STA72685

Mercedes bus 0 302 nr. 950

Skrevet d. 03. jun, 2020 af in Busser, Udvalgte biler

Mercedes-Benz 0 302 

Nr. 950

(1969 – 1972)

( juni 1969)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Skærer vi følelserne væk overfor om vi kan lide Mercedes, VW eller Volvo – om vi er til lastbiler eller personbiler, nye eller gamle så er min påstand, at den mest gennemførte modelbil, der nogensinde er fremstillet er Mercedes-Benz 0 302 fra Termax, når vi regner med at den skulle kunne holde til at blive leget med. Det er jo det, der gør hele forskellen.

Termax var på det tidspunkt så erfarne i at lave modelbilerne, at de overførte alt det gode i bussen, som var gode solide løsninger og som også i forhold til Teknos fabrikation havde flere innovative udviklingspunkter gemt i sig, således at antallet af modellens dele kunne holdes nede på et acceptabelt niveau.

Termax var i den forbindelse en selvstændig virksomhed, som udviklede modellerne for Kirk og også langt hen ad vejen producerede delene og vedligeholdte formene.

Bussen fik aldrig den respekt den fortjente. Den kom på et for den uheldigt tidspunkt, hvor Tekno netop havde sendt deres Scania bybus ud på markedet og hvor Kirk, som ejede rettighederne til Kirk bilerne besluttede ikke at videreføre H. Langes aftale med Tekno, om et udvikle og producere modelbiler for Tekno. Kirk ville selv kører videre med udvikling og salg af egne produkter under navnet Model Products med Kirk logoet i bunden, som vi genkender bilerne på.

Kirk startede op med deres produktion og salg i starten af 1970, men gik konkurs allerede i starten af oktober samme år, så det var en kort karriere for Kirk, som modelbilsproducent.

Algrema/Tekno købte Kirk og kom igang med at sælge bilerne i juni 1971, men Algrema gik selv konkurs i februar 1972. Dermed var der ikke rigtig nogen, der havde overskud til at markedsføre bussen ordentligt.

Blandt samlere hitter modellen heller ikke. Sammen med Chevrolet Monza er det nok den Teknobil, som færrest vælger.

Det er utroligt synd, for den fortjener meget mere respekt, hvilket jeg håber på min artikel kan være med til at give den.

Men der er solgt virkelig mange af dem, så salgsmæssigt var det en stor succes.

Mercedes-Benz bussens historie:

Mercedes – Benz bussen blev præsenteret i juni måned 1969 og Tekno indrykkede en annonce i Legetøjstidende i august 1969, hvor bussen præsenteres som nyhed. Den har hele annoncen for sig selv og Tekno fremhæver da også alt det gode som bussen repræsenterer. Prisen var 26,75 kr.

Ovenfor annonce i Legetøjstidende fra august 1969.

I Sverige fik Berico også bussen til gennemsyn og det fremgår af et brev jeg har, at Berico og Tekno blev enige om, at bussen skulle koste 19,75 skr. Af en liste jeg har solgte Berico 4070 stk. Mercedes busser i 1969, hvilket var fine salgstal, da den først udkom i juli/august 1969. Jeg kan ikke finde noget særligt materiale fra Berico og det virker ikke som om, de var særskilt begejstrerede for den model, som bekendt var en Mercedes-Benz, som ikke havde så godt fat i svenskerne, hvilket også gjaldt for Mercedes lastbilerne. I Sverige var det Volvo og Scania – Vabis der hittede.

Hvis svenskerne manglede begejstring havde de det derimod hos Daimler-Benz. Bussen blev præsenteret personligt af H. Nielsen fra H. Langes Legetøj (Kirk) og E. Lerager-Larsen fra Termax på et møde i Stuttgart formentlig i juni måned. Tyskerne var vilde med bussen og takker Nielsen og Larsen for det fantastiske arbejde med bussen. Tyskerne bestiller straks et parti af den.

Ovenfor de personlige brev fra tyskerne dateret den 29. juli 1969 og 4. august 1969. Netop denne meget tætte tidlige forbindelse til tyskerne tyder på, at Daimler-Benz har været meget tæt på bussen tilblivelse og formentlig betalt en del af produktionsudgifterne.  

