Ford Thunderbird nr. 809 og 820

Ford Thunderbird/nr. 809 og 820

 809 (1956 – 1963)

820 ( 1959 – 1963)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Tænk på, hvordan det må have været at være barn midt i 1950.erne og kunne få en Ford Thunderbird som man kunne lege med. Bilerne dengang var enten nogle kæmpestore amerikanske kasser eller nogle bitte små europæriske biler. Engelske sportsvogne var også bittesmå biler og så kom Ford Thunderbird som et vaskeægte “dollargrin”. Børnene gik fra at lave deres legetøj selv til at kunne få støbte biler, som lignede de rigtige biler og som ovenikøbet var de helt rigtige modeller. Det var ikke underligt, at Tekno blev en kæmpe salgssucces og legetøjsbiler er blevet printet ind i drengebørnenes hjerner.

Modellens historie:

Cabriolet udgaven af Ford Thunderbird nr. 809 kom som den første af Thunderbird modellerne i august 1956 og prisen var 5,50 kr.

Ovenfor annonce i Legetøjstidende fra august 1956, hvor Ford Thunderbird i cabriolet udgaven blev præsenteret som nyhed – i øvrigt sammen med de tre små jagerfly

Ovenfor reklame fra stormagasinet Havemann fra 1956

Bilen optrådte fremover i alle prislister og kataloger fremover, men den blev ikke særligt fremhævet, hvilket formentlig ikke var nødvendigt, da den solgte helt sig selv.

Ovenfor til venstre annonce i Legetøjstidende fra januar 1957 og til højre bliver Thunderbird selvfølgelig også præsenteret i Tekno katalog fra 1958.

Tekno udgav nogle små brochure i lommeformat og her fik Thunderbird ærespladsen på forsiden.

Til venstre den europæriske udgave af brochuren formentlig fra 1958 og til højre den nordamerikanske udgave formentlig fra 1959/60.

Tekno valgte at lade cabrioleten udgå af produktion i 1963. Prisen var steget til 6,76 kr. Det var egentlig meget godt gået, at den overlevede helt til 1963, når man tænker på, hvor meget der var sket med modelbilerne, men den var vedholdende. Den fik således ca. 7 år på markedet, hvilket var ganske godt gået.

I 1959 forsøgte Tekno sig med en lukket model, som er fuldstændig den samme bilmodel bortset fra kalechen. Den blev aldrig den store succes. Den forsvandt hurtigt fra salgsmaterialet igen, hvilket formentlig skyldes at kunderne foretrak den åbne model.

Thunderbird Teknosamleren (2)

Nedenfor annonce i Politiken fra den 9. juli 1960, hvor begge biler er med.

Den var selvfølgelig også repræsenteret i Teknos egne kataloger fra 1961/62 og 1963/64 som vises nedenfor

Til venstre kataloget fra 1963, hvor kun den åbne model er med og til højre fra 1961, hvor begge er med

Bilerne forsvandt lige så stille fra produktionen, men jeg er ikke i tvivl om, at det er en af de Teknobiler, der er solgt flest af. Finder man en rodekasse med gamle biler ligger der næsten altid en godt ramponeret Thunderbird i kassen.

Særlige detaljer ved modellerne:

Ford Thunderbird er konstrueret af E. Spon og fremstillet hos Tekno på Rentemestervej i København. Den er 109,5 mm lang og da den rigtige bil måler 4453 mm er størrelsesforholdet 1 : 40½. Den er dermed lidt større en andre Teknobiler fra den tid, hvilket kan undre, da den jeg er stor i forvejen.

Da jeg interviewede E. Spon, var han særlig stolt af denne flotte amerikanerbil. De var jo dengang noget helt særligt og det var de færreste, der ikke drømte om en Thunderbird.

Det er en typisk bil fra den periode. Den kan ikke rigtig andet end at trille og den er ikke særlig detaljeret. Der er ingen funktioner på bilen og den kan ikke fjedre.

Trods det – er det en charmerende bil. Den består af ca. 32 dele. Den støbte bund har kun aftegning af de dobbelte udstødningsrør og er lakeret med grå hammerlak. Den har graveret “Tekno Denmark” loge og “Ford Thunderbird” i bunden.

Thunderbird Teknosamleren (7)

Karosseriet er robust og flot støbt. Der er ikke så mange graveringer, døre med håndtag, klapper samt luftindtag i fronthjelmen og på forskærmene er der blevet plads til, og de sidder flot. De små blinklygter under forlygten er også kommet med og de er ofte markeret med rød eller gul maling. Hvis man kigger godt efter kan man se at Tekno forsøgte at støbe de små skærme i karosseriet over forlygterne. De er ikke så tydelige, men de er der.

Baglygterne er i støbt rød plastik og flot lavet. De blev i øvrigt genbrugt på Ford Taunus 17M nr. 826. Forlygterne er gullige med refleksionszoner og er ligeledes brugt på Renault 4CV og på Lloyd.

Hjul og dæk er lavet specielt til Ford Thunderbird. Dækkene er lidt bredere en normalt og hjulkapslen er fremstillet i blik. Reservehjulet sidder pænt på sin plads i bageste kofanger og var på de første modeller støbt i metal påmonteret en hjulkapsel. Der er det særlige, at på den rigtige bil var bagkofangeren en hel speciel enhed, som ragede langt bagud. Den var malet i samme farve som bilen og indeholdt udover en særlig kasse til reservehjulet også holder og afgangsrør til to udstødningsrør.

Prøv at Google et billede – det ser mærkeligt ud og forsvandt da også på de efterfølgende modeller. Tekno og Spon har løst problemet på en fornuftig måde, ved at konstruere en fin kofanger og en holder til reservehjulet som ser “rigtig” ud.

E.  Spon var stærk, når det kom til modellernes proportioner og udseende. Han lagde vægt på, at modellen lignede den rigtige bil og detaljerne var lavet ordentligt og de sad rigtigt. Det Spon fik det svært med, var da kravene til modellerne øgedes med mange flere funktioner. Der var han tilsyneladende ikke dygtig nok, som de fx var ude hos Termax. Men de ting Spon lavede var i orden.

Det løse interiør var ligeledes i starten af støbt metal, men ændredes også til plastik samtidig med reservehjulet. Plastikdelene er som regel hvide – jeg har ikke set dem i andre farver. Interiøret i metal er lavet i rød, blå, hvid, beige, lys grøn og lys gullig. Men det var ikke den eneste ændring. De første modeller var med metalrat, som ret hurtigt blev erstattet med et sort plastikrat. Modeller med metalrat er forholdsvis sjældne. Vindspejlet er i klar eller lidt blåligt plastik. For ikke at beskadige vindspejlet, mens den lå i æsken havde Tekno lagt et lille stykke pap ind under ruden. Den lukkede udgave er nøjagtig ens, bortset fra plastiktaget og en lille udskæring for at holde det fast.

Thunderbird Teknosamleren (4)

Bilen havde været flot med en chauffør, men det brugte Tekno jo ikke særligt meget desværre.

Farveudvalget er også lidt sparsomt. Den blev lavet i nuancerne lysegrøn, (turkis) gul og rød. Det er til gengæld flotte farver og de passer godt til bilen og faktisk er der tale om original farver fra Ford. Ingen regel uden undtagelse. Cabrioleten blev lavet i en særlig guldbronze lakering i forbindelse med en filmpremiere med Judy Holiday i 1950.erne. Æsken blev også fremstillet specielt, i gennemsigtig plastik, hvor bunden var i rødt plys. Bilen er ikke sjælden, så den må være produceret i et rimeligt antal, men følger den originale æske med fra filmpremieren er den sjælden. Guldbronze varianten er sikkert også kommet i en almindelig æske.

Man har tendens til at kalde Thunderbird for den første amerikanerbil, som Tekno lavede, men det er som bekendt ikke rigtigt, da der næsten udelukkende havde været amerikanerbiler i produktion i Teknos første år.

Den har været utrolig populær og den er solgt mange af dem. Det er en af de mest talrige Teknobiler og de ligger stort set i alle legekasser, man finder med Teknobiler. Den lukkede model er dog undtagelsen. De ses ikke så tit, men de blev jo heller ikke produceret ret længe og grunden til at de udgik har nok været at kunderne foretrak den åbne model.

Modellens værdi:

Hvis vi taler værdi er Ford Thunderbird ikke i særlig høj kurs. Det er ikke mit indtryk, at der er nogle farver, der er mere sjældne end andre, men en perfekt bil og æske ligger omkring de 1000 kr., og ca. 50 % oveni til hardtopmodellen. Det er en lidt primitiv model og en Teknosamler får hurtigt alle farverne ind i skabet. En brugt model koster næsten ingen.

Hvad skal jeg passe på?

Den er solid og robust, så der er ikke rigtigt noget som man ikke umiddelbart kan overskue. Forruden vil gerne falde lidt sammen og det kan ske at reservehjulet eller hjulkapslen er faldet af. Hvis man tør, kan man forsigtigt sætte en skruetrækker eller skaftet fra en pincet ind under den sammenfaldne ruden og forsigtigt varme på ruden med en varmeblæser og så rette ruden på plads, når den blødgøres. Men pas på, det kan gå galt.

Sammensunken rude

I øvrigt en god bil at restaurere. Den er billig at anskaffe og nem at restaurere i alle mulige sjove farver.

Tekniske data:

Ruder:Ja
Affjedring:                                                                                                              Ja/Nej
Styretøj:Nej
Interiør:Ja
Løse lygterJa
Løse kofangereJa
Bevægelige dele:Nej
Blink:Nej
Decaler:Ja
Samlet med:Nitter
TofarvetNej
Blist-car model/billigmodelNej

Alle kategorier

Særlige decaler:

Decaler på begge bagskærme ”Thunderbird”, som er sølvfarvede og på nogle modeller sorte. På nummerpladerne kan der enten stå “K673” eller “TA8001”, som var Teknos telefonnr./TAGA8001. Jeg har fået oplyst, at K673 var registreringsnummeret på Siegumfeldts egen bil – men jeg ved det ikke. Decalerne på Teknobilen er fuldstændig identiske med den rigtige bil.

Æskerne:

Flot papæske i Teknos sædvanlige stil. Farven på bilen er markeret på æsken med en tuschstreg. Alle biler blev leveret i den samme æske med produktionsnummer 809. Den lukkede model fik ikke sit eget nummer 810.

Thunderbird Teknosamleren (15) Thunderbird Teknosamleren (16) Thunderbird Teknosamleren (3)

Modellerne:

Der er ikke fremstillet så mange forskellige varianter og da der ikke rigtig kom nogen ændringer er det ikke så svært at få alle Thunderbird modellerne i skabet.

Rød

 Thunderbird Teknosamleren (6) Thunderbird Teknosamleren (7) Thunderbird Teknosamleren (8)

Jeg har den røde bil med sort interiør med da den ser original ud, men jeg har lidt usikkerhed på den. Interiøret er i metal og malet.

Gul:

Thunderbird Teknosamleren (9)

Lysegrøn/turkis:

 Thunderbird Teknosamleren (13)  

Guldbronze: 

Thunderbird Teknosamleren (5) Thunderbird Teknosamleren (4) Thunderbird Teknosamleren (11)

Hardtopmodellen:

Den guldbronze variant har jeg ikke set med hardtop.

Rød:

Thunderbird Teknosamleren (1)

Gul:

Thunderbird Teknosamleren (12)

Lysegrøn/turkis:

Thunderbird Teknosamleren (17) Thunderbird Teknosamleren (18) Thunderbird Teknosamleren (19)

Annoncen nedenfor er fra Legetøjs-tidenden august 1956 til venstre og en annonce i Politikken for Thorngreen fra 25. november 1956 til højre.

 

Diverse:

Nedenfor originalt materiale, som har været brugt til fremstilling af katalogerne i første halvdel af 1960.erne.

14 kommentarer til “Ford Thunderbird nr. 809 og 820”

  1. Det er faktisk min ynglings bil, både som Tekno og som rigtig. Det skal være 1955 modellen ( kort bagagerum og runde blink/p.lygter foran) og med california kit ( reservehul udv.) og helst i den tomatrøde alså som Tekno modellen. Jeg fik en sikkert som en af de aller første legetøjsbiler jeg fik. Den har været gennem et utal af overmalinger, og hjulene endte med at være delte, og kapslerne tæret væk. Den endelige renovering blev derfor blå metallic, med brede hjul fra en welly vw boble. Thunderbirden fungere perfekt og kunne være gået til endnu en generation, men den står på hylden og nyder sit otium. Den må være omkr. 53 år i skrivende stund.

    Svar
  2. forresten så findes den med forniklede og malede kofangere. De forniklede er til tidlige modellerne med metal sæder. Metal sæderne står iøvrigt på bilens bund. Plastik sæderne holdes på plads af en meget blød gummi pølle der ligger mellem bunden og sæderne. Sæderne har således ingen direkte forbindelse til bunden. Det må være for at forhindre at sæderne revner hvis bilen trykkes lidt for hårdt oven fra. Bunden han fjedre lidt op, eller sæderne kan trykkes lidt ned uden at det gør skade.
    mvh Hans Jørgen

    Svar
  3. HeJ :
    Sad lige for at finde noget om bilen og ser du har en lille fejl i teksten vedr. guld modellen… Film fra 1956 – The Solid Gold Cadillac, og på Dansk – En Cadillac af guld — Præmiere i DK den 13 maj 1958, Guld bilen er nok ikke kommet før den dato så. I hoved rollerne – Judy Holliday og Paul Douglas. Blev den kun udleveret ved film præmieren ? eller kunne den købes evt. hvor længe ?

    Svar
    • Det er godt nok skarpt set Hans Jørgen. Der er ingen tvivl om, at bilen ikke er kommet før filmen. Så et godt bud med 1958 er sikkert rigtigt. Jeg tror med ret stor sikkerhed, at den er solgt i butikkerne. Jeg har en i original papæske, men jeg har set en model fra filmpremieren, som lå i en æske med rødt plys og et gennemsigtigt låg. Den er rigtig sjælden. Guldbilen er heller ikke så almindelig, sikkert fordi den først er kommet i 1958. Tak for oplysningerne – rart med en solid gennemgang af teksterne, så vi kan det hele med. Jeg vil få det opdateret ved lejlighed.

      mvh

      Peter

      Svar
  4. Forresten — Jeg har bilen med blåt metal interiør. Jeg har den også med elfenbens farvet, og med hvidt plastik interiør, og tilhørende reservehjul. Det er som om det er to forskellige plastik typer. Du skriver en findes med hvidt metal interiør, hvilket så må være de modeller med hvidt interiør, og reservehjul i bilens farve. Dem har jeg ikke set andet end på billeder. Ligesom modellen med tag og nr. pl. TA8001, den har jeg heller ikke set, eller ikke på foto.
    mvh. Hans Jørgen

    Svar
  5. Her troede jeg lige, at jeg havde Thunderbird i alle farver: rød, gul, lysegrøn og guldbronze. Men så ser jeg den på auktion i lyseblå, og da jeg kigger i Tekno Samlerkatalog, er den også afbildet her i lyseblå i begge modeller.

    Svar
    • Hej Kurt
      Det er rigtigt svært at svare på, fordi lak kan falme og der kan være forskel i de nuancer som maler har blandet lakken med. Men sådan en traditionel grøn farve har jeg aldrig set.

      peter

      Svar

Skriv en kommentar