Saab 99/nr. 837

Saab 99

Nr. 837

( 1970 – 1972)

Saab 99 er en ganske charmerende lille bil i en god kvalitet, men jeg synes alligevel den markerer et vendepunkt for Tekno. Den er meget mere skrabet end de foregående modeller. Den består af ca. 20 dele, hvilket er under det halve af fx en Ford Mustang. Fx er styretøjet sparet vœk og bagklappen kan ikke åbne. Der er nok ingen tvivl om at Tekno, som var blevet til Algrema/Tekno var udfordret på at udvikle nye modeller hurtigt nok, men også på indtjeningen på de produktionstunge modeller, som de havde i forvejen.

Men bilen kom på markedet i 1970 så den er ikke udviklet hos Algrema/Tekno, men på Rentemestervej i København. Så udviklingen med at producere billigere biler var allerede i gang hos Tekno. Det er ligeledes mit indtryk, at Tekno ikke havde tilstrækkelige kompetente værktøjsmagere til at udføre de svære opgaver på det tidspunkt.

Da den rigtige bil fra Saab kom på markedet i 1968 – er det vel også tilfredsstillende at Teknobilen var klar i 1970. Faktisk udgik Saab 99 først i 1984, så Teknobilen kunne havde været aktuel i en del år frem – hvilket den også blev på en måde, da Tekno Holland genoptog modelbilsproduktionen.

Men det lykkedes alligevel at få lave en ganske fin og vellignende bil, som der blev solgt virkelig mange af på kort tid.

Saab 99´s historie: 

Saab 99 kom på markedet i starten af 1970 og optrådte første gang i det materiale jeg har til rådighed i en artikel i Legetøjstidende fra maj 1970, hvor den præsenteres som nyhed. Nummerserien afslører, at det er en vaskeægte Teknobil udviklet på Rentemestervej og produceret hos Algrema/Tekno i Hjørring.

Ovenfor annonce i Legetøjstidende fra maj 1970.

Prisen var sat efter, at den havde lidt færre funktioner, nemlig til 12,75 kr.

Den blev selvfølgelig også fejret i Anders i forbindelsen med udgivelsen.

Annonce i Anders And fra 25. august 1970.

Den er også med i Teknos egne kataloger fra 1970/71 som nyhed og i kataloget fra 1971/72. Det er billede i begge kataloger.

Herefter blev der lidt stille omkring Saab 99, som stadig blev produceret da Algrema/Tekno lukkede i februar 1972 – her var prisen steget til 15 kr.

Til trods for, at den kun var på markedet i små to år blev der solgt virkelig mange Saab 99 både i Danmark og i udlandet. Tekno formåede faktisk at få en del forskellige farver ud af bilen og en del politimodeller. Så det var en succes for Tekno og med rette, det er en rigtig fin bil.

Modellens detaljer:

Saab

Selvom Tekno skruede lidt ned for funktionerne, kan den faktisk en del alligevel og den har nogle sjove og anderledes detaljer, som er værd at lægge mærke til. Den er blandt andet samlet uden skruer, som efterhånden var blevet en tradition med Teknobilerne. Den var dog ikke beregnet til at skille ad.

Den rigtige bil er 4340 mm lang og Teknos 97,3 mm lang, hvilket giver et størrelsesforhold på 1:44,6.

Hvis jeg begynder med karosseret er det først og fremmest meget smukt designet og ligner den rigtige bil ualmindeligt godt. det særpræg som Saab 99 med den bredde bagrude i ramt lige i centrum.

Der er ganske få graveringer i karosseriet – der er bliklys foran på bilen og håndtag på bagagerumsklappen, ellers har den ingen graveringer i karosseriet.

Bunden er ganske detaljeret med synlig teknik og graveringer “Saab 99 – Made In Denmark”. Der er ikke noget modelnummer 837. Bundene er sølvfarvede eller sorte. Der et hul forberedt til en trœkkrog til campingvognen.

Sort eller sølvfarvet bund.

Frontklappen er speciel fordi den er tynd og skrøbelig konstrueret med den passer perfekt til bilen. Den har en særdeles detaljeret motor, som nok er den mest detaljerede motor fra Tekno. Det plejede at være Termax der gik op i den slags detaljer. Der er faktisk graveringer i motorrummet af forskelligt teknik, som man må sige er en luksus detalje.

Prototype af fronthjelm – som tydeligvis ikke kunne holde til presset.

Dørene har håndtag. Den har løse forkromede luftindtag og ditto benzindæksel. Den har løse forkromede plastikkofanger, kølergrill med lygter og Saab logo.

Interiøret er fremstillet i farven rød eller beige. Der har løst instrumentbord med aftegninger af speedometer mv og løst rat. Rattet er sort eller gråt og er genbrug fra Mustang, Volvo 144 og Volvo F88.

Affjedringen er et stykke fjederstål og det fungerer udmœrket. Hjulene er af samme type, som blev brugt på Volvo 144, NSU, mv., men det passer perfekt til Saab 99. Der er selvfølgelig rude i bilen som også sidder perfekt.

Hvis vi vender tilbage til funktionerne virker dørene supergodt. De er pålidelige og det er sjældent at de går i stykker. De passer i modsætning til Volvo 144/164 godt i rammen – de kan ikke “brækkes over” og der er svup i dem, når de lukkes takket være en kraftig indvendig dørlukker.

Motorhjelmen kan man ikke bliver træt af at kigge på. Den åbner ½ op og bliver stående fordi den fjedre på kølergitret. En genial konstruktion så dog kan ødelægges hvis den trækkes for højt op. Den lukker med et smæld, som sjældent ses på en Teknobil. Det bedste er, at fronthjelmen passer perfekt i karosseriet. Den ligger ikke og bevæger sig frem og tilbage eller til siderne.

Den har et velfungerende affjedringssystem, som ikke er belastet af styretøj eller bagklap, som tager plads.

Selv i bilens korte levetid skete der ændringer. De første modeller havde prismelygter – dog hurtigt blev afløst af lygter støbt i kølergrillen.

Med eller uden prismelygter

Saab

Helhedsindtrykket er godt på en Saab 99. Det er en stærk på, hvis man passer på den og den har ikke den samme svaghed som mange andre Teknomodeller med svage A-stolper.

Den første model var den beigefarvede. Senere kom den gule og den røde. Der er lavet nogle få stykker i sort og mørkeblå, men de er sjœldne. Det var basismodeller som jeg vil påstå var de “rigtige” Saab 99 Teknobiler og som har en kvalitet som kendetegner Tekno. De første beige modeller kan man kende på, at forlygterne har firkantede prismelygter. Jeg ved de også findes på den røde og måske også på andre modeller. Den beige har sølvfarvet bund. Saab 99 blev leveret med sølvfarvet og sort bund. Der er fremstillet en beige og en hvid model. Om det er bevidst eller blot en farveforskel ved jeg ikke.

Saab
Hvid eller beige
Saab
Sort eller gråt rat.

Den gule er sikkert lavet for at tilfredsstille det svenske marked, hvor denne farve var utrolig populœr. Jeg har ikke rigtig mødt en dansker, der synes den er flot.

De første røde modeller er i en frisk nœrmest brandbilsrød farve, som er utrolig flot. Senere kom der en rød model, der er mere falmet og dybrød og i vœsentligt dårligere kvalitet. De andre har jeg ikke set i samme ringe udgaver.

Bilen skilles ad ved at man forsigtigt trœkker en af kofangerne ud. Jeg foretrœkker den forreste. Der er en overhœngende risiko for at den knœkker. Alderen kan have gjort plastikken mindre spœndsig og det knœkker nemmere, så lad vœre, hvis det ikke er nødvendigt at skille den ad og skrift dem ud med nye.

Der er aldrig lavet en samlevejledning til Saab 99.

Jeg har vœret lidt inde på, at der er biler af dårligere kvalitet. Jeg betragter ovennœvnte som de “rigtige Teknobiler” fra Tekno i København. Henover foråret 1970 blev Tekno som bekendt solgt til Algrema/Tekno i Hjørring. Det gjorde ikke noget godt for kvaliteten.

Efterfølgende er der kommet en grøn, en hvid, en blå og en rød finsk politibil “Polisii” med et sort tagskilt med teksten POLISII, et blåt blink uden sokkel og en chauffør. Jeg har set dem med både 1 og 2 chauffører, men det mest almindelige er 1 chauffør.

Bilerne er produceret hos Tekno Hjørring, men der er formentlig også en del eftersamlede modeller, der er kommet senere, men lad mig slå fast, at uanset hvor det et lavet er kvaliteten markant dårligere. Det kan lade sig gøre at finde en pœn bil, men man skal se sig godt for. Navnlig de røde er “hemske” som de siger i Sverige.

På skrœkmodellen herover kan man fornemme den lidt matte fimsede farve, den dårlige finish ved tagrenden og ikke mindst de sprœngte vindussprodser, der fortæller at støbningen er dårlig. Bilen er købt som mintbox. Bemœrk i øvrigt har denne røde bil rødt interiør. På billedet til højre kan man godt ane at benzindœkslet ikke er forkromet men en stift.

De mest iøjefaldende problemer er lakken der er ujœvn, nogle steder ikke helt dœkkende. Grater rundt omkring, der vidner om manglende forbehandling. Døre der sidder skœvt. Det er navnlig i venstre side, hvor panelet ofte har et lille sveg der gør, at døren ikke kan lukke helt. Hvis man kigger godt efter har alle bilerne denne fejl, som formentlig skyldes støbeformen. Det er nok blevet vœrre med tiden, eller også har man valgt at se stort på det og lade bilerne passere til sidst. Fejlen kan rettes med lidt varme og et tryk, men ofte knækker panelet af og jeg vil ikke anbefale at prøve. På en del af de sidste biler er man løbet tør for benzindœksler og man har valgt at sætte en stift i hullet. Den sidder løs og ofte er den faldet ud.

Saab
På billedet kan man se støbefejlen
Benzindœkslerne og bilen til højre har en stift som benzindæksel.

Bilerne er en del af Teknos historie og jeg har dem selv fordi de trods alt hører til familien. Om man synes om de dårligere udgaver af Teknobilerne er en personlig sag, men jeg synes faktisk, at det er en del af fabrikken historie, at kvaliteten faldt og bilerne hører dermed til i samlingen. Man skal blot vœre opmœrksom på, at det skal være til en vœsentlig lavere pris.

Modellens værdi:

Saab 99 er en populœr bil, men der er mange af dem i mint stand så priserne er ikke så høje. Den er kun leveret i udsigtsœskerne og en mint box Saab koster vel 600- 1000 kr for de pæneste. De dårligere modeller skal vel skal koste noget mindre. Der er egentlig ikke forskel på prisen om den er beige, rød eller gul, men de mørkeblå og sorte er dyrere.

Hvad skal jeg passe på:

Udover hvad jeg har fortalt er fronthjelmen det svage punkt. Hvis den brækkes for meget fremad bliver den løs eller i vœrste fald knœkker kølergrillen, der holder den oprejst. Mit råd er at undlade at åbne fronthjelmen. Kofangerne knœkker også nemt.

Ovenfor en stakkels Saab som har været gennem kyndige børnehænder.

Tekniske data:

EgenskabJa/NejBemœrkninger
Ruder:Ja
Affjedring:Ja
Styretøj:Nej
Interiør:Ja
Løse lygter:Ja/Nej
Løse kofangere:Ja
Bevœgelige dele:Ja
Blink:NejDog på politimodellerne
Decaler:Ja
Samlet med:Samlet uden skruer
Tofarvet:Nej
Blist-car model:Nej

Sœrlige decaler:

Saab 99 decal i sølv på venstre side af bagklappen og baglygterne.

Æskerne:

Kun leveret i udsigtsæsker. På toppen af æsken er der tegnet en vejledning i at betjene modellens funktioner. På bagsiden er der en flot tegning af en Saab 99. Inderæsken er som regel lyseblåt, men den er også solgt med “papfarvet” indlœg. På en af siderne er bilens tekniske data beskrevet.

Modellerne:

Der er mange forskellige Saab 99 og kvaliteten svinger en del. De er ikke særligt sjældne og dukker hele tiden biler op. Undtagelsen er den sorte, som ses meget sjældent.

Beige/hvid:

Saab

Gul:

Saab

Rød:

Saab

Sort:

Den sorte er sjælden.

Saab

Polisii grøn:

Saab

Polisii blå:

2010-06-13 14.53.11

Polisii hvid/beige:

Polisii rød:

Intet billede.

Hollænderne:

Tekno Holland fortsatte produktionen af Saab 99 uden at lave det store om på den. De valgte at undlade at forkrome kofangerne. Tekno Holland havde tilsyneladende ikke fået Teknos standarddæk med – så de valgte at bruge et Monzadæk på Volvo fælge.

Generelt en god bil, men de hollandske udgaver har ofte fået en ordentlig gang maling.


14 kommentarer til “Saab 99/nr. 837”

  1. Hej Peter.
    Jeg har da tilbage i halvfjerserne haft en rød Saab 99 med prismelygter (er helt sikker). Jeg kan se du skriver at du kun har set den i beige. Min er desværre blevet væk for mange år siden. Ja det er jo trals.

    Svar
  2. Hej.
    Tak for en fin artikel.
    Jeg er i færd med at forsøge at restaurere min barndoms nedslidte Saab 99. Jeg kan dog se, at jeg mangler den sorte bøjle, der ligger til højre for instrumentpanelet (på dette indlægs første billede).
    Hvor hører den til? Kan den undværes?

    Mit interiør er desuden defekt – hvor kan man mon skaffe et nyt? (i rødt)

    Venligst
    Svend A.J.

    Svar
  3. Hej Svend

    Den sorte bøjle er dørdholderen og kan ikke undværes – det er der ikke noget der kan i en Teknobil.

    Jeg har sendt dig en anden mail vedr. reservedelene.

    mvh

    Peter

    Svar
  4. Hej,
    Jeg har en blå Saab 99, den er med sort bund, og der står ‘holland’ under Tekno-logoet i bunden. Eller ligner den de modeller der er vist her.
    Mvh Torben B. jensen

    Svar
  5. Hej Peter!
    Har just läst din artikel och blev lite förvånad då jag har en röd 99:a med prismalyktor och svart (sort!) inredning. Är detta en pre-produktionsmodell tro?

    Med vänlig hälsning, Håkan

    Svar
    • Hej Peter,
      Tak for den fine gennemgang af SAAB. Jeg har undret mig over at stort set alle modelbiler er VENSTRE-styrede? Om det er fra Tekno, Neo, Norev, Dinky osv. er de alle venstre styrede. De svenske, til det svenske marked, burde vel, indtil skiftet ultimo 60’erne være højre styrede, ligeså alle fra Dinky. Trofeu har lavet en højre styret 96 i Nordic Collection, tillige er den første Sonett altid højre-styret, som følge af, at motorplaceringen nødvendig gjorde rattets højre placering. Mvh Peter

      Svar
      • Hej Peter
        Jeg tror du skal betragte produktion som værende beregnet som legetøj til børn, navnlig i Danmark. Det ville jo koste penge, hvis Tekno skulle holde styr på hvilke interiør der sidder i en højre- og venstrestyret bil. Med en produktion på 3-4000 biler i døgnet, ville det være noget af en opgave uden at Tekno ville tjene på det. mvh Peter

        Svar

Skriv en kommentar