Jeg ved fra medarbejdere på Termax, som jeg har talt med, at E. Lerager-Larsen personligt var med nede i Tyskland for at præsentere bussen, som ikke var helt færdig til at sætte i produktion, da de tog derned.

De havde en prototype med, som var støbt i messing og samlet, men det var tydeligt, at den ikke var helt færdig.

Plastikdelene og de løse metaldele var tilsyneladende delvist færdige, men det var hoveddelene ikke.

Jeg synes det er helt utroligt at stå med netop den bus, som cheferne hos Kirk og Termax præsenterede i Tyskland. Den blev i øvrigt opbevaret på Larsens kontor i Nyrnberggade på Amager lige indtil han døde i 1999, så den har sikkert også betydet noget for ham.

Jeg har i øvrigt også en anden prototype/prøveserie af en færdig bus som vises nedenfor.

Samarbejdsaftalen mellem Tekno og Kirk er formentlig ophørt med udgangen af 1969 eller i foråret 1970. Kirk har brugt lidt tid på at få gjort hele organisationen klar og deres først annoncen i Legetøjstidende blev indrykket i juni 1970. Henover efteråret indrykkede Kirk en del annoncer i Anders And bladet, navnlig med reklame for Ford D 800 og Toyota 2000.

Annonce fra Legetøjstidende fra juni 1970. 

Kirk fremstillede ligeledes en lille brochure med nuværende og kommende produkter.

Ovenfor Kirk brochure fra 1970, hvor bussen også er med.

Herefter aftog reklamerne fra Kirk en del og annoncerne i Anders And har ikke bussen med. Kirk var som bekendt i massiv pengemangel og allerede i oktober 1970 var det slut. Algrema-Tekno købte Kirk og der kom gang i salget af KIRK-produkterne fra Tekno i juni 1971, hvor Anders And bragte en annonce den 29. juni 1971, som var den første Algrema-Tekno reklame med Teknobiler, som stammede fra Kirk.

Da Tekno ikke forhandlede bussen før i 1971 var den naturligvis ikke med i katalogerne før i 1971/72 kataloget.

Ovenfor Teknos katalog fra 1971/72, hvor Tekno valgte at bruge Kirks billeder.

I den absolut sidste prisliste fra Tekno fra februar 1972 kostede bussen 29,75. Dermed var den med, indtil det hele lukkede ned for Algrema/Tekno. Kun 2½ år på markedet, men der er solgt virkelig mange Mercedes busser både i Danmark og i udlandet.

Algrema/Tekno gjorde alt for lidt for at udvikle på bussen med flere firmanavne og lignende, men jeg tror ikke de havde den store interesse i den. De havde masser af problemer med at få deres eget til at køre og de havde jo nærmest fået bussen med gratis da de købte fallitboet efter Kirk. Det havde nok været anderledes, hvis de selv havde betalt alle omkostningerne.

Tekno NL.

Bussen døde heldigvis ikke helt. Produktionen blev genoptaget med hollændernes overtagelse af Algrema/Tekno i 1974. Det vil jeg komme tilbage til sidst i artiklen.

Mercedes-Benz bussens detaljer:

Jeg har nævnt det før. Mercedes bussen er en håndværksmæssig perle og mange af de børnesygdomme, som de tidligere modeller havde, fik Termax udryddet i bussen. De var efterhånden ved at være ret erfarne med at lave modelbiler på Termax og bussen blev ligesom det utimative svendestykke for dem.

På Tekno faldt kvaliteten meget tydeligt i slutningen af 1960.erne. Det gik tilbage med Volvo 144, 164, N.S.U Ro 80 og med Saab 99. De fik færre funktioner og kvaliteten dalede. På Termax faldt kvaliteten faktisk ikke.

Højdepunktet på det tekniske plan kom efter min opfattelse til udtryk i Mercedes bussen.

 

 

Min beskrivelse af bussens detaljer vil på mange sikkert virke meget omstændig, men jeg synes den fortjener at få en ordentlig og respektfuld gennemgang og oprejsning her 50 år efter, at den udkom og det synes jeg også de mennesker, der udviklede og fremstillede den fortjener. Den er lavet før 3D-printere, gnistmaskiner, CNC-maskiner eller lignende. Den er lavet efter gamle håndværksmæssige traditioner og udelukkende af fagfolk som ikke findes mere. Jeg tvivler på, at der findes værktøjsmagere idag, som ville kunne lave tilsvarende produkter på samme vilkår, som de kunne dengang.

Ikke alene var det en legetøjsting, men den var faktisk lavet til at skille ad og samle igen uden skruer. Det stiller enorme krav til præcision og til kvaliteten i hver enkelt del, som skal kunne holde til at blive arbejdet med når den skilles og samles.

Selve bussen er ikke så interessant for mig – busser interessere mig egentlig ikke så meget, men de er en del af historien, men opbygningen af den er for mig helt enestående. Den rigtige bus – som jo er en turistbus har åbenbart også noget over sig. En søgning på Youtube afslører en masse videoer mest fra Tyrkiet, hvor restaurerede 0 302 busser stolt vises frem. Den har i øvrigt også kørt i både det danske politi og forsvar.

Helhedsindtrykket er lidt specielt. Den virker for lille, navnlig i forhold til en Scania bus fra Tekno. Den rigtige bus er 11 m lang og Termax bussen 191 mm hvilket giver et størrelsesforhold som er helt nede på 1:57,5. Det er et meget mystisk størrelsesforhold, som er atypisk for Teknobiler. Vender og drejer man bussen, har de mange døre en uvane med at springe op, hvilket er lidt synd.

Men nær studerer man bussen, bemærker man hurtigt, at det er noget særligt, man har fat i.

Den består af 59 enkeltdele, hvilket er imponerende få dele, taget dens mange funktioner i betragtning, men værktøjsmagerne brugte deres erfaring fra tidligere til at finde på smarte løsninger for at reducere antallet af stumper, hvilket jeg vender tilbage til.

Bussen er uden tvivl konstrueret af Bent A. Nielsen (Bananen), 1. svenden Christian Andersen, som normalt lavede karosseriet, formentlig bunden og toppen, mens Eivind Jørgensen var ansvarlig for løsdelene. De havde ansvaret, men andre værktøjsmagere og lærlinge var også med i fremstillingsprocessen.

Hvis jeg starter med bunden, som er hovedbestanddelen i bussen har den en solid konstruktion. Den er et virvar af huller, sprodser, fordybninger, kraver og forstrækninger. Det er en gåde, at de har kunne holde styr på det. Den er stærk – jeg har siddet og vredet og trykket på bunden – den giver sig bare ikke.

Indvendigt er der er virvar af produktionsdetaljer til at holde på bussens dele, hvilket også er tilfældet på undersiden, dog er der blevet plads til en lille kardandel, som er støbt sammen med bunden. Det er faktisk det eneste ud over forstærkninger midt på bussen, som der har været plads til. Resten af teknikken på bunden blev lavet på plastikdelene.

Hele vejen rundt om bunden er der indlagt en pynteliste og en forstærkningsliste, som beskytter bussen mod slag i kofangerhøjde. Denne liste sidder i samme højde som kofangerne. På højre side er der flotte skærmkanter og to luftindtag bagest. På venstre side er der kun et luftindtag, men lige under døren til chaufføren sidder et lille hak, som jeg først troede var en fejl, men det er faktisk et fodstøtte for chaufføren, når han kravler ind i bussen. Bagest er der kofanger, og baglygter, som blev malet røde. Forrest på bunden er der ligeledes kofangere med markeringslygter og lige i kanten af kofangeren sidder to forhøjninger, som er to trin til chaufføren, når han skal vaske forruden.

Kølergrillen i metal er flot lavet. Den har lister og Mercedes logo + to løse gule plastiklygter. Den er monteret i bunden med to “gribere”. Den sidder perfekt på bunden. Den skal vippes ud med en skruetrækker – den falder ikke ud selv.

 

Styretøjet er simpelt og stærkt. Termax forenkle hjulklodserne og hjul allerede på Oldsmobile Toronado ved at bruge den samme klods i begge sider og fjerne skiven på fælgen, så det blev lavet i et stykke og man dermed ikke skulle have klodser til begge sider. Det blev videreført på bussen, hvor hele systemet er bygget ind i bunden, så man undgik løse holdere eller holdere der sidder i interiøret. Hjulopretteren er ligeledes fastgjort på bunden. I den proces har Termax sparet en del dele og arbejdsprocesser.

  

Hjulet er som alt andet utroligt detaljeret. Termax kunne blot have genbrugt hjulet fra Toronado, som er samme demension, men de fremstillede et hjul med en vellignende hjulkapsel med Mercedes logo i midten.

Styretøjet er godt beskyttet og går sjældent i stykker, men det er ikke lige så velfungerende som på Tekno Scania bussen. Den har en vende radius på ca. 41 cm, hvor Scania bussen vender på 32 cm.

Styretøjet dækkes af en forplade, hvor der er vist forskellige tekniske installationer fra bussens bund.

Bagest på bussen findes ligeledes et lille rum til baghjul og motor. Der er affjedring på baghjulene ved hjælp af to bladfjedre, som er genbrugt fra Ford D 800. Baghjulene monteres i en lille holder i bunden og motoren lægges også i nedenfra.

 

 

Det bageste af bunden dækkes ligeledes af en dækplade, som er meget detaljet. Den har den fine detalje, at kardanakslen er fritliggende – super flot detalje. Der er graveret “Mercedes-Benz, 0 302, Tekno Denmark” ind i dækpladen. Der står selvfølgelig “Kirk” eller “Holland” på deres udgaver af bussen.

Den mest vanvittige enkeltdel på en legetøjsbil nogensinde må være bussens motor. Selv Tekno fremhævede den i deres annonce i Legetøjstidende fra august 1969. Den er formentlig udviklet og fremstillet af Eivind Jørgensen – som af de folk jeg har intervievet – er blevet beskrevet som en mand, der ikke kunne få detaljer nok med. Tænk på bunden til en Mercedes – Benz 220 SEL, eller bundene generelt på bilerne fra Termax.

Men motoren slår alle rekorder. Prøv lige at kigge rigtig godt på den. Tag så en lup og kig igen. Der er detaljer, som det blotte øje ikke fanger. Selv inden i ventilatoren er der detaljer for ikke at nævne spændebåndene på det fritliggende slanger. Det er et mesterværk, som jo er gemt i et motorrum, som er svært at kigge ind i.

Jeg har haft en motor stående på mit skrivebord i mange mange år og jeg beundre den hver dag, når jeg tænker på, hvor lidt Termax i virkeligheden kunne have valgt at gøre ud af den. Men det gjorde de ikke – Eivind Jørgensen lavede et mesterværk, også med den motor. Jeg bliver aldrig træt af at kigge på den og fik jeg nævnt, at der faktisk også er lavet lidt på bagsiden.

Det var så ikke så underligt at det tog noget tid at få tingene gjort færdige.

Jeg er ude af stand til at beskrive detaljerne på motoren, som vil kræve særlig indsigt. Derfor vil jeg lade billederne tale for sig selv.

 

Til sammenligning nedenfor Teknos motor til Scaniabussen, som vel er ok, men trods alt et stykke fra Mercedes motoren.

Lugerne til bagagerummet, fire store og to små har håndtag og selvfølgelig flugter den brede beskyttelsesliste lugerne. De har dog en tendens til at blive lidt løse. De er sat fast i et lille “sæde” og låses af plastikbunden i bussen, således at de er umulige at flå ud. Igen en meget flot detalje. Bagklappen har håndtag, nummerpladelys og selvfølgelig Mercedes logo.

 

Dørene er forskellige, men opbygget på samme måde, med graveringer til håndtag og dørlås + lister. Der er løs transparent rude og løse dørpaneler med håndtag og forskellige detaljer afhængig af hvilke dør vi taler om. Jeg har ikke tjekket det, men jeg er sikker på, at dørpanelerne matcher dem på den rigtige bus. Konstruktionen er lavet således, at hængslerne på fordørene bevæger sig i en lille “skål” i kabinebunden og holdes på plads af instrumentbordet. Den konstruktion havde reddet mange døre på Volvo F88/89, hvis Tekno havde evnet det samme.

Festen fortsætter inde i bussen. Instrumentbordet har en del detaljer fx tre instrumenter som speedometer mv. og til højre for dem en masse små ting, som jeg ikke umiddelbart kunne placere. Derfor har jeg brugt en del tid på Youtube og har fundet ud af, at der er tale om radio og betjeningspanel til bussens højtaleranlæg.

Jeg er lamslået over den detaljeringsgrad. Der er 26 detaljer + højtaleren på instrumentbordet, som man faktisk vanskeligt kan se udefra, med mindre man kigger godt efter. Knapperne sidder nøjagtigt, som i den rigtige bus.

Der er løst rat og behøver at nævne, at det selvfølgelig fuldstændigt ligner det rigtige rat med Mercedes logo i midten.

Kabinebunden i bussen er lavet af hvid eller grå plastik og er central del med mange funktioner. Den holder lugerne, dørene og en del andre ting. Derudover fungerer kabinebunden som fæste for låsene. Bussen er født med to ens låse i hver ende af bussen. De presses op gennem dækpladerne og klikker fast i kabinebunden. Læg mærke til at overfladen på kabinebunden er gjort skridsikker med en masse riller. Det ser flot ud og er en god detalje, men det er også med til at forstærke den. Trapperne er ligeledes detaljerede og lavet rigtigt.

 

Låsene er faktisk svære at få øje på. De er integreret flot i dækpladerne.

Da jeg sad og beskrev bussen tænkte jeg på om Termax mon havde markeret pedalsættet. Det har de. Speeder, bremse og koblingspedal er fint markeret foran førersædet, ovenikøbet helt korrekt udført – sådan.

Et fint pedalsæt godt skjult, men det er der.

Nu er det som bekendt kun “Vor Herre”, der er fejlfri, hvilket folkene på busprojektet også måtte sande. Bussen havde en konstruktionsfejl fra starten. Der var oprindeligt kun en lås foran og bagpå, men ingen på midten. Det bevirkede, at kabinebunden kunne fjedre lidt eller den gav sig lidt med tiden, hvorved lugerne til bagagerummet kan falde ud.

Sikke noget rod – derfor fremstillede Termax ret hurtigt en midterlås, som går gennem bunden og låser kabinebunden. Det virker fint, men det er tydeligt, at det er gået stærkt – midterlåsen er lidt svag og den knækker nærmest med garanti, når den tages ud. Det er skidt, når det er en model til at skille ad og samle igen. Det fik Termax dog hurtigt rettet op på.

På ovenstående kan man se forskellen på de to typer kabinebunde. Man kan derfor også nemt se om ens bus er en første udgave uden midterlåsen. Bussen uden midterlås er heldigvis sjælden. Det er i øvrigt et mareridt at samle bussen uden midterlås.

Man har 10 fingre, men skal bruge 15. Når man samler bussen med midterlås kan man samle det indvendige og låse bunden med midterlåsen, så der er styr på den del. Den uden midterlås er umulig at holde styr på og lugerne falder ud. Det har sikkert givet montageafdelingen store kvaler og derfor kom ændringen ret hurtigt.

Midterlås af den første type, som tydelig er lavet hurtigt. Bemærk at den er asymetrisk.

Der er 47 sidepladser + chaufførens sæde i bussen. Sædesættet er opdelt i to løse sæderækker, bagsæde og sædet til chaufføren. Sæderne er faktisk også rillet, som rigtige sæder. Sæderne blev lavet i farverne sort, rødbrun og blå.

 

Nedenfor et sæt sæder, som aldrig har været skilt ad.

