STA72376

Scania bus nr. 851

Skrevet d. 23. maj, 2020 af in Busser, Udvalgte biler

Scania-Vabis CR 76 

Nr. 851

(1968 – 1972)

(maj 1968)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Hvis Tekno skal særligt fremhæves for noget af det bedre, som de har lavet må Scania bussen høre til her. Den er flot og den har gode funktioner, ligesom den virker robust og velfungerende. Men først og fremmest ligner den en “HT” bybus, som vi alle kender dem.

Den udkom på et tidspunkt, hvor Tekno aldrig havde været mere produktiv. Der kom virkelig mange gode velfungerende bilmodeller ud fra Tekno i den sidste halvdel at 1960, hvor Scania bussen var en af dem.

Jeg nåede aldrig at få en Scania bus, men flere af mine bedste venner havde en og jeg elskede at ligge og køre med dem og mærke den fine drejeteknik, som bussen har. Den svinger simpelhen som en rigtig bus.

Selvom de var dyre er der solgt rigtig mange af dem og det forstår man godt.

Scania bussens historie:

Scania bussen udkom i 1968 og det virker som om Tekno på det tidspunkt stadig havde et komfortabelt overskud til at udvikle gode solide kvalitetsprodukter. Det har sikkert taget 2 – 3 år at udvikle bussen, så Tekno er startet i god tid midt i 1960.erne, hvor de salgsmæssigt havde måske nok den mest gyldne periode i Teknos historie.

Derfor virker det også som om, der er kælet lidt ekstra for bussen.

Det var også helt klart et produkt, som Tekno var stolte af og som de forventede sig meget af.

Scania bussen fik tildelt produktionsnummer 851, som var ledigt efter Bruxelles bussen. Det ældste materiale, som jeg har fundet på bussen er en notits fra den svenske importør Berico fra marts 1968 formentlig i bladet “Leksaksrevy“. Berico oplyste, at Scania bussen var blevet præsenteret på Nürnbergmessen i Tyskland og at prisen i Sverige var 24,75 skr. Nürnbergmessen blev afholdt i februar 1968.

Ovenfor til venstre notits i Leksaksrevy fra marts 1968 og til højre fra et svensk legetøjskatalog fra 1968.

Men Tekno fulgte hurtigt efter med annoncer i Legetøjstidende.

 

Ovenfor til venstre annonce fra Legetøjstidende fra maj 1968 og til højre fra juni 1968. Bussen kom samtidigt med den lange Ford D 800 lastbil. I annoncen fra maj 1968 oplyste Tekno, at der ville blive reklameret for bussen i Anders And bladet den 14. maj 1968. Den annonce har jeg fundet og som vises nedenfor.

Prisen i Danmark var 29,50 kr.

Der blev reklameret rigtig meget for bussen fremover, navnlig i Anders And.

 

Ovenfor annoncer fra Anders And fra 1968/1969. Bemærk teksten “Tak Far, en rigtig Tekno”. Hvor blev mor af –  hun var vel også med til at give gaver?

Det der med “mor” og drengelegetøj, det spiller bare ikke rigtigt – det bliver jeg nødt til at sige inden jeg anmeldes for kønsdiskrimination. Mine egne drengebørn ville ikke lege med biler med deres mor, fordi hun ikke kunne sige som en bil. Der kom pruttelyde ud af hendes mund og hun kunne ikke immitere et ordenligt gearskrifte med de rette omdrejninger fra en ikke synkroniseret gearkasse.

Prøv at kigge på billederne nedenfor. Hold nu op – to kvinder (såkaldte eksperter) kloger sig på pædagogisk drengelegetøj. Læg mærke til den måde kvinden til højre holder på bussen! Jeg har prøvet – det virker ikke, man får krampe i fingerne og det er svært at styre bussen. Men kvinden til højre slår da alle rekorder i kørsel med Teknobil. Hun holder bagest på tanktraileren og løfter den ca. 1 cm over bordet og skubber den frem. Om lidt er begge biler formentlig ødelagte. Kvinder og modelbiler – det går bare ikke – derfor: “Tak far – en rigtig Tekno“.

Ovenstående billede blev bragt i Randers Dagblad og Folketidende i anledning af Danmarks Legetøjsråds studietur rundt i Danmark for at vurdere legetøj.

Billedteksten angiver den daglige produktion af Teknobiler til 6000 stk. Det giver altså små 1.7 millioner Teknobiler om året.

Tilbage til det seriøse. Det var navnlig den gule KS-bus, den røde D.S.B.-bus og en neutral bus formentlig den blå, der blev reklameret for i Danmark. I Sverige var det hovedsaglig den orange/beige “SJ” bus, som var den mest populære.

Jeg har ingen reklamer fra alle de udenlandske busser, men de er naturligvis lavet til eksport.

 

Ovenfor til venstre annonce i Legetøjstidende fra december 1968 og til højre en annonce også fra Legetøjstidende fra juni 1970 fra Algrema/Tekno.

Annoncen fra Algrema/Tekno er historisk interessant, i det den oplyser, at Algrema/Tekno fra 1. juni 1970 distribueres fra Algrema i Vraa. Produktionen var planlagt til at starte i Hjørring omkring årsskiftet 1970/71. Da tekno gik konkurs i februar 1972 var der kun produktion i Hjørring i ca. et år. Det er påfaldende, at de ikke kunne holde længere. En del af produktionen lå stadig i København og reparation af værktøjer skete hos Termax på Amager, som også støbte for Algrema/Tekno.

Selvfølgelig fik Scania bussen fremtrædende pladser i Teknos kataloger.

Ovenfor kataloget fra 1968/69, hvor bussen ikke nåede at blive færdig og Tekno derfor valgte at bringe en tegning af bussen, som er identisk med den tegning som pryder æsken.

Nedenfor billeder fra kataloget fra 1970/71, hvor bussen fik æren af forsiden. Tekno reklamerer ud over “KS og D.S.B-bussen for Linjebus, SJ, PTT og Deutsche Bundespost”, som således nu også blev leveret til det danske marked.

 

Billederne er de samme, som går igen i kataloget fra 1971/72.

Jeg er så heldig at have en opgørelse over salget af Teknobiler til Berico i 1969 og her ligger nr. 851 Scania bussen SJ på en 7. plads med 9775 solgte eksemplarer. Jeg tror, det er den eneste liste, der findes med salgstal af Teknobiler.

Algrema/Tekno udgav den absolut sidste prisliste den 20. februar 1972, hvor bussen kostede 34,50 kr.

Scania bussen var dermed med helt til det sluttede i 1972 og var en bragende succes for Tekno. Den er med til at definere en rigtig Teknobil.

Bussen genoplivedes da også i 1974, som en af de få Teknobiler, der kom med til Holland og som igen kom ud på markedet. Jeg vil beskrive den hollandske del lidt mere sidst i artiklen.

Tekno bussen blev også brugt i en sommertidstabel for en Bornholmerfærge.

Scania bussens detaljer:

Det er en ualmindelig vellignende bus med rigtig mange detaljer og høj legeværdi.

  

Jeg vil starte med helheden. Det er en flot modelbil og den ligner den rigtige bus. Det er en virkelig flot præstation, som de fik lavet på Tekno – for det er et ægte Tekno produkt fra Rentemestervej – “En rigtig Tekno”.

Bunden er meget solid og lavet rigtig flot. Indvendig i bunden, er der ikke meget at berette om og det er der egentlig heller ikke udvendigt. Den har graveret en udvendigt pynteliste hele vejen rundt og markeringer til bag- og forlygter, men ellers ikke mere pynt. Undersiden af bunden er der gjort noget mere ud af. Det første man lægger mærke til er, at siderne går helt ned, således at bunden ligger ca. 10 mm lavere.

Det gør konstruktionen utrolig stærk og der er ydermere fræset lange striber som yderligere forstærkning ind i bunden. Der er graveringer af brændstoftanken og forskellige installationer, men ellers er det sparsomt med graveringer. Selvfølgelig står der “Tekno Denmark 851″ forrest på bunden og ca. midt på bunden står “Scania – CR-76”. Bemærk, at der er en lille blank flade, hvor der oprindeligt har stået “Vabis”. Scania opkøbte Vabis og Vabisnavnet forsvandt fra det officielle navn. Men Tekno havde allerede lavet formene til bussen, så de har været nødsaget til at fræse Vabisnavnet væk.

Der er separat bagklap på en Scania bus. Den er sat fast med et lille stykke fjederblik, som er nittet fast på bundstykket. Den findes med to typer håndtag, hvor det på de sidste busser er blevet gjort større, så man bedre kan få fat i det. Pyntelisten er videreført henover bagklappen og der er også blevet plads til et håndtag, så man kan åbne klappen. Tekno lavede et lille ekstrastykke, hvor den iøvrigt flotte motor blev nittet fast og som holder baghjulene på plads. Hjulene er alle af typen med 6 møtrikker.

 

På dette stykke er bagtøj og kardanaksel indlagt i støbningen. Hjul og fjederben er standard, som blev anvendt på mange biler fra den periode.

Overdelen er ligeledes forholdsvis simpelt konstrueret. Den er støbt i et stykke modsat Volvo bussen, hvor ruderamme og tag var lavet i to stykker.

Forlygterne er firkantede prismelygter, som passer perfekt i hullerne. Det er en fin detalje, da den rigtige bus havde firkantede lygter, men dens forgænger havde runde lygter.

Der er 19 vinduer i overdelen, hvilket er mange. Man kan se, at der er ret kraftige overgange i metallet omkring vinduerne, som skyldes værktøjet, som har formet vinduerne. Tagvinduerne er smart fundet på, i det der er skåret tre firkantede huller til vinduer som omkranses af tre vinduesrammer i plastik, som er limet fast.

Selve glasset i ovenlyset er en del af ruden. Foran på bussen er der graveringer til rutenummeret, to luftindtag og to blinklys. Bagpå er ligeledes en gravering til rutenummer, en lygte i venstre side og en firkant, hvor nummerplade skal sidde.

Dørene, som kan åbnes styres af huller i over/underdel. Fordørene har 4 huller, så chaufføren kan se passagerne og bagdørene har to huller. Et lille trin i underdelen og en tap i overdelen forhindre dørene i at forsvinde ind i bussen. Et lille stykke fjedertråd sat fast i toppen forhindre dørene i at “flagre”.

På højre side er der støbt en lille kasse til rutenummeret.

Styretøjet er noget af det bedste der findes på Teknobiler. Det virker super godt og det kan dreje skarpt. Vende radius er 32 cm målt fra centrum af bussen. Styretøjet består af en metalstøbt plade, hvor hjulopretteren sørger for at rette hjulene op igen. Jeg bliver aldrig træt af at sidde og køre en Scania bus henover bordet og bakke den på plads.

På nogle ganske få busser fra Tekno Denmark, blev der monteret et sort styretøj, som også blev videreført på de hollandske busser.

Den orange model er Tekno NL og den gule er fra Tekno DK.

Interiøret, som er i plastik er der kælet en del for. Forrest er der et lille aflukke til chaufføren, som har sit eget sæde. Han er malet grå med lys ansigtsfarve og hænder. Nogle gange er der malet et sort emblem på kasketten. Bussen har 31 sæder + chaufførens.

Instrumentbordet er løst og støbt i plastik. Det har nogle markeringer til hylder og speedometer, ligesom rattet er løs og fastgjort til instrumentbordet.

Enkelte plastikdele kan være støbt i andre farver fx som ovenfor i grå.

Hele bussen holdes sammen med to lange skruer.

Scania bussen måler 223 mm og består af 83 løsdele, hvoraf de 32 er sæder. Mon ikke den holder størrelseforhold 1:50, som er det internationale standardmål form busser og lastbiler.

Jeg synes det er en fin bus og noget af det bedste som Tekno fik produceret. Den har ikke mange prangende graveringer eller særlige små finesser, men den har en nogenlunde stærk konstruktion og nogle gode solide funktioner, så der skete en del på de 10 år, som der er imellem E. Spons Volvo bus og Scania bussen.

Men – når det så er sagt, har Scania bussen en ærgerlig alvorlig svaghed. Som der næsten er tradition for hos Tekno, taler jeg om de svage A-stolper. Her er konstruktionen ikke god. Det gælder faktisk begge A-stolper, men navnlig den i højre side ved døren. Et lidt hårdt tryk på taget af bussen og stolperne knækker. Mange busser er sprunget ved A-stolpen fordi Tekno spændte skruerne for hårdt. Springer stolpen falder dørene ofte ud og ruden revner næsten lige så sikkert.

Mange mange busser har denne skavank.

 

 

Ovenfor eksempler på defekte A-stolper. 

Det skal retfærdigvist nævnes, at en lille dreng, som kører ordentlig med sin bus undgår denne skade.

Udvikling af Scania bussen.

Tekno udviklede en Scania bus med lys allerede i 1969, men den nåede tilsyneladende ikke at komme i produktion inden Tekno lukkede. Den var med lys i både for- og baglygter med en lyscensor, som blev aktiveret, når bussen kørte ind i mørke. De var langt fremme med projektet og det var meningen at bussen skulle pakkes i en gaveæske med vejskilte og passagerer.

Tekno lukkede desværre kort efter, og Algrema/Tekno videreførte ikke ideen.

Ovenfor brev fra Tekno fra den 11. juni 1969, som oplyser, at Berico har set bussen med lys og er interesseret i en pris på gaveæsken.

Volvo bussens værdi:

Scania busserne er overraskende billige i forhold til, hvad man får. Selv fine busser opnår ikke særlig høje priser og selv busser i æsker holder et fornuftigt niveau. Sjældne variater er ikke så eftertragtede, at de kan trække prisen op.

Er der noget jeg skal passe på?

Allerede beskrevne fejl på forenden af bussen kan være repareret, og der kan være revner i ruden. Limen der holder lygterne kan give op, så lygten falder ud. Bevægelige dele kan have fejl og styretøjet kan være slidt. Restaurerede busser har ikke været et stort problem, fordi de originale er så rimelige i pris.

Desværre faldt kvaliteten på Scania bussen gevaldigt mod slutningen af Teknos levetid. Det gjaldt en del produkter, men flere af de sidste busser kan kendes på den sorte hjulopretter, som er vist længere oppe i artiklen og et unaturligt tykt lag maling og ikke mindst passer navnlig bagklappen ikke, hvilket jo nok hænger sammen med det tykke lag maling.

Ovenfor eksempler på et meget tykt lag maling og en bagklap der ikke passer ret godt.

Zinkpest kan også ramme busserne. Nedenstående bus har zinkpest i dækpladen, men resten af bussen fejler ikke noget.

 

Ruder: Ja
Affjedring: Ja
Styretøj: Ja
Interiør: Ja
Løse lygter Ja
Løse kofangere Nej
Bevægelige dele: Ja
Blink: Nej
Decaler: Ja
Samlet med: Skrue
Tofarvet Ja
Blist-car model Nej

Decaler: 

Varianter af busserne har deres egne decaler, men nogle af decalerne går igen på flere forskellige busser, som fx rutenummeret i flere udgaver og Scania logoet på fronten. Alle busser har decaler som baglygter. Disse decaler kan variere i sammensætningen af lygterne.

Nr. 76 går igen på mange busser mens nr. 43 mest ses på KS busserne og nr. 314, som hører til på D.S.B. bussen

Æskerne:

Papæsker:

Scania busserne blev leveret i standard papæsker med flotte illustrationer af bussen, tekniske specifikationer på engelsk og svensk – ikke på dansk underligt nok og en vejlending i at benytte bussens funktioner. Endeflapperne har et blankt felt, hvor Tekno anførte enten med et klistermærke, eller med en farvemarkering, hvad indholdet var, eller der blev skrevet med kuglepen, hvilken bil der lå i æsken og så nummer 851. Jeg kender kun til denne ene type standardæske. Fra 1969 udkom bussen i en udsigtsæske. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der findes andre typer æsker.

 

Udsigtsæske:

Nedenfor er vist udsigtsæsken til Scania bussen.

Der er ikke bevaret så mange busser i udsigtsæske, selvom der er leveret masser af busser i denne æske, men den er også svær at gemme på, hvis man vil have bussen ud. Derfor er mange af dem nok kasseret.

PTT æske: 

Til PTT bussen blev der fremstillet en særlig æske.

Modellerne:

Der skete ingen tekniske ændringer på bussen i de år den var på markedet. Der kom nye varianter til, men bussen forblev grundlæggende den samme.

Der er nogenlunde styr på udgivelserne af Scania busserne, men der kan være forskellige varianter af decalerne på de busser fra de samme firmaer.

Neutrale:

Der findes masser af neutrale Scania busser i grundfarverne gulbeige, blåbeige eller rødbeige, men de findes i alle de farvevarianter, som Scania bussen er udkommet i.

Nr. 851,:

 

Den grønne/beige nedenfor er ikke så almindelig.

Busser med firmanavne:

Der er lavet en del forskellige Scania busser med firmanavne, men antallet af forskellige busser kommer ikke i nærheden af det antal, som Volvo bussen kom i.

Nr. 851, Air France, (F) blå/beige:

Nr. 851, D.S.B. bordeauxrød:

D.S.B. bussen er mest almindelig i den bordeaux røde farve, men de sidste D.S.B. busser var mere ovre i den brandbilsrøde farve.

Som det ses nedenfor findes D.S.B. bussen med forskellige rutenumre, hvor 314 er det mest almindelige.

Nr. 851, Deutsche Bundespost, (D) gul:

Nogle busser kan godt have et Scania logo på fronten – det er meget tilfældigt, hvor det er sat på.

Nr. 851, K.S. Københavns Sporveje, gul/beige:

Der er lavet en del forskellige K.S. busser, navnlig med reklamer for ekstrabladet. Decalerne er ikke så varietet som på fx Volvo busserne og der er kun ganske få forskellige.

Jeg kender til ni forskellige K.S. busser med reklame for Ekstra Bladet og alle har et BP Supermix på højre side og et Ekstrabladet “Ekstra Bladet tør hvor andre tier” på bagklappen – og naturligvis “skægget” foran.

Nr. 851, “Man bliver gal (grrr!!!) på Ekstra Bladet”:

Nr. 851, “Der er bid (aaugh) i Ekstra Bladet”:

 

Esso decalen er original. Jeg har også set en bus med en Shell decal.   

Nr. 851, “Fræk som et Ekstra Blad”:

Nr. 851, “Der er vrinsk i Ekstra Bladet”:

Intet billede

Nr. 851, “Ekstra Bladet rusker op”:

Nr. 851, “Tør de læse Ekstra Bladet”:

Intet billede

Nr. 851, “Ekstra Bladet tør”:

Intet billede

Nr. 851, “Klag til Ekstra Bladet”:

Nr. 851, “For mange piger i Ekstra Bladet”:

Nr. 851, “Jolly Cola”:

 

Nr. 851, “Landmandsbanken” og “Faxe Koral”:

Nr. 851, PTT, (CH), gul:

Nr. 851, SJ, (S) orange/beige:

Jeg har også en SJ bus, hvor rutenr. er “SJ” og ikke nr. 76.

Nr. 851, SS Linjebuss, blåbeige:

Bemærk, at denne bus har rutenr. 3, men at de også kan have nr. 76.

Nr. 851, SS Linjebuss, gul:

Rutenr. 88 er genbrug fra Chevrolet Monza – hvorfor de har brugt den på en Tekno vides ikke.

 

Nr. 851, SS Linjebuss, rødbeige:

Er lavet med flere forskellige reklamer.

Nr. 851, Århus Sporveje, gulbeige:

Ligner en K.S. bus, men har byvåbenet på siderne og på fronten.

Intet billede.

Nr. 851, Tekno, blåbeige:

En meget speciel model, som jeg kun har set ganske få gange.

Nr. 851, Zurich, (CH) blåbeige:

Nr. 851, TWA, (USA):

Intet billede – er på vej.

Tekno Holland:

Tekno NL købte Tekno Denmark i 1974 og startede produktionen op af blandt andet Scania bussen. Desværre fik hollænderne ikke rettet op på den dårlige kvalitet, som danskerne sluttede med. De hollandske busser har også et uforholdsmæssigt tykt lag maling – som ikke bare ses på busserne, men på mange af de hollandske modeller fra Tekno. Pasformen er ligeledes rigtig dårlig. Tekno NL lavede deres egen æske, som i modsætning til den danske bus passer perfekt.

Det var navnlig busser i grundfarven uden decaler som Tekno NL producerede, men de lavede blandt andet også en D.S.B. bus med reklamer fra “Landmandsbanken” og “Faxe Koral”, samt en gul/beige udgave med samme reklamer i en K.S. udgave. 

  

Ovenstående bus er formentlig også fremstillet som Tekno DK.

Diverse:

Repræsentanterne fra Tekno kunne jo ikke have alle bilmodellerne med ud hos kunderne. Derfor medbragte de billeder, som de fremviste. Billederne nedenfor er originale Tekno billeder.

Lion:

Stort set alle modelbils fabrikanter fremstillede busser, men der er en enkelt jeg vil nævnte her og det er bussen fra hollandske “Lion”. I sig selv er bussen ret tung og klodset uden ret mange funktioner, men den har et ret velfungerende dørsystem. Det er lidt kluntet opbygget men det virker ret godt og dørene åbner på den rigtige måde.

Andet:

Nogle gange ser man nogle sjove ting, når Teknobiler sættes til salg, som på nedenstående billede. En eller anden har bokset med at få samlet sin bus, men har manglet viden om fordørenes placering. De kan side på to måder – rigtigt eller forkert – han har så valgt at sætte dem forkert.

Afslutning:

Hvad kan være smukkere end at slutte af med et billede fra “Ny Tid” i Hjørring, som viser et bryllup, hvor Lis Nielsen fra Algrema/Tekno er blevet gift i kirken og mødes af kollegaer, der danner spalie med Tekno busser.

8 Tilbagemeldinger til “Scania bus nr. 851”

  1. Gunner Thalberg

    23. maj, 2020

    Hej Peter.
    Et stort TAK herfra !
    Denne artikel har jeg ventet på, da det er en af mine absolutte favoritter.
    Den er rigtig flot, har stor legeværdi, det bedste styretøj og ligner sit forbillede godt.
    Hvad det er som sidder over bagruden, kan jeg hjælpe med; i venstre side er udstødningen ført ud og i højre side skal nummerpladen være.
    Den helt gule variant med Linje Buss transfers og nummer 88 fra Monza, synes jeg er oplagt.
    Bussen er malet som Deutsche Bundespost, men der er ingen transfers tilbage – så bruger vi bare Linje Buss i stedet.
    Der mangler nummeret – så tager vi hvad der ligger tibage.
    Et typisk Hjørring produkt.
    Hvad den rigtige bus angår, begyndte produktionen af den ca. et år før Sverige overgik til højretrafik i september 67.
    Det første år blev omkring 500 busser leveret.
    Sjovt at Tekno sløjfede Vabis men beholdt 76, fordi fra 68 da Vabis navnet blev fjernet, blev 76 modellerne omdøbt til 110.
    CR 76 var forud for sin tid; hele bussen blev bygget af Scania incl. karosseri, den var let fordi den havde selvbærende karosseri.
    Den havde ingen sidevanger, alt helt ud til de yderste plader og de to stålbånd, som løber hele vejen rundt var medbærende.
    I forhold til konkurrenterne var den støjsvag, havde lille venderadius og lav indstigning.
    Den fortsatte i væsentlig forbedret form helt frem til 1978 – sidst som CR 111.
    Tak – igen – fordi du gør det her, Peter.
    Og hvor ville det være fedt hvis du – eller andre – fandt mere materiale om udgaven med lys i, vildt spændende !

    Mvh.
    Gunner.

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      23. maj, 2020

      Hej Gunner
      Tak for kommentaren – dejligt med viden om den rigtige bus.

      mvh

      Peter

      Reply to this comment
  2. Henrik Mikkelsen

    24. maj, 2020

    Ja, Peter, vi er mange der følger dine fantastiske artikler, og som Gunner nævner ovenfor, tak for det du gør.

    Billedet fra kataloget hvor der holder seks busser parkeret udstråler efter min mening ALT hvad Tekno står for, CR 76 er essensen af en Teknobil. Jeg husker det foto fra jeg var lille – det gjorde et dybt, dybt indtryk at se så mange af de kæmpestore busser anbragt på den måde. Den opstilling med de farvestrålende køretøjer og græsset taler til ens fantasi og indbyder til leg på en måde der går lige i hjertet.

    Mvh. fra Henrik

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      24. maj, 2020

      Hej Henrik
      Det er rigtigt, sådan har jeg også altid haft det. Det er som at se den lokale busstation i Hillerød i 1960.erne og den kobling af den virkelige verden over til legetøjet er nok noget af det, som driver os Teknosamlere.

      Reply to this comment
  3. Stroget

    25. maj, 2020

    Another fantastic article! Thank you so much. Tusend Tak! To defend my Mother: she gave me many Matchbox and Models of Yesteryear – so she is to ‘blame’ for my toy car collecting habits ever since. But my Dad did get me my first Tekno – a VW Bug, I think!

    Reply to this comment
  4. Stroget

    25. maj, 2020

    Also, did you notice the engine cover (rear door) has 2 types of handles? Long and short. The long handle is easier to open so I wonder if that came later? See http://www.teknosamleren.dk/wp-content/uploads/2020/05/STA72382.jpg

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      25. maj, 2020

      Hi Carl
      I didn´t notice – byt I think you are right.

      peter

      Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding