Malerens beretning

Skrevet d. 17. nov, 2012 af in Historier fra Tekno

Fortalt af Peter Frandsen

Hillerød d. 20. oktober 2010

Poul Erik Nyeng er en af de medarbejdere der blev ansat i Hjørring. Hans historie understøtter arbejdsdrengens og i øvrigt hvad rygtet siger om forholdene på fabrikken. Jeg tror intentionerne har været gode nok og der er ingen tvivl om, at der er samlet og solgt rigtig mange biler på fabrikken, men modelbilproduktion har været en sværere opgave end man har magtet. Der har ikke været erfarne folk nok til at starte en produktion og slet ikke til at nyudvikle produktionen. Nyeng er selv inde på, at han var bygningsmaler og vant til at male og tapetsere. Dette sammenholdt med, at han skulle betjene en maskine, der ikke var egnet til produktion af modelbiler fortæller meget godt, at der var noget der ikke var særligt gennemtænkt. Trods det lykkedes det for Nyeng at få malet en masse biler ikke mindst fordi han gik tilbage til den gode gamle metode med sprøjtekabiner.

Her er så Nyengs beretning som han oplevede Teknotiden.

Jeg blev ansat på Tekno i slutningen af 1970 og startede på Hvidstengaard, hvor Tekno havde lejet sig ind. Jeg var uddannet som bygningsmaler og gik egentlig arbejdsløs, da jeg blev kontaktet af fagforeningen, der tilbød mig et job hos Tekno.

Jeg var noget betænkelig, da det ikke lige var det jeg var uddannet til, men jeg besluttede at starte på fabrikken. Tekno havde købt et svensk eller finsk anlæg som var et elektrostatisk anlæg, der var meget moderne og kunne udføre flere arbejdsgange på en gang. Problemet var blot. At det var komplet uegnet til at male små emner som modelbiler.

Det var meningen, at det skulle kunne grunde og lakere i en proces. Det var blot sjældent at det lykkedes og vi måtte hele tiden male om og om igen. Det var svært at få lakken til at ligge i et jævnt lag og farven havde det med at skifte nuance. Det skete også det, at vi ikke kunne male fx karosserier og døre, bagklapper mv. sammen. Det kunne anlægget ikke finde ud af. Resultatet blev at der tit var tydelige nuance forskelle på karosseri og døre. Jeg brugte anlægget til karosserne og malede løsdelene i sprøjtekabinen.

Anlægget kunne heller ikke nå ud i hjørner på ladene til lastbilerne. Jeg kan huske, at noget af det første jeg skulle male var påhængsvogne til IH traktoren og der kunne jeg ikke få malingen til at dække i hjørnerne. Emnerne blev hængt op i kroge eller på stativer, men malingen blev ikke fordelt ordentligt. Det var det samme problem med presenningerne, navnlig med støv som sås tydeligt på de store flader. Jeg prøvede også at male traktoren og det gik lidt bedre. Det blev lavet rigtig mange IH traktorer kan jeg huske.

Et andet problem var at holde støvet ude af malerværkstedet. Der var undertryk i malerafdelingen og der kom simpelthen støv fra montageafdelingen med ind i anlægget. Det fik jeg løst ved at sætte nogle ventilatorer op, således at jeg fik lavet et overtryk.

Anlægget var ustandseligt fejlmeldt og der kom eksperter og forsøgte at få det til at køre uden at det rigtig lykkedes. På et tidspunkt skiftede vi lak leverandør og det hjalp lidt synes jeg. Jeg mener vi brugte en norsk eller svensk lak men gik over til Dyrup.

Heldigvis havde vi nogle almindelige sprøjtekabiner stående. Jeg ved ikke om de var kommet med fra Tekno, men dem brugte jeg en del. Blandt andet malede jeg ladene på det anlæg. Det virkede fint og det kunne jeg godt bruge. Der var meget spildtid – også når der var eksperter der forsøge at få anlægget til at fungere – og så malede jeg på den gode gamle facon i sprøjtekabinen med riste.

Det elektrostatiske malerproces var hård ved emnerne og tit fik den støbefejlene til at boble op. Så kom der en bule et eller andet sted eller ligefrem et hul. Det var navnlig førerhuset til Ford D 800 jeg havde problemer med. Det skete ikke i sprøjtekabinen.

Det var ikke særligt tilfredsstillende at være på Tekno fordi det kørte så dårligt. Man gik tit og kiggede fordi man ikke kunne komme videre og så opfandt man selv et eller andet man kunne lave. Jeg kunne altid finde noget at male i min kabine, men vi var hele tiden langt bagud og vi halsede efter med at få lavet det og det, uden at vi nogensinde fik rigtig struktur på det.

Da vi flyttede til den nye fabrik på Hedevej i Hjørring kom anlægget selvfølgelig med og jeg kan huske at vi blev nødt til at tage en væg ned for at få det ind på fabrikken. Efter Tekno var gået konkurs blev anlægget solgt til et firma i Randers, der fremstillede trillebørere og jeg var dernede flere gange for at bistå med at få det i gang. Det var ligesom det gik lidt nemmere end med modelbilproduktionen.

Vi malede faktisk også ingeniørsæt. Vi havde masser af det i store kasser og en del var umalet. Jeg fandt ud af, at vi havde en stor tønde med tricloretylen stående ude bagved, men der var ingen hane på tønden, så jeg sugede væsken op i en spand med munden. Det smager ikke særligt godt, skulle jeg hilse og sige. Jeg fik ret hurtigt ordnet det således, at et par damer tog sig af afrensningen og jeg af malingen.

Jeg mener vi flyttede fra Hvidstengaard i juni/juli 1971 og fabrikken gik konkurs i foråret 1972 – det kunne godt være i april, så det var ikke så lang tid vi var i gang på den nye fabrik. Da vi flyttede til den nye fabrik blev jeg faktisk udnævnt som malermester.

Fordi vi var bagud begyndte vi at arbejde i flerholdsskift, hvilket betød for mig at jeg blev tilkaldt ustandseligt. Det var virkeligt et problem, da det skete flere gange om ugen. Selvom det gav gode penge er det træls at skulle møde om natten og så igen næste morgen.

Jeg husker ikke så mange af dem som var ansat, men det var uvant arbejde for de fleste også for lederne. Der var fulgt nogle få stykker med fra København, men det hjalp ikke så meget. Jeg kan huske Sørensen, Lauridsen og Prangsgaard. Erik Frost Frederiksen var også på fabrikken, men vi så ikke så meget til ham.

Jeg kan dårligt huske de enkelte modeller, men vi malede mange Volvoer og Saab, Volvo lastbiler og jeg kan huske vi lavede en Volvo sættebil med container og en gul presenning, men den kom aldrig i produktion, men vi malede rigtig mange af den. Det samme var tilfældet med en Ford D 800 sættebil som var lavet som en kølebil. Det var fantastisk flot lavet og havde en læsserampe bagest. Jeg har malet en prøveserie i en blå farve, men den kom aldrig i produktion. Sørensen samlede nogle stykker formentlig nogle få hundrede uden reklamer. Om der siden er samlet flere af løse stumper ved jeg ikke. Så vidt jeg ved blev der aldrig lavet en æske til bilen.

Vi fremstillede også KIRK bilerne, men jeg husker ikke så meget om dem, men jeg kan se at jeg har nogle af dem i børnenes legekasse, fx en Jaguar E.

Jeg har selv malet nogle biler i andre farver fx en Volvo 164 i violet. Jeg har også lavet andre, men kan ikke lige huske hvilke og i hvilke farver.

Nedenstående billeder er alle fra Hedevej i Hjørring.

årets+gan..[1] - Copy - Copy (2)

Billede 2

Billedet viser nogle af medarbejderne på malerværkstedet. Der var i alt 16 ansatte på ”maleriet”. Jeg kan ikke huske navnene, men manden i kurven og ham stående bagest var malere. Drengen til højre var arbejdsdreng. Damernes arbejde bestod mest i at lægge emner på ristene og fjerne dem igen. Til venstre i billedet ses et ”skab” med riste. Det var her vi satte emnerne ind, når de var blevet malet og så blev de kørt hen i ovnen til tørring.

Personen i kurven arbejdede på fast aftenhold. Jeg kan ikke huske hvad han hedder, men engang havde han malet førerhuse til en lastbil, men malingen var ligesom krakeleret. Han viste ikke hvorfor. Jeg undersøgte problemet og fandt ud af, at han ikke havde renset maskinen godt nok efter han havde hammerlakeret presenninger til Volvo F88. Det er klart, at blandes der blot ganske lidt hammerlak i almindelig maling så skiller den. Så forfra med en grundig afrensning af hele maskineriet. De fejlmalede førerhuse måtte desværre kasseres, det kunne ikke betale sig at rense dem af. Engang prøvede vi at afrense nogle presenninger, men der kom slibestriber i metallet, så de måtte også kasseres.

årets+gan..[1] - Copy (3) - Copy

Billede 3

årets+gan..[1] - Copy (4) - Copy

Kommentar:

Skulle der være læsere der genkender de ukendte personer på billederne vil jeg gerne høre om det – også hvis der er andre der ligger inde med billedemateriale fra Tekno. Send venligst en mail –

Ingen kommentarer.

Skriv en tilbagemelding