Ovedelen på bussen er som resten vellignende. Den har graveringer som viser to pyntelister hele vejen rundt. Der er et luftindtag i hver side bagest. Lige bag fordørene er der også luftindtag og påskriften 0 302. Ingen decal her – det er støbt sammen med overdelen. Hvis man kigger rigtig godt efter er der markeret for de forreste blinklys i begge sider, men de er aldrig blevet malet. Jeg tror Termax kan have glemt at fortælle montage afdelingen om lygterne, da de overleverede opgaven. Lygterne er svære at se.

 

Der er 17 vinduer i bussen + 3 i dørene. Da det er en turistbus har Mercedes selvfølgelig konstrueret vinduerne således, at de buer let ind over taget, så turisterne kan kigge op, hvilket også gælder bagruden. Den har Termax selvfølgelig også fået med. På taget sidder tre tagvinduer med plastikrammer. Ruden er fremstillet i et stykke og passer fint – den holdes på plads af ruderammerne.

Hele bussen låses af en lille metallås, som ses nedenfra helt forrest på bunden. Tager man en skruetrækker og skubber den frem, springer taget op, og bussen kan skilles helt ad.

 

 

Nedenstående billede viser et “støb” med metaldele, som det så ud, da det kom ud af formen for ca. 50 år siden og en overdel, der aldrig har været anvendt og hvor støbeindløbet stadig sidder på taget.

 

Ligesom bussen er velgennemført var samleinstruktionen det også. Den har også en langt bedre kvalitet end på andre biler, men den ligner unægteligt mere en avanceret teknisk tegning end en vejledning til børn.

 

Sammenfattende bliver jeg helt forpustet af at beskrive detaljer og helheder på Mercedes bussen. Uanset om man kan lide den eller ej, kommer vi ikke udenom, at værktøjsmagerne på Termax har udført et helt fantastisk arbejde med bussen. Den er så gennemtænkt og gennemført at dens lige ikke findes.

Det mest vilde er selvfølgelig, at Mercedes bussen er samlet helt uden brug af skruer eller nitter. Det stiller enorme krav til præcisionen, når alting hele tiden skal holdes på plads af en anden del. Ingen andre fabrikanter har været i nærheden af at præstere det.

Har den så ingen svagheder. Grundliggende nej. Dens konstruktion er fantastisk stærk. Den går ikke i stykker ved almindelig leg, men dørene kan ødelægges, men det kræver, at man tager hårdt fat og styretøjet bliver slidt ved megen leg.

Tak for Mercedes bussen og alle de andre fantastiske modeller til Bent A. Nielsen, Christian Andersen, Eivind Jørgensen og hele holdet af værktøjsmagere på Termax. Uden dem havde Teknobiler ikke været det samme.

Mercedes bussens værdi:

Det er den Tekno, hvor man får mest for sine penge. Selv flotte busser i æske kan købes for en meget rimelig pris og brugte eksemplarer kan man nærmest få kastet i nakken. Derfor kan jeg kun opfordre til at købe nogle busser. Det er ret sjove at skille ad og samle igen.

Er der noget jeg skal passe på?

Nej. Det er bare at få købt nogle busser og prøve at skille dem ad. 

Ruder: Ja
Affjedring: Ja
Styretøj: Ja
Interiør: Ja
Løse lygter Ja
Løse kofangere Nej
Bevægelige dele: Ja
Blink: Nej
Decaler: Ja
Samlet med:  Uden skruer eller nitter
Tofarvet Ja
Blist-car model Nej

Decaler: 

Bussen er så godt lavet, at decaler ikke var nødvendige og der er kun lavet ganske få med firmanavne.

Æskerne:

Papæsker:

Nu skiftede Mercedes bussen jo leverandør og aftager tre gange i dens korte levetid og æskerne undrer mig en del.

Tekno, som var de første, som udgav bussen, jf. aftalen med H. Lange leverede bussen i en traditionel papæske, som var lidt spartansk i forhold til andre æsker. På langsiderne er der tegnet busser i profil med dels blå underdel og beige top og dels rød underdel og beige top. Det sjove er, at de rigtige busser blev leveret med omvendte farver – altså beige bund og farvet top.

På den tredie side findes illustrationer med dørenes funktioner og teksten “Mercedes-Benz” BUS, 0 302, Made in Denmark” På den sidste side findes illustrationer af styretøjet, affjedringen og bagklappen, samt en tilsvarende tekst som tidligere nævnt dog uden “Made in Denmark”.

På begge endeflapper findes Tekno logoet og teksten “Mercedes-Benz”, BUS, 950″, som er produktionsnummeret. Tekno udkom i 1969 med deres nyeste udsigtæsker, men dem anvendte man ikke til bussen, hvilket man gjorde med Ford D 800.

 

Ovenfor æsken til den første generation busser, som blev leveret af Tekno.

Da KIRK selv overtog forhandlingen, manglede man åbenbart en æske, så de første busser blev leveret i Teknoæsker, hvor Tekno logoet var erstattet med et klistermærke med KIRK logo. Disse æsker er sjældne.

 

Kirk kunne naturligvis ikke leve med Teknos æsker i længden, så de fik fremstillet deres egne æsker. Underligt nok ikke en udsigtsæske, men den samme type papæske, som ligner Teknoæsken til forveksling.

Den har ligeledes tilsvarende tegninger af busser på langsiderne, men nu har de den rigtige farve kombination. Nu er underdelen beige og toppen farvet blå eller rød. På de sidste sider er illustrationer og tekst erstattet med rigtige billeder af bussen og typebetegnelsen 0 302. Et af billederne er faktisk af en forkert type bus.

På endeflapperne, kom der et Mercedes-Benz loge, 0 302 og teksten Mercedes – Benz. Grunden til at produktnummeret ikke mere fandtes er selvfølgelig, at det var Teknos nr., også selvom Kirk i starten også brugte nummer 950.

Algrema/Tekno fortsatte bare med at bruge Kirks æske da de overtog Kirk, men nr. 950 kom tilbage igen, som bussens officielle nr.

Jeg vil gøre en undtagelse ved at nævne æsken til Tekno NL her. Hollænderne lavede faktisk den udsigtsæske ingen af de andre magtede og den er solid og god. Den passer til produktet, hvad de danske udsigtsæsker aldrig har gjort.

 

Modellerne:

Der er stort set ikke lavet varianter af den danske bus. Ganske få forskellige farver og jeg kender kun til en med firmanavn. Der er sikkert flere, men dem, som blev udbudt til legetøjsforretninger kom kun i disse få varianter. Det er selvfølgelig noget, der trækker ned hos samlere, at man ret hurtigt får skabet fyldt op og der er ingen sjældne modeller til at trække interessen op.

Nr. 950, beige/rød:

Meget almindelig farve.

Nr. 950, beige/mørkeblå:

Meget almindelig farve.

Nr. 950, beige/lyseblå:

Jeg har set den lyseblå med både dansk og hollandsk logo i bunden.

Nr. 950, gul/beige:

Samme farve som PTT bussen. Dem er der ikke så mange af.

Nr. 950, PTT, (CH):

Almindelig firmabus fra forhandlerkataloget.

Salgsbilleder:

Tekno havde fotografier af deres biler, som repræsentanterne medbragte, når de var ude i legetøjsbutikkerne. Nedenstående er originale billeder.

  

Tekno Holland:

Tekno NL købte Tekno Denmark i 1974 og startede produktionen op af blandt andet Mercedes-Benz bussen. Hollænderne fremstillede en del forskellige varianter af bussen, men ændrede ikke på bussens konstruktion. Bussen produceres fra 1974 til 1980, men den blev kun samlet i Holland. Alle delene blev fremstillet hos Termax i Nyrnberggade på Amager.

Salgsbilleder af den hollandske bus, hvor farverne er placeret, så de sidder som på den rigtige bus.

Fremstillingsmateriale:

Nedenstående materiale viser Termax produktion af emner fra 1978 – 1980 på udvalgte modelbiler til Tekno NL. Det er lidt interessant dels at Termax støbte Mercedes bussen, Ford D 800 og Åkerman gravkoen for hollænderne dels, at det fortæller lidt om produktionstallene. På en perioden på ca. 1½ år leverede Termax busdele til ca. 14.000 stk. busser til hollænderne. Det er alligevel en del.

Tekno Holland samlede åbenbart delene flere steder. MB bussen i Middelburg og Ford D 800/Åkermann i Gorinchen.

Ovenfor ordreseddel fra 2. november 1978. 

Ovenfor ordreseddel fra 19. marts 1979. Bemærk at hollænderne har bestilt sorte plastikdele, hvor de normalt var grå. Der er dog også fremstillet danske busser med sorte plastikdele.

Ovenfor ordreseddel fra 28. marts 1980.   

6 Tilbagemeldinger til Mercedes bus 0 302 nr. 950

  1. Gunner Thalberg

    04. jun, 2020

    Hej Peter.
    Så nåede vi Mercedes bussen, som er meget imponerende i detaljer og konstruktion.
    Men en favorit hos mig bliver den ikke, den appellerer ikke til samleren i en, synes jeg.
    Mange detaljer ja, men styretøjet fungerer ikke rigtigt.
    En ting jeg har set på flere busser, er at den ene halvdel af forruden mangler.
    Den er mindre end 1:50, og kan så ikke være 1:43.
    Derimod passer 1:55 meget godt, ligesom Sikus gamle lastbiler.
    Mvh.
    Gunner.

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      05. jun, 2020

      Hej Gunner

      Tak for kommentaren – jeg synes nu styretøjet fungerer ganske godt. Jeg har rettet størrelsesforholdet – godt set.

      mvh

      Peter

      Reply to this comment
  2. Hans Jørgen wagner

    07. jun, 2020

    Den virkelige bus var 11 m. lang – Jeg har en Tekno et sted med har ikke mål på dens længde.
    Jeg havde ikke kendskab til denne model før jeg begyndte at samle Tekno biler, på denne side af 1980. Til gengæld har jeg kørt i en som passager, og det har været omkring 1969-71 så jeg har været omkring 10 år. En tur til Harzen og en tur til Berlin. Efter min ringe vurdering, så var bilen særdeles behagelig at tilbringe mange timer i. Især turen til Berlin, hvor der kun var et enkelt stop hvor man kunne ladevandet bag en simpel trævæg ude i en skov, med Politi trabier for hver ende af P.pladsen.
    Den virkelige bus var flot, og Termax har næsten ramt plet med modellen. Min bus virker iøvrigt udemærket i styretøjet, men det gør INGEN af Ford D800 modellerne.
    Link til bus historie : http://archive.commercialmotor.com/article/28th-march-1969/42/mercedes-benz-302-44-seat-coach

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      07. jun, 2020

      Hej Hans Jørgen
      Tak for kommentarerne. Det var en fin artikel du har fundet. Lige når man kigger på billederne forveksler man dem faktisk med Termaxbussen. God oplysning med de 11 m – det giver et størrelsesforhold på mærkelige 1:57½, da Termaxbussen er 191 mm lang.

      mvh Peter

      Reply to this comment
  3. Hans Jørgen Wagner

    07. jun, 2020

    Ja – Den er ramt helt godt, det er kun nogen gange at alle de luger i siden kan afsløre at det er en model.

    Der står 11 m. i artiklen. Men om der er helt korrekt eller bare sån ca. kan jeg ikke blive klog på. så er den 1:60 vil den virkelige bus være 11,4m Der er lidt at søge på.

    Det er egentligt en lidt underlig størelse. Vi er nede i 1970´rnes Hotwheels og Superfast biler, skalaen, længe før de fandt på den skala !

    For Termax er det en meget under skala, ud fra at de har kørt en langt mere fast kurs med 1:43,5 generelt, og aldrig har dykket en lastbil ned i 1:50 fx.

    Man kunne tænke at bussens størelse kan skyldes den manglende interesse

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      07. jun, 2020

      Det præcise størrelsesforhold er nu ikke så vigtigt for mig – nærmere det forhold at det afviger fra det normale er lidt underligt.

      mvh

      Peter

      Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding