Ford D 800 Longtrailer

Teknobiler og andet gammelt legetøj Fora Teknobiler Ford D 800 Longtrailer

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17550
    Flemming Rasch
    Deltager

    Er der nogen der kan fortælle mig hvornår Tekno begyndte at producere den og i hvilken udgaver?
    Jeg kender og har en Frisko is udgave men er der andre versioner ?
    Mange Tekno hilsener
    ms super

    #17594

    Hej Flemming.
    I følge mit samlerkatalog blev Ford D 800 produseret fra 1968 og frem til lukningen i 1972. Jeg tror dog ikke at den med sættevogn var med fra starten, da den ikke er med i kataloget fra 1968/69, og jeg har desværre ikke et katalog fra 1970. Derfor må den være kommet i 1970 eller 1971, ud fra hvad jeg kan se. I bogen er der to udgaver, en som er lyseblå og hvid uden tekst, og en anden som ligeledes er lyseblå og hvid men med teksten, Tekno Freezer. Den med Frisko is er slet ikke i bogen, men jeg har dog set den flere gange til salg på QXL. Jeg ved ikke om det måske kan være nogen af dem, som blev samlet efter Teknos lukning.

    PS. Jeg har lige kikket i kataloget fra 1971/72, og kunne heller ikke finde modellen med sættevogn der i. Så jeg må indrømme at jeg er noget i tvivl. Men ellers er det jo heller ikke første gang at jeg må konstatere, at der er produseret biler som ikke var med i kataloget.

    MVH Kim B S.

    #17597
    Flemming Rasch
    Deltager

    Hej Kim B.S
    Tak for dit svar jeg har selv kataloget fra 1971/72 der er kun Volvo FB88 som longtrailer i, så det er derfor jeg må spørge her i vores forum, det kan selvfølgelig være at den kun er lavet i Holland ??
    Den jeg lige har købt af Peter med æske står der Made in Holland??
    Mange Tekno hilsener
    ms super Flemming

    #17598
    peter frandsen
    Keymaster

    Hej Flemming

    Longtraileren i Ford D 800 udgaven er uden tvivl konstrueret hos Termax på Amager, som også lavede Ford D 800. Den nåede aldrig at komme i prduktion, men værktøjerne blev færdige og der blev i samlet nogle hundrede stykkker blandt andet af værkføreren i Hjørring og nogle få tilbageværende medarbejdere. De har sikkert solgt dem “ud af bagdøren”. Jeg har et par prototyper, som er umalede og kassen findes i hvid, beige, grå, sort, mærkeblå og rød, så der har været en ide med det hele. Friskomodellen er hollandsk og en super fin bil. Også den er støbt hos Termax. Den findes også en prototype med flat lad og container, men jeg har kun set den på en brocure fra Kirk fra 1971.
    Se i øvrigt mine artikler med Arbejdsdrengen og Malermesteren.

    mvh

    Peter

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.