MG 1100 nr. 832

MG 1100/nr. 832

(juli 1965-1969)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større

Det har altid undret mig, at Tekno fik den ide at fremstille en MG 1100 og en Morris Marina 1100, ikke fordi der er noget galt med bilmodellen, men fordi Tekno helst holdt sig væk fra almindelige gadebiler fremstillet i England, Frankrig og Italien for den dags skyld. I følge salgschefen på Tekno Poul Fjeldgaard skyldes det, at det var biler som var mest kendt på hjemmemarkedet i de lande og Tekno ikke kunne konkurrere  i fx England med Corgi- og Dinky Toys.

Derfor passer denne bilmodel dårligt til Teknos øvrige sortiment, men det er jo en kendsgerning, at bilen er her og den er flot lavet.

MG 1100´s historie:

MG 1100 som Teknobil blev præsenteret første gang i december 1964, hvor Legetøjstidende bragte en reklame for bilen, i øvrigt sammen med søsterbilen Morris Marina 1100. Reklamen fortæller, at først kom Morris Marina og herefter kort tid efter MG 1100.

Morris Marina 1100 er beskrevet i en særskilt artikel, da der reelt er tale om 2 forskellige biler. Begge biler kostede 7,50 kr på udgivelsestidspunktet. Teknobilen blev første gang nævnt i Teknos katalog fra 1965-66, som var det første katalog, der udkom efter at bilen var sendt på markedet. Den er igen med i kataloget fra 1968-69 med den samme tegning, som var angivet i kataloget fra 1965-66. Mit gæt er, at bilen er udgået i 1969, da Tekno blev solgt til Algrema.

Den blev ikke udgivet som blist-car model.

001

Ovenfor annonce fra Legetøjstidende december 1964 og nedenfor annonce fra Politiken fra 31. juli 1965, hvor bilen præsenteres som nyhed.

003 002

Teknos katalog 1965/66

Prismæssigt var det ikke nogen dyr bil. Til sammenligning kostede en Opel Kadett 7.75 – en Jaguar E 11,85 og en Volvo Amazon st.car 8,25.

Til trods for Morris Marinas lidt kedelige udtryk er der solgt masser af dem både i Danmark og i udlandet, så den har haft en vis appel hos børnene. Den er så ikke det store hit blandt samlere.

Modellens detaljer:

Den er i lighed med andre Teknobiler fra den periode godt lavet og utrolig holdbar. Den kommer fra Teknos eget værksted og har ligheder til Ford Lincoln, så jeg gætter på, at det er den samme konstruktør, der har lavet den.

I forhold til Morris Marina 1100 er den eneste reelle forskel udover logoet i bunden kun køleren og fronthjelmen – resten at konstruktionen er den samme.

Den er som de øvrige Teknobiler i standard størrelsesforholdet  1:43½. Den er faktisk nøjagtig 1:43,6 så tættere på idealet kommer den ikke. Bilen er et kvalitetsprodukt. Den er i forhold til så mange andre af Teknobilerne forstærket alle steder. Vinduessprosserne knækker stort set aldrig, kofangerne sidder tæt til bilen, så de ikke så nemt får fat i et eller andet og brækker af. Ruden er ligeledes kraftigt lavet og det er sjældent de er revnede ved almindeligt brug. Den er kraftigt i støbningen og den er kompakt samlet. Den minder lidt om VW 1500, MG-A og Ford Lincoln som også er kompakte og solidt lavet.

MG 1100 har mange flotte detaljer. Flotte graveringer ved dørene, bagklap og benzindæksel og luftindtaget under forruden. Fronthjelmen kan åbnes og gør man det, afslører man den 1100 ccm store 50 HK´s motor, der er tværstillet.

Motoren ligger i en støbt ramme, som også kendes fra Ford Lincoln. Bunden er super flot graveret med rigtig mange detaljer. Bilen består af 24 enkeltdele, hvilket ikke er så mange , men der er hvad der skal være.

Den består af en overdel og en bund med affjedring af pianotrådstypen, som jo altid virker rigtigt godt. Da delene passer sammen med Morris Marina 1100 er det sket mange gange, at pigerne på Tekno har byttet rundt på bundene på begge biler.

STA78808 bil21 (20)

Kofangerne er løse og i den bedre ende kvalitetsmæssigt. Interiør og rude er lavet i en kraftig udførelse.

Den har løst rat af den standardtype, der passede til tiden. Jeg har set interiøret i rødt og i beige/hvidt. Rattet var støbt i hvidt eller sort plastik. På den model med rødt interiør er rattet som regel hvidt.

Forlygterne er prismelygter ca. 4 mm i diameter. Baglygter og de forreste sideblink er malet på. Hjulene er helt specielle på denne bil. De er drejet i messing i et stykke, formentlig fordi Teknos standardhjul har været for store til at kunne bruges. Hjulene er de såkaldte “safety wheels”, som løber rundt på akslen. Dækkene er også af en type, som kun bruges på Marina og MG 1100.

Det var ikke en bil, der gennemlevede de store forandringer i sit Teknoliv. Jeg tror ikke den gav anledning til det. Den har sikkert ikke været genstand for klager eller reklamationer, så den har levet sit eget stille liv.

Det er en af de få Teknobiler, der ikke har forandret sig eller kommet i særudgaver. Jeg tror den var for kedelig som legetøjsbil. Den har ikke rigtig appelleret til drengene og det gør den fortsat ikke blandt samlere.

Dog har jeg fået en bil, som er malet i “brandbilsrød” og hvor bunden helt usædvanligt er malet rød som bilen og den har blåt interiør. Den er original, men jeg har aldrig set en tilsvarende, så mit gæt er, at der er tale om en prototype eller en prøvemodel.

De ting som ikke skulle sælges, men var en del af fremstillingsprocessen blev ofte malet i andre farver og plastikdelene ligeledes støbt i særlige farver. På den måde sikrede man sig at de ikke røg med ud i butikkerne. Den er i øvrigt rød og ikke bordeauxrød.

STA78255 STA78256

MG 1100 har en lille decal på bagklappen i sølv med logoet “MG 1100″. Den er kommet i en udgave med en fartstribe på langs af bilen i venstre side. Måske i et forsøg på at gøre den lidt mere spændende.

STA78807

Den er i lighed med Morris Marina 1100 kun blev lavet i 3 standardfarver – lysegrøn, bordeauxrød og beige. Bilerne er så frisket lidt op med fartstriberne, men ellers er det varianterne.  Bunden er sølvgrå.

Bilen blev samlet med 1 nitte i bunden.

Egentlig synes jeg den er overset på mange måder. Hvis du laver legetesten med bilen, kører den fantastisk godt og affjedringen virker perfekt.

Hvad koster MG 1100?

Det er bil af Tekno familien, men der er mange af dem og med kun få farver at vælge i mellem findes der rigtig mange af dem i flot stand. En mintbox model koster omkring 1000 kr. En pæn bil uden æske betydelig mindre. Der er ligesom lidt flere af den model med fartstriben. Den bordeauxrøde er klart den mest almindelige som MG 1100.

Hvad skal jeg passe på?

Der er ikke rigtig noget at komme efter. Bilen har ingen produktionsmæssige svagheder udover at fronthjelmen kan blive slidt og falde af. Der er mange af dem, så der kan være restaurerede imellem, men de vil jo også ligge i den billige ende. Der er næppe nogen, der restaurerer dem med videresalg for øje, det er de originale biler for billige til, at det kan betale sig.

Tekniske data:

Ruder:Ja
Affjedring:                                                                                                              Ja/Ja
Styretøj:Nej
Interiør:Ja
Løse lygterJa
Løse kofangereJa
Bevægelige dele:JaFronthjelm
Blink:Nej
Decaler:Ja
Samlet med:Nitte
TofarvetNej
Blist-car model/billigmodelNej

Særlige decaler:

STA78807 

Decal på bagklappen og fartstriber.

Æskerne:

  

Papæske, som blev anvendt både til Morris Marina og til MG 1100. Begge biler er vist på æskerne med deres data. Det er kun endeflappen, der fortæller, hvad æsken indeholder. Bilens farve er  markeret på enden af æsken med en lille farvet prik.

Modellerne:

Jeg har ikke mødt produktionsændringer på bilmodellen, så forskellen i varianter ligger i farverne, hvor der naturligt kan være nuanceforskelle.

Lysegrøn

bil21 (23) bil21 (17) 

Bordeauxrød:

 bil21 (24)

 Beige:

 012

Andet:

Nedenstående originale billede havde repræsentanterne med ud i legetøjsbutikkerne, når bilen skulle præsenteres.

006

004

Ovenstående billede er et originalt layoutbillede, som er brugt i annoncen i Legetøjstidende. 

 Andre mærker:

Lesney har også lavet en lille fin MG 1100 i størrelsesforholdet 1:55

STA78823

 

12 kommentarer til “MG 1100 nr. 832”

  1. JO JO JO — Den kom som Daila i nærmset postrød og med Solido hjul. Prøv at søge på nettet — Daila-Tekno — så kommer den op sammen med de andre, Taunus Transit, Lincoln, Mustang, Mercedes 230SL, sidst nævnte mig bekendt fremstillet hos Termax til det sidste — 1980 —

    Svar
    • Hej Hans-Jørgen
      Tak for kommentarerne – jeg vil lige rette Dalia til, for du har da ret. Det har du derimod ikke mht. Mercedes Benz 230SL. Termax har aldrig selv produceret modelbiler. Termax lavede udviklingsarbejdet i “Teknotiden” og igen en del af støbearbejdet til Tekno Holland, da de købte resterne af Tekno-Algrema. Men hollænderne har aldrig lavet MB 230SL. Det er jo noget tåget hvad Termax lavede og hvad fætter Andersen lavede, men det var underleverandørarbejde det hele. Det er ikke en hemmelighed at der rundt omkring i Jylland blev eftersamlet en del Mercedes 230-280 blandt andet hos Mainhardt´s.

      Svar
  2. 230SL er skrevet med fuldt overlæg. Jeg har et foto af en Dalia box mærket med 230SL. Det kan være fordi det er en æske svarende tilde gamle Tekno pap æsker, som alle Dalia modellerne leveres i, blot med Dalia navnet på. Bilen i æsken kan jo være en 280SL ?
    Dalia-Tekno modellerne har jeg set prod. tid for nævnt som 1978/eller sidst i halvfjerdserne og til først i firserne.
    Dalia har ikke fremstillet SL modellen har jeg set et sted. Der nævnes at den nok blev fremstillet hos Termax, og at den blev fremstillet til 1980. Det var noget Spansk jeg faldt over. Lige den Mercedes model er der noget mystik med. Men jeg skal da også love for at de tre-fire virksomheder der boede i samme ende af huset i Nürnberggade også blander tingene sammen eftertrykkeligt.

    Svar
    • Jeg er ret sikker på at produktionsapparatet, værktøjer og lignende er solgt til spanierne. Jeg har talt med en del medarbejdere fra Termax/Andersen og ingen nævner noget om det, ligesom jeg ikke har set noget skriftligt materiale der peger i den retning. Det ville også være ulogisk, da Dalia jo havde sin egen forholdsvis store produktion af alt muligt.

      Svar
  3. Ok – Jeg undre mig over at der så står TEKNO under alle modellerne. Men der har sansynligvis også stået SOLIDO under de modeller fra Solido serie 100 som Dalia solgte (samme serie som Tekno havde et par stykker af på et tidspunkt) Tekno modellerne er solgt i de gamle lukkede papæsker. Tekno navnet på siderne er dækket af sort med navnet DALIA skrevet i. Endeflapperne prydes af teksten Dalia-Tekno, der hvor der ellers stod Tekno. Ellers er æskerne de samme som Tekno havde før vindues æskerne.

    Svar
    • Hej H.J.W Jeg kender ikke meget til disse Solidomodeller. Prøv at spørge “Stroget” på Forum. Han har engang skrevet en artikel om de biler som blev overtaget af andre efter Tekno holdte op med at producere dem.

      mvh

      Peter

      Svar
  4. Hej Peter.
    Du har fået sat størrelsesforholdet på Lesney modellen af MG 1100 lidt langt ned, jeg ved godt at det ikke står i bunden, da jeg selv har to af dem, men jeg har to biler fra Majorette nemlig Fiat 127 og Renault 5 som passer meget godt i størrelsen med MGen, når man ser på målene af de biler de er modeller af, og de er opgivet til 1:55. Så det må også være størrelsesforholdet på MGen.
    MVH Kim B S.

    Svar
    • Hej Kim
      Det har du sikkert ret i. Jeg har en tendens til at kategorisere bilerne i 1:24, 1:43 og 1:87 som en rettesnor for, hvor store de er. Men det er jo rigtigt, at den holder ikke helt vand. Men tak for hjælpen – jeg retter det til i artiklen.

      mvh

      Peter

      Svar
  5. Tja den er helt præcic 1:57 iflg. BAMCA data base. Matchbox er besværlig. Deres skala er — BOX scale — Modellen skal passe til den for tiden generelt brugte æske størrelse. Dvs. skala ligger inden for 1:200 – 1: 48 når vi er i 1-75 serien, alså de små biler.
    Der var flere der havde Marina modellen end MG modellen men Spot-on havde også MG 1100. Den ses ikke så tit, og det gjorde den heller ikke i virkeligheden.
    En gang var der lidt oversvømmelse på Strandmølle vej i Holbæk. Jo Jo !- der var også global opvarmning i halvfjerdserne ! Flack var efterfølgende ude og tømme kældre for vand, med motor pumper. De havde slangerne tværs over vejen og ud i fjorden. Slangerne var beskyttet af skråt skåret regler, som man så kunne kører over med biler osv. En MG ejer ville ikke hører på folkenes advarsler om at han ikke kunne komme over “bumpene” med den lave MG, for de havde meget lille frihøjde som Mascotterne. Han kørte over bumpet, – han kom over – men heller ikke længere, motoren gik på bumpet, og det kunne den ikke tåle. Falck havde efterfølgende noget olie spild at suge op —–

    Svar
  6. Hej Peter
    Jeg ser i Tekno samlerkataloget fra Johansen og Hedegård
    på side 124 billed no 160-1 at der er lavet en Politi udgave ved du noget om den ?????

    Svar
    • Ja – jeg tror ikke på originaliteten overhovedet, men det er der andre der gør. Den blev solgt for 3400 kr + 25 % salær d. 1. juli hos samlerbørsen.

      Svar

Skriv en kommentar