Manglende vindspejl

Teknobiler og andet gammelt legetøj Fora Teknobiler Manglende vindspejl

Dette emne indeholder 7 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af  Kim Bjarne Sørensen 1 uge, 6 dage siden.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #31324

    Ole Monrad
    Participant

    Hvad er en sportsvogn uden et vindspejl? Nej vel! Men det er også en meget udsat del på en Tekno-bil, og ofte må man konstatere, at det mangler i de fleste tilfælde. Heldigvis har vi Peter, som ligger inde med vindspejle til de fleste sportsvogne, men der er tre, der mangler, som det fremgår af vedhæftede oversigt.
    MGTD’s vindspejl er til at montere uden at skille bilen ad. Men hvordan får man fremstillet et, der nogenlunde ligner? Nedenstående billede viser et eksempel, hvor det ikke rigtig er lykkedes.
    Austin Healey’s vindspejl kan godt knækkes helt af, så der er plads udefra til at montere en erstatning. Billedet viser et vindspejl, der er klippet ud af et plasticlåg fra chokolade.
    Endelig er der Triumph TR2, hvor det er svært at fjerne resterne af vindspejlet uden at skille bilen ad. I hvert fald på min model.
    Så jeg efterlyser simpelt hen gode råd til at fremstille og montere vindspejl på de nævnte modeller og gerne uden at skulle skille bilen ad, da de alle tre er samlede med nitter.
    Af materiale til fremstilling af vindspejlet har jeg som sagt selv benyttet tyndere klart plastik, som man kan klippe i med en saks. Jeg har også noget tykkere plast fra emballage til uindspillede DVD-skiver. Dorte Johansen fra SamlerBørsen har foreslået mig at benytte stivere fra skjorteflipper. Så råmateriale er det nok af. Men hvordan får man udstanset et pænt vindspejl, og er det nogle, der har fremstillet skabeloner dertil?
    Jeg håber på at få nogle gode råd.
    Hilsen Ole

    #31329

    Hans Jørgen Wagner
    Participant

    Hej Ole.
    Jeg ville bruge et CD cover. Der er flere tykkelser af plastikken, men generelt passer Tykkelsen meget godt ned i hullerne i bilen. Jeg skal være den første til at sige det er lidt tricky at skære ud.
    1) – Tag et stykke pap, fx. bagsiden af en skrive blok.
    2) – Tegn en rude model op på pappet og tilpas den godt. “Man skal ikke tilstræbe unøjagtigheder. De kommer helt ad sig selv”
    3) – Tegn nu den endelige rude, på et klisterpapir fx. malertape, ved hjælp af din pap model.
    4) – Sæt malertapet på det plastik der skal blive til en rude.
    5) – Skær ruden ud, og tilpas den.
    6) – Skal ruden have en lille hældning bag over varm da de små tapper op over brødristeren. Hold på ruden med en tang med pap på hver side så kun tapperne stikker uden for, og bliver varme. Tapperne kan efter et kort stykke tid bøjes uden at knække af. Lav disse små tapper lidt lange, de er plads nok i bilen.
    7) – Rattet er ofte monteret med en lille stift Denne stift går gennem ruden for at holde den. SÅ- Ud med rattet.
    8) – I med den nye rude. Varm en nål op over et lys, og stik den ind gennem hullet til rat stiften, og gennem ruden og lav hullet stort nok til rat stiften.
    9) – I med rattet, Måske skal der en lille dråbe superlim til også.
    Når man har nørklet med det en times tid, så ser det faktisk ganske pænt ud.
    En lille hurtig sliber, Dremmel eller lign.fungere fint, men man skal holde fast i den så den ikke løber. Man kan få nogen tynde skæreskiver til den, så den virker som en vinkelsliber, eller en lille rundsav klinge den er lige så god.
    Plasten bliver varm så skære lidt ad gangen og lad det køle, og fjern grater, og skær lidt igen osv.
    Et par små nålefile til at rette kanter med.
    Buet glas til fx. sidevogne mv. samme fremgangsmåde. Men det er nemmest at skære ud af en kraftig sodavandsflaske ( ikke dem der er tynde i godset )
    Man kan bue plastik ved opvarmning vis man skal bruge noget i særlige buer. Find noget der har den rigtige bue. En kop, et glas en kagerulle osv. Hold et stykke plastik ind over brødristeren. Når det er sån blød og medgørligt, skal det ligges på det buede underlag. Et stykke pap der er længere end det varme plastik ligges oven på, og man holder det på plads til plasten er kølet af igen. Det skal alt sammen gøres inden for ca. 10 sekunder.
    Min healey gemt væk, men den har fået et stykke af en forrude til en Welly VW cabriolet. Ruden buer derfor en anelse. Som bonus fik den også et bakspejl der var i støbningen 😉

    #31330

    Hans Jørgen Wagner
    Participant

    Jeg har lavet ruder til åbne Mercedes 180SL Märklin 1:50 biler. De buer kraftigt i siderne. Der buer man det tynde plastik ved opvarmning. Men alså kun i siderne. Det skal bare være det tynde plastik, som du skriver, fra skjorteflipper, eller chokolade pakker, Creme friche låg el.lign. Samme tykkelse til tilsvarende Lego, Wiking og Matchbox biler fx.Og det er også det der bruges til JeeP forruder , og Taunus Transit bagruder.
    Skal man lave en brille forrude,af det tykkere CD cower plastik, så sliber man “brillen” lodret midt i forruden med en fil, alternativt med sliberen. Varmer ruden som tidligere beskrevet over brødristeren, og bukker den hvor der er slebet. Der er materialet tyndere, og derfor bukker ruden let og elegant lide der. Slibe stedet er hvismat, så brilleruden er færdig. Skal der farve i så sætter den sig straks i den ru overflade ved slibningen, og er let af tørre af på den øvrige glatte rude.

    #31332

    peter frandsen
    Keymaster

    Hej

    Super god forklaring HJW – det er jo egentlig den eneste mulighed man har. Jeg har dog været været heldig at finde ruder på Hotwheelsbilerne som kan bruges med lidt tilfiling.

    mvh

    Peter

    #31360

    Hans Jørgen Wagner
    Participant

    Ja man må tænke alternativt 😉 Jeg har ombygget nogle flad trådte Matchbox biler. Jeg har brugt bilernes egne ruder, men det er bagruden der er sat foran. matchbox ruder er ikke specielt klare, og slet ikke efter der er trådt på dem, men de er oki. De er limet fast med super lim i gele form. Topless Tina inspireret af Crayford England der byggede nye biler til cabrioletter. VW 1500 Cabriolet,inspireret af 16 Karmann prototyper. Den var iøvrigt trådt så flad at der var 2 mm luft mellem bund og paneler, i begge sider. Den blev en stor øvelse i hvad der er muligt at gøre ved materialet uden at det bryder. Ruderne er skåret ud med mini sliberen og limet fast.

    #31398

    Ole Monrad
    Participant

    Hej H.J.W.
    Endnu en gang er jeg dig taknemmelig for de mange gode råd og erfaringer. Jeg vil straks forbedre vindspejlene på mine tre sportsvogne.
    Mvh Ole

    #64357

    Ole Monrad
    Participant

    Peter har gjort det igen, altså forøget reservedelslisten, så der nu også er vindspejl til MG TD samt Austin Healey 100. Som det ses af billederne, har jeg anskaffet to af hver, så sportsvognene nu ser helt rigtige ud.
    Nu falder den gule MG TD ikke længere ved siden af, når den står sammen med den røde og grønne. De to Austin Healey har også fået et velfortjent “facelift”, så nu er det den røde udgave med det hjemmelavede vindspejl, der falder igennem. Den må opgraderes snarest.
    Det er utroligt, som det pynter – selv på de to Austin Healey, som tydelig er mærket af megen leg.
    Det sidste billede afspejler et stort ønske til Peter om også at sørge for, at Triumph Sport TR2 kan få et professionelt “facelift”.

    #64366

    Hej alle.
    Jeg kom til at tænke på at jeg har en Austin Healey fra Corgi Toys, som jeg vil renovere på et tidspunkt. (Den på det første billede).

    Mon ikke man kan bruge et vindspejl fra Tekno?

    Det ser helt sikkert mere rigtigt ud end det jeg selv har lavet af en anden rude en gang i halvfjerserne.

    Teknos vindspejle ligner faktisk også flere af dem som sidder på nogen af Dinky Toys modeller. (To eksempler på sidste billede).

    MVH Kim B S.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.