Tekno vinduesæsker

Teknobiler og andet gammelt legetøj Fora Teknobiler Tekno vinduesæsker

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #47032
    Bahama
    Deltager

    Hej derude i teknolandet
    Er der nogen af jer der har gode erfaringer med at lime folien på plads igen når den har sluppet æsken. Har prøvet med forskellige typer af lim, men det er svært at få noget til at binde både på pap og plastik samtidigt

    • Dette emne blev ændret 6 år siden af Bahama.
    #47035

    Hej Bahama.
    Jeg følger lige med i denne tråd. Jeg har nemlig en æske med samme problem, Det er lidt æveligt hvis det ikke kan laves, da den ellers er original og meget fin og indtakt. og den høre til en Scania 110 med hænger nr. 451 & 452.

    MVH Kim B S.

    #47036

    Ja det er ikke nemt. Når jeg laver mine egne æsker folder jeg et omvendt U af plast og skyder det ind i æsken. Det behøver man ikke lime 😉

    Men de gamle er ikke nemme. Det er heller ikke nemt på nye æsker derfor ovenstående. Har prøvet med superlim. Men det er som om det kan springe af igen. Jeg kunne forestille mig det grundes i at pap og plastik ikke arbejder ens i fugt, kulde og varme.

    #47038
    benvejg
    Deltager

    Hej Jeg har haft meget godt held med at lime mine Jeg åbner æsken og kommer lidt lim UHU den gule tupe på ,ikke for meget og ligger det i klemme mellem 2 tynde plader og lader den tørre op . Alle mine er fine og glatte efter dette

    #47059

    Hej alle.
    Et forslag herfra; dobbeltklæbendetape f.eks. Tesa tæppetape.
    I øvrigt Hans Jøren, har jeg fulgt med i dine beretninger om repro æsker, vil gerne høre mere. Har planer om at forsøge mig udi den kunst.
    MVH Bertel.

    #47088

    Bertel :
    Jeg bruger, en computer en scanner, og mål på æskerne. To papir typer, spraylim, en stak gamle bøger, og plastik. Saks, kniv, stål linial og tålmodighed.

    Man kan scanne en gammel box ind, og i fotoprogrammet der følger computeren kan man sidde og rette på fejlene. Gør man dette kan man gå direkte til print.

    Har man en eller flere gamle æsker der er lidt ødelagte, så skal man måske scanne flere æsker ind, og vælgde de bedste sider.
    For at lette arbejdet er det en god ide at tegne en box i korrekte mål. Enten direkte i computeren, eller på papir og Scanne den ind. Man kan nu overføre de enkelte sider til den tegnede box, og rette siderne til så de passer inden for de angivne streger.

    PAS PÅ ——
    Papiret er tykt….. En æske har fire sider. Vi siger at den er kvadratisk set fra enden. Den side der er ned ad, skal limes til den side der vender mod venstre. Samlingen skal helst være skjult inde i æsken. Siden der vender ned ad skal derfor have en lim flap, der vender op ad, og som limes mod den side af æsken der vender til venstre.
    Så skal smeden til at lave udfoldninger — Bund siden skal alså være halvanden side tykkelse smaldere end de andre tre sider, ellers bliver æsken skæv. Jeg vil anbefala nogen prøve foldninger inden man laver den endelige box.

    Papirtypen jeg anvender til at printe billede siden på er, mat kopi papir. Man skal ikke bare bruge noget papir. Min erfaring viser at kopipapir giver bedste farve gengivelse, og tydeligste tekster mv…. Skal der være et billede på anvender jeg fotopapir med, mat, halvmat/blank eller blank overflade.

    Billede siden
    70 – 170 gram papir er fint til dette. Men husk at jo tyndere papir des mere kan man “kikke” igennem. POST-IT har et udemærket halvblankt papir der i overfladen ligner Tekno æskerne meget. Det kar nogen limstriber på bag siden men det gør ikke noget.

    Bagsiden
    Noget tilsvarende kraftigt papir eller karton. Billigst findes det som kopi papir i omkring 170 gram. Næst billigst er Kunstner tegneblokke, og dyrest er karton ark.

    Lim
    Jeg limer så det to papir ark sammen. For at få en jævn limflade bruger jeg spray lim. Det lugter ikke godt, så god udluftning.
    De sammen limede ark ligges i præsse under nogen gamle bøger til næste dag.

    Når man limer to stykker papir sammen får man en sandvitch konstruktion. Det sammenlimede papir bliver måske hvad der svarer til 300 – 340 gram men det bliver mindst dobbelt så stabilt.

    Skære
    Jeg anvender ulovlige hobbyknive og en stål linial.

    Folde
    En alm. frokost kniv.
    Med knivens bagside trykkes et spor i pap overfladen. Man skal også her hjælpes af stål linalen, så sporet bliver lige. Æsken foldes. Æsken åbnes igen og der skæres ud til evt. vindue.

    Ruden
    Vinduet laver jeg af plastik beregnet til kalender forsider. Men det kan lige så godt være plastik fra en fin skjorte indpakning, chokolade eller roser mv. Jeg laver helst et omvendt U der kan skydes ind i æsken. Når man efterfølgende skyder en bundplade ind, så bliver plast. delen hvor den skal være.

    Overskuds plastikken kan anvendes til ruder i Jeep og Taunus Transit bagdør.

    Ved ikke om linket kan bruges. Jeg er knapt færdig med siden. Jeg har vist plastruden som limet i æsken. Men de falder ud — SÅ et omvendt U 😉

    https://sites.google.com/site/wagnerssiden10/home/papir-paper

    #47089

    Hej HJW.
    Tak for inspirerende læsning. Så er der noget at gå i gang med.
    (Har forsøgt mig med en boks til Solido Chevrolet 1950 sedan Taxi)
    MVH Bertel.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.