Militær brand 1 (37)

Lastbil i militær- og brandserien mv. nr. 948 – nr. 958

Skrevet d. 28. sep, 2019 af in Udvalgte biler

Lastbil i militær- og brandbilsserien mv.

Nr. 948 – 958

(1955 – 1961)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Jeg er løbet ind i det samme dilemma med disse modeller, som med mange af de andre gamle modeller fra Langes Legetøj.

I Samlerbørsens Samlerkatalog fra 2007 bliver bilmodellen kaldt for en Dodge, men som med Den lille lastbil /Minidodge) har jeg ikke fundet dokumentation for, at Tekno kaldte den for en Dodge. De anvendte blot almindelige betegnelser som “militærserien, brandserien eller bare militær, brand eller jalousibiler.

Jeg har ingen steder fundet bare en antydning af, at der skulle være tale om en Dodge. Det samme gælder i øvrigt for Kaj Christiansene Vilmerbiler.

Det er model, der ligner meget Den lille last og begge typer biler blev fremstillet på Vilmer og hos Langes Legetøj, men der er intet der antyder, at det skulle være en Dodge. Det kan godt være, at det er en Dodge, men betegnelsen kommer tilsyneladende ikke fra Tekno.

Det er ikke med samme glæde, at jeg kaster mig ud i denne artikel, som jeg plejer at være, når jeg beskriver Teknobilerne.

Der var i starten af 1950.erne stor fokus på kopiprodukter, Tekno og Lange var næsten altid involveret i en eller anden grad og flere, blandt andet Erik Spon, der var konstruktør på Tekno fra 1952 – 1960 kunne fortælle, at man på Tekno hurtigt lod sig inspirere af andres produkter, men der har ikke været håndgribelige beviser på, at en Teknobil skulle være en kopi af en andens bil før nu.

Hvis du læser “Salgschefens beretning” her på Teknosamleren fortæller salgchefen Poul Fjeldgaard om en sag, hvor Tekno blev dømt i Sø- og Handelsretten for plagiering af en bilmodel, der tilhørte Kaj Christiansen og Vilmer.

Jeg ved fra Fjeldgaard, at det var Militær- og brandserien det drejede sig om.

Vil har rettens ord for at Tekno og Lange begik plagiat, kopiring eller blot tyveri af en andens ejendom og rettigheder, ved at udgive en bil, de ikke havde ret til.

Tekno og Siegumfeldt havde højst sandsynligt ingen andel i sagen andet end, at de solgte bilerne som Teknobiler. Skurken har været H. Lange og Termax, som normalt konstruerede bilerne.

Når det så er sagt fortæller dommen i Sø- og Handelsretten jo kun, at det var Kaj Christiansen, der havde rettighederne til bilen, men ikke hvem der lavede den. Det er ret vigtig at slå fast.

Kaj Christiansen var en del af Langes Legetøj til engang først i 1950.erne, hvor han ragede uklar med H. Lange og forlod formaet for at starte for sig selv. Udviklingen af Militær- og brandserien kan have været i gang allerede på det tidspunkt, da bruddet skete og Kaj Christiansen har sikret sig rettighederne til bilerne, eller måske er det bare Kaj Christiansen, som han selv hævder, der udviklede bilerne og Lange slet og ret kopierede dem – jeg ved det ikke. Men Vilmer sendte sine militærbiler ud på markedet i marts 1954 og brandbilerne i juni 1954, mens Tekno sendte deres biler ud i juni 1955. Termax og Lange har været hurtige, hvis de har kopieret Vilmerbilen fra bunden.

Det tog normalt flere år at lave en ny bilmodel.

Men det ændrer ikke ved, at Teknobilerne er kopier – det har Sø- og Handelsretten en gang for alle slået fast.

Kaj Christiansen fik rettens ord for at rettighederne til bilerne var hans og Teknobilerne skulle destrueres og der skulle ydes erstatning. Derfor er det lidt svært at beskrive noget, som i bund og grund er tilvejebragt ved tyveri, men omvendt er det en vigtig fortælling i forhold til Teknos historie.

Men jeg vende tilbage til sagen i næste afsnit.

Militær- brandbilsserien mv´s. historie:

Man kan ikke undgå at blande Vilmer og Teknobilernes sammen, når vi taler om denne serie, men med hensyn til detaljerne, vil jeg gå dybere ind i emnet i næste afsnit, men salgshistorikken hører til her.

Vilmer udgav deres militærserie i marts 1954 med tre “dessins”, en kanonbil, en radarbil og de nævner ikke den sidste i annoncen andet end, at den har drejelig projektør. Det kan være det tredie dessin er projektøren. Vilmer brugte Christine Hammershøj som agent på dette tidspunkt, undtagen på Sjælland udenfor København, hvor han formentlig selv har stået for salget. Allerede i august samme år kom der flere biler, herunder brandbilerne. Militærbilerne kostede 3,85 kr. og brandbilerne 4,85 kr.

 

Ovenfor til venstre annonce i Legetøjstidende fra marts 1954 og til højre annonce fra august 1954.

Teknobilerne var lidt senere på den og jeg er første gang stødt på den i en annonce i Legetøjstidende fra juni 1955, altså et år senere end Vilmers. De første var mandskabsbilerne, men allerede i august samme år fulgte flere efter.

  

Til venstre annonce i Legetøjstidende fra juni 1955, i midten annonce fra august 1955 og til højre notits også fra august 1955, hvor modellerne præsenteres.

I december 1955 blev de civile modeller frigivet i form af en mandskabsbil med grøn presenning og en projektørbil, begge i farven rød.

Annonce i Legetøjstidende fra december 1955, hvor de civile biler præsenteres. 

I Forhandlerkataloget fra 1956 er hele “familien” samlet og Jalousibilen er også repræsenteret.

Ovenfor sider i Forhandlerkataloget, som legetøjsforhandlerne kunne bestille ud fra.

I Teknos store katalog fra 1958 nedenfor, blev der kun blevet plads til en Jalousibil – “Foskamøllen” og de to brandbiler.

I 1959 er alle biler fortsat med i prislisterne og prisen er faldet til 3,25 kr. Tekno yndende på dette tidspunkt, at kalde den for en “billigserie”.

I prislisten fra marts 1960 er jalousibilen ikke nævnt men alle de øvrige er fortsat med og prisen for militærbilerne er fortsat 3,25 kr. og 5.85 for brandbilerne.

I et nyhedsbrev sælges restlageret af Jalousibilen til 2,50 kr.

Ovenfor nyhedsbrev fra Tekno fra marts 1960. 

Nu burde det være slut med Militær- og brandserien, men nogle få, nemlig militærbilerne med en raket og projektørbilen, samt brandbilen med projektør er fortsat med i prislisterne fra 1961. Men om de stadig kunne leveres er nok et stort spørgsmål.

Herefter vr det uindkaldeligt slut med Militær- og brandbilsserien.

Men militær- og brandbilsseriens afgang fra market var dramatisk. Som nævnt hævdede Kaj Christiansen, at han havde rettighederne til militær- og brandbilsserien. En påstand, som han fik medhold i ved en dom i Sø- og Handelsretten. Desværre er notitsen ikke dateret, ligesom den avis, som notitsen er bragt i ikke er nævnt i den kopi, som jeg har.

Men det er en klokkeklar dom. Lange og Tekno har “næsten slavisk kopieret sagsøgerens modelbiler, og i så høj grad, at de endog har efterlignet en fejl ved styreanordningen” . Kaj Christiansen krævede 10.000 kr. i erstatning, og at hele Teknos varelager skulle destrueres. Dommen lød 2.000 kr. i erstatning og destruktion af varelageret.

Det er en interessant dom, fordi Tekno og Siegumfeldt ikke indtil da, havde haft noget problem med at kopiere andres produkter og de var sluppet godt fra det. Siugumfeldt brugte sin magt og sine penge til at tromle alle konkurrenterne ned og ud af markedet, men det lykkedes ikke denne gang. David vandt over Goliat.

Det mest pinlige, som fremgår af artiklen er, at H. Lange og Siegumfeldt hævdede, at modellen var taget fra et amerikansk tidsskrift. En påstand, som retten afviste som løgn. Så ikke bare stjal de – de løj også.

Påstanden om det amerikanske tidskrift kan være rigtigt, men problemet var for de to herre, at det var Kaj Christiansen, der havde rettighederne til bilmodellen,  ikke dommen siger ikke noget om, hvem som har konstrueret bilmodellen. Dommen omtaler kun Militær- og brandbilsserien ikke Den lille lastbil (Minidodge).

Men for en gangs skyld blev Siegumfeldt eftertrykkeligt banket på plads og rettens ord kunne han på ingen måde sidde overhørigt.

Det havde været rart at vide, hvornår dommen blev afsagt. Poul Fjeldgaard blev ansat hos Tekno i 1958, og han huskede tydeligt episoden. Mit gæt er, at det må være ca. i 1960, ellers burde de have slettet dem fra prislisterne og de er ikke med i nyhedsbrevet fra marts 1960. Det er kun Jalousibilen, som Siegumfeldt formentlig ikke har synes, var omfattet af dommen.

Man kan sige at sagen har været længe under vejs – når Tekno udgav modellen i juni 1955. Den var sikkert udgået alligevel omkring 1960, men Siegumfeldt måtte have pungen frem og betale, ligesom han har måtte lide den tort, at blive dømt i Sø- og Handelsretten. H. Lange – han har sikkert været ligeglad. Faktisk fremgår det af artiklen, at han senere indrømmede, at der faktisk var tale om kopiering.

Ovenfor artiklen i en ukendt avis, hvor dommen omtales.

Mange må have godtet sig efter den dom, ikke mindst hos legetøjshandlerne, som netop i den periode, endnu engang lå i krig med Siegumfeldt.

Allerede i juni 1955, da de første Teknobiler blev udgivet, var der en lille antydning i en notits i Legetøjstidende fra redaktøren, om at man ikke kunne se forskel på Teknos og Vilmers biler.

Ovenfor notits i Legetøjstidende fra juni 1955. 

Men det var nogle kyllinger, disse legetøjsforhandlere. Selvom dommen over Siegumfeldt sikkert har gjort godt mange steder, havde de selv været med til at diskriminere mange andre fabrikanter gennem tiden, og jeg tror ikke Vilmer var en undtagelse. Hvad skete der egentlig med Vilmer i årerne frem mod dommen?

Det er ikke meget reklamemateriale, som jeg kan finde i Legetøjstidende omkring Vilmer. Han reklamerede via agenter som Christine Hammershøj og Poul Andreasen, men der er kun ganske få annoncer at finde. Legetøjstidende har formentlig mærket Siegumfeldts pres på dem og erfaringerne med Tobi-Toys, kunne de fleste sikkert godt huske.

Kaj Christiansen og Vilmer var ikke medlem af Legetøjsfabrikantforeningen, som Siegumfeldt var formand for. Denne forening bestemte egenrådigt, hvem der skulle fremstille hvilke produkter og sjovt nok, havde de alle deres egen nice. Det var nok utænkeligt, at en fabrikant, der begyndte at fremstille trykstøbte biler, ville blive optaget i fabrikantforeningen.

Kaj Christiansen var bare ikke sådan at slå ned, han kæmpede videre og fik hurtigt opbygget en stor eksport af sine produkter og også et betydeligt salg på hjemmemarkedet.

Men der kom da lidt frem i Legetøjstidende fra Vilmer.

  

Ovenfor annoncer fra marts 1956 til venstre og fra maj 1957 i midten. Nedenfor lanceringen af den nye Chevrolet-serie med rude fra april 1958 i en dobbeltsidet annonce, som var noget man utroligt sjældent oplevede i Legetøjstidende. 

Men uanset, at Siegumfeldt måtte punge ud med 2.000 kr., havde han på de fem år formentlig tjent meget mere på bilerne. Der er solgt et utroligt højt antal af dem og det forstår man godt, da de var sjove at lege med og billige at indkøbe.

Grund modellens detaljer:

Militær- og brandserien blev præsenteret i 900-serien, som var ny for Langes produkter. Ingen ved præcist, hvorfor de forlod 700-serien til fordel for 900-serien. Nogen mener det skete, da Kirk overtog Langes Legetøj, men Kirk overtog ikke Lange i 1955. Jeg tror nærmere at 900-serien blev taget i brug, fordi Lange ved at løbe tør for ledige numre i 700-serien.

Grundmodellen til Militær- og brandserien følger fuldstændigt det princip, som Siegumfeldt lancerede med blikbilerne i 1930.erne. En grundmodel, som var ens, hvor man kunne bygge mange forskellige lad ovenpå. Det gjorde det billigere og det gjorde det hurtigere at udvikle nye modeller.

 

Grundbilen er en ret simpel konstruktion, som i dette tilfælde minder meget om Den lille lastbil (Minidodge). Det er faktisk det samme design – bilen er selvfølgelig bare lidt større.

Grundmodellen er omvendt af fx Ford V8 og Dodge lastbilerne, som består af en chassisramme og et førerhus, hvor Militærbilen består af en chassisramme med førerhus og en løs bund.

Førerhus og chassis er solidt lavet, navnlig da modellen er forholdsvis kort kun 105,5 mm (uden trækkrog), til sammenligning er Dodge lastbilen er 136 mm lang.

Den er sparsomt graveret, kun en lille streg under forruden markerer motorhjelmen og et lille luftindtag. Fordørene er markeret uden håndtag. Det er meget få graveringer. Til gengæld er der støbt to tanke på hver side at chassisrammen.

På chassiet er der boret fire huller til montering af laddet. Bagest på chassisrammen sidder trækøjet, som egentlig ikke har nogen funktion, da der ikke er anhængere til bilerne. Hvis der var lavet en trækkrog, kunne man fx have trukket alle Dinky Toys kanonerne efter bilerne.

Men man kunne sætte en anhænger efter, selvom det ser lidt fjollet ud.

Forrest på førerhuset sidder kølergrillen i blik og forlygterne som er fremstillet i noget selvlysende plastik, som lyser i mørke. I bunden er graveret “Tekno Denmark”. Bunden, som også er metalstøbt, holder bilen samlet med en nitte bagpå, som også holder baghjulene på plads.

Bunden er fikseret foran ved at en lille tap styres ind i førerhuset. På indersiden af bunden sidder en styreenhed, som er forbundet med forhjulene og en lille gaffel, som tjener som fanger for en aksel som forbinder styreenheden med taglygten/maskingeværet gennem et hul i taget. Bilen styrer ganske godt med den lidt primitive styreanordning.

 

Maskingeværet blev monteret ovenpå en lille kugle og låst med en fjeder i tråd, således at det kunne styre, men også dreje rundt. Det er kun Teknobilen, der har dette maskingevær, Vilmers ser anderledes ud.

Den fejl, som omtales i Sø- og Handelsrettens dom ovenfor, kan jeg ikke få øje på.

Hjulene er solidt lavet. De består af en inderfælg, dæk og en yderfælg med aftegninger efter hjulmøtrikker. Hjulakslerne er 2 mm tråd, hvor hjulene er presset fast. Forhjulene har et dæk på hvert hjul og baghjulene har to dæk på hvert hjul. Flotte dæk med mønster.

Grundmodellen består af ca. 24 dele og den er som sagt 105,5 mm lang uden træktøj.

Den er konstrueret meget tæt på Den lille lastbil, der dog har blikbund som skrues fast og som selvfølgelig ikke kan styre.

En god konstruktion, som var billig at lave og som havde stor legeværdi.

Laddene til grundmodellen:

Laddene er ligeledes standardlad, som består af en slags støbt plade, der sættes fast på chassiet med fire tapper. En forhøjning i pladen med et hul styrer udstyret, som kan dreje rundt. Alle lad er bygget over dette princip.

Tekno contra Vilmers model:

Det er uundgåeligt ikke at sammenligne Teknos og Vilmers biler, når vi omtaler denne serie. Når legetøjshandlerne havde svært ved at se forskellen, var og er de langt fra de eneste. Årsagen er naturlig – der er ingen forskel, eller kun kosmetiske forskelle på grundmodellen og det meste af udstyret.

På den baggrund forstår jeg godt dommeren i Sø- og Handelsretten. Hvis det var godtgjort, hvem der havde rettighederne til bilen, ville en blind på 100 meters afstand kunne fastslå, at der var tale om den samme bil.

 

Døm selv – hvilken der er en Tekno og hvilken, der er en Vilmer. 

De er lige lange og lige brede og virker fuldstændig ens. Selv hjulene og kølergrillen er ens. Flere påstår, at man kan kende forskel på bilerne, fordi Vilmers køleribber går vertikalt, mens Teknos går horisontalt. Det gør det på nogle af bilerne, men ikke på alle.

 

Bilerne på venstre billede er begge fra Vilmer og til højre er det kun bilen i midten, der er fra Tekno.

Igen til venstre på begge billeder Teknobiler og til højre Vilmerbiler.

Men der er små forskelle. Notitsen i Legetøjstidende oplyser, at Tekno havde forbedret differentialet, hvilket også er rigtigt. På Teknos bil er er den bageste del af bunden nittet fast på chassisrammen, mens Vilmers bil er nittet fast på førerhuset. Det bevirker, at der ingen bæring er ved baghjulene. Det sker ofte, at nitterne på Vilmerbilen springer op. Samtidig mangler den tværrippe på chassiet, som findes på Teknobilen, og som stabiliserer undervognen. Disse forskelle gør Teknobilen til en bedre bil.

 

På billederne kan man se den manglende tværrippe på Vilmerbilen.

Laddene passer næsten på hinandens biler. Der er nogle få 1/1o dele til forskel, der gør, at laddene ikke passer på begge biler. Man kan presse dem ned – men de passer ikke. Det er en stor fordel, da man ved, hvilke lad, der hører til sels Vilmers og Teknos biler. Militærladdene hos Vilmer og Tekno er også identiske, men på en del af Vilmerbilerne er laddet kortere – hvilket er smart, da man nemmere kan komme til trækøjet. Derudover er der tilføjet en lille værktøjskasse.

Begge modeller startede med taglygte med selvlydende parabol, men skiftede begge til maskingevær på et tidspunkt. De er dog ikke ens.

Logoet i bunden af Vilmerbilerne var “Vilmer Made in Denmark”, men jeg har faktisk en, hvor der står “Vilmer Kvalitet”, som er vist nedenfor.

Bilerne i Brandserien er også ens.

Hvis jeg ikke viste det – kunne jeg ikke se forskel. Det er Vilmerbilen med reservehjulet på taget.

En del af udstyret er forskellig, men fx radaren og laddet til mandskabsbilen er ens. Figuren i sædet og brandfolkene er også ens.

Det er tæt på at være en 100 % kopi, selv mærkerne efter nitningen på Vilmerbilerne har Tekno kopieret, også selvom bilen aldrig blev nittet.

På Teknobilen til venstre kan man se spor efter nitningen lige bag styretøjet.

Modellens værdi:

Der er virkelig mange Militærbiler tilstede og en del pæne imellem også. Det er en modelbil, som i de senere år opnår har opnået bedre og bedre priser, men de skal være pæne uden mangler og i æske. Brandbilerne er eftertragtede, sikkert fordi, der næsten altid mangler et eller andet på dem. De mest værdifulde er Jalousibilerne, som god stand kan være lidt penge værd. De er faktisk sjældne i æsker.

Vrag er næsten værdiløse.

Er der noget jeg skal passe på?

Se efter om bilen er hel og uden reparationer. Der kan være fusket med udstyret, navnlig gaflen er sårbar. Men ellers er det en nem bil at omgås.

 

Ruder: Nej
Affjedring: Nej
Styretøj: Ja
Interiør: Nej
Løse lygter Ja
Løse kofangere Nej
Bevægelige dele: Ja  Styretøjet
Blink: Nej
Decaler: Ja
Samlet med:  Nitter
Tofarvet Nej
Blist-car model Nej

Decaler: 

På Militær- og brandbilerne er der standard decaler. På militærbilerne brugte Tekno i starten at angive bilens nr. med en decal fx “Tekno-948” og en amerikansk stjerne på dørene. Brandbiler fik også et nr.

Nogle af decalerne er tydeligvis decaler, men nogle af den virker som om, de er trykt på.

Æskerne:

Militærbilerne blev leveret i nogle ganske flotte papæsker med motiver fra landskaber med den bil, som lå i æsken. De var flot tegnet og meget livagtige. Størrelsen varierer efter hvor høj bilen er. På endeflapperne er angivet modellens nr. og navnet på bilen. I modsatte ende er teksten engelsk.

  

Brandbilerne udkom i lignende æsker med motiver fra brande.

Jalousibilerne kom også med motiverne med bilerne på æskerne og en grøn endeflap med dansk tekst og en rød endeflap med engelsk tekst. Der stod ikke hvad der var i æsken, men kunne ikke se, hvilke reklamebil æsken indeholdt.

 

De civile biler, som fx lastbilen med presenning og den røde projektørbil, kom i tilsvarende æsker som Jalousibilerne, men selvfølgelig med tegninger af de biler.

 

Modellerne:

Milititær- og brandbilsmodellerne er udgivet i et utal af forskellige varianter, men der er rimelig godt styr på hvilke. Der kan selvfølgelig godt dukke ukendte modeller op, som det altid er tilfældet med Teknobiler. Som så ofte før var det de tidligste udgivelser, der var de flotteste. De første militærbiler havde en flot glans og “Tekno nr.” på fronthjelmen. Senere forsvandt decalen på fronthjelmen og senere igen blev lakken mere mat og decalen på døren forsvandt også. Det samme skete for brandbilerne.

Nr. 948, Militær, 1 raket:

Den mest eftertragtede af militærbilerne – måske ikke så meget bilen, men mere raketten, som ofte mangler. Den har en særlig affyringsrampe i blik, med to små stifter til at holde raketten og et håndtag til at hæve og sænke affyringsrampen. Da jeg var barn, havde jeg bilen, men raketten manglede. Jeg regnede aldrig ud, hvad affyringsrampen var beregnet til, så jeg legede, at rampen var en kanon og stifterne var sigtekorn.

 

Nr. 949, Militær, 3 raketter:

Igen med en særlig affyringsrampe i blik til tre raketter og et lille håndtag bagest til at hæve og sænke rampen.

Nr. 950, Militær, mandskabsbil åben:

Bilen er leveret med eller uden soldater. På nogle sidder der fire, mens der på andre sidder seks eller otte. Jeg ved ikke, hvad de præcise antal skal være. Soldaterne lå i en lille pose i æsken.

 

Nr. 951, Militær, Presenningbil:

Samme som nr. 950 med presenning i stof, som holdes fast ved hjælp af to metalbøjler.

 

Nr. 951A, Presenningbil, civil udgave, rød:

Tekno lavede en civil udgave af lastbilen – hvilket også fremgik af illustrationerne på æsken. Den er forholdsvis sjælden, sikkert fordi der ikke er solgt så mange af dem. Findes både med decal “Tekno 951A” på fronthjelmen og uden decal. Selvfølgelig kun leveret med projektør på taget.

 

Nedenfor Vilmers udgave.

Nr. 952, Presenningbil “Røde Kors”, hvid:

Den har en Røde Kors decal på begge døre + en på presenningen. Det kan forekomme, at der også sidder en på fronthjelmen. Normalt med hvid presenning, men biler med grøn presenning kan forekomme, men jeg ved ikke, om det er originalt, eller der er tale om forbytninger.

Nr. 952-1, Presenningbil “Zonen”, hvid:

Denne bil har Zonen decal på dørene og en Røde Kors decal på presenningen. Det var nu ikke unormalt, at der sad en Røde Kors decal på Zonen bilerne, der gør der fx også på Packard ambulancen.

Nr. 953, Militær, Kanonbil:

 

Nr. 954, Militær, Radarbil:

Nr. 955, Militær, Projektørbil:

Nr. 955A, Projektørbil, civil udgave, rød:

Den ligner meget brandbilen med projektør, men det er en selvstændig udgave magen til militærbilen. Den er uden huller eller lignende i laddet. Den er sjælden og var kun på markedet i en kort periode. Jeg gætter på, at den ikke solgte så godt. Børnene har sikkert foretrukket en brandbil eller den militære udgave.

Intet billede.

Nr. 956, Brandbil med projektør:

Brandbilerne var noget helt særligt. Flot rød farve, to brandmænd siddende i et lille sæde, en fin slangerulle med rød slange i plastik siddende bagpå bilen på et særligt panel med to små håndtag til fx at “lukke op for vandet”. Brandbilerne er eftertragtede i flot original stand.

 

Nr. 957, Brandbil med stige:

Stigebilen har sit efter konsol til at vippe stigen med. Stigen har en inderstige til at trække ud til dobbelt længde.

Nr. 958, Jalousibil:

Grundbilen er den samme, som til de øvrige biler i serien og den fås naturligvis også kun med projektør på taget. Jalousibilen er kun lavet i en Teknoudgave, som udkom i 1956. Vilmer har ikke fremstillet en jalousibil. Den er flot lavet med flere forskellige reklamer. Kassen består af en bund og en top i metal og fire “jalousilåger” i plastik, der kan bevæges op og ned. Tekno har lavet gule, grønne og røde låger. Ofte mangler der desværre låger på bilerne.

Normalt kan man blot vippe toppen af varekassen, hvis man har behov for at skille bilen ad.

Nr. 958-1, Jalousibil, “Forskamøllen”, motiv med dreng bag på varekassen:

Der er fremstillet to udgaver af Forskamøllen, men bortset fra forskellen i motiverne bag på varekassen er bilerne ens. Gule jalousilåger er det mest almindelige, men jeg har også set den med grønne låger.

Nr. 958-2, Jalousibil, “Forskamøllen”, motiv med to æsker varekassen:

Der er fremstillet to udgaver af Forskamøllen, men bortset fra forskellen i motiverne bag på varekassen er bilerne ens. Gule jalousilåger er det mest almindelige, men den er også lavet med grønne låger.

Nr. 958-3, Jalousibil, “Georg Bestle, Dubonnet”:

Georg Bestle er er lidt mere usædvanlig end Forskamøllen, men sjælden kan man ikke kalde den.

Nr. 958-4, Jalousibil, “Georg Bestle, Copenhagen”:

Meget sjælden bil udgivet til det amerikanske marked. Den dukkede op på auktion for nogle år siden og blev solgt ret godt. Det fik mig til at kikke godt efter i min egen bilsamling og faktisk havde jeg den. Det er min egen bil på billedet.

Nr. 958-5, Jalousibil, “Hellerup Is”:

 

Nr. 958-6, Jalousibil, “Tekno Toys”:

Nr. 958-3, Jalousibil, “Wasa bröd”(S):

Svenskerne havde selvfølgelig også deres egen bil.

Familiebillede:

Til sidst et billede med en model af hver af hele den kontroversielle lastbilsserie, som gav anledning til så meget uro hos fabrikanterne, men også megen glæde hos børnene og hos samlerne mange år efter.

Muoval:

Der er fremstillet nogle finsk inspirerede kopier af Dodge presenningbilen. Jeg har desværre ikke rettighederne til billederne – men de kan søges på Internettet.

 

 

 

En tilbagemelding til “Lastbil i militær- og brandserien mv. nr. 948 – nr. 958”

  1. Ole Jacobsen

    28. sep, 2019

    Hej Peter

    Som altid en super god artikel om bilerne

    Ole

    Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding