004

Lloyd Alexander varebil nr. 818

Skrevet d. 08. jun, 2019 af in Personbiler, Udvalgte biler

Lloyd varebil nr. 818

(1958 -1964)

(Oktober 1958)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Lloydmodellerne er næsten identiske bilmodeller med den samme historie, så artiklerne vil være næsten ens. 

Jeg synes de fire små personbiler fra sidst i 1950.erne, som er VW 1200 nr. 805, Renault 4 CV, Lloyd og Saab 93 er noget af det mest charmerende Tekno fik lavet. De fortæller deres egen historie ved at være modelbiler, som ganske almindelige mennesker kørte rundt i, som deres første bil måske og som endnu flere drømte om at blive ejer af.

Hvordan Tekno fandt på at fremstille en Lloyd fra det tyske firma Borgward ved vi ikke, men det er ikke umiddelbart logisk. Der var masser af andre modeller, som Tekno kunne have valgt. Måske har det spillet ind, at der kørte rigtig mange Lloyder i Danmark og importøren har overtalt Tekno til at lave en Lloyd. Det er nok også sandsynligt, at Tekno kunne brede sortimentet lidt ud fordi de kunne lave både en personbil, en st.car og en varebil ud af den samme bil. Det havde de ikke i sortimentet i forvejen.

Lloyd blev fremstillet af det tyske firma Borgward og der var ikke nogen tydelig forbindelse mellem Tekno og de øvrige bilmodeller fra Borgward, men det var et godt valg med Lloyden.

Det var ikke ligefrem en racerbil – 600 cm, 19 HK eller 24 HK.

Men jeg har det sådan med den rigtige Lloyd, at jeg ikke sådan for alvor bliver træt af at se på den. Den er lidt ligesom humlebilen, der ikke kan flyve – den ved det bare ikke. På samme måde er Lloyden ikke en rigtig bil, men den ved det heller ikke. Den ser stolt og kæk ud og virker som om, den er klar til hvad som helst. Altså 19 HK og lavet af krydsfiner – hvor stærk er man så? St.car og varebilsudgaven er så små, at der næsten ikke kan stå noget i dem. En varebil, hvor der kan stå en kasse øl i varerummer! Men da bilen blev skabt, kørte de fleste på knallert eller motorcykel, så en lille ting på fire hjul, hvor man kunne lægge sine solbriller fra sig, har gjort en stor forskel.

Charmerende er den og en Teknobil, som jeg holder meget af.

Lloyd Alexander personbils historie

Lloyd Alexander er konstrueret af Erik Spon, som under mine interview med ham, havde svært ved at huske Lloyden. Den sagde ham ingenting, men han kunne godt genkende den, som en Teknobil, men han havde ikke noget forhold til den. Det skete ofte med E. Spon, når modellen ikke rigtig bar noget nyt med sig eller den ikke var så vellykket. Men Lloyden er mere end vellykket, men den bragte ikke nogen revolution med sig. Nyheden fra Lloyden lå i, at der nu kom en st.car og en varebil ud af en almindelig personbil. Faktisk var der en del genbrug på Lloyden, som jeg vender tilbage til.

Lloyderne fortsatte den bølge af modeller, som væltede ud fra Tekno i sidste halvdel af 1950.erne og at Tekno valgte en Lloyd fremfor mere betydningsfulde biler, kan vi kun være taknemmelige over.

Det ældste dokumentation omkring Lloyden kommer fra en annonce i Legetøjstidende fra september 1958, hvor det meddeles, at modellen vil udkomme på markedet omkring 1. oktober samme år. Det tager vi for gode vare, selvom modellerne meget tit blev forsinket fra Tekno. Annoncen afslører også, at personbil. st. car og varebil udkom samtidigt.

Annonce fra Legetøjstidende fra september 1958.

I Teknos store katalog fra efteråret 1958 er Lloyden selvfølgelig også med til en pris af 3,50 kr. Farverne på varebilen i kataloget er angivet som gul, grøn og blå.

Ovenfor Teknos nye katalog fra 1958.

Lloyden er nævnt i kataloger og prislister fremover fra 1958, men i prislisten fra 1959 blev en sjov ting nævnt. Tekno præsenterede en gaveæske med tre Lloyder til 11,25 kr. Man må formode at gaveæsken indeholdt en personbil, en st. car og en varebil. Prisen for en enkelt bil var steget til 3,75 kr., så tre biler giver 11,25 kr. Jeg har aldrig set eller hørt om gaveæsken, eller hørt andre omtale den, så den er sjælden. Den findes da også kun i 1959 kataloget, allerede i 1960 var gaveæsken udgået igen. I samme prisliste udbød Tekno en gaveæske med Ferrari Monza og med Cooper Norton. Ærgerligt, at de ikke videreførte det tiltag.

St. car og varebil nævnes sidste gang i Teknos katalog i 1963/64 og i prislisten fra juli 1964, hvor prisen er justeret ned til 3,50 kr. Herefter findes den ikke mere kataloger eller prislister fremover. Så mit gæt er, at de sidste Lloyd st.car og varebiler kom ud fra Tekno i 1964, hvilket så også betyder, at de fik to år mere på markedet end personbilen. Så det har haft indvikling på salget, at der var tale om st. car og varebilsudgaver.

Tekno katalog fra 1961.

I Sverige kostede bilen 3,25 sek. i 1959.

Lloyd st. car og varebil fik således seks år på markedet. Der er også en del flere af disse modeller sammenlignet med personbilen. For samlere er Lloyderne noget ganske særligt og de er eftertragtede.

Modellens detaljer:

Lloyd st. car videreførte det bedste i 800-serien, men den brød med traditionen med at komme med en nyhed, udover at en varebil fra Tekno var en nyhed . Den er flot og den holder kvaliteten, men den bærer præg af, at der ikke blev gjort noget ekstra ud af den, som det var tilfældet med Renault 4 CV. Lloyden er først og fremmest vellignende og bilens særkende træder tydeligt frem. Eneste forskel på en st. car og en varebil ud over farver og decaler er kun den, at der på st. car modellen er lavet en bagrude. Ellers er bilerne fuldstændig ens.

Hvis vi starter med det tekniske er modellen 78 mm lang, som gælder for alle tre modeller og som giver et størrelsesforhold på ca. 1:44. Den rigtige bil er 3450 mm lang. Modellen ligger dermed ganske tæt på idealet på 1:43½. St. car udgaven har modelbetegnelsen “LS S 600” og varebilen “LK S 600 K”. Modelbetegnelsen står i øvrigt også på æsken.

Modellens opbygning ligger tæt op af de andre bilmodeller. En top og en bund udgør bilens hovedelementer. Hvis vi starter med karosseriet er det navnlig graveringerne, der springer i øjnene. Kølergrillen er flot lavet med pyntelister i sølv og logo i midten, som er malet rødt eller gult. Der er midterliste og håndtag på fronthjelmen samt blinklys på skærmene. Dørhåndtag og døre er markeret, samt den lille pynteliste på bagskærmene fra baglygten. Lygterne er malet røde eller gule.

Der er bagdør med håndtag og meget tydelige baglygter, som er meget specielle på en Lloyd.

Bunden er støbt i zink og der er “Tekno Denmark” logo, samt “Lloyd” logo indgraveret, samt nr. 818. Det er underligt, at Tekno har valgt at gravere produktionsnummeret i bunden, fordi det er forskelligt på de tre modeller, og det er virkeligheden er uden betydning med et nr. i bunden. Graveringerne i bunden er meget tydelige, med en tydelig midterlinje, bladfjedre, bagtøj, fortøj og den meget specielle udstødning, der starter med en potte forrest og slutter med en potte bagerst.

  

Bilen har fine løse kofangere foran og bagpå. Den transparente rude er fastgjort i taget. Forlygterne er gule og genbrug af lygterne fra Ford Thunderbird og Renault 4 CV.

Hjulene er ligeledes genbrug fra de tidligere biler i 800-serien med blanke helstøbte eller drejede hjul og i øvrigt den samme type dæk. Der kunne vi godt have tænkt os, at Tekno have lavet noget der lignede de rigtige fælge, som er ret flotte på en Lloyd. De har nok været skræmt af det store arbejde, der lå i hjulene til Renault 4 CV.

Modellen består af kun 17 dele, hvor Renault 4 CV består af næsten det dobbelte.

Lloyd gennemgik ikke produktionsændringer i sin levetid og modellen er malet i de farver, som de rigtige biler også udkom i.

St.car og varebil er ikke fremstillet i den særlige udgave med bred kølergrill.

Modellens værdi:

Lloyd er en bilmodel i den bedre ende rent prismæssigt. Der er ikke mange i mint stand og en mint bil i en flot hel æske er sjælden. Det er ikke ualmindeligt at mintbox biler sælges på auktion for 2-3000 kr. Biler i hel stand med brugsspor er også populære – mens biler med skader eller mangler ikke koster det store, men alligevel er populære at restaurere. Der synes ikke at være forskel i prisen om det er st.car, eller varebilen, der er tale om.

Hvad skal jeg passe på?

Der er restaurerede modeller på markedet, men det er ikke det store problem. Reproæsker er det mest farlige sted, hvor man kan komme til skade, fordi der er så stor forskel på om bilen ligger i en æske eller ej. Så prisen kan komme meget højere op, hvis den originale æske er med – bare der så er tale om den originale æske. Kofangerne er det svage led og kan knække ligesom A-stolperne er udsatte og ofte har skader eller taget er skævt.

Tekniske data:

Ruder ja
Affjedring Nej
Styretøj Nej
Interiør Nej
Løse lygter ja
Løse kofangere ja
Bevægelige dele Nej
Blink Nej
Decaler Ja
Samlet med Nitter
Tofarvet Nej
Blist-car model Nej

Særlige decaler

Varebilen har sidefarver i rød, grøn eller blå som standard decaler og “A. Hansen, TA 8001” på bagdøren. Sidefarverne er brugt lidt tilfældig. Hvem “A. Hansen” var – er der ingen der ved, men TA 8001 (TAGA 8001) var Teknos telefonnr. Men der er flere specialdecaler, som er vist under afsnittet om modellerne.

Æsker:

Tekno har brugt den samme type papæske til alle tre forskellige udgaver af Lloyden. Endeflappen afslører hvilken bil, der ligger i æsken. Hver af de tre udgaver er tegnet på æsken sammen med tekniske data.

 

Modellerne (LK):

Lloyd st. car og varebilen udkom fra starten i standardfarverne gul, grøn og blå, men senere kom andre farver til. Der kan sagtens være andre farvevarianter eller biler med decaler vi ikke kender til. Gennemgående er farvenuancerne ens på alle 3 modeller. Så en mørkeblå personbil har samme farve, som en mørkeblå varebil. Sidefarverne er brugt lidt tilfældigt, så biler i en farve kan have forskellige farver i dørsider.

Modellen er også lavet uden decaler.

Grøn:

Grøn: Frank´s Radio:

Frank´s Radio er lavet i en del forskellige farver og jeg mener også decalen sidder på andre biler end varebilen.

Lyseblå:

Det er vanskeligt med de blå farver. Jeg har identificeret fem forskellige med sikkerhed, men der kan være nuanceforskelle.

 

Mellemblå:

Intet billede.

Koboltblå:

Mørkeblå:

Det er en sjov uhyre sjælden model “C. Hansen, Thisted 1180”.

Gul:

Gul: 

Uden reklamer.

Rosa:

Hudfarvet: 

Jeg ved ikke, hvad den farve hedder.

Intet billede.

“Tekno”:

Varebil med Tekno decal. Om den er original ved jeg ikke, men decalen og bilen er original, men det kan være sat sammen på et tidspunkt. Jeg har set bilen mere end en gang, så jeg tror den er god nok. Decalen “Tekno” er den samme, som blev brugt på en lang række andre Tekno produkter fx trælegetøjet, garager mv.

Gavesættet:

Jeg har aldrig set det.

Parlette:

Tekno fremstillede en parlette til forhandlerne med bilerne i de rigtige farver, så kunderne kunne vælge den rigtige farve inden de bestilte bilen. Faktisk hang der en parlette på væggen på salgchef Fjeldgaards kontor i Rentemestergade. En bil med hul i bunden er det nærmeste jeg kommer på en bil der har siddet på parletten, men i “Teknobogen” fra 2007 på side 107 findes et billede af en parlette med 12 biler.

Ingen kommentarer.

Skriv en tilbagemelding