Volvo Viking eller Titan?

Teknobiler og andet gammelt legetøj Fora Teknobiler Volvo Viking eller Titan?

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  peter frandsen 7 år siden.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #582

    peter frandsen
    Keymaster

    Jeg bliver tit spurgt, hvad forskellen er på Volvo Titan og Volvo Viking og ikke mindst om Tekno lastbilerne er det ene eller det andet.

    Jeg har ingen steder set dukumentation for om Teknos biler er Viking eller Titan og jeg tror heller ikke de har skænket det mange tanker. Jeg har kigget på æskerne og i prislister mv og har ikke fundet Viking eller Titan nævnt eller fx motorstørrelsen som er afgørende.

    Jeg har modtaget denne detaljerede forklaring fra Finn Bjerremand Andersen omkring forskellen på Viking og Titan.

    L385A blev lanceret i 1954 og havde også betegnelsen Viking, motoren var på 6,724 liter slagvolumen med 115 hk og L395 Titan blev introduceret samtidig med en motor på hele 9,603 liter med en topeffekt på 150 hk og med turbo hele 185 hk – hvilket var rekord på den tid. Når den var udstyret med turbo sad der et diskret emblem på fronten, hvor der stod TURBO.

    Titan var sandsynligvis den første serieproducerede lastvogn i Europa med turboladning.

    Begge fandtes som både 2 og 3-akslet.

    I 1959 skiftede modellerne til henholdsvis L485 Viking og L495 Titan (Titan nu med 196 hk i den turboladede version)

    I 1961 kom L485 Viking med turbo, så den i den turboladede version nu havde en maksydelse på 174 hk

    I 1964 lanceredes L4951 Titan TipTop med tipbart frembygget førerhus og en motor med turboladning på enten 196 eller 240 hk, der egentlig var beregnet til det amerikanske marked. Dermed fulgte Titan navnet en kort tid med over til de frembyggede lastvogne.

    Betegnelserne Viking og Titan fulgte helt frem til 1965 hvor hele N og F-programmerne blev lanceret

    Håber det er svar på dine spørgsmål

    Hilsen / Best regard / Viel Grüsse / Vänliga hälsningar / Parhain Tervisin

    FB Consult /Finn Bjerremand Andersen
    Polluxvænget 16
    7000 Fredericia

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.