039 - Copy (2)

Ford Mustang

Skrevet d. 24. jan, 2013 af in Personbiler

Fortalt af Peter Frandsen

Den første model i nummerserien, som er samlet helt uden skruer og med mange bevægelsesmuligheder. Med denne type ”take a part – and put together car” udførte Tekno nogle modeller, der i kvalitet satte konkurrenterne helt til vægs. Disse biler er ganske enkelt små mesterværker.

Ford Mustang er en vaskeægte Teknobil fremstillet på Tekno på Rentemestervej og uden tvivl en bil fra Teknos egne værksteder, som de der sluppet bedst fra, når vi sammenligner med Volvo 144/164, Saab 99, N.S.U Ro 80.

Den kom på markedet i maj 1967 i den åbne udgave. I juli 1968 kom den lukkede udgave og i februar 1969 kom rallyemodellen på markedet til 16,25 kr.

At det er lykkedes at lave biler med så mange funktioner og som består af så mange enkeltdele uden brug af skruet eller nitter er fantastisk. Det helt unikke er, at mangler blot en enkelt del, virker bilen ikke.

Mustangen består af ca. 50 enkeltdele i plastik og metal.

En støbt bund og et karrosseri. Fronthjelm, døre og bagklap som kan åbnes og lukkes. Sæderne kan køres frem og tilbage og kan tilmed bevæge ryglænet. Kalechen kan tages af og på. Den er leveret med rødt og sort interiør og sort kaleche. Nogle få modeller har lys kaleche både opslået og sammerullet.

Oven i alt dette er bilen forsynet med et styretøj som virker rigtigt godt. Faktisk bedre en de fleste modeller fra Langes Legetøj.

Under motorhjelmen kan man se et løst luftfilter, ligesom der er en rød benzindunk og advarselstrekant i bagagerummet. Hjulene er detaljerede hjul fra den rigtige model.

Jeg har valgt at beskrive de første modeller, som blev leveret fra Tekno København. Efter udflytningen til Hjørring kom der mange forskellige udgaver af Mustangen ud i handlen. Fælles for disse er, at de blev blevet dårligere og dårligere. Beskrivelse senere og henvisning til min beskrivelse af bilerne fra Hjørring andetsteds.

Den rigtige model fremhæver sig selv ved at have en utrolig flot finish både i lakering og i efterbehandling, som jo blot var Teknos kvalitetsmærke. Den kendes bedst fra de senere modeller ved at den har sideruder og løse dørbeklædninger.

Bilen er som sagt samlet uden skruer og den adskilles ved at man fjerner kalechen med en skruetrækker trykker på interiøret gennem den bageste hjulkasse. Når interiøret springer op falder bilen fra hinanden.

Gad vide hvor mange biler der har lidt døden ved at den blev skilt ad og farmand ikke har kunnet samle den igen.

Der er lavet en særlig udgave som rally og policemodel. Eneste forskel udover farven er frontgrillen der har ekstra prismelygter i rød og klar – dog kun på rallymodellen. Findes både med opslået og sammenrullet kaleche.

Policemodellen findes kun med opslået kaleche og jeg tror ikke den er lavet med sideruder. Den er leveret i udsigtsæske. Den har det mistænkelige blå udrykningsblink uden hvid sokkel, som indikerer en sen udgave af bilen. I øvrigt utrolig sjælden.

En slidt Mustang, som næsten altid vil have mangler koster omkring 100 kr.

En mintbox bil i papæske 1200 – 1400 kr. En ordentlig Mustang i papæske er faktisk ret sjælden. En model i udsigtsæske 4- 600 kr.

Jeg ved faktisk ikke om Mustang er lavet i samlesæt til export.

Ford Mustang er en uundværlig bil for en Teknosamler.

Hvad skal jeg passe på ?

Hvis jeg skulle opbygge en samling af Mustang, ville jeg udelukkende vælge den type med sideruder og løse dørsider.

Der er lavet utrolig mange dårlige biler som enten er kommet fra Hjørring eller er samlet efter Tekno lukkende. Et særligt kendetegn er bilens dårlige finish, d.v.s der er grater efter støbningen, lakeringen er dårlig, enkeltdele har svært ved at lukke rigtigt.

Et sikkert tegn på en eftersamlet bil er hvis den er monteret med Jaguar E eller Volvo 144 hjul.

De værste modeller er som regel blå eller hvide, men de kan også være røde.

Ruder ja
Affjedring ja spiralfjedre på baghjulene
Styretøj ja
Interiør ja
Løse lygter ja
Løse kofangere ja
Bevægelige dele ja
Blink nej Kun på Policemodellen
Decaler Ja
Samlet med Uden brug af nitter/skruer
Tofarvet nej
Blist-car model nej

 

Æskerne:

De første biler blev leveret i en papæske med tilhørende samleinstruktion. Det er som nogle af de få Teknoæsker blanke og glatte.

011 012 (2) 010 (2)

Samleinstuktionen:

080 (2) 079

Senere kom udsigtsæsken, hvor nogle har samleinstruktion andre ikke.

041 042 (2) 043

Æskerne til Rallyudgave er mærket med Rally og et R. Policemodellen er oftes i en almindelige standardæske, men der er også lavet en særlig æske med Police på endeflappen.

Derudover er der lavet et gavesæt bestående af en udsigtsæske med en Mustang og en Sprite Musketeer campingvogn.

010 - Copy 011 012

Modellerne: 

Rød:

065 063

Hvid:

Er lavet både med rødt og sort interiør.

Mustang 1 (8) Mustang 1 (9)

Blå:

Er lavet både med rødt og sort interiør.

tek (10) 066

Metalrød: Modellen er sjælden og meget eftertragtet blandt samlere.

tek 2 (102)064

Mørkeblå:

Mustang 1 (3) Mustang 1 (2)

039 062

Den lidt hærgede model skal med, fordi den stammer fra min egen barndom. Den blå Ford Mustang er på min top 10 liste over det bedste Tekno lavede.

Metalgrøn: En sen model som er lavet i alle mulige udgaver, men ses oftes med Volvohjul

Mustang 1 (5) tom 1 (18)

 

Rallymodellen:  Med de superflotte ekstra forlygter.

040 (2) 035 (2)

037 (2) 038

 

074 075 (2)

Policemodellen: Kun lavet i den lukkede udgave uden sideruder og med blink uden sokkel. Det mest almindelige er, at den er uden decaler.

SONY DSC 001

 

Standard decaler:

Ford på fronthjelmen, Mustang på bagklappen, røde baglygter og 2 forskellige Mustang logoer på forskærmene.

Ford Mustang prototype:

Noget af det mest fantastiske ved at være Teknosamler er, når man finder noget helt unikt sådan helt uventet. Det er ikke sikkert det siger andre Teknosamlere noget eller det har den store værdi.

Men sådan et fund gjorde jeg fornyeligt. I en rodekasse på en auktion lå der ca. 10 godt slidte helt almindelige ting, heriblandt 2 delvist adskilte Ford Mustang. Den ene med rød kaleche – og som en samlerkollega bemærkede “der er en, der har malet den rød”. Jeg kiggede nærmere på den og kunne konstatere, at den var støbt i rødt plastik. Hvem har nogensinde set en original Ford Mustang fra Tekno med en rød lukket kaleche?

Teknosamleren Mustang (1) Teknosamleren Mustang (13)

Et kig ind ved motoren afslørede at de fleste plastikdele var støbt i hvidt plastik, som typisk blev anvendt som prototyper.

Teknosamleren Mustang (14)

Nu var hvilepulsen oppe på 440 slag i sekundet. Da jeg så baglygterne steg pulsen til det dobbelte. De var støbt i et stykke sammen med bilens karosseri. Hvad kendetegner en Ford Mustang fra 1966-2014. Rigtig gættet – baglygterne.

Teknosamleren Mustang (10) Teknosamleren Mustang (11) Teknosamleren Mustang (9)

Den blå bil har standardbaglygter som vi alle kender dem.

Hvorfor baglygterne blev ændret er en kæmpegåde. De er lavet utroligt flot, så det må være noget støbeteknisk. Når man tænker over det, virker løsningen med en decal på en vinklet overflade også lidt mærkeligt. Men der har været en forklaring.

Jeg var ikke et sekund i tvivl, der var tale om prototyper. Hvem har nogensinde hørt om denne model? Et gæt er, at en medarbejder har taget dem med hjem fra Tekno.

Nu gjaldt det om at holde mund og det lykkedes fint og jeg købte kassen for i alt 900,- kr. Et super fund.

Da jeg kom hjem skilte jeg begge biler ad og kiggede nærmere på dem. På den umalede kunne jeg se, at metalstumperne aldrig har været kuglepolerede, i det de er helt ru. Bunden har ligeledes nogle små ændringer fx er hullet mindre på prototypen.

Teknosamleren Mustang (12)

Metaldelene blev normalt  kugleafgratede/poleret ved at de blev hældt op i en tromle med små kuglelejekugler med noget slibemiddel og vand. Herefter drejer tromlen rundt til delene er blanke.

Jeg fandt også flere ændringer på plastikdelene. Blandt andet låser bagsædet ikke og blev ændret senere. Tapperne på kalechen er ligeledes ændret. Det samme bagagerummet, handskerumslågen og flere andre småting.

Teknosamleren Mustang (8) Teknosamleren Mustang (7)

Motoren er det mest markante. Der hvor hjulopretteren er sat fast er der et hul, som senere blev ændret til en tap. De knækkede imidlertid og er blevet ændret som på billederne.

Teknosamleren Mustang (2) Teknosamleren Mustang (3) Teknosamleren Mustang (15)

Herunder forskellige udgaver af motoren.

Teknosamleren Mustang (4) Teknosamleren Mustang (5) Teknosamleren Mustang (6)

Nummer 3 i rækken er den version som ret hurtigt blev standard.

Det er da lidt sjovt at få lov at studere de første prøvestøbninger og så hvor godt Tekno egentlig ramte i første forsøg. Det er kun små ændringer, der blev foretaget før bilen kunne produceres.

Men være ejer af disse ting er for mig helt fantastisk.

Jeg har valgt at samle bilerne igen af de samme stumper. Det gælder dog ikke den grå sammenklappede kaleche som er af nyere dato.

Teknosamleren Mustang (18) Teknosamleren Mustang (19) Teknosamleren Mustang (21)

Teknosamleren Mustang (22)Teknosamleren Mustang (23) Teknosamleren Mustang (24)

 

 

 

2 Tilbagemeldinger til “Ford Mustang”

  1. H.J.W.

    15. apr, 2014

    Hej .
    Jeg tror det er lige gyldigt hvad man samler på. Spotter man noget unikt, hopper hjertet et pat takter over, og det er vildt svært at skjule sin begejstring. For de der ikke har prøvet det, kan jeg kun sige, Glæd jer; 😉 Tillykke med fundet, og spændende artikel.
    Du skriver den dårlige ofter er blå eller hvid. Formentlig blå metallic ? jeg har en. Men jeg har også en dårlig Gul eller lime metallic med Volvo hjul. Døre og klapper virker fint. Lak ok fin. Hjul uden fornikling. Drejer dårligt, Ruller lige så dårligt, og affjedring, noget nærmest ikke eksisterende. Det skal nævnes de er Mint begge to, men Tekno kvalitet er de godt nok ikke.
    Og ja,- Mustangen modellen ser godt ud, hvor Mercedes 280 dykker med næsen, og Porsche`n er for høj benet.
    Hilsen
    Hans Jørgen

    Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding