes, så man kan se den flotte motor. Den har støbt lad med mange detaljer og en metal presenning.

Fjedrene er fastgjort med nogle små skiver, som er præget/varmet fast. Derfor vil jeg ikke anbefale, at man fjerner dem ved restaurering. Tag hjulene af og lad akslen side og dæk af i stedet. 

Den har ikke så mange graveringer ud over ladet, hvor der er blevet plads til lygter på taget og blinklys på skærmene, samt døre med håndtag. Der er også blevet plads til en gravering omkring prismelygterne og til loge Tekno Denmark og 451 i bunden af ladet. Kølergitteret er malet hvidt. Som så ofte før overrasker Tekno med et ret detaljeret interiør, hvor der er graveringer af hanskerum med håndtag, luftindtag og måleudstyr. Noget som er næsten umuligt at se udefra, men det skulle med, synes de på Tekno.

Tekno fraveg deres normale politik omkring bilens detaljer ved at lave en manuel boggieløsning, hvor man med et lille håndtag kan hæve og sænke det bageste sæt hjul afhængig af om man kører med læs eller ej. En fin detalje og det virker godt og det tilføjer bilen noget ekstra legeværdi. Det skete bare ikke så tit at Tekno tilføjede noget til køretøjets udseende. Ved lidt voldsom brug knækker det og er ofte i stykker. Tekno ændrede da også på boggieliften på den senere model af Volvo F88/89.

Delene til boggieanordningen.

For at vende tilbage til motorhjelmen er den svag, men kun hvis man mishandler den ved at vride i den eller lukke den for meget op. Ellers virker det ganske udmærket. Hvis hjelmen bruges meget slides plastikdelen, som holder den fast og den bliver løs og ender som reglen med at falde af.

I de otto år bilen blev produceret skete der lidt ændringer med den, men det var ikke meget. Den første udgave af motorhjelmen låste på siderne, men det var kun på nogle ganske få modeller af N.C. Kloster de sad på. Jeg har kun set det en gang i alle de år jeg har samlet på biler. Den blev ret hurtigt ændret med det stag som låser på den yderste kant af førerhuset. Senere, formentlig da der er blevet lavet en ny form ændrede Tekno motorhjelmen til en dobbelthænglet udgave. Samtidig kom der to runde fordybninger i taget af førerhuset, som stammer fra udstøderne i støbeformen. Mange tror disse biler er fra Tekno Holland – hvilket de også er – men Tekno Danmark nåede at lave denne ændring, hvor Tekno Holland så har støbt videre i de samme forme.

 

Den røde hjelm er den ældste. Til højre motorhjelmen med dobbelt hængsel.

På billedet til højre kan man godt se fordybningerne fra udstøderne.

Kardanakslen blev også ændret. Den første udgave, som også er den mest almindelige dækker ikke fjedrene på forhjulene og det bageste sæt hjul. De er præget fast med en lille metalskive, hvor de sidste modeller har en kardanaksel, hvor nogle små “vinger” dækker og holder fjedrene på plads. Bilen kan ikke styre, men faktisk styrer den fint blot med fingerne.

Scania Vabis 76 hængertræk er en kultbil for Teknosamleren, men håndværksmæssigt er det ikke en svær bil. Den er ikke genialt konstrueret og i forhold til fx Corgis Ford “Tilt Cab” sættebil nr. 1137, som kom til Danmark sidst i 1965, virker Scania – Vabis nr. 451 som en meget traditionel bil, som slavisk fulgte Tekno tradition for opbygning af lastbiler. Forden fra Corgi er en sættebil, som var rigtig godt lavet. Førerhus, der kan tippe, spejle, døre og låger i traileren og den kostede 30 dkr., hvilket var lidt mere end Teknos hængertræk. Det var et godt alternativ fra Corgi, men vippe Tekno at pinden kunne de ikke. Jeg tror det handler meget om Ford og Scania i Scandinavien – Scania var (og er vel stadig) en stensikker vinder. En ukendt Ford sagde ikke drengene noget særligt. Dog skal de tilføjes, at der er solgt masser af Corgi Ford sættebiler i Danmark og det er en af mine favorit Corgibiler. Jeg synes faktisk ikke den får den opmærksomhed den fortjener. Bemærk fx inderæsken.

 

Scania konkurrencen

Som nævnt tidligere udskrev Tekno og Scania i Sverige en konkurrence gennem et svensk blad der hed “Mil”. Konkurrencen bestod i, at man via Tekno kunne bestille et byggesæt af nr. 451/452 som var usamlet og umalet. Herefter skulle børnene, som var inddelt i aldersgrupper male, bygge og samle bilen og sende den til Scania i Sverige til bedømmelse. 5000 børn bestilte en bil og sendte den til bedømmelse. Flest fra Sverige men også en del fra Norge og Danmark.

Der blev uddelt en førstepræmie i hver af de tre kategorier – som alle blev vundet af svenskere. Præmien bestod af et besøg hos Scania i Södertalje og hos Tekno i København. Dommerne var salgschef hos Tekno O. Kjær Nielsen og fra Scania – Vabis H. Brander. Efterfølgende besluttede dommerne at yderligere 70 personer fik tildelt et diplom og hæder for deres bil. De tre vindende biler beholdte Scania mens resten blev sendt tilbage til konkurrencedeltagerne.

Jeg har talt med Jan Horskjær Pedersen, der fik et diplom for sin bil. Han kan fortælle, at hans far købte to byggesæt – et til Jan og et til broderen. Jan kan godt huske, at han fik bilen retur med et diplom.

Det må siges at være en sjov ide fra Tekno og Scania og 5000 biler er alligevel mange. Rigtig mange af dem er sikkert stadig i omløb, hvor vi tror de er restaureret, men i virkeligheden er en del af historien.

Hvis en eller anden har et billede af en bil fra dengang eller diplomet vil jeg gerne have en kopi til at lægge her på siden.

 

Billederne af samlesættet er fra Tradera.

En historie fra Max Jørgensen:

Max Jørgensen har skrevet en artikel om Scania Vabis hængertræk, som jeg har fået lov at bringe her på siden. Max har en stor viden om lastbiler, navnlig de Syd- og Sønderjyske firmaer og deres relationer til Tekno. Som det fremgår af artiklen var det åbenbart almindeligt at firmaerne fik en sending biler og så selv sætte decaler på. Det kan selvfølgelig have flere forklaringer. Dels kørte Teknos produktion på højtryk i 60.erne, så de på Tekno ikke har haft kapacitet til at lave bilerne færdige, dels kan det have noget med prisen at gøre – altså det var billigere at sætte decalerne på selv og bruge de farver, som Tekno nu engang selv brugte.

Scania Vabis værdi:

Der er lavet rigtig mange hængertræk i den rød/hvide Scania Vabis og Scania udgave. Selv i mintbox udgaven kommer de sjældent op over 1500,- kr for et helt træk. Sær udgaverne kan opnå en væsentlig højere pris, hvilket er beskrevet under de enkelte modeller. En god bil, som er hel med brugsspor ligger på 5-700 kr. En original Ekmann Hørsel i mint stand med æske vil nemt løbe op i flere tusinde kroner.

Hvad skal jeg passe på?

Den kan have reparationer omkring kardenakslen og motorhjelmen. Boggieen er ofte defekt eller den mangler. Der er en del, som ikke bryder sig om boggiehåndtaget og fjerner det. De sjældne modeller ses så sjældent, at de næsten er umulige at få fat i og da det er meget nemt at skaffe en egnet bil til restaurering er der lavet rigtig mange restaurerede udgaver af fx Ekmann Hørsel og Haderslev Autodiesel.

 

Eksempel på en restaureret bil og den ægte var. Det må være op til den enkelte at vurdere, hvad man ønsker at have stående i skabet, men faktisk er den restaurerede bil flot.

Tekniske data:

Ruder: Ja
Affjedring:                                                                                                              Ja/ Ja
Styretøj: Nej
Interiør: Ja
Løse lygter Ja
Løse kofangere Nej
Bevægelige dele: Ja
Blink: Nej
Decaler: Ja
Samlet med: Skrue 1/8 tomme
Flerfarvet Ja
Blist-car model/billigmodel Nej

Særlige decaler:

Der var selvfølgelig decaler på presenning med videre, men ellers var de sølvfarvede “Scania-Vabis 76” decaler på siden af førerhuset og på kofangeren standard decaler sammen med Scanias logo på dørene. Senere forsvandt Vabis og mange af de sidste modeller har ikke decalen på kofangeren.

Æskerne:

Bil og hænger blev leveret i særskilte papæsker og det gjorde de fleste af sær udgaver også, hvilket vidner om, at de ikke er solgt er forretningerne men kun uddelt som reklame for firmaerne. Undtagelsen er ASG, som har et trykt logo eller et klistermærke på endeflappen af æsken, så forhandlerne kunne kende den. Senere kom bilen også i udsigtæskerne,  de såkaldte Tivoliæsker og der blev også lavet en gaveæske med hele hængertrækket.

 

 

Ovenstående viser papæskerne.

Billedet viser det originale billede som Tekno brugte i katalogerne og formentlig også på æskerne.

Modellerne:

Der kan være flere modeller end de viste eller de kan være i lidt anderledes varianter.

451-1 Scania – Vabis N.C. Kloster:

Det første hængertræk der blev lavet og som blev leveret i sin egen æske med logo på endeflapperne. Der er lavet mange af den og den er ikke sjælden. Tagskiltet er lidt specielt og lavet i plastik. Plastik har dog den svaghed at decalen ikke hæfter så godt på plastik og den ofte er faldet af.

Nogle påstår, at N.C. kloster også er lavet uden tagskilt og det kan ikke afvises.

451-2 “Scania – Vabis” i farverne rød, sort og hvid:

Den klart mest almindelige udgave.

451-2a “Scania – Vabis” i farverne sort, orange og olivengrøn:

Der er ikke så mange af den, men sjælden kan man ikke kalde den.

451-2b “Scania – Vabis” i farverne mørkeblå, lyseblå og gul:

Den mest ualmindelige af Scania – Vabis udgaverne, men stadigvæk farvegenbrug fra Haderslev Autodiesel.

 

451-3 Uden decaler på presenning i farverne rød, sort og hvid:

Formentlig noget af det sidste, der kom fra Tekno i Hjørring. De kan være udgået for decaler. På det viste billede passer bil og presenning ikke sammen. Det burde være en Scania 110.

451-4 “Scania” i farverne rød, sort og hvid:

451-5 A.S.G.:

En meget populær bil som er eftertragtet blandt samlere. Der er lavet en variant fra Tekno Holland.

 

 

451-6 Haderslev Autodiesel:

En meget sjælden bil i original stand. Der er restaureret et utal af dem, men den rigtige bil er formentlig kun uddelt af firmaet Haderslev Autodiesel.

451-7 Ekmann Hørsel:

Egentlig samme beskrivelse som Haderslev Autodiesel. En meget sjælden bil i original stand.

 

451-8 Dieselgården:

Jeg har talt med Max Jørgensen om denne bil og han er ret sikker på at Dieselgården har fået lavet et antal biler fra Tekno og så selv sat decaler på. Det er unægtelig en mærkelig farvesammensætning af nogle af dem. De findes i mange forskellige farver.

 

451-9 Svend Aage Barsøe:

Jeg har ikke et billede af bilen men jeg har set den. Den er i den velkendte røde, sorte og hvide farve med sorte decaler på presenningen. Derudover havde den model jeg har set håndmalede hvide sider på dørene og på siden af førerhuset. Ekstrem sjælden.

Andet:

Nr 451 blev også brugt andre steder fx i Nordstedts kuffert fra 1967.

Tekno Holland:

Scania hængertræk nr. 451/452 var en af de biler, som Tekno Holland videreførte efter købet af Tekno/Algrema. Der er lavet rigtig mange forskellige lastbiler. Jeg kan henvise til Teknos hjemmeside, hvor de har et digitalt museum med de fleste af deres udgivelser. De gamle hollandske modeller havde lidt højere presenninger.

Billedet af Bilspeditionen er fra Internettet. 

5 Tilbagemeldinger til “Scania – Vabis 76 hængertræk nr. 451”

  1. Sven Thrysøe

    12. jul, 2018

    Fin artikel om en af mine helt store Tekno favoritter, fik den almindelige rød/hvide i julegave i, mener jeg, julen 66, efter at have haft den som eneste julegaveønske, jeg tror mine søstre bad far om at købe den for at slippe for at høre på mig. Den kostede 32,50kr, (det stod på et stykke pap over min seng. Jeg kan godt huske legetøjsbutikken Vesterladen i Aalborg havde den stående på det flotte papdisplay i vinduet.

    Reply to this comment
  2. Gunner Thalberg

    11. aug, 2018

    Hej Peter.
    Det var dejligt at du fik gang i skriveriet igen – det har været ventet.
    Også godt at du fortsætter med favoritmærket – det kan vi lide !
    Det er rigtig sjovt at læse om konkurrencen som Scania og Tekno udskrev – og der blev indsendt rigtig mange flotte og realistiske modeller.
    Jeg tror ikke på, at Scania – Vabis 110 er lavet – den er aldrig lavet i virkeligheden.
    110 afløste 76, og samtidig forsvandt Vabis ud af navnet.
    Den har også støbt fire lygter bag på ladet, de blev senere erstattet af transfers.
    Tak for underholdende læsning.

    Reply to this comment
  3. Kim Bjarne Sørensen

    31. aug, 2018

    Hej Peter.
    Fin artikel.
    Det er hvad jeg altid har forstået ved en rigtig lastbil. Og som de øvrige skribenter her, stod den også højt på min ønskeseddel da jeg var barn. Derfor blev min Mormor også meget populær da hun gav mig 40kr. i fødselsdagsgave, da jeg blev 8 år i oktober 1969. Meget hurtigt løb jeg hen til en nærliggende legetøjsforretning, for at købe omtalte Scania med hænger.
    Prisen på det tidspunkt var 39,50.

    MVH Kim B S..

    Reply to this comment
  4. Flemming Rasch

    13. sep, 2018

    Hej alle sammen
    Et lille spørgsmål ??
    den blå/gule ASG bil har jeg set både med gule Fælge og fælge som ikke er malet
    hvad kom først med eller uden malet fælge ??
    mvh
    Flemming (Ms Super)

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      13. sep, 2018

      Hej Flemming
      Det har jeg ikke rigtig bemærket, men du kan næsten være sikker på at den med de umalede hjul er noget af det sidste Tekno.
      mvh
      Peter

      Